Afgørelse af klage - Ompakning i detailforretning var ikke i strid med registreringen

Afgørelse af klage – Ompakning i detailforretning var ikke i strid med registreringen

Resumé

Fødevareregion Nord indskærpede overfor en kolonialhandel, at den ikke måtte ompakke bønner, da denne aktivitet faldt udenfor virksomhedens registrering.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager fandt, at ompakning af bønner ikke i sig selv ligger udenfor, hvad der kan betragtes som en naturlig aktivitet for en kolonialhandel, og at ompakningen derfor ikke stred mod registreringen.

Sekretariatet ophævede afgørelsen.

NN Kolonialhandel

Den 16. marts 2009

Sagsnr.: 149/12073

Ref.: mora

Tlf.: 33 95 14 30

Indskærpelse vedrørende ompakning ophæves

Du har i brev, modtaget i Fødevareregion Nord den 24. april 2008, klaget over indskærpelse af 7. april 2008 fra fødevareregionen.

Indskærpelsen gik ud på, at du ikke må udføre aktiviteter, virksomheden ikke er registreret til.

Til indskærpelsen var knyttet en afgørelse om et gebyrbelagt opfølgende kontrolbesøg.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og ophæver afgørelsen.

Du kan derfor se bort fra fødevareregionens indskærpelse af, at du ikke må ompakke kaffe- og sortøjebønner.

Sammendrag

Fødevareregionens indskærpelse af at du ikke må ompakke kaffe- og sortøjebønner ophæves, da ompakning af disse fødevarer ikke i sig selv ligger udenfor, hvad en dagligvareforretning/kolonialhandel er registreret til.

Gebyret for opfølgende kontrol bortfalder, fordi den indskærpelse, den opfølgende kontrol vedrører, ophæves.

Desuden var der ikke hjemmel til at opkræve gebyret.

Du kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

Den 7. april 2008 afholdt Fødevareregion Nord tilsyn i din forretning.

Ifølge kontrolrapporten oplyste du, at du selv pakker bl.a. kaffebønner og sortøjebønner.

Fødevareregionen mente, at du ikke var registreret til at pakke fødevarer, og indskærpede dig, at du skal overholde din registrering.

I brev, modtaget i fødevareregionen den 24. april 2008, klagede du over indskærpelsen og skrev, at du ikke havde oplyst, at du selv pakker kaffe- og sortøjebønner.

Den 19. maj 2008 oversendte fødevareregionen din klage til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager.

Den 22. maj 2008 skrev vi til dig og bad dig om at dokumentere, at du ikke selv pakker kaffe- og sortøjebønner.

Samme dag modtog vi i e-mail fra fødevareregionen kopi af dit registreringsbevis.

Det fremgår, at du er registreret som virksomhedstype »dagligvareforretning, kolonialhandel« indenfor detailhandel.

Du er registreret til »normalt vareudvalg for virksomhedens type«.

Under en telefonsamtale den 4. juni 2008 bad vi dig fremsende emballagen for kaffe- og sortøjebønnerne og faktura fra leverandøren, så vi kunne se, at du ikke selv pakkede bønnerne.

Du sendte os et eksemplar af emballagen for Kilic Sort Øje Bønner og en faktura fra virksomheden XX, som i december 2007 havde faktureret dig for 30 poser af produktet.

I brev af 2. juli 2008 bad vi dig dokumentere, at du ikke selv pakker kaffebønner.

I brev af 27. juli 2008 skrev du til os, at det var længe siden, at du havde haft produktet, og at du ikke havde den dokumentation, vi bad om.

I e-mail af 31. juli 2008 bad vi Fødevareregion Nord om at oplyse, om indskærpelsen blev givet ud fra dine egne oplysninger, sådan som de fremgår af kontrolrapporten, og om fødevareregionen i øvrigt havde yderligere oplysninger.

I brev af 11. august 2008 oplyste fødevareregionen, at både kaffe- og sortøjebønner var pakket i almindelige fryseposer, som var svejset på en svejsepakkemaskine.

Der havde været en svejsepakkemaskine i forretningen.

I brev af 13. august 2008 sendte vi dig en kopi af fødevareregionens brev af 11. august 2008 og opfordrede dig til at komme med dine eventuelle bemærkninger til brevet (partshøring - forvaltningslovens

§ 19).

Den 15. august 2008 ringede du til os og forklarede, at du selv ompakkede kaffe- og sortøjebønner i fryseposer, hvis den originale emballage var gået i stykker.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

Indskærpelsen var uberettiget

Vi lægger til grund, at du faktisk har ompakket kaffe- og sortøjebønner.

Det gør vi, fordi du selv har oplyst, at du har ompakket disse varer i fryseposer, hvis den originale emballage var gået i stykker.

Vi lægger desuden vægt på, at fødevareregionen bemærkede en svejsepakkemaskine i din forretning.

En fødevarevirksomhed må ikke uden fødevaremyndighedernes tilladelse udføre andre aktiviteter end dem, den har modtaget bekræftelse af at være registreret til (autorisationsbekendtgørelsens

§ 21).

Din virksomhed er registreret som dagligvareforretning/kolonialhandel.

Sekretariatet finder, at ompakning af kaffebønner og sortøjebønner ikke i sig selv er en aktivitet, som ligger udenfor, hvad der kan betragtes som en naturlig aktivitet i en dagligvareforretning/kolonialhandel.

Derfor mener vi, at fødevareregionens indskærpelse af 7. april 2008 var uberettiget og skal ophæves.

De aktiviteter, en fødevarevirksomhed udfører – herunder ompakning af fødevarer – skal naturligvis overholde fødevarelovgivningen, som indeholder regler om bl.a. hygiejne, egenkontrol og mærkning.

Ved ompakning af varer skal du derfor sikre dig, at såvel selve ompakningen som de færdigpakkede fødevarer, ompakningen resulterer i, overholder reglerne.

Det betyder bl.a., at du kun må ompakke under forhold, som overholder lovgivningens krav til fødevarelokaler (hygiejneforordningens

bilag II, kapitel I).

Det betyder også, at du kun må ompakke fødevarer, hvis du samtidig overholder de regler, som skal beskytte fødevarer mod forurening (hygiejneforordningens bilag II, kapitel IX, pkt. 3).

For eksempel må du ikke ompakke fødevarer, du modtager med ødelagt emballage, men skal destruere dem eller returnere dem til leverandøren.

Gebyr for opfølgende kontrol skal tilbagebetales

Udover selve indskærpelsen gik fødevareregionens afgørelse ud på, at fødevareregionen ville foretage et opfølgende kontrolbesøg, som du skulle betale et gebyr for.

Da selve indskærpelsen ophæves, skal du allerede af den grund ikke betale noget gebyr for opfølgende kontrol.

Det betyder, at gebyret skal tilbagebetales til dig.

Derudover indeholdt betalingsbekendtgørelsen på kontroltidspunktet ikke hjemmel til opkrævning af gebyr for opfølgende kontrolbesøg.

Først fra den 1. maj 2008 blev detailvirksomheder igen omfattet af hjemlen.

Derfor skal det gebyr, du har betalt for den opfølgende kontrol, også af den grund tilbagebetales til dig.

Opkrævning af et gebyr kræver, at der er hjemmel hertil.

Betalingsbekendtgørelsens

§ 45, stk. 1, omhandler opkrævning af betaling for opfølgende kontrol i medfør af lovgivningen på fødevareområdet, herunder hygiejneforordningen.

Af bestemmelsen fremgår, at der betales for kontrolomkostningerne efter bekendtgørelsens bilag 1, nr. 10, og bilag 11.

Bilag 11 omhandler laboratorietakster og har derfor ikke relevans for nærværende sag.

Bilag 1, nr. 10, angiver de takster, som betales i medfør af bl.a. bekendtgørelsens § 45, stk. 1.

Bilag 1, nr. 10, litra a), har følgende ordlyd

»I virksomheder omfattet af § 24, stk. 3-4, (detailvirksomheder) betales: …«

Af betalingsbekendtgørelsens § 24, stk. 4, fremgår, at bestemmelsens stk. 1-3 kun finder anvendelse på detailvirksomheder i forbindelse med kontrol vedrørende en ordning for identifikation og registrering af kvæg og mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.

Din forretning er dermed ikke omfattet af betalingsbekendtgørelsens § 24, stk. 3-4.

Bekendtgørelse nr. 301 af 29. april 2008 om ændring af bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v. ændrer i ændringspunkt nr. 5 henvisningen i betalingsbekendtgørelsens bilag 1, nr. 10, litra a), fra »§ 24, stk. 3-4« til »§ 23, stk. 3-4«.

Din forretning er omfattet af den definition af detailvirksomhed, som fremgår af betalingsbekendtgørelsens § 23, stk. 4, og dermed skabte ændringspunkt nr. 5 i bekendtgørelse nr. 301 hjemmel for opkrævning af betaling for opfølgende kontrol af virksomheder af den kategori, som din forretning tilhører, efter reglerne i betalingsbekendtgørelsens bilag 1, nr. 10.

Bekendtgørelse nr. 301 trådte imidlertid først i kraft den 1. maj 2008, og det er Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers opfattelse, at betalingsbekendtgørelsen på kontroltidspunktet ikke indeholdt hjemmel for opkrævning af betaling for den opfølgende kontrol.

Kontrolforordningens

art. 28 fastslår, at den kompetente myndighed opkræver udgifter forbundet med ekstra kontrol på fødevareområdet hos den kontrollerede virksomhed.

Denne bestemmelse forudsætter imidlertid, at der på nationalt niveau skabes hjemmel og udstedes mere detaljerede regler vedrørende disse opkrævninger, herunder størrelsen af de pågældende gebyrer.

Således beskriver forordningens art. 27, nr. 5, de hensyn, medlemsstaterne skal tage ved fastsættelsen af gebyrerne.

Det fremgår af fødevarelovens

§ 45, stk. 1, at de af loven omfattede virksomheder afholder omkostningerne ved den kontrol, som udføres i henhold til forordninger udstedt af EU vedrørende de af loven omfattede forhold.

Også denne bestemmelse forudsætter imidlertid udstedelse af mere detaljerede regler for opkrævning af de pågældende udgifter.

Således indeholder § 45, stk. 2, en bemyndigelse for fødevareministeren til at fastsætte regler om opkrævning og betaling af afgifter og gebyrer til dækning af omkostninger ved bl.a. ekstraordinære tilsyn.

Sammenfattende finder vi, at regelgrundlaget ikke rummer hjemmel for opkrævning af et gebyr for det opfølgende kontrolbesøg, som var et resultat af den indskærpelse, Fødevareregion Nord gav dig den 7. april 2008.

I dansk ret gælder et princip om lovmæssig forvaltning, som bl.a. indebærer et krav om, at forvaltningens afgørelser skal have hjemmel i lov.

Det er almindeligt anerkendt i teori og praksis, at vægten af dette hjemmelskrav øges, hvor den pågældende hjemmel vedrører bebyrdende forhold som f. eks. offentlige myndigheders opkrævning af afgifter og gebyrer hos borgere og virksomheder.

Det er i den forbindelse et tungtvejende hensyn, at borgere og virksomheder i regelgrundlaget for et givet område på forhånd kan få vished om, hvilke regler der gælder for offentlige myndigheders opkrævning af afgifter og gebyrer på området, herunder størrelsen af disse.

Da Fødevareregion Nords opkrævning af gebyr for den opfølgende kontrol, som blev udløst af indskærpelsen den 7. april 2008, efter vores opfattelse savner hjemmel, jf. ovenstående, finder vi, at afgørelsen herom er ugyldig og skal ophæves.

***

Du kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Morten Rathsack

Fuldmægtig, cand.jur.

1)

Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007

2)

Bekendtgørelse nr. 771 af 6. juli 2006 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol (autorisationsbekendtgørelsen) (som ændret ved bekendtgørelse nr. 893 af 21. august 2006 om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol samt ved senere ændringer) (nu: bekendtgørelse nr. 149 af 25. februar 2009 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.)

3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (med senere ændringer)

4)

Bekendtgørelse nr. 44 af 30. januar 2008 om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v. (nu: bekendtgørelse nr. 1269 af 16. december 2008 om betaling for kontrol med fødevarer og levende dyr m.v.)

5)

Forordning (EF) Nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes

6)

Lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (med senere ændringer)