Legislator Case Law & Legislation
W20091012925 DK

Afgørelse af klage - fødevarehygiejne - personaletoilet

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 10129 Valid

Afgørelse af klage - fødevarehygiejne - personaletoilet

KEN#LOKDOK23 2009 10129 Valid

Resumé

Fødevareregionen konstaterede på et tilsyn i en restaurant, at virksomheden ikke havde fulgt op på en indskærpelse givet af fødevareregionen om, at restauranten skulle etablere personaletoilet.

Fødevareregionen påbød derfor restauranten at etablere personaletoilet og midlertidigt sikre adgang til en fødevarevirksomheds personaletoilet, indtil eget toilet var etableret.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager fastholdt fødevareregionens afgørelse, da det af hygiejnemæssige grunde var påkrævet.

KEN#LOKDOK23 2009 10129 Valid

Advokatfirmaet Vilh. Skouenborgs Eftf.

Att.: Advokat Jens Duus

Vejlands Allé 21-23

2300 København S

Den 24. februar 2009

Sagsnr.: 407/15111

Ref.: SFV/LKHA

Tlf.: 33 95 14 13

KEN#LOKDOK23 2009 10129 Valid

Påbud om at etablere personaletoilet og midlertidigt sikre adgang til et personaletoilet fastholdes

De har ved brev af 1. juni 2008, på vegne af NN Restaurant, klaget over påbud af 9. januar 2009 fra Fødevareregion Øst om at etablere personaletoilet og midlertidigt sikre adgang til en fødevarevirksomheds personaletoilet til eget toilet er etableret.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og fastholder afgørelsen.

NN Restaurant skal derfor følge fødevareregionens afgørelse.

Det gælder også de frister, der er fastsat i afgørelsen.

Sammendrag

De kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

Fødevareregionen konstaterer på et tilsyn, at virksomheden ikke har fulgt indskærpelse om toilet

Fødevareregionen konstaterer på et tilsyn i NN Restaurant den 8. december 2008, at virksomheden ikke har fulgt indskærpelse af 29. oktober 2008 om at etablere personaletoilet.

Virksomheden oplyser, at der er indgået aftale med en nabo-fødevarevirksomhed om lån af personaletoilet.

Denne virksomhed har dog ikke samme åbningstider som NN Restaurant.

Herudover er der indgået aftale med en fødevarevirksomhed på den modsatte side af vejen (nede af vejen).

Fødevareregionens påbud om vedligeholdelse

Fødevareregionen påbyder ved brev af 9. januar 2009 NN Restaurant, at virksomheden skal etablere personaletoilet senest den 15. april 2009.

Virksomheden skal herudover indsende dokumentation for, at der er sikret mulighed for adgang til et personaletoilet i en virksomhed, indtil eget personaletoilet er etableret.

Afgørelsen er begrundet med, at der i en fødevarevirksomhed skal være et passende antal toiletter (artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kapitel 1, punkt 3 i hygiejneforordningen

), samt at der skal være et særskilt toilet til personale, der håndterer fødevarer.

Fødevareregionen vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt permanent at låne nabo-fødevarevirksomheders personaletoilet.

De mener ikke påbuddet skulle være givet

De klager ved brev af 6. februar 2009, på vegne af NN Restaurant, over påbuddet.

De oplyser, at det vil forringe virksomheden væsentligt, hvis der skal indrettes et ekstra toilet, idet det vil give pladsproblemer.

Herudover mener De, at der ikke har været anledning til at påpege hygiejniske problemer, samt at fødevareregionen i en lang årrække har accepteret de givne forhold.

Fødevareregionens afslag på opsættende virkning

Fødevareregionen giver den 13. februar 2009 afslag på at tillægge Deres klage opsættende virkning.

Afgørelsen er begrundet med, at der er risiko for, at der overføres sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra gæster til personale, når der ikke er et personaletoilet.

Fødevareregionen gør Dem endvidere opmærksom på, at virksomheden kan opfylde påbuddet ved at aflåse det ene af virksomhedens gæstetoiletter og forbeholde dette til personalebrug.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

NN Restaurant skal have personaletoilet

Sekretariatet finder, at NN Restaurant skal have et personaletoilet, da det af hygiejnemæssige grunde er påkrævet.

En fødevarevirksomhed skal have et tilstrækkeligt antal toiletter, som er forbundet med et effektivt afløbssystem (hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kapitel I, punkt 3).

Der skal som hovedregel være særskilte toiletter til personale og gæster i en fødevarevirksomhed.

Kravet stilles af hensyn til personalets sundhedstilstand, da der er risiko for, at der overføres sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra gæster til personale, som kan videreføres til fødevarer der serveres for gæster(hygiejneforordningens artikel 4, jf. bilag II, kapitel 1, punkt 2, litra a og c sammenholdt med bilag II, kapitel I, punkt 3).

Et personaletoilet er derfor nødvendigt for, at en fødevarevirksomhed kan sikre den fornødne hygiejne.

Undtagelsesvist kan en fødevarevirksomhed efter praksis blive fritaget for kravet om personaletoilet, hvis virksomheden fx har begrænset åbningstid, eller hvis det ikke er muligt eller meget vanskeligt at etablere.

Dette forudsætter dog, at der er let adgang til et personaletoilet i en anden virksomhed i nærheden, og at personalet som udgangspunkt ikke skal udendørs for at komme dertil.

NN Restaurant har to kundetoiletter, der består af et forrum og to helt adskilte toiletrum.

Restauranten er indrettet med ca. 40 siddepladser.

De har bedt om, at restauranten fritages for kravet om personaletoilet, og at det accepteres, at virksomheden anvender to andre virksomheders personaletoilet.

En restaurant skal som udgangspunkt selv have minimum et personaletoilet.

Sekretariatet finder, at der ikke er så tilstrækkelig let adgang til personaletoilet i en anden virksomhed, at der er grund til at fritage for kravet.

Hertil kommer, at kravet om personaletoilet ifølge fødevareregionen, der har besigtiget stedet, kan løses ved, at det ene kundetoilet aflåses til personaletoilet.

Denne løsning forudsætter dog, at der er/etableres håndvask med rindende varmt og koldt vand og faciliteter til hygiejnisk vask og tørring af hænderne på personaletoilettet (hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kapitel 1, punkt 4 sammenholdt med bestemmelserne ovenfor).

Endvidere skal personaletoilettet være aflåst, da gæster ellers har fri adgang til at benytte toilettet.

***

De kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Line Kirketoft Hansen

Fuldmægtig, cand.jur.

Fødevareregion Øst modtager kopi af denne afgørelse.

KEN#LOKDOK23 2009 10129 Valid

–

Virksomheden skal etablere personaletoilet senest den 15. april 2009

–

Det er ikke en permanent løsning at låne personaletoilet i en anden fødevarevirksomhed

KEN#LOKDOK23 2009 10129 Valid

1)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →