Manglende hjemmel til at give påbud om undersøgelse af vandskianlæg

Manglende hjemmel til at give påbud om undersøgelse af vandskianlæg

Resumé

Arbejdstilsynet besøgte et vandskianlæg, idet en person var kommet til skade under anvendelse af det kabeltrukne anlæg.

Kabelanlægget var blevet leveret direkte fra en tysk virksomhed, og det tyske firma havde opstillet anlægget, som ”nøglefærdigt”.

Arbejdstilsynet konkluderede efter en undersøgelse, at det ikke var muligt at finde ulykkesårsagen, men det kunne konstateres at anlæggets kuglewire under brug er knækket.

Nogle måneder efter blev Arbejdstilsynet igen oplyst om en ulykke, hvor en bruger var kommet til skade, og Arbejdstilsynet undersøgte igen anlægget.

Efter undersøgelse af den anden ulykke gav Arbejdstilsynet påbud med henvisning både til den første personulykke, og den sidst undersøgte, og gjorde opmærksom på, at disse 2 personulykker gav anledning til bekymring, om anlægget er indrettet, drives og betjenes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Arbejdstilsynet påbød derfor, at virksomheden som importør af anlægget skulle lade foretage en undersøgelse af hele vandskianlægget efter reglerne om, at Arbejdstilsynet kan forlange en undersøgelse ved konkret mistanke.

Arbejdsmiljøklagenævnet annullerede Arbejdstilsynets afgørelse.

Nævnet fandt således ikke, at Arbejdstilsynet havde begrundet en sådan konkret mistanke, som krævet efter reglerne.

Nævnet fandt ikke, at den omstændighed, at der er sker endnu en personulykke, kan begrunde en konkret mistanke om at anlægget ikke er forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at den sidst undersøgte ulykke var sket ved, at en bruger bliver ramt i vandet af en wire med håndtag, og at der ved første ulykke alene blev fundet en knækket wire.

Dette kunne ikke begrunde påbud, da der ikke var en sådan årsagssammenhæng mellem ulykkerne og anlæggets konstruktion m.v.

Nævnet bemærkede at anlægget blev betjent af ansatte, som en erhvervsmæssig aktivitet til brug for udøvelse af vandskisport.

Anlægget var derfor omfattet af reglerne om tekniske hjælpemidler.

Nævnet fandt ikke at den omstændighed, at anlæggets brugere udfører frivillig udøvelse af sportsaktiviteter, og at anlægget er et avanceret sportsmateriel, ændrer herved, selvom arbejdsmiljølovgivningen ikke omfatter de frivilliges udøvelse af sportsaktivitet, da disse ikke udfører arbejde i lovens forstand.

Derimod skal anlægget opfylde arbejdsmiljølovgivningens krav, da disse regler tilsigter både at beskytte de ansatte, andre beskæftigede i nærheden, samt tilfældigt forbipasserende, og herunder således også de frivillige sportsudøvere.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. oktober 2009 behandlet (virksomheden) s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 23. november 2007 med påbud om at foretage undersøgelse af kabeldrevet vandskianlæg ved særlig sagkyndig.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at Arbejdstilsynet har hjemmel til at give virksomheden påbud om at foretage undersøgelse af kabeldrevet vandskianlæg ved særlig sagkyndig.

Arbejdsmiljøklagenævnet annullerer således Arbejdstilsynets afgørelse af 23. november 2007.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger følgende til grund

Arbejdstilsynet besøgte (virksomheden) den 29. august 2007, idet en person den 18. juni 2007 var kommet til skade under anvendelse af virksomhedens kabeltrukne vandskianlæg.

Ved besøget oplyste virksomhedens repræsentanter,

at kabelanlægget er købt af en tysk virksomhed, som harop stillet anlægget og afleveret det såkaldt ”nøglefærdigt”,

at kabelanlægget ikke er forsynet med en CE – Mærkning,

at opstilleren har stået for instruktionen for så vidt angår betjening af anlægget og eftersynsrutiner,

at instruktion er givet til kabelanlæggets ejere, som herefter har instrueret det personale, som dagligt betjener anlægget.

For så vidt angår ulykken den 18. juni 2007 konkluderede Arbejdstilsynet i et undersøgelsesnotat, at det ikke har været muligt at afdække ulykkesårsagen, men at det er et faktum at anlæggets kuglewire under brug er knækket.

Ved besøget konstaterede Arbejdstilsynet i øvrigt andre overtrædelser, der gav grundlag for påbud.

Påbudene vedrører etablering af egnet solid afskærmning ved omløb på elevatorhjul (operatørhuset), udarbejdelse af skriftlig eftersyns- og vedligeholdelsesjournal og udarbejdelse af dansksproget brugsanvisning på kabelanlægget.

Disse tre påbud af den 30. august 2007 er ikke påklagede og er alle blevet efterkommet af virksomheden.

Arbejdstilsynet blev herefter den 4. september 2007 telefonisk af en bruger af anlægget orienteret om en ulykke den 1. september 2007, hvor brugeren var kommet til skade under anvendelse af virksomhedens vandskianlæg.

Arbejdstilsynet undersøgte herefter kabelanlægget igen den 2. oktober 2007.

På den baggrund sendte Arbejdstilsynet den 10. oktober 2007 høring til (virksomheden) med udkast til påbud om at få foretaget en undersøgelse af det kabeldrevne vandskianlæg ved en særligt sagkyndig.

Virksomheden besvarede høringen den 23. oktober 2007, og Arbejdstilsynet gav den 23. november 2007 påbud om at foretage undersøgelse af kabeldrevet vandskianlæg ved særligt sagkyndig og indarbejdede i kursiv svar på virksomhedens høringssvar.

Desuden indeholdt Arbejdstilsynets påbud i afgørelsens bilag 1 krav om, at undersøgelsen som minimum skal indeholde følgende

Arbejdstilsynet begrundede påbuddet med en henvisning til personulykken den 18. juni 2007 og ulykken den 1. september 2007 og gjorde opmærksom på, at disse 2 personulykker giver anledning til bekymring, om anlægget er indrettet, drives og betjenes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Virksomheden har i klageskrivelsen bl.a. anført,

I udtalelsesskrivelse af 20. oktober 2008 oplyser Arbejdstilsynet til klagers anbringende, at klager ikke har fremlagt en dokumentation for anlæggets indretning, der på overbevisende måde redegør for, at det er konstrueret og indrettet, så det kan anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdstilsynet oplyser desuden, at baneanlægget er et teknisk hjælpemiddel, som ikke er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler, kapitel 2 om CE–mærkede maskiner m.v.

Arbejdstilsynet finder således, at baneanlægget er omfattet af samme bekendtgørelses kapitel 3 om maskiner m.v., som ikke er omfattet af bekendtgørelsens kapitel 2.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal importøren lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Det fremgår af § 30, stk. 3, i arbejdsmiljøloven.

Af bemærkningerne til lovforslag til arbejdsmiljølovens § 30 fremgår, at pligten til sådanne undersøgelser hidtil har påhvilet arbejdsgiveren efter § 16, stk. 1, 2. punktum i lov om almindelig arbejderbekyttelse, og at lovens § 21 svarer hertil.

Af lovens § 21, stk. 1, fremgår følgende

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Af bemærkningerne i lovens § 21 fremgår bl.a. , at Arbejdstilsynet har hjemmel til at kræve undersøgelser i tilfælde af konkret mistanke vedrørende forholdene i en virksomhed.

§ 30 i arbejdsmiljøloven giver således Arbejdstilsynet hjemmel til at give undersøgelsespåbud i tilfælde af konkret mistanke, om det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at Arbejdstilsynet har begrundet en sådan konkret mistanke.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder herved ikke, at den omstændighed, at der den 1. september 2007 sker endnu en personulykke, kan begrunde en konkret mistanke om at anlægget ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at ulykken efter det oplyste sker ved, at en bruger bliver ramt i vandet af en wire med håndtag.

Desuden lægges vægt på, at der ved ulykken den 18. juni 2007 alene blev fundet en knækket wire, og at dette ikke begrundede påbud.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder herved ikke, at Arbejdstilsynet har sandsynliggjort, at der er en sådan årsagssammenhæng mellem de nævnte ulykkestilfælde og anlæggets konstruktion, indretning, eller betjening, at dette kan begrunde en sådan mistanke, som kan danne grundlag for undersøgelse af hele anlægget.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder således heller ikke, at Arbejdstilsynet kan give påbud om, at nævnte undersøgelse som minimum skal omfatte risikovurdering, indretning/konstruktion, drift, vedligehold, betjening, herunder mandskabskrav, adgangsforhold for service og fejlafhjælpning, sikkerhedsforanstaltninger, herunder start og stopfunktioner, samt nødstop.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ikke som hjemmel har angivet bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler, men alene i afgørelsens vejledning har henvist til bekendtgørelsen.

Klager har i klageskrivelsen anført, at vandskianlægget ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven, og at anlægget ikke er et teknisk hjælpemiddel i lovens forstand.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke følgende

Arbejdsmiljøloven gælder arbejde for en arbejdsgiver og i et vist omfang arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Det følger af § 2, stk. 1, og stk. 3, i arbejdsmiljøloven.

Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Det fremgår af § 45, stk. 1, i arbejdsmiljøloven.

Reglerne om indretning af tekniske hjælpemidler omfatter tekniske hjælpemidlers indretning, m.v.

Undtaget er alene tekniske hjælpemidler, som anvendes indenfor luftfart, ombord på skibe og fiskefartøjer.

Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, og § 1 i bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Ved tekniske hjælpemidler forstås maskiner, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning m.v. , der bl.a. anvendes til frembringelsen af et arbejdsresultat, eller tjener til udførelsen af en teknisk proces.

Det følger af § 2 i begge de nævnte bekendtgørelser.

Af At-vejledning B.1.3 om maskiner og maskinanlæg

Vejledning om konstruktion og opstilling af maskiner og maskinanlæg, der ikke er omfattet af Maskindirektivet fremgår bl.a. følgende

”Arbejdsmiljølovgivningens almindelige krav til maskiners og maskinanlægs konstruktion, udstyr og udformning under hensyn til sikkerhed og sundhed findes i bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler med senere ændringer.

Kapitel 2 i bekendtgørelsen indeholder regler, der gennemfører EF-maskindirektivet.

Det gælder kun for maskiner og sikkerhedskomponenter, der er omfattet af direktivet.

Alle andre maskiner mv. falder ind under reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3.

….

Vejledningen tager ikke alene sigte på at beskytte operatøren eller operatørerne af en maskine.

Den tilsigter også at sikre både medhjælpere, andre beskæftigede i nærheden og tilfældigt forbipasserende.”

Arbejdsmiljøklagenævnet finder på den baggrund, at vandskianlægget er omfattet af arbejdsmiljøloven, og af arbejdsmiljølovgivningens regler om tekniske hjælpemidler.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at anlægget anvendes i forbindelse med arbejde, idet det betjenes af 2 ansatte, og idet anlægget tjener til udførelsen af en teknisk proces i form af en erhvervsmæssig aktivitet til brug for udøvelse af vandskisport.

Nævnet finder ikke at den omstændighed, at anlæggets brugere udfører frivillig udøvelse af sportsaktiviteter, og at anlægget er et avanceret sportsmateriel, ændrer herved.

Nævnet bemærker hertil, at arbejdsmiljølovgivningen ikke omfatter de frivilliges udøvelse af sportsaktivitet, da disse ikke udfører arbejde i lovens forstand.

Derimod skal tekniske hjælpemidler, herunder maskiner opfylde arbejdsmiljølovgivningens krav til indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Disse regler tilsigter både at beskytte de ansatte, andre beskæftigede i nærheden, samt tilfældigt forbipasserende, og herunder således også de frivillige sportsudøvere.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal endelig bemærke, at vandskianlægget er omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler, idet anlægget ikke er CE – mærket.

Klager har desuden i brev af 7. november 2008 bl.a. henvist til politiets oplysning om, at kabelanlægget ikke var omfattet af politiets tilsyn med forlystelsesapparater og dermed ikke er omfattet af bekendtgørelse nr. 267 af 19. august 1958 om politiets tilsyn med forlystelsesapparater.

Nævnet skal hertil bemærke, at bekendtgørelse nr. 267 af 19. august 1958 om politiets tilsyn med forlystelsesapparater har hjemmel i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, som efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden er holdt i kraft.

Bekendtgørelsen om politiets tilsyn med forlystelsesapparater giver således alene regler for, hvorvidt politiet fører tilsyn med forlystelsesapparater, som er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, herunder reglerne om tekniske hjælpemidler.

Bekendtgørelsen placerer således alene kompetencen til at træffe afgørelse i forhold til forlystelsesapparater hos politiet.

Politiet har i denne sag oplyst, at vandskianlægget ikke er omfattet af politiets tilsyn med forlystelsesapparater.

Det er derfor Arbejdstilsynet, som har kompetencen og dermed Arbejdsmiljøklagenævnet, som kan træffe afgørelse i forhold til vandskianlægget.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

§ 2, stk. 1 og stk. 3, nr. 3, § 21, § 30, stk. 3, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 77, stk. 1 og § 89, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med senere ændringer

§ 1, § 2, § 5, jf. bilag VIII, Kapitel 3, § 19, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler med senere ændringer

§ 1 og § 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer

§ 1, i bekendtgørelse nr. 267 af 19. august 1958 om politiets tilsyn med forlystelsesapparater

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt virksomhedens høringssvar af 7. november 2008 sendt til Arbejdsmiljøklagenævnet.

På klagenævnets vegne

Kopi til

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med senere ændringer

….

§ 2.

Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Undtaget er

arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59,

arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Stk. 3.

Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2

§ 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,

§§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder, samt §§ 41 og 41 a

§§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,

kapitel 8 om stoffer og materialer,

§ 58 om vejtransport.

…

§ 21.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

….

Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.

§ 30.

Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7.

Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved leveringen.

Stk. 2.

Overdrages eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme pligter.

Stk. 3.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal importøren eller fremstilleren lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

….

Kapitel 7 - Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 45.

Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2.

Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 46.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om

konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning,

forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion, udførelse og opstilling,

godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug,

anvendelse, vedligeholdelse og pasning.

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

….

§ 89.

Lovene nr. 226, 227 og 228 af 11. juni 1954 om henholdsvis almindelig arbejderbeskyttelse, arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri ophæves.

Stk. 2.

For så vidt angår forhold, hvorom der efter loven skal eller kan fastsættes nærmere regler administrativt, kan beskæftigelsesministeren bestemme, at reglerne herom i de i stk. 1 nævnte love forbliver i kraft indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

Det samme gælder regler, der er fastsat med hjemmel i de nævnte love samt regler, der er holdt i kraft ved § 76 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse.

….

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler med senere ændringer i bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995, og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998

I medfør af § 35, stk. 1, §§ 46, 74, 84 og 86 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995, og efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73, fastsættes

Kapitel 1 - Område og definitioner

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter tekniske hjælpemidlers indretning, mærkning, brugsanvisning, afprøvning og markedsføring.

Stk. 2.

Undtaget fra bekendtgørelsen er, jf. § 3 i lov om arbejdsmiljø

Tekniske hjælpemidler inden for luftfart bortset fra dem, der anvendes i arbejdet på landjorden.

Tekniske hjælpemidler om bord på skibe og fiskefartøjer, idet bekendtgørelsen dog gælder for

§ 2.

Ved tekniske hjælpemidler forstås i denne bekendtgørelse

maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning.

Der

dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed.

Almindelige bestemmelser

§ 3.

Tekniske hjælpemidler skal være indrettet således, at de ikke indebærer risiko for sikkerhed eller sundhed, når de installeres og vedligeholdes på passende måde og anvendes i overensstemmelse med deres bestemmelse.

§ 4.

Forpligtelserne ifølge denne bekendtgørelse påhviler fabrikanter og andre leverandører, projekterende, reparatører o.l. samt arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere, andre ansatte og brugere efter arbejdsmiljølovens almindelige regler, jf. § 2 og kapitel 4 i loven.

Kapitel 2 – CE- mærkede maskiner og sikkerhedskomponenter

§ 5.

Reglerne i dette kapitel gælder for maskiner og særskilt markedsførte sikkerhedskomponenter, således som defineret og afgrænset i bilag VIII.

§ 6.

Når en maskine eller en sikkerhedskomponent skal opfylde bestemmelserne i dette kapitel, jf. bilag VIII, pkt. 2, gælder dette også ved markedsføring i andre Fællesskabslande.

…..

Bilag VIII - Området for kapitel 2

Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 med senere ændringer

1.

Definitioner

1.1.

Ved ”maskine” forstås i denne bekendtgørelses kapitel 2 en række indbyrdes forbundne dele eller anordninger, hvoraf mindst en er bevægelig, samt tilhørende drivanordninger, styringskredsløb og energitilførselskredsløb osv., der er samlet således, at de er indbyrdes forbundne med henblik på en nærmere fastlagt anvendelse, navnlig forarbejdning, behandling, flytning og emballering af et materiale.

1.2.

Som ”maskine ” betragtes desuden en samling af maskiner, som for at opnå et bestemt resultat er anbragt og styret således, at de er indbyrdes forbundne i deres funktion.

1.3.

Som ”maskine” betragtes også udskifteligt udstyr, der ændrer en maskines funktion, og som markedsføres med henblik på af operatøren selv at blive koblet sammen med en maskine eller en række forskellige maskiner eller med en traktor, for så vidt udstyret ikke er en reservedel eller et værktøj.

1.4.

Ved ”sikkerhedskomponent” forstås i denne bekendtgørelses kapitel 2 en komponent, som fabrikanten eller dennes repræsentant, der er etableret i Fællesskabet, markedsfører med henblik på, at den skal varetage en sikkerhedsfunktion under anvendelsen, og hvis funktionssvigt eller fejlfunktion bringer udsatte personers sikkerhed eller sundhed i fare.

Det er en forudsætning, at der ikke er tale om udskifteligt udstyr.

2.

Ikrafttrædelsestidspunkter

2.1.

Generelt

Medmindre andet følger af pkt. 2.2. gælder følgende tidspunkter for anvendelsen af kapitel 2

2.1.1.

Maskiner

Fra 1. januar 1995 skal kapitel 2 følges, dvs. at maskiner, der fra denne dato markedsføres eller leveres til brug som nye, skal opfylde reglerne i kapitel 2.

Det samme gælder brugte maskiner, der fra denne dato importeres fra lande uden for EU-fællesskabet.

I perioden 1. januar 1993 - 31. december 1994 har de til kapitel 2 svarende regler i bekendtgørelse nr. 694 af 7. august 1992, kapitel 2, været gældende alternativt med de hidtil gældende regler.

På maskiner leveret til brug i denne periode finder reglerne i kapitel 2 således anvendelse, hvis maskinen er markedsført og forsynet med dokumentation i overensstemmelse med disse regler.

Kapitel 2 finder ikke anvendelse for maskiner, der er leveret til brug før den 1. januar 1993.

….

3.

Følgende maskiner omfattes ikke af kapitel 2

maskiner, hvis eneste energikilde er den menneskelige kraft anvendt direkte, medmindre der er tale om en maskine, som anvendes til at løfte byrder,

maskiner til medicinsk brug, der anvendes i direkte kontakt med patienten,

materiel specielt til markedsfester og forlystelsesparker,

dampkedler og trykbeholdere,

maskiner, som anvendes eller er specielt konstrueret til anvendelse inden for det nukleare område, og hvis svigt kan medføre frigivelse af radioaktivitet,

radioaktive kilder inkorporeret i en maskine,

skydevåben,

lagertanke og rørledninger til benzin, dieselbrændstof, brændbare væsker og farlige stoffer,

transportmidler, f.eks. køretøjer og påhængsvogne, der udelukkende er beregnet til personbefordring i luften, ad vej, ad jernbane eller ad vandvej, samt transportmidler i det omfang, de er beregnet til godstransport i luften, ad offentlig vej, ad jernbane eller ad vandvej.

Vejkøretøjer, der anvendes i malmudvindingsindustrien, er omfattet af kapitel 2,

søgående skibe og mobile offshore - enheder samt udstyr om bord på sådanne skibe og enheder,

tovinstallationer, herunder svævebaner, til offentlig eller ikke offentlig personbefordring,

landbrugs- eller skovbrugstraktorer, som defineret i artikel 1, stk. 1 i Rådets direktiv 74/150/EØF af 4. marts 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer med senere ændringer 1) ,

1) Jf. bekendtgørelse nr. 475 af 18. september 1975 om EF-direktiv om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

maskiner, der er specielt konstrueret og fremstillet til militære eller politimæssige formål,

elevatorer, der permanent betjener fastlagte niveauer i bygninger og anlæg ved hjælp af en elevatorstol, som bevæger sig langs faste styreskinner i en bevægelsesbane med en hældningsgrad på over 15Ii forhold til det vandrette plan, og som er beregnet til at transportere

personer,

personer og gods,

gods alene, hvis elevatorstolen er tilgængelig, dvs. at en person let kan komme ind i den, og den er udstyret med betjeningsanordninger placeret inde i kabinen eller inden for rækkevidde af en person i kabinen,

tandhjulsbaner som persontransportmidler,

elevatorer i mineskakter,

teatersceneelevatorer,

Kapitel 3 - Andre maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler

Konstruktion, fremstilling, udstyr og udformning

§ 19.

Reglerne i dette kapitel gælder for tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af kapitel 2, herunder maskiner, der er leveret til brug før ikrafttrædelsen af kapitel 2, jf. bilag VIII.

….

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer

Kapitel 1 - Område og definitioner

….

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter anvendelsen af tekniske hjælpemidler ved arbejde eller arbejdsprocesser, hvad enten udførelsen heraf sker for en arbejdsgiver eller ikke.

Stk. 2.

Undtaget fra bekendtgørelsen er, jf. § 3 i lov om arbejdsmiljø

Tekniske hjælpemidler inden for luftfart bortset fra dem, der anvendes i arbejdet på landjorden.

Tekniske hjælpemidler om bord på skibe og fiskefartøjer, idet bekendtgørelsen dog gælder for

§ 2.

Ved tekniske hjælpemidler forstås i denne bekendtgørelse

Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning, der

dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed.

Stk. 2.

Ved anvendelse forstå i denne bekendtgørelse

Enhver brug af hjælpemidlet og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner, såsom ibrugtagning, udtagning af drift, betjening og overvågning, vedligeholdelse, indstilling, reparation, rengøring og anden pasning af hjælpemidlet.

§ 3.

Forpligtelserne efter denne bekendtgørelse påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte, brugere, leverandører, projekterende, reparatører m.fl. efter arbejdsmiljølovens almindelige regler, jf. § 2 og kapitel 4 i loven.

Kapitel 2 - Almindelige bestemmelser

§ 4.

Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

….

Bekendtgørelse nr. 267 af 19. august 1958 om politiets tilsyn med forlystelsesapparater

I medfør af § 47, stk. 2, i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse fastsættes herved efter forhandling med justitsministeren følgende

§ 1.

Politiet fører tilsyn med de i justitsministeriets cirkulære nr. 127 af 23. september 1953 omhandlede forlystelsesapparater, herunder karruseller og luftgynger, til konstatering af, om de i §§ 19-22 i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse indeholdte regler om ufarliggørelse af maskineri er opfyldt.

Politiet kan i tvivlstilfælde begære bistand fra arbejdstilsynet til konstatering af, om de nævnte bestemmelser er overholdt.

§ 2.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. september 1958.

….

2.

At - anvisninger, At- meddelelser m.v.

Uddrag

At – Vejledninger m.v.

At-vejledning B.1.3 om maskiner og maskinanlæg

Maj 2004

Vejledning om konstruktion og opstilling af maskiner og maskinanlæg, der ikke er omfattet af Maskindirektivet

Arbejdsmiljølovgivningens almindelige krav til maskiners og maskinanlægs konstruktion, udstyr og udformning under hensyn til sikkerhed og sundhed findes i bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler med senere ændringer.

Kapitel 2 i bekendtgørelsen indeholder regler, der gennemfører EF-maskindirektivet.

Det gælder kun for maskiner og sikkerhedskomponenter, der er omfattet af direktivet.

Alle andre maskiner mv. falder ind under reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3.

Området for reglerne i kapitel 2 er fastlagt i bekendtgørelsens § 5 og bilag VIII, som er gengivet i bilag til denne vejledning, men bortset herfra omhandler vejledningen ikke reglerne i kapitel 2 (maskindirektivet).

Vejledningen handler om kravene i bekendtgørelsens kapitel 3 og giver vejledende retningslinjer for, hvordan disse krav i almindelighed kan opfyldes for maskiner og maskinanlæg, der omfattes af dette kapitel.

Arbejdstilsynet kræver, at sådanne maskiner og maskinanlæg er indrettet i overensstemmelse med vejledningen eller på anden lige så forsvarlig måde.

I særlige tilfælde, hvor de konkrete omstændigheder gør det nødvendigt, kan Arbejdstilsynet dog stille yderligere krav.

Visse typer maskiner skal desuden opfylde andre særlige krav, se pkt. 1.3.

Hvor der i vejledningen ikke er overensstemmelse med harmoniserede A- og B-standarders tekniske sikkerhedsniveau, kan de harmoniserede standarder anvendes i stedet for vejledningen.

Indholdet i vejledningen svarer til retningslinjerne i anvisningen fra 1996.

1.

Område

1.1.

Afgrænsninger

1.1.1.

Vejledningen gælder for maskiner og maskinanlæg mv., der omfattes af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 561/94 om indretning af tekniske hjælpemidler.

Dvs. maskiner mv., som ikke skal opfylde kravene ifølge bekendtgørelsens kapitel 2 (maskindirektivet).

Om en maskine falder ind under kapitel 2, afhænger dels af maskintypen, dels af tidspunktet, hvor den som ny er blevet leveret til brug.

Der henvises nærmere til vejledningens bilag, hvor bekendtgørelsens § 5 og bilag VIII, der fastlægger kapitel 2’s anvendelsesområde, er gengivet.

Enhver form for maskiner mv. uden for dette anvendelsesområde er omfattet af vejledningen, som angivet nærmere i pkt. 1.1.1.-1.1.3.

1.1.2.

Maskiner og maskinanlæg, der er leveret til brug før den 1. januar 1993.

1.1.3.

Maskiner og maskinanlæg, der er leveret i tidsrummet 1.1.1993-31.12.1994, medmindre de er markedsført af fabrikanten efter maskindirektivets regler.

Hvis dette er tilfældet, skal maskinen være leveret med EF-mærkning og EF-overensstemmelseserklæring, jf. kapitel 2 i indretningsbekendtgørelse.

1.1.4.

Maskiner og maskinanlæg, der er leveret til brug efter den 31.12.1994, hvis de er af en type, der på leveringstidspunktet ikke var omfattet af kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 561/94 (maskindirektivet).

Det er tilfældet, hvis maskintypen først omfattes af maskindirektivet fra et senere tidspunkt, se bekendtgørelsens bilag VIII pkt. 2 maskintypen er undtaget fra maskindirektivet, se bekendtgørelsens bilag VIII pkt. 3.

Ved leveringstidspunktet, nævnt ovenfor, forstås det tidspunkt, hvor maskinen første gang, som ny, er leveret til brug.

1.2.

Maskintyper

Vejledningens retningslinjer tager inden for dens anvendelsesområde, jf. pkt. 1.1.1.-1.1.3., sigte på alle former for maskiner og maskinanlæg.

Ved “maskiner og maskinanlæg” forstås: motorer, pumper, ventilatorer, kompressorer, værktøjsmaskiner, produktionsmaskiner, motorredskaber og sammenstilling af maskiner til maskinanlæg, produktionslinjer mv.

Dette gælder både mekanisk drevne og hånddrevne maskiner.

Vejledningen tager ikke alene sigte på at beskytte operatøren eller operatørerne af en maskine.

Den tilsigter også at sikre både medhjælpere, andre beskæftigede i nærheden og tilfældigt forbipasserende.

-

Risikovurdering for hele anlægget

-

Indretning/konstruktion af anlægget

-

Drift og vedligehold af anlægget

-

Betjening, herunder mandskabskrav for sikker drift

-

Adgangsforhold for service og fejlafhjælpning

-

Sikkerhedsindretninger herunder start og stopfunktioner, samt nødstop.

-

at et kabelvandskianlæg ikke falder indenfor bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler, og at en undersøgelse fastsættes af bekendtgørelsens bestemmelser,

-

at anlægget er et idrætsanlæg, hvis indretning og konstruktion er beregnet til at trække udøveren afsted på vandoverfladen med varierende hastighed, dog typisk med mellem 28 - 33 km/t,

-

at anlæg af denne type produceres af to tyske leverandører, og er i deres konstruktion identiske.

Anlæggene er gennem en lang årrække godkendt af myndighederne i såvel Tyskland, Holland, Norge, England, Spanien, Østrig, Italien, Frankrig, siden det første anlæg blev bygget i 1964,

-

at sportsudøverne aldrig er i berøring med de tekniske hjælpemidler, fremdriftmidler eller tekniske, og hydrauliske installationer, og at udøveren holder fast i et hårdt træhåndtag, og er alene i kontakt med vandet,

-

at der derimod kan være tale om, at anlæggets indretning, vedligeholdelse og betjening omfattes af arbejdsmiljølovgivningen, da der naturligvis er en række nødvendige sikkerhedsforskrifter, der skal overholdes i forbindelse med indretning, betjening og vedligeholdelse,

-

at Arbejdstilsynet begrunder sit påbud i bekymring over to ulykkestilfælde, men at disse umiddelbart ingen forbindelse har til banens konstruktion, indretning, eller betjening,

-

at der desuden er et tilsvarende vandskianlæg placeret i Hvide Sande, ejet af XX, og godkendt af TÜV i 2006,

-

at såvel konstruktion og indretning af begge baner i Danmark er identiske,

-

at Arbejdstilsynets påbud ligeledes indeholder krav om undersøgelse af banens betjening og mandskabskrav,

-

at virksomheden detaljeret har redegjort for anlægget, og således oplyst Arbejdstilsynet om virksomhedens nedskrevne retningslinjer for daglige vedligeholdelsesrutiner og regelmæssige tjek af banens mekaniske og bevægelige dele,

-

at alle reb, snore og ballropes rutinemæssigt udskiftes efter de daglige sikkerhedstjek,

-

at virksomheden har oplyst hvilken normering der er for banen ved såvel lavfrekvent anvendelse, som ved spidsbelastningsperioder,

-

at der udover såvel baneoperatør som baneassistent, altid er mindst 1 teknisk baneansvarlig til stede,

-

at Arbejdstilsynet ved besigtigelse har afgivet påbud om sikkerhedsafskærmning af elevatormotor og elevator, og at dette påbud er efterkommet,

-

at start- og stopfunktioner, samt nødstop er gennemgået på besigtigelsesbesøget, og har ikke tidligere givet anledning til spørgsmål.

a)

de hjælpemidler, der anvendes ved lastning og losning, bortset fra skibets hejsemidler og øvrigt fastinstalleret udstyr, og

b)

de hjælpemidler, der anvendes til værftsarbejde om bord i skibe og til arbejde, der må ligestilles hermed.

a)

anvendes ved forarbejdningen af et produkt,

b)

anvendes til frembringelsen af et arbejdsresultat, herunder til transport og opbevaring, eller

c)

tjener til udførelsen af en teknisk proces, og

a)

de hjælpemidler, der anvendes ved lastning og losning, bortset fra skibes hejsemidler og øvrigt fastinstalleret udstyr, og

b)

de hjælpemidler, der anvendes til værftsarbejde om bord i skibe og til arbejde, der må ligestilles hermed.

a)

anvendes ved forarbejdningen af et produkt,

b)

anvendes til frembringelsen af et arbejdsresultat, herunder til transport og opbevaring, eller

c)

tjener til udførelsen af en teknisk proces, og