Legislator Case Law & Legislation
W20091015425 DK

Afgørelse af klage - mærkning af fødevarer - ingrediensliste, varer der fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 10154 Valid

Afgørelse af klage – mærkning af fødevarer – ingrediensliste, varer der fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning

KEN#LOKDOK23 2009 10154 Valid

Resumé

Fødevareregionen konstaterede på et tilsyn, at en detailforretning solgte en række pålægsprodukter, hvor oplysninger i ingredienslisten var forkortet, samt at enkelte produkter manglede ingrediensliste.

Fødevareregionen indskærpede derfor, at færdigpakkede fødevarer i en ingrediensliste skal være mærket med oplysning om samtlige ingredienser, som indgår i fødevaren på fremstillingstidspunktet.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager ændrede afgørelsen.

Detailvirksomheden skulle således enten mærke emballagen på produkterne med »Tilsætningsstoffer anvendt« eller overholde kravene til ingrediensangivelse.

Sekretariatets begrundelse for afgørelsen var, at detailvirksomheden selv fremstillede, pakkede og udbød produkterne til salg, hvorfor det ikke var et krav, at produkterne havde ingrediensangivelse, hvis produkterne på emballagen var mærket med »Tilsætningsstoffer anvendt«, når der var anvendt tilsætningsstoffer.

Hvis virksomheden omvendt valgte at mærke emballagen på produkterne med ingrediensliste, skulle kravene til mærkning med ingrediensangivelse være opfyldt.

KEN#LOKDOK23 2009 10154 Valid

Indskærpelse om mærkning af færdigpakkede fødevarer ændres

I har i brev af 15. juli 2008 klaget over indskærpelse af 7. juli 2008 fra Fødevareregion Syd.

Det blev indskærpet, at færdigpakkede fødevarer i en ingrediensliste skal være mærket med oplysning om samtlige ingredienser, som indgår i fødevaren på fremstillingstidspunktet.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og ændrer afgørelsen.

Dette betyder, at I enten skal mærke emballagen på de i sagen omfattede produkter med »Tilsætningsstoffer anvendt« eller overholde kravene til ingrediensangivelse.

Sammendrag

I har oplyst, at I selv fremstiller og pakker »Hamburgerryg«, »Oksesalami«, »Spegepølser m/ valnødder«, »Cognac spegepølse«, »Spegepølse sønderjysk«, »Kartoffelspegepølse«, »Cervelatpølse«, »Jagtpølse«, »fyldte pandekager« og »hj.

Frikadeller med kartoffelsalat« samt udbyder produkterne til salg.

Det er derfor ikke et krav, at disse produkter har ingrediensangivelse, hvis produkterne på emballagen mærkes med »Tilsætningsstoffer anvendt«, når der er anvendt tilsætningsstoffer.

I har valgt at mærke emballagen på produkterne (dog ikke »fyldte pandekager« og »hj.

Frikadeller med kartoffelsalat«) med ingrediensliste.

I skal derfor opfylde kravene til mærkning med ingrediensangivelse, herunder indlede opstillingen med ordet »ingredienser« uden at bruge forkortelse.

Herudover skal tilsætningsstoffer i ingredienslisten være mærket med bl.a. kategori.

Sekretariatet finder ikke, at forkortelserne stab., hydro. veg. protein. og kons. er kendte forkortelser.

I kan derfor ikke anvende disse til at opfylde jeres oplysningsforpligtelse.

Som det fremgår ovenfor, kan I i stedet for at opfylde kravene til ingrediensangivelse, nøjes med at mærke produkterne med »Tilsætningsstoffer anvendt« samt på forlangende fra forbrugeren, oplyse hvilke ingredienser der er anvendt i fødevaren, samt udlevere en fortegnelse over anvendte tilsætningsstoffer.

De samme regler gælder for »hj.

Frikadeller med kartoffelsalat« og »fyldte pandekager«.

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

Fødevareregionens indskærpelse

Fødevareregionen konstaterer på tilsyn den 7. juli 2008, at der er en række produkter, hvor oplysninger i ingredienslisten er forkortet

Endvidere mangler der ingrediensliste på jeres »fyldte pandekager« og »hj. frikadeller med kartoffelsalat«.

Fødevareregionen indskærper på denne baggrund, at færdigpakkede fødevarer i en ingrediensliste skal være mærket med oplysning om samtlige ingredienser, som indgår i fødevaren på fremstillingstidspunktet.

Fødevareregionen har præciseret indskærpelsen i brev af 25. juli 2008 til sekretariatet.

Brevet blev sendt i partshøring hos jer i brev af 1. august 2008.

Heraf fremgår, at det er fødevareregionens opfattelse, at mærkningen af diverse pølser var en overtrædelse af mærkningsbekendtgørelsens

krav om, at mærkningen skal være let læselig (§ 3), at ordet »ingredienser« ikke må forkortes (§ 18, stk. 1, nr. 1), og at kategori som fx stabilisator og konserveringsmiddel skal angives (§ 19, stk. 1, litra a).

Herudover er det præciseret, at det er fødevareregionens vurdering, at den manglende mærkning af »fyldte pandekager« og »hj. frikadeller med kartoffelsalat« er i strid med mærkningsbekendtgørelsens krav om, at færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om samtlige ingredienser (§ 17, stk. 1).

I mener ikke forholdene begrunder en indskærpelse

I har i brev af 15. juli 2007 klaget over indskærpelsen.

Herudover er klagen blevet uddybet i brev af 8. september 2008.

Til støtte for klagen anfører I bl.a.

I har på anmodning fra os oplyst, at I selv fremstiller de produkter, som nærværende sag drejer sig om.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

Jeres varer er omfattet af mærkningsbekendtgørelsens definition på færdigpakkede fødevarer

Kravene i mærkningsbekendtgørelsen om angivelse af ingredienser, omfatter færdigpakkede fødevarer (mærkningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1).

Ved færdigpakkede fødevarer forstås fødevarer, som før og uden direkte sammenhæng med salg er indesluttet i en indpakning, der er bestemt til først at brydes af forbrugerne eller storkøkkener (mærkningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1).

Varer produceret i butikken er ikke generelt undtaget fra begrebet »færdigpakkede fødevarer«.

Som det fremgår af definitionen ovenfor, er varer, der sælges over disken undtaget (udtrykket: »som før og uden direkte sammenhæng med salg«).

Undtagelsen omfatter tilfælde, hvor der sker et direkte salg over disken, samt hvor nogle varer indpakkes i løbet af dagen til senere salg (fx forud for meget travle tider på dagen).

Hvor lang tid før det aktuelle salg, varen kan være indpakket, beror på en konkret vurdering.

Dog kan tidsrummet ikke udstrækkes til udover en normal arbejdsdag.

Herudover er det en betingelse, at der sker salg over disk, dvs. at kunden ekspederes af butikspersonale.

I en slagterafdeling i et supermarked, som der er tale om i denne sag, er det derfor et krav

I den foreliggende sag har jeres pålægsprodukter en længere holdbarhed (mellem 14 dage og 2 måneder), ligesom det må formodes, at kunderne kan tage produkterne, herunder også »fyldte pandekager« og »hj. frikadeller med kartoffelsalat«, uden at blive ekspederet over disken i slagterafdelingen.

Af ovennævnte grunde er varerne omfattet af begrebet færdigpakkede fødevarer.

Varer der fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning

Som udgangspunkt skal færdigpakkede fødevarer i en ingrediensliste være mærket med oplysning om samtlige ingredienser, som indgår i fødevaren på fremstillingstidspunktet (mærkningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1).

Der kræves imidlertid ingen ingrediensangivelse for fødevarer, der både fremstilles, pakkes og udbydes til salg i samme detailforretning, hvis: (mærkningsbekendtgørelsens § 22)

I denne sag fremstiller og pakker I selv produkterne samt udbyder dem til salg.

I er derfor omfattet af ovennævnte regel, hvorefter det ikke er et krav, at nærværende varer har ingrediensangivelse.

I skal dog opfylde kravet om, at mærke emballagen med »Tilsætningsstoffer anvendt«.

I de ingredienslister I har sendt til os fremgår, at der er tilsætningsstoffer i jeres varer.

I det foreliggende tilfælde har I valgt at mærke emballagen med ingrediensliste på pålægsprodukterne, men ikke at mærke med oplysningen »Tilsætningsstoffer anvendt«.

Af ovennævnte regel fremgår, at der ikke kræves ingrediensangivelse, hvis bl.a. færdigpakningen for fødevarer, hvor der er anvendt tilsætningsstoffer, forsynes med oplysningen »Tilsætningsstoffer anvendt«.

Omvendt vil dette betyde, at der kræves ingrediensangivelse, hvis kravet ikke er opfyldt, og der er anvendt tilsætningsstoffer.

Da I ikke har mærket med »Tilsætningsstoffer anvendt«, er ingrediensangivelse derfor ikke en frivillig mærkning.

Til ingredienslisten stilles der krav om, at opstillingen indledes med ordet »ingredienser« (mærkningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1).

Heraf fremgår, at »ingredienser« ikke må forkortes.

Herudover skal tilsætningsstoffer i ingredienslisten mærkes med oplysning om bl.a. kategori (mærkningsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 1).

Det fremgår ikke af bestemmelsen, at der ikke må anvendes forkortelser, forudsat at de er let forståelige for forbrugerne.

Det vil derfor være tilladt at anvende kendte forkortelser, forudsat de ikke vildleder forbrugerne (fødevareforordningens

artikel 16).

Jeres forkortelser stab., kons. og hydro. veg. protein er ikke kendte forkortelser.

I kan derfor ikke bruge disse forkortelser til at opfylde en oplysningsforpligtelse.

I anfører, at der ikke er plads på etiketten, hvis I ikke forkorter ordene.

På den emballage I har sendt til os, er der dog ikke anvendt lige så mange forkortelser, som da fødevareregionen traf afgørelse.

F.eks. har I ændret mærkningen på Cognac Spegepølse, så konserveringsmiddel ikke længere er forkortet.

Som det fremgår ovenfor, kan I herudover i stedet for at opfylde kravene til ingrediensangivelse, nøjes med at mærke produkterne med »Tilsætningsstoffer anvendt« samt på forlangende fra forbrugeren, oplyse hvilke ingredienser der er anvendt i fødevaren, samt udlevere en fortegnelse over anvendte tilsætningsstoffer.

***

I kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Line Kirketoft Justesen

Fuldmægtig, cand.jur.

Fødevareregion Syd modtager kopi af denne afgørelse.

KEN#LOKDOK23 2009 10154 Valid

–

Stabilisator på jeres »Hamburgerryg« er forkortet til stab.

–

Hydrolyseret vegetabilsk protein i »Oksesalami« og »Spegepølser m/ valnødder« er forkortet hydro veg. protein.

–

Konserveringsmiddel og ingredienser på jeres »Cognac spegepølse« er forkortet kons. og ingr.

–

Ingredienser på jeres »Spegepølse sønderjysk« og »Kartoffelspegepølse« er forkortet ingr.

–

Ingredienser og stabilisator på jeres »Cervelatpølse« og »Jagtpølse« er forkortet til ingr. og stab.

KEN#LOKDOK23 2009 10154 Valid

1)

Bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer, med senere ændringer.

KEN#LOKDOK23 2009 10154 Valid

–

At I ikke accepterer indskærpelsen, da samtlige ingredienser er nævnt.

–

At I ikke mener, forkortelserne er årsag til manglende forståelse af ingredienslisten.

–

At den begrænsede plads på en vægtetiket ikke muliggør, at der ikke foretages forkortelser, medmindre I skal bruge en mindre skrifttype (som I ikke finder, er læsbar).

–

At I ikke mener, I har pligt til at skrive ingredienslisten på varerne, da det er varer, der produceres i butikken.

–

At I vil kunne oplyse kunderne mundtligt om varernes indhold.

KEN#LOKDOK23 2009 10154 Valid

1)

at kunderne for det første bliver ekspederet over disken i slagterafdelingen, og

2)

at produkterne indpakkes under ekspeditionen eller kun i en kortere periode, der ikke kan overstige en arbejdsdag, har været indpakket.

KEN#LOKDOK23 2009 10154 Valid

1)

forretningen på forlangende oplyser, hvilke ingredienser der er anvendt i fødevaren,

2)

færdigpakningen for fødevarer, hvor der er anvendt tilsætningsstoffer, forsynes med oplysningen »Tilsætningsstoffer anvendt«, og

3)

forretningen på forlangende udleverer en fortegnelse over de tilsætningsstoffer, der er anvendt i fødevaren.

KEN#LOKDOK23 2009 10154 Valid

2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 28. januar 2002 om generelle principper og krav til fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (178/2002).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →