Legislator Case Law & Legislation
W20091015525 DK

Afgørelse af klage - gebyr for opfølgende kontrol og omfanget heraf

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 10155 Historic

Afgørelse af klage – gebyr for opfølgende kontrol og omfanget heraf

KEN#LOKDOK23 2009 10155 Historic

Resumé

Fødevareregion Øst havde fremsendt faktura for opfølgende kontrolbesøg på 10 kvarter.

Virksomheden klagede, idet de mente, at der ved opfølgende kontrol kun skulle følges op på de forhold, der var blevet påpeget ved det ordinære kontrolbesøg.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager stadfæstede afgørelsen, idet opfølgende kontrolbesøg skal forstås som en ekstra kontrol, der pålægges virksomheden, og derfor har samme omfang og metode som et ordinært kontrolbesøg.

KEN#LOKDOK23 2009 10155 Historic

Bager- og Konditormestre i Danmark

Islands Brygge 26

2300 København S

Den 23. oktober 2009

Sagsnr.: 1378/16570/545

Ref.: KBAN

Tlf.: 33 95 14 06

KEN#LOKDOK23 2009 10155 Historic

Faktura vedrørende gebyr for opfølgende kontrol fastholdes

I har i brev af 4. maj 2009, på vegne af NN, klaget over fakturanr. 90007373 fra Fødevareregion Øst vedrørende gebyr for opfølgende kontrol den 13. marts 2009.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og fastholder gebyret fastsat i fakturaen.

Sammendrag

Fødevarevirksomheder skal betale for den ekstra kontrol, når der er konstateret overtrædelse af fødevarelovgivningen.

Ekstra kontrolbesøg har samme omfang og metode som ordinære tilsyn, hvorfor der ikke er grundlag for at nedsætte gebyret i fakturaen.

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

Tilsyn i NN den 5. november 2008

Under ordinært tilsyn i virksomheden den 5. november 2008 konstaterede fødevareregionen omfattende mangelfuld rengøring, manglende vedligeholdelse samt manglende revidering af egenkontrolprogrammet vedrørende rengøring.

Fødevareregionen fremsendte påbud, forbud og bødeforlæg for forholdene.

Ekstra kontrol i NN den 13. marts 2009

Den 13. marts 2009 udførte fødevareregionen et ekstra kontrolbesøg i virksomheden.

Fødevareregionen fulgte op på de konstaterede forhold fra tilsynet den 5. november 2008.

Fødevareregionen udstedte påbud og forbud i forbindelse med opfølgningen af de konstaterede forhold.

Herudover indskærpede fødevareregionen, efter kontrol af virksomhedens behandling af fødevarer, at fødevarevirksomheder skal overholde de almindelige hygiejnebestemmelser.

Fødevareregionen noterede på kontrolrapporten, at tilsynets varighed havde været 2 timer og 30 minutter.

Fødevareregionen fremsendte faktura

På baggrund af den ekstra kontrol fremsendte fødevareregionen fakturanr. 90007373 til NN på i alt kr. 4.542,00.

Af fakturaen fremgik, at fødevareregionen havde brugt 10 kvarter på det ekstra kontrolbesøg.

I klagede på vegne af NN

I brev af 4. maj 2009 klagede I over den anvendte tid, der var faktureret.

I mente, at der ved opfølgende kontrol kun burde kontrolleres de forhold, der ved det ordinære tilsyn havde fået anmærkninger.

I anførte, at det af kontrolrapporten for den opfølgende kontrol fremgik, at ikke kun de forhold, der havde fået anmærkninger, var kontrolleret, men at hele virksomheden faktisk var blevet kontrolleret igen.

I mente, at gebyret kun burde omfatte den tid, der var forbrugt til kontrol af de tidligere konstaterede forhold.

Fødevareregionen fremsendte klagen til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager

I brev af 25. juni 2009 oversendte fødevareregionen jeres klage til os.

Fødevareregionen henviste til betalingsbekendtgørelsens

§ 45, hvoraf fremgår, at der skal ske betaling for ekstra kontrol. § 45 henviser til kontrolforordningens

art. 28, hvoraf fremgår, at der skal opkræves betaling for de ekstra kontrolaktiviteter, som den manglende overholdelse medfører.

Fødevareregionen henviste yderligere til bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

§ 1, stk. 4, hvoraf fremgår, at fødevareregionerne skal gennemføre ekstra kontrolbesøg i virksomheder, som får anmærkninger.

Endelige henviste fødevareregionen til kontrolfrekvensvejledningens

kap. 4.2, hvoraf fremgår, at opfølgende kontrolbesøg har samme kontrolomfang og –metode som ordinære kontrolbesøg.

Fødevareregionen fandt, at beløbet i fakturaen bør fastholdes.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

Sekretariatet fastholder beløbet i fakturaen

Ifølge bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 4, skal fødevareregionen udføre et ekstra kontrolbesøg i virksomheder, som har fået anmærkninger for overtrædelse af fødevarelovgivningen.

Et ekstra kontrolbesøg er ikke kun en opfølgende kontrol, men et nyt tilsyn.

Fødevarevirksomheden skal altid betale for den ekstra / opfølgende kontrol, når der er konstateret manglende overholdelse af fødevarelovgivningen.

Dette fremgår af betalingsbekendtgørelsens § 45, stk. 1.

Efter kontrolfrekvensvejledningens afsnit II, kap. 4.2, har opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger samme kontrolomfang og –metode som ordinære kontrolbesøg og omfatter flere lovgivningsområder.

Kap. 4.2 henviser til afsnit IV, hvoraf fremgår af kap. 8.1, at der ved opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger skal følges op på de lovgivningsområder, der har givet anledning til anmærkningerne, samt at lovgivningsområderne behandling af fødevarer, virksomhedens egenkontrol og offentliggørelse af kontrolrapport skal kontrolleres.

På denne baggrund var det berettiget, at fødevareregionen ved det ekstra kontrolbesøg i NN kontrollerede mere end det, der havde givet anledning til de tidligere anmærkninger.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager fastholder derfor gebyrstørrelsen i fakturaen.

***

I kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Kristine Bech Andersen

Fuldmægtig, cand.jur.

Fødevareregion Øst modtager kopi af denne afgørelse.

KEN#LOKDOK23 2009 10155 Historic

1)

Bekendtgørelse nr. 1269 af 16. december 2008 om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v.

KEN#LOKDOK23 2009 10155 Historic

2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foder- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelser overholdes.

KEN#LOKDOK23 2009 10155 Historic

3)

Bekendtgørelse nr. 153 af 25. februar 2009 om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater.

KEN#LOKDOK23 2009 10155 Historic

4)

Vejledning nr. 9119 af 25. februar 2009 om kontrolfrekvenser for fødevareområdet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →