Legislator Case Law & Legislation
W20091015625 DK

Afgørelse af klage - Ginseng tilladt i iste, der brygges som te

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 10156 Valid

Afgørelse af klage – Ginseng tilladt i iste, der brygges som te

KEN#LOKDOK23 2009 10156 Valid

Resumé

Fødevareregionen Øst havde forbudt salg og markedsføring af iste, fordi produktet indeholdt ginseng.

Fødevareregionen anså isteen for at være en læskedrik, der ikke må indeholde ginseng.

Producenten mente, at isteen var en te, og derfor godt måtte indeholde ginseng i visse mængder.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager ophævede fødevareregionens afgørelse, idet producenten havde dokumenteret, at isteen blev brygget som en almindelig te.

Sekretariatet var derfor enig med producenten i, at isteen var en te og ikke en læskedrik, og måtte derfor indeholde ginseng i visse mængder.

KEN#LOKDOK23 2009 10156 Valid

NN

Den 3. november 2009

Sagsnr.: 1367/16163/502

Ref.: KBAN

Tlf.: 33 95 14 06

KEN#LOKDOK23 2009 10156 Valid

Forbud mod salg og markedsføring ophæves

I har i brev af 13. maj 2009 klaget over forbud af 29. april 2009 fra Fødevareregion Øst om salg og markedsføring af produktet XX.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og ophæver afgørelsen.

I kan derfor se bort fra fødevareregionens afgørelse.

Sammendrag

Anvendelsen af Panax ginseng C.A.

Meyer i fødevarer er kun tilladt i begrænset omfang.

Det er tilladt at tilføre ginseng til te eller urtete i en koncentration af maksimalt 1g ginsengrod/100 g tørret te.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager vurderer, at produktet XX er en te og ikke en læskedrik, og at det derfor er tilladt at tilføre ginseng i den nævnte mængde.

Indholdet af Panax ginseng C.A.

Meyer i det konkrete produkt er under den tilladte grænse, hvorfor sekretariatet ophæver fødevareregionens afgørelse om forbud mod salg og markedsføring af produktet.

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

Tilsyn hos jer

Den 10. marts 2009 foretog fødevareregionen tilsyn hos jer.

Under tilsynet konstaterede fødevareregionen, at I markedsførte produktet XX, der indeholdt Panax ginseng C.A.

Meyer.

Fødevareregionen valgte at fremsende forbud mod salg og markedsføring af produktet.

Jeres bemærkninger til kontrolrapporten

I brev af 19. marts 2009 fremkom I med bemærkninger til kontrolrapporten.

I bemærkede, at forbuddet under tilsynet blev begrundet med, at I ikke kunne dokumentere, at produktet overholdt den generelle tilladelse af 1 g ginsengrod/100 g te.

Hertil anførte I, at der ikke er tale om iste, men om te der brygges.

Under tilsynet bekræftede fødevareregionen med deres juridiske afdeling, at de var enige i den vurdering.

I anførte også, at I under tilsynet fremlagde dokumentation for indholdet af ginseng fra den amerikanske producent, som fødevareregionen modtog en kopi af.

I havde også den 2. marts 2009 fremsendt partshøringssvar til fødevareregionen, hvor mængden af ginseng i XX fremgik.

Ligeledes bemærkede I, at I skulle have modtaget Fødevarestyrelsens interne retningslinjer vedrørende »den generelle tilladelse til tilsætning af ginseng til te«, som I på dette tidspunkt endnu ikke havde modtaget.

I bad om at få fremsendt en ny og rettet kontrolrapport.

Fødevareregionen fremsendte forbud

Den 29. april 2009 fremsendte fødevareregionen forbud mod markedsføring og salg af produktet XX.

Fødevareregionen begrundede forbuddet med, at XX, på baggrund af markedsføringen, er en læskedrik, og derfor bør placeres i fødevaregruppe 14.1.4 i Positivlisten som en aromatiserende drikkevare.

Fødevareregionen oplyste, at Panax ginseng C.A.

Meyer ikke generelt er tilladt at anvende i fødevarer i Danmark, da det er vurderet som værende sundhedsskadeligt efter fødevareforordningens

art. 14.

Fødevarestyrelsen har dog vurderet, at Panax ginseng C.A.

Meyer kan tillades i te og urtete med en grænseværdi på 1 g ginsengrod/100 g te.

Panax ginseng C.A.

Meyer skal indgå i teen på tidspunktet for brygning, og må altså ikke tilsættes senere.

Under tilsynet blev virksomheden partshørt over det varslede forbud.

Virksomheden blev hørt om, hvilken fødevaregruppe produktet er indplaceret i samt indholdet af ginsengrod i produktet, og hvordan det var tilsat.

Virksomheden oplyste, at produktet er placeret i fødevaregruppe 14.1.4.

Efter tilsynet bemærkede virksomheden i brev af 19. marts 2009, at de mente, at der var tale om en te, som er lavet som te, altså brygget.

Fødevareregionen bemærkede, at Panax ginseng C.A.

Meyer ifølge deklarationen er tilsat som aroma, og derfor ikke er tilladt i produktet, da det ikke stammer fra teen.

Virksomheden mente, at forbuddet var truffet på et tyndt grundlag, da vurderingen ikke var baseret på det aktuelle produkt.

Fødevareregionen oplyste, at Fødevarestyrelsen har udarbejdet retningslinjer for anvendelse af Panax ginseng C.A.

Meyer, og har i den forbindelse vurderet, at den toksikologiske vurdering kan anvendes generelt.

I klagede

I e-mail af 13. maj 2009 klagede I over forbuddet.

I mente, at afgørelsen var truffet efter fejlagtige forudsætninger.

I anførte, at I ikke under tilsynet havde sagt, at produktet skulle indplaceres i fødevaregruppe 14.1.4.

I anførte, at der ikke var tale om en læskedrik, men om en te, der var brygget som te, og derfor ikke kunne indplaceres i gruppe 14.1.4, men skulle indplaceres i gruppe 14.1.5 under te og urtete.

Dette blev drøftet under tilsynet, hvor fødevareregionen tilkendegav, at deres egne eksperter var kommet til samme resultat ved deres interne forundersøgelse af produktet.

I anførte også, at Fødevarestyrelsen i en e-mail af 19. marts 2009 tillod dosering af Panax ginseng C.A.

Meyer, hvis doseringen ikke var stor nok til at fremkalde bivirkninger.

Grænsen var sat til 1 g ginsengrod/100 g te.

I fremsendte dokumentation af 11. maj 2009 fra leverandøren af den tørrede te, som viste at ginseng tilsættes den tørre te, som derefter tilsættes kogende vand.

I fremsendte også leverandørens dokumentation i brev af 16. april 2007 for, at en flaske med 473 ml indeholdt 0,0034 g ginseng.

I mente derfor, at der ikke var noget farligt ved så lave koncentrationer.

I klagede over forbuddet, og anmodede samtidig om opsættende virkning.

Jeres fremsendte dokumentation

I fremsendte to sider med dokumentation for indholdet af ginseng.

Det første brev er dateret den 16. april 2007 fra det amerikanske firma YY.

Heraf fremgår, at produktet XX indeholdt 5 mg ginseng pr. dåse på 695 ml, og at dette var langt lavere end den tilladte grænse på 30 mg pr. dåse på 695 ml.

Det fremgår også af brevet, at ginseng tilsættes som en smagsforstærker.

Det andet brev er dateret den 13. maj 2009 fra firmaet YY.

Heraf fremgår, at ginseng tilsættes produktet XX i tør form til temixen.

Temixen tilsættes herefter varmt vand.

Fødevareregionen fremsendte klagen til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager

I brev af 27.maj 2009 oversendte fødevareregionen jeres klage til os.

Fødevareregionen begrundede forbuddet med henvisning til fødevareforordningens art. 14.

Fødevareregionen havde indhentet bemærkninger fra de tilsynsførende, der oplyste, at I var blevet spurgt, hvor I ville indplacere produktet, og havde svaret fødevaregruppe 14.1.4.

Der blev snakket frem og tilbage, og det blev nævnt, at Fødevarestyrelsen, Mørkhøj, ville placere det under gruppe 14.1.5, men at de ikke havde set produktet.

De tilsynsførende havde efterfølgende vendt sagen med Mørkhøj, og vurderede produktet som en læskedrik, der hørte under gruppe 14.1.4.

Fødevareregionen bemærkede, at Panax ginseng generelt ikke må tilsættes fødevarer i Danmark, og er vurderet som værende sundhedsskadeligt.

Fødevareregionen vurderede, at jeres dokumentation for tilsætningen af ginseng sagde noget forskelligt.

Det første brev sagde, at ginseng tilsættes som en aroma, mens det andet brev sagde, at ginseng er tilsat i tørret form til teen inden den endelige fremstilling.

Fødevareregionen fandt, at afgørelsen bør fastholdes.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

Sekretariatet ophæver fødevareregionens afgørelse om forbud mod salg og markedsføring

Det er sekretariatets vurdering, at XX er en te og ikke en læskedrik, hvorfor det er tilladt for producenten at tilføre maksimalt 1 g ginsengrod/100 g tørret te.

I Danmark er det som udgangspunkt ikke tilladt at tilføre Panax ginseng C.A.

Meyer til fødevarer.

Der gøres dog en undtagelse vedrørende te og urtete, hvor Panax ginseng kan tillades tilført i en koncentration af 1 g ginsengrod/100 g tørret te.

Baggrunden for den begrænsede anvendelse af Panax ginseng er, at det er blevet vurderet, at et for stort indtag af denne ginseng kan have sundhedsskadelig virkning.

Det er derfor for at begrænse udbredelsen mest muligt, at Panax ginseng ikke generelt må tilføres fødevarer.

XX er en te

I har gennem dokumentation fra YY forklaret, at XX er en te, idet den brygges som almindelig te, og at ginseng tilføres den tørre temix, inden der tilsættes varmt vand.

Ud fra denne forklaring lægger vi til grund, at XX faktisk er en te, hvor ginseng tilføres som en ingrediens eller et aromapræparat inden brygningen.

Koncentrationen af ginseng er indenfor den tilladte grænse

I har oplyst, at koncentrationen af ginseng i XX er 0,0034 g pr. 472 ml te, hvilket i litermål svarer til 0,0072 g/1 liter tedrik.

Fødevarestyrelsen har vurderet, at 1 g ginsengrod/100 g tørret te, svarer til 0,1 g ginseng/1 liter tedrik.

XX er derfor under denne grænseværdi.

Ginseng er ikke et tilsætningsstof

Fødevareregionen har indplaceret XX i Positivlistens fødevarekategori 14.1.4 som en aromatiseret drikkevare.

Dette er imidlertid ikke relevant, da Positivlisten vedrører tilsætningsstoffer, og ginseng er en ingrediens eller et aromapræparat.

Vi er ikke enige i, at den fremsendte dokumentation er selvmodsigende

Fødevareregionen anførte, at de to fremsendte breve, som dokumentation for indholdet af ginseng i XX, er modstridende, idet ginseng efter brevet fra 2007 tilsættes som en aroma, mens det efter brevet fra 2009 er tilsat i tørret form til teen inden den endelige fremstilling.

Af brevet fra 2007 fremgår, at ginseng tilføres alene som en smagsforstærker.

Af brevet fra 2009 fremgår, at ginsengekstraktet tilføres temixen i tør form, hvorefter temixen tilføres varmt vand.

Vi forstår dette således, at ginsengekstraktet tilføres som en smagsforstærker (aroma) forud for brygningen.

På den baggrund er der efter vores opfattelse ingen modstrid mellem indholdet af de to breve fra YY.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager vurderer på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at forbyde markedsføring og salg af produktet XX, da der er tale om en te og ikke en læskedrik, og at indholdet af Panax ginseng C.A.

Meyer er indenfor den tilladte grænse for te og urtete.

***

I kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Kristine Bech Andersen

Fuldmægtig, cand.jur.

Fødevareregion Øst modtager kopi af denne afgørelse.

KEN#LOKDOK23 2009 10156 Valid

1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →