Krav til særskilt toilet til medarbejdere i bofællesskaber
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Krav til særskilt toilet til medarbejdere i bofællesskaber
Resumé
Arbejdstilsynet besøgte fem socialpædagogiske bofællesskaber, som hver havde fast tilknyttede medarbejdere, hvoraf der som regel altid er 2 medarbejdere på arbejde af gangen.
Bofællesskaberne var således faste arbejdssteder for medarbejderne, som arbejdede i vagter med pasning af adfærdsvanskelige børn og unge.
Medarbejderne overnattede i forbindelse med deres arbejde i bofællesskaberne.
Der var 2 toiletter/bad, men de ansatte benytter de samme toiletter/bad som beboerne på stedet.
Arbejdstilsynet fandt, at der skulle etableres medarbejdertoilet på de fem socialpædagogiske bofællesskaber.
Arbejdsmiljøklagenævnet tiltrådte Arbejdstilsynets afgørelse og lagde vægt på, at der ved fælles brug af toiletter ikke i tilstrækkelig grad kunne sikres, at toilettet var tilstrækkelig renholdt og vedligeholdt, således at disse til stadighed var sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
[adressat udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. november 2009 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af virksomheden over Arbejdstilsynets afgørelser af 19. december 2008.
Arbejdstilsynet gav påbud om, at [navn udeladt]skal etablere medarbejdertoilet på hver af deres socialpædagogiske bofællesskaber beliggende [adresser udeladt] i [navn udeladt].
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at der skal etableres medarbejdertoilet på hver af [navn udeladt]s fem socialpædagogiske bofællesskaber i {navn udeladt].
Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 10. marts 2010.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 19. december 2008.
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at de ansatte hos [navn udeladt] under deres arbejde i bofællesskaberne ikke har et toilet til rådighed, men deler toilet med beboerne i det bofællesskab, hvor de arbejder.
De ansatte opholder sig og sover i bofællesskabet i arbejdstiden.
Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at de ansatte deler toilet med beboere.
Nævnet lægger herved vægt på, at de ansattes brug af toiletterne, som bruges af andre end de ansatte, ikke i tilstrækkelig grad kan sikres tilstrækkelig renholdt og vedligeholdt, således at disse til stadighed er sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Arbejdsmiljøklagenævnet skal bemærke, at arbejdsmiljølovens bestemmelser efter nævnets opfattelse finder anvendelse for de ansatte hos [navn udeladt], fordi der er tale om arbejde for en arbejdsgiver.
Nævnet finder endvidere, at bofællesskaberne er et fast arbejdssted for de ansatte, hvorfor reglerne om faste arbejdssteders indretning finder anvendelse.
R E G L E R
Ved afgørelsen har Arbejdsmiljøklagenævnet brugt disse regler
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
B E M Æ R K N I N G E R I Ø V R I G T
Det anføres bl.a. i klagen, at det er af stor betydning for de anbragte børn og unge, at bofællesskabet i videst mulige omfang fungerer som et hjem for beboerne, herunder at ansatte og beboere deler toilet og andre faciliteter.
Hertil skal nævnet bemærke, at denne afgørelse er truffet ud fra reglerne i lov om arbejdsmiljø, som er regler, der beskytter de ansatte.
Nævnet har ikke mulighed for at vurdere de socialpædagogiske hensyn.
På klagenævnets vegne
[navn udeladt]
fuldmægtig
Kopi til
[adressat udeladt]
[adressat udeladt]
Arbejdstilsynet
Afgørelsens retlige grundlag fremgår af de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
Kapitel 1
Formål og område
.....
§ 2.
Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
Stk. 2.
Undtaget er
…
Kapitel 6
Arbejdsstedets indretning
§ 42.
Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 43.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om
…
…
…
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
…
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.
…
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning
…
Kapitel 1
Område
§ 1.
Bekendtgørelsen omfatter ethvert arbejdssted, hvor der udføres arbejde for en arbejdsgiver, med de begrænsninger der følger af § 2, stk. 2 og § 3 i lov om arbejdsmiljø samt undtagelserne i § 2.
Stk. 2.
I denne bekendtgørelse betegner
§ 2.
Bekendtgørelsen gælder ikke
hvor arbejdet, der udføres, er bygge- og anlægsarbejde, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning, eller hvor arbejdet udføres på fremmed virksomhed eller andet sted uden for arbejdsgiverens eget bedriftsområde, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning.
Stk. 2.
Inden for landbrug, skovbrug og gartneri gælder bekendtgørelsen kun for virksomhedens bygninger og bedriftsanlæg samt arealerne i umiddelbar tilknytning hertil.
Stk. 3.
Det samme gælder andre virksomheder, hvis område er meget udstrakt eller spredt beliggende.
Stk. 4.
Ved arbejde på marker, skove og andre arealer, der som følge af stk. 2 og 3 ikke omfattes af denne bekendtgørelse, finder bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning anvendelse.
…
Kapitel 11
Velfærdsforanstaltninger
§ 43.
På arbejdsstedet skal der til rådighed for de ansatte findes følgende faciliteter indrettet i overensstemmelse med §§ 44 - 46
…
§ 46.
Faciliteterne for de ansatte må normalt ikke stå til rådighed for andre end dem, der er ansat hos den pågældende arbejdsgiver, eller på anden måde er beskæftiget på arbejdsstedet.
Stk. 2.
Flere arbejdsgivere inden for samme bebyggelse kan dog have faciliteter indrettet fælles for deres ansatte, under forudsætning af at der er truffet aftale om, hvem af dem det påhviler at sørge for vedligeholdelse og rengøring af faciliteterne.
Stk. 3.
Hvis der på et arbejdssted er højst tre ansatte beskæftiget samtidig, kan arbejdsgiveren henvise de ansatte til faciliteterne i arbejdsgiverens private bolig eller en tjenestebolig, hvis den står til rådighed for de ansatte under arbejdet.
Det er en betingelse, at boligen ligger i nærheden af arbejdsstedet, og at de pågældende faciliteter i øvrigt opfylder bekendtgørelsens krav og findes i egnede lokaler.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke arbejdssteder, hvor der udføres særligt tilsmudsende arbejde eller arbejde, der medfører risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige, eller med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindre spredning af.
Toiletter, jf. § 43, stk. 1
§ 47.
Toiletterne skal have vandudskylning.
Stk. 2.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at der indrettes særskilt toilet for ansatte, der udfører arbejde, der er særligt tilsmudsende eller udsætter dem for forurening, som af sundhedsmæssige grunde ikke må spredes.
–
Om faste arbejdssteders indretning
–
§ 42, stk. 1, og 2, og § 43, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
–
§ 43, stk. 1, nr. 1, § 46, stk. 1, og § 47, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning
–
Om loven og bekendtgørelsens område
–
§ 2, stk. 1, og stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
–
§ 1, og § 2, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning
–
Om Arbejdstilsynets hjemmel til at give påbud
–
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
–
arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,
–
arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59,
–
arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.
2)
velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole,
–
»Arbejdssted«
Virksomhedens bedriftsområde, omfattende alle bygninger, bedriftsanlæg m.v. og arealer, som virksomhedens ansatte har adgang til som led i deres arbejde.
–
»Arbejdsplads«
Det sted inden for arbejdsstedet, hvor den enkelte ansatte udfører et arbejde.
–
»Arbejdsrum«
Ethvert rum, hvor der udføres arbejde.
1)
toilet, der opfylder § 47,