Legislator Case Law & Legislation
W20091018425 DK

Afgørelse af klage - Afsmeltet animalsk fedt kunne fremstilles som ansøgt

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 10184 Historic

Afgørelse af klage – Afsmeltet animalsk fedt kunne fremstilles som ansøgt

KEN#LOKDOK23 2009 10184 Historic

Resumé

Fødevareregion Nord afslog en virksomheds ansøgning om tilladelse til at producere afsmeltet animalsk fedt.

Fødevareregionen fandt, at råvaren ikke levede op til kravene, og at mælkesyre i strid med reglerne indgik i den påtænkte produktionsproces som et opløsningsmiddel.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager fandt, at råvaren havde et fedtindhold på ca. 25 pct. og dermed levede op til kravene, samt at brugen af mælkesyre var lovlig, da den blev tilsat efter selve fedtafsmeltningen.

Sekretariatet hjemviste sagen.

KEN#LOKDOK23 2009 10184 Historic

NN Fødevareproducent A/S

Den 11. december 2009

Sagsnr.: 256/1123

Ref.: mora

Tlf.: 33 95 14 30

KEN#LOKDOK23 2009 10184 Historic

Sag om ansøgning om ændring af produktion hjemvises

I har i brev af 19. august 2008 klaget over afgørelse af 28. juli 2008 fra Fødevareregion Nord om at afslå jeres ansøgning om ændring af produktion.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og hjemviser sagen til fornyet behandling i fødevareregionen.

I skal derfor afvente en ny afgørelse fra Fødevareregion Nord.

Indtil I har modtaget den nye afgørelse, står fødevareregionens afslag af 28. juli 2008 ved magt.

Sammendrag

Fedtindholdet i jeres råvare gør, at råvaren opfylder kravene til afsmeltet animalsk fedt.

Selve fedtafsmeltningen sker, inden I tilsætter mælkesyre, og vi finder, at I allerede af den grund ikke anvender opløsningsmidler under afsmeltningen.

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

Den 30. juni 2008 indsendte I til Fødevareregion Nord en autorisations- og registreringsblanket, hvor I bl.a. havde afkrydset felterne »Ændring af produktion eller vareudvalg«, »Kødprodukter« og »Eksport af kød til USA«.

I feltet reserveret beskrivelse af virksomhedens aktiviteter, herunder produktion og vareudvalg, havde I bl.a. skrevet

I havde vedlagt ansøgningen baggrundsdokumentation for risikovurderingen af den produktion af afsmeltet animalsk fedt, I ønskede autorisation til.

I brev til jer af 28. juli 2008 afslog fødevareregionen jeres ansøgning med den begrundelse, at den ikke overholdt kravene i eksportbekendtgørelsen

vedrørende eksport til tredjelande og heller ikke levede op til kravene til råvarer og fremstillingsproces i hygiejneforordningen for animalske fødevarer

.

Videre anførte fødevareregionen, at begrebet »fødevarefedt« ikke findes i hverken hygiejneforordningen for animalske fødevarer eller eksportbekendtgørelsen.

Forordningen opererer med et kødprodukt benævnt »afsmeltet animalsk fedt«.

Fødevareregionen forklarede, at »afsmeltet animalsk fedt« i forordningens forstand skal være »fedtvæv«, som er »rimeligt fri for urenheder«.

Efter fødevareregionens opfattelse var jeres råvare kogt svinesvær, det vil sige svineprotein med rester af fedtvæv.

Fødevareregionen begrundede desuden afslaget med, at I agtede at bruge mælkesyre under fremstillingsprocessen.

Fødevareregionen henviste til, at det ifølge hygiejneforordningen for animalske fødevarer ikke er tilladt at bruge opløsningsmidler under fedtafsmeltningen.

I brev af 19. august 2008 klagede I over Fødevareregion Nords afslag.

I oplyste, at I ikke agtede at eksportere fedtet til USA eller andre tredjelande, men alene udføre det til andre EU-lande.

Med hensyn til mælkesyre gjorde I gældende, at I kun tilsætter få promille, samt at mælkesyre er vandopløselig og derfor går med vandfasen, således at fedtet ikke indeholder mælkesyre.

I gjorde desuden gældende, at mælkesyre ikke er et opløsningsmiddel.

Den 3. september 2008 oversendte fødevareregionen jeres klage til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager for behandling.

I e-mail af 8. september 2008 bad sekretariatet fødevareregionen om at forholde sig til det dokumentationsmateriale vedrørende jeres fedtproduktion, som I tidligere havde indsendt.

I e-mail til sekretariatet af 10. september 2008 fastholdt fødevareregionen, at jeres produkt »fødevarefedt« var i strid med hygiejneforordningen for animalske fødevarer.

Fødevareregionen henviste til følgende passus under afsnittet Produktionsbeskrivelse for fødevarefedt/Instruktion/Produktionsbeskrivelse i den baggrundsdokumentation, I havde indsendt

Fødevareregionen gjorde gældende, at mælkesyren dermed anvendes som et opløsningsmiddel.

Alternativt anvendes mælkesyren som et teknisk hjælpestof, der udgår af processen igen, og i så fald skal det godkendes som et sådant.

I brev af 18. juni 2009 bad vi jer om at sende os yderligere, detaljerede oplysninger om den råvare (»svær«), I ønsker at bruge i jeres produktion af afsmeltet animalsk fedt.

I e-mail af 25. juni 2009 oplyste I, at råvaren består af svinehud fra forender, ryg, bryst og skinker, og at råvarens gennemsnitlige fedtindhold er ca. 25 pct.

I medsendte fotos af råvaren.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

Jeres råvare opfylder kravene

Vi lægger til grund, at jeres råvare har et fedtindhold på ca. 25 pct., og vi finder, at den dermed opfylder kravet om, at råvaren skal bestå af fedtvæv eller knogler, der er rimeligt fri for blod og urenheder (hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit XII, kapitel II, stk. 1, litra b).

Fedtafsmeltningen sker inden tilsætningen af mælkesyre

Efter en vurdering af jeres baggrundsdokumentation er det vores konklusion, at selve afsmeltningen af det fedt, som skal indgå i jeres påtænkte produkt »fødevarefedt«, sker på procestrin 9-10.

Det fremgår af dokumentationen, at mælkesyren tilsættes på procestrin 12.

Vi finder, at jeres ansøgning dermed overholder forbuddet mod at anvende opløsningsmidler under afsmeltningen (hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit XII, kapitel II, stk. 2), og at mælkesyren tilsættes som led i en efterfølgende raffinering af det afsmeltede fedt.

Vi har ikke behandlet spørgsmålet om eksport af produktet

Fødevareregion Nord begrundede bl.a. afslaget på jeres ansøgning med, at I ikke opfyldte eksportbekendtgørelsens krav vedrørende eksport til tredjelande.

Da I under sagen efterfølgende har oplyst, at I slet ikke agter at eksportere produktet til tredjelande, men alene udføre det til andre EU-lande, har vi ikke behandlet dette spørgsmål.

Fødevareregion Nord skal tage stilling til jeres ansøgning på fornyet grundlag

Som juridisk klageinstans har Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager ikke de rette forudsætninger for at behandle autorisations- og registreringsansøgninger i deres helhed.

Denne opgave varetages mest hensigtsmæssigt af fødevareregionerne.

Desuden lægger vi vægt på, at spørgsmålet skal kunne bedømmes af to instanser, hvis I skulle finde grund til at klage til sekretariatet over den nye afgørelse, fødevareregionen træffer i forbindelse med jeres ansøgning.

Derfor hjemviser vi sagen til fornyet behandling hos Fødevareregion Nord, der således på ny skal tage stilling til jeres ansøgning af 30. juni 2008.

Ved den fornyede behandling af ansøgningen skal fødevareregionen lægge til grund,

Fødevareregionen skal tage stilling til, om den fornyede sagsbehandling kan ske på grundlag af den ansøgning, I indgav den 30. juni 2008, eller om det er påkrævet, at I indgiver en revideret ansøgning.

Da vi som nævnt finder, at mælkesyren tilsættes efter selve fedtafsmeltningen, har vi ikke taget stilling til, om mælkesyre i jeres produktionsproces optræder som et opløsningsmiddel, et teknisk hjælpestof eller andet.

***

I kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Morten Rathsack

Fuldmægtig, cand.jur.

KEN#LOKDOK23 2009 10184 Historic

1)

Bekendtgørelse nr. 1282 af 6. november 2007 om eksport af fødevarer til tredjelande (nu: bekendtgørelse nr. 209 af 18. marts 2009 om eksport af fødevarer til tredjelande)

KEN#LOKDOK23 2009 10184 Historic

2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (med senere ændringer)

KEN#LOKDOK23 2009 10184 Historic

»Her vaskes fedtet af sværen og der tilsættes efterfølgende mælkesyre for at mindske proteinernes fedtbindingsevne.«

KEN#LOKDOK23 2009 10184 Historic

–

at jeres råvare opfylder kravene i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit XII, kapitel II, stk. 1, litra b,

–

at I agter ikke at anvende opløsningsmidler under selve fedtafsmeltningen, og jeres afsmeltede animalske fedt derfor overholder kravet i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit XII, kapitel II, stk. 2, samt

–

at I ikke ansøger om tilladelse til at eksportere det afsmeltede animalske fedt til tredjelande.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →