Legislator Case Law & Legislation
W20091013825 DK

Hjemvisning af påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver grundet ingen oplysning om ansatte

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 10138 Historic

Hjemvisning af påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver grundet ingen oplysning om ansatte

KEN#LOKDOK23 2009 10138 Historic

Resumé

Arbejdstilsynet gav påbud om ergonomiske belastninger ved tømningen af en spånsilo og påbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme påbuddet.

Arbejdet blev udført af en chauffør, der også var medindehaver i virksomheden.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets påbud om ergonomiske belastninger, men nævnet fandt, at Arbejdstilsynet måtte undersøge relationerne mellem virksomheden og personen, der udførte arbejdet, fordi påbuddet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver forudsatte, at der var tale om et påbud til en arbejdsgiver.

KEN#LOKDOK23 2009 10138 Historic

[Adressat udeladt]

[Overskrift udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. oktober 2009 behandlet klage fra [navn udeladt] på vegne af [virksomhed B] over Arbejdstilsynets afgørelse af den 19. februar 2009.

Virksomheden fik ved den afgørelse påbud om at nedbringe de ergonomiske belastninger ved tømning af spånsilo hos [virksomhed A].

Virksomheden fik samtidig påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme påbuddet om ergonomiske belastninger.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at [virksomhed B] skal nedbringe de ergonomiske belastninger ved tømning af spånsilo hos [virksomhed A].

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 12. juli 2010.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 19. juli 2010.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således den del af Arbejdstilsynets afgørelse af

19. februar 2009.

Arbejdstilsynet skal på ny undersøge og tage stilling til påbuddet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser således den del af Arbejdstilsynets afgørelse af

19. februar 2009.

B E G R U N D E L S E

Påbud om at nedbringe de ergonomiske belastninger ved tømning af spånsilo

Arbejdstilsynet besøgte den 13. oktober 2008 [virksomhed A], for at føre tilsyn med tømning af en spånsilo.

Tømningen blev udført af chauffør/medindehaver [navn udeladt] fra [virksomhed B].

Siloen er firkantet med mål på ca. 4 x 4 meter og en højde på ca. 7-8 meter.

Siloen kan indeholde ca. 56 kubikmeter spåner med en vægt på ca. 7-8 ton.

Hver 2. til 3. måned bliver siloen i [virksomhed A] tømt.

Det er oplyst, at [virksomhed B] ikke har mange tømningssteder, og at det eneste sted tømningen foregår manuelt, er i [virksomhed A].

Det er ikke oplyst, om det er [navn udeladt], der hver gang tømmer siloen hos [virksomhed A].

Arbejdstilsynet oplyser, at siloen blev tømt på ca. 45 minutter.

I den tid arbejdet varede, skulle [navn udeladt] hjælpe spånerne hen til mundingen af den slange, som suger spånerne ud.

Dertil brugte han en greb, dels en med langt skaftet, dels en med skaft af almindelig længde.

Arbejdstilsynet beskriver, at der i løbet af hele tømningen var mange stik med greben, i eller over hovedhøjde, for at få spånerne til at falde ned.

Der var meget arbejde med meget foroverbøjet, sidebøjet og vredet ryg, når spåner skulle trækkes/løftes hen til slangens åbning med greben.

Der blev konstant arbejdet med den ene arm strakt ud fra kroppen.

I korte perioder stod [navn udeladt] fastlåst med benene på grund af spåner, der løber ned fra stakken.

Arbejdet med greben foregik kontinuerligt og i højt tempo.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det fremgår af § 38, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø.

Arbejde med tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det fremgår af § 6 i bekendtgørelsen om tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet med beskrivelsen af tømningen har sandsynliggjort, at arbejdet er ergonomisk belastende, og udsætter operatøren for en betydelig akut risiko for skader på muskler, sener og led i især arme, skuldre og ryg.

Nævnet har lagt vægt på, at arbejdet med greben foregår kontinuerligt i højt tempo med foroverbøjet, sidebøjet og vredet ryg, hvor benene i perioder er fastlåst.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at disse bestemmelser også omfatter arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

I den forbindelse kan henvises til lovens § 2, stk. 3, nr. 2.

Påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Det fremgår af lovens § 77 a, stk. 1.

Arbejdstilsynet kan forlange, at en arbejdsgiver eller en bygherre bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Det fremgår af §§ 3-7 i bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkeligt omfang har undersøgt og taget stilling til, om [navn udeladt] arbejde med tømning af spånsiloen hos [virksomhed A] er at betragte som arbejde for en arbejdsgiver.

Sagen hjemvises derfor til Arbejdstilsynet med henblik på en konkret vurdering af [navn udeladt] relationer til [virksomhed B].

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

Kopi til

Det retlige grundlag for afgørelsen fremgår af de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008

Kapitel 1

Formål og område

…

§ 2.

Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Undtaget er

Stk. 3.

Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

…

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

§ 77 a.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2003 om tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer

I medfør af § 20, stk. 2, § 39, stk. 1, § 41, stk. 1, nr. 3, § 46, § 73 og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, fastsættes

Område

…

§ 2.

Bekendtgørelsen indeholder supplerende bestemmelser til bl.a. bekendtgørelse om arbejdets udførelse og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

...

Virksomheden, der udfører arbejde med tømning, vedligeholdelse og reparation

§ 6.

Arbejde med tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere som ændret ved bekendtgørelse nr. 1426 af 27. december 2008

…

Kapitel 2

Påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

§ 3.

Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, når Arbejdstilsynet træffer 5 eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der er konstateret ved

§ 4.

Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet træffer 15 eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der

§ 5.

Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver påbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene i en produktionsenhed for at afdække, om der er psykiske arbejdsmiljøproblemer.

§ 6.

Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed og som angivet i kapitel 3, når overtrædelserne er

Stk. 2.

Der afgives ikke påbud efter stk. 1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres.

§ 7.

Bygherren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet træffer afgørelse vedrørende § 34.

KEN#LOKDOK23 2009 10138 Historic

–

§ 2, stk. 3, nr. 2, § 38, stk. 1, § 39, stk. 1, nr. 1, § 77, stk. 1 og § 77 a, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008

–

§ 2 og § 6, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2003 om tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer

–

§ 3 til § 7, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere som ændret ved bekendtgørelse nr. 1426 af 27. december 2008.

KEN#LOKDOK23 2009 10138 Historic

–

[Adressat udeladt]

–

[Adressat udeladt]

–

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter, Postboks 1228, 0900 København C J.nr.

KEN#LOKDOK23 2009 10138 Historic

1)

arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2)

arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59,

3)

arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

KEN#LOKDOK23 2009 10138 Historic

1)

§ 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,

2)

§§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder, samt § 41,

3)

§§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4)

kapitel 8 om stoffer og materialer,

5)

§ 58 om vejtransport.

KEN#LOKDOK23 2009 10138 Historic

1)

sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3)

opslag eller egnet markering.

KEN#LOKDOK23 2009 10138 Historic

1)

et enkeltstående tilsyn eller ved et tilsynsforløb bestående af screening og et deraf efterfølgende tilsyn, og

2)

tilsyn med arbejde tilknyttet én produktionsenhed.

KEN#LOKDOK23 2009 10138 Historic

1)

er konstateret på 2 eller flere forskellige produktionsenheder under den samme juridiske enhed, og

2)

er konstateret inden for en periode af mindst 6 måneders og højst 12 måneders varighed, og

3)

samtlige afgørelser ligger inden for ét af følgende emner

a)

Støj.

b)

Vibrationer.

c)

Ikke-ioniserende stråling.

d)

Termiske belastninger.

e)

Ergonomisk arbejdsmiljø.

f)

Psykisk arbejdsmiljø.

g)

Kemiske og biologiske belastninger.

h)

Indeklima.

i)

Ulykkesrisici.

j)

Formelle krav, f.eks. arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation og brugsanvisninger.

k)

Unges arbejde.

l)

Velfærds- og belysningsforanstaltninger.

m)

Hudbelastninger.

KEN#LOKDOK23 2009 10138 Historic

1)

konstateret ved et enkeltstående tilsyn eller ved et tilsynsforløb bestående af screening og et deraf efterfølgende tilsyn, og

2)

konstateret ved tilsyn med arbejde tilknyttet én produktionsenhed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →