Klage over afgørelse om hviletid for forsvarets afvisningsberedskab

Klage over afgørelse om hviletid for forsvarets afvisningsberedskab

Resumé

Arbejdstilsynet har vurderet og truffet afgørelse om, hvorvidt arbejdet er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens regler om hviletid og fridøgn ved afvisningsberedskabet (AVB).

Arbejdstilsynet har vurderet, at AVB vagten ikke anses for at være omfattet af egentlig militærtjeneste, og at 24 - timers vagten er i strid med bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn, idet der ikke er indgået en organisationsaftale efter bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn.

Arbejdstilsynet lagde vægt på, at AVB vagten for piloter og klarmeldere ikke opfylder betingelse, om, at egentlig militærtjeneste omfatter arbejde, som er planlagt i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme mv.

Klager har bl.a. oplyst følgende

AVB vagten indgår som et element i forsvarets samlede opgave vedrørende behovet for et militært afvisningsberedskab 24 timer i døgnet, hvilket taler imod arbejdsmiljølovgivningens fulde anvendelse, og at afvisningsberedskabet opfylder kravene til egentlig militærtjeneste.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt ikke, at der er hjemmel til Arbejdstilsynets afgørelse om, at AVB – vagtens 24 timers vagt er i strid med bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at arbejdsmiljølovens bestemmelse om afgrænsningen mellem 1) arbejde der er omfattet af arbejdsmiljølovens hovedregel i § 2, stk. 1 om arbejde for en arbejdsgiver, og dermed reglerne om hviletid og fridøgn, og 2) arbejde der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste, er afgrænset ved ”Aftale mellem forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren om præcisering af egentlig militærtjeneste”.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, som aftalen er formuleret, at alle 3 betingelser i aftalen skal være opfyldt, for at arbejde ved AVB – vagten er omfattet af begrebet ”Egentlig militærtjeneste”, og dermed undtaget arbejdsmiljølovgivningens regler om hviletid og fridøgn.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt,

at arbejdet i AVB – vagten er ”egentlig militærtjeneste” og henhører under arbejde, der er omfattet af aftalen mellem Forsvarsministeriet og Beskæftigelsesministeriet, idet arbejdet udføres af militært personale tilknyttet forsvaret, og som udføres som en del af forsvarets operative virksomhed, der foregår med henblik på løsning af de beredskabsmæssige, antiterrormæssige, fredsskabende, fredsbevarende samt krigsmæssige opgaver, der påhviler dem.

at arbejdet er planlagt med betegnelse, omfang, placering og tidsramme mv. for aktiviteten.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på,

at opgaven fremgår af Lov om forsvaret, og at Forsvarskommandoen har oplyst, at omfang, træning og øvelsesvirksomhed fremgår af afvisningsberedskabsbestemmelse FWSKP SOP 152.2 vedrørende omfang, træning og øvelsesvirksomhed i forbindelse med afvisningsberedskabet samt Flyvertaktisk Kommandos bestemmelse FTKBST 122.103 vedrørende afvisningsberedskabet.

Begge er klassificerede.

at AVB – vagten er fastlagt til en tidsramme for de enkelte piloter og klarmeldere på ca. to dages vagt på AVB om måneden.

at der ved vurderingen af, hvorvidt arbejdet er omfattet af loven kan indgå en afvejning af, hvorvidt arbejdet er en kontinuerlig operativ opgave, som i en vis grad derfor kan planlægges i forhold til en normalsituation.

NN

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. august 2009 behandlet NN klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 6. oktober 2008 om, at afvisningsberedskabsvagten (AVB vagten), som udføres fra XX ikke anses for at være omfattet af egentlig militærtjeneste, og at 24 timers vagten er i strid med bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn, da der ikke ses at være indgået aftaler, som er godkendt af Arbejdstilsynet.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets afgørelse af 6. oktober 2008.

B E G R U N D E L S E

Arbejdstilsynet har på baggrund af oplysninger om arbejdet som klarmelder og pilot i afvisningsberedskabet (AVB) på Flyvestation XXX vurderet og truffet afgørelse om, hvorvidt arbejdet er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens regler om hviletid – og fridøgn.

Følgende er oplyst om indholdet i en AVB - vagt for piloter

Piloter har i grove træk to dages vagt på AVB om måneden.

Vagterne er jævnt fordelt på hverdage og i weekender samt ferier, idet AVB af Flyvevåbnet (FLV) opretholdes døgnet rundt året rundt.

AVB varetages af to piloter og to flymekanikere med klarmelderuddannelse.

Vagten er fra 07.30 om morgenen til 08.00 næste morgen, hvor vagtoverdragelse til de næste fire personer er gennemført.

Mellem 22.00 og 07.30 er det tilladt at sove.

AVB - bygningen ligger i tæt tilknytning til landingsbanen.

Bygningen indeholder kontorer, opholdsrum, køkken, soverum samt toiletter mm.

I løbet af vagten udfører piloterne på AVB en række planlagte opgaver, herunder træningsflyvning, planlægning, læsning af relevante publikationer samt varetagelse af uddelegerede opgaver.

Der er blot ikke mulighed for simulatormissioner, og mulighederne for fysisk træning er begrænsede.

Piloterne rykker øjeblikkeligt ud når en “scramble” = alarm/aktivering modtages.

I denne situation anlægges flyveudrustning hurtigst muligt og herefter begiver man sig ud til flyene.

Følgende er oplyst om indholdet i en AVB - vagt for klarmeldere

Vagten starter kl. 7.30.

Man drøfter om der er ændringer og får tildelt 2 fly.

Flyenes papirer gennemgås og man kontrollerer om alle eftersyn og reparationer er udført og om flyene er klarmeldt fra dagen før.

Der udføres ofte træningsflyvning med en af enhederne 1 til 2 gange daglig.

Efter første tur bliver flyene klarmeldt så de er klar de næste 24 timer.

Flyene serviceres og der udføres evt. små reparationer.

I tilfælde af større fejl tages flyene ud af drift og en af enhederne kommer med et andet fly.

Derudover mulig scramble (alarmering) hvor der er 10 min. til at få flyet i luften, indtil kl. 22.

Efter kl. 22 er der mulighed for at sove.

Vagten er slut kl. 08.00 næste morgen.

Det er oplyst, at Forsvarskommandoen (FKO) finder, at arbejdet er omfattet af egentlig militærtjeneste, således at reglerne om hviletid og fridøgn ikke er gældende, hvorfor der således ikke er begrænsninger i arbejdsmiljølovgivningen i forhold til 24 - timersvagter.

Det er oplyst, at arbejdet i AVB - vagten ikke adskiller sig væsentligt fra det arbejde der udføres i det daglige.

Forskellen består i det væsentlige i muligheden for scamble (udrykning), udrykningstjenesten og det at tjenesten løber over 24 timer i stedet for 8 timer, som en normal arbejdsdag.

Arbejdstilsynet har oplyst, at der ikke ses at være oplysninger eller foreligge beskrivelser i form af, at AVB vagterne er planlagt i et øvelsesdirektiv, og at det ikke er bekendt for klarmeldere og piloter i AVB vagten, at denne tjeneste udføres som egentlig militærtjeneste.

Arbejdstilsynet har på den baggrund vurderet, at AVB vagten ikke anses for at være omfattet af egentlig militærtjeneste, og at 24 - timers vagten er i strid med bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn, idet der ikke er indgået en organisationsaftale efter bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn.

Arbejdstilsynet henviser til At - Vejledning F.03 om egentlig militærtjeneste, som oplyser om en aftale indgået mellem Forsvarsministeriet og Beskæftigelsesministeriet, om præcisering af egentlig militærtjeneste, jf. § 2, stk. 2, nr. 3 i arbejdsmiljøloven.

Arbejdstilsynet lægger ved vurderingen vægt på, at AVB vagten for piloter og klarmeldere ikke opfylder nævnte aftales betingelse om, at egentlig militærtjeneste omfatter arbejde, som er planlagt i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme mv. for aktiviteten, ligesom det ikke står klart for piloter og klarmeldere, at de egentlig udfører militærtjeneste, som betinget i aftalen.

Forsvarskommandoen har i høringsskrivelse af 25. april 2008 oplyst følgende

AVB vagten indgår som et element i forsvarets samlede opgave vedrørende behovet for et militært afvisningsberedskab 24 timer i døgnet, hvilket taler imod arbejdsmiljølovgivningens fulde anvendelse.

Afvisningsberedskabet opfylder kravene til egentlig militærtjeneste, idet

Forsvarskommandoen anfører,

På dette grundlag finder Forsvarskommandoen, at AVB vagten på Flyvestation XXX er omfattet af egentlig militærtjeneste, hvorfor bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn ikke finder anvendelse.

Forsvarskommandoen har i uddybende høringssvar af 10. juli 2009 bl.a. anført, at det ikke er afgørende, at alle tre betingelser nødvendigvis skal være opfyldt, før der er tale om egentlig militærtjeneste, idet det ikke er en forudsætning, at forsvarets opgavevaretagelse for så vidt angår den operative virksomhed skal være nedskrevet i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv.

Flere af de overordnede operative opgaver fastlægges således i hovedtræk i forbindelse med forsvarsforliget.

Forsvarskommandoen har i klageskrivelse af 30. oktober 2008 bl.a. anført, at

Forsvarskommandoen v/ Chefen for Arbejdsmiljø- og samarbejde har oplyst, at Flyvetaktisk Kommandos bestemmelse FTKBST 122.103 og FWSKP SOP 152.2 for Flyvestation XXX begge for AVB er meget detaljerede, og omfatter de mindste detaljer for AVB.

Bestemmelserne er derfor klassificerede, og har ikke kunnet videregives nævnet til oplysning af sagen herudover.

Arbejdsmiljøloven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Undtaget er arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Det fremgår af § 2, stk. 1 og stk. 2, nr. 3 i arbejdsmiljøloven.

Ifølge § 50 i arbejdsmiljøloven skal arbejdstiden tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Arbejdsmiljølovens § 50 om hviletid omfatter ikke arbejde, der udføres af militære, og som henregnes til egentlig militærtjeneste.

Det følger af § 2, stk. 3 i arbejdsmiljøloven.

Ifølge lovbemærkningerne til arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2, nr. 3 fremgår følgende

”Eventuelle spørgsmål, der måtte opstå inden for området, må i givet fald løses ved bistand fra Arbejdstilsynet efter forhandling mellem Forsvarsministeriet og Arbejdsministeriet (nu Beskæftigelsesministeriet)”

Af At – Vejledning F.0.3 Egentlig militærtjeneste fremgår

”Aftale mellem forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren om præcisering af egentlig militærtjeneste.”

Følgende fremgår af nævnte aftale vedrørende ”egentlig militærtjeneste”

”Egentlig militærtjeneste omfatter arbejde, der

udføres af det militære personels landbaserede enheder, herunder værnepligtige, uanset på hvilken måde de måtte være tilknyttet forsvaret, samt medlemmer af hjemmeværnet, og

udføres i den del af forsvarets operative virksomhed, herunder militær uddannelses- og øvelsesvirksomhed, der foregår med henblik på løsning af de beredskabsmæssige, antiterrormæssige, fredsskabende, fredsbevarende samt krigsmæssige opgaver, der påhviler dem, og

som er planlagt i et øvelses- eller uddannelsesdirektiv eller tilsvarende direktiv med betegnelse, omfang, placering og tidsramme mv. for aktiviteten.

Under egentlig militærtjeneste gælder - ud over bestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, - forsvarets egne uddannelses- og sikkerhedsbestemmelser.

Mellem forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren er der enighed om, at aktiviteter, der omfattes af begrebet egentlig militærtjeneste, ud over at være omfattet af ovennævnte bestemmelser, i videst muligt omfang skal foregå under hensyntagen til arbejdsmiljølovens bestemmelser.”

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at der er hjemmel til Arbejdstilsynets afgørelse om, at AVB – vagtens 24 timers vagt er i strid med bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder herved, at arbejdsmiljølovens bestemmelse om afgrænsningen mellem 1) arbejde der er omfattet af arbejdsmiljølovens hovedregel i § 2, stk. 1 om arbejde for en arbejdsgiver, og dermed reglerne om hviletid og fridøgn, og 2) arbejde der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste, er afgrænset ved ”Aftale mellem forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren om præcisering af egentlig militærtjeneste”.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, som aftalen er formuleret, at alle 3 betingelser i aftalen skal være opfyldt, for at arbejde ved AVB – vagten er omfattet af begrebet ”Egentlig militærtjeneste”, og dermed undtaget arbejdsmiljølovgivningens regler om hviletid og fridøgn.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at arbejdet i AVB – vagten er ”egentlig militærtjeneste” og henhører under arbejde, der er omfattet af aftalen mellem Forsvarsministeriet og Beskæftigelsesministeriet, idet arbejdet udføres af militært personale tilknyttet forsvaret, og som udføres som en del af forsvarets operative virksomhed, der foregår med henblik på løsning af de beredskabsmæssige, antiterrormæssige, fredsskabende, fredsbevarende samt krigsmæssige opgaver, der påhviler dem.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder desuden at arbejdet er planlagt med betegnelse, omfang, placering og tidsramme mv. for aktiviteten.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at opgaven fremgår af Lov om forsvaret, og at Forsvarskommandoen har oplyst, at omfang, træning og øvelsesvirksomhed fremgår af afvisningsberedskabsbestemmelse FWSKP SOP 152.2 vedrørende omfang, træning og øvelsesvirksomhed i forbindelse med afvisningsberedskabet samt Flyvertaktisk Kommandos bestemmelse FTKBST 122.103 vedrørende afvisningsberedskabet.

Begge er klassificerede.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger desuden vægt på, at AVB – vagten er fastlagt til en tidsramme for de enkelte piloter og klarmeldere på ca. to dages vagt på AVB om måneden.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at der ved vurderingen af, hvorvidt arbejdet er omfattet af loven kan indgå en afvejning af, hvorvidt arbejdet er en kontinuerlig operativ opgave, som i en vis grad derfor kan planlægges i forhold til en normalsituation.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

§ 2, stk. 1, stk. 2, nr. 3 og stk. 3, og § 50 i Arbejdsmiljøloven, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med senere ændringer

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

Kopi til

Arbejdstilsynet,

XXX

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

1.

Regler

Arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, med senere ændringer.

….

§ 2.

Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Undtaget er

….

arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Stk. 3.

Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2

§ 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,

§§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder, samt §§ 41 og 41 a

§§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,

kapitel 8 om stoffer og materialer,

§ 58 om vejtransport.

….

Kapitel 9 - Hvileperiode og fridøgn

§ 50.

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Stk. 2.

Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved

….

§ 55.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50 og 51 kan fraviges ved aftale.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hviletid og fridøgn med senere ændringer

I medfør af § 4, §§ 50-56 og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, fastsættes

Kapitel 1 - Område

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter beskæftigelse af personer, som er fyldt 18 år, ved arbejde for en arbejdsgiver.

….

Kapitel 2 - Hvileperiode og fridøgn

§ 3.

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

….

Kapitel 5 - Aftaler

§ 19.

Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at den daglige hvileperiode i et begrænset omfang kan udskydes eller nedsættes til 8 timer.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte parter kan endvidere aftale, at den daglige hvileperiode ved rådighedstjeneste kan udskydes eller nedsættes til 8 timer, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenestetiden.

§ 20.

Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at det ugentlige fridøgn kan omlægges.

Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Fridøgnene bør endvidere så vidt muligt lægges i sammenhæng og således, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

§ 21.

Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at reglerne om hvileperiode og fridøgn fraviges i videre omfang end nævnt i §§ 19 og 20.

Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet.

….

At - vejledning

At – Vejledning F.0.3 Juni 2003

Egentlig militærtjeneste

–

Arbejdet udføres af militært personel.

–

Der gennemføres løsning af en militær beredskabsmæssig opgave som en del af det nationale beredskab.

–

Opgaven er defineret i Aftale om Forsvarets ordning 2005-2009.

–

at Arbejdstilsynets beskrivelse af tjeneste i afvisningsberedskabet er ufuldstændig og ikke dækkende, hvorfor skrivelsen ikke kan danne grundlag for en afgørelse,

–

at personellet som indgår i afvisningsberedskabsvagten på ingen måde er i tvivl om, at de indgår i afvisningsberedskabsvagten,

–

at personellet er bekendt med forskellene i at gennemføre daglig tjeneste og gennemføre afvisningsberedskab.

–

AVB - vagten udføres af militært personel.

–

Der gennemføres en løsning af en militær operativ beredskabsmæssig opgave, som led i det nationale beredskab og den nationale sikkerhed.

–

Opgaven fremgår af Lov om forsvaret og er præciseret i styringsdokument 2008 mellem Forsvarsministeriet og klager, der er en uddybning af Lov om forsvaret og dermed en præcisering af bl. a. afvisningsberedskabet.

–

Endvidere fremgår afvisningsberedskabet af hhv. afvisningsberedskabsbestemmelse FWSKP SOP 152.2 vedrørende omfang, træning og øvelsesvirksomhed i forbindelse med afvisningsberedskabet samt Flyvertaktisk Kommandos bestemmelse FTKBST 122.103 vedrørende afvisningsberedskabet.

–

Personalet, som indgår i ABV-vagten er ikke i tvivl om tjenestens indhold og formål.

De er bekendt med forskellene i gennemførelse af daglig tjeneste og ABV-vagten, ikke mindst som følge af, at opgaven er defineret i Lov om forsvaret og tilhørende bestemmelser.

–

Netop “Scramblingen” (udrykningen) er den primære årsag til, at ABV-vagten er forskellig fra normal daglig tjeneste, herunder afholdelse af øvelsesflyvninger mv.

–

Til forskel fra øvelsesflyvninger skal ABV-vagten bl.a. sikre, at flyene, på forsvarlig vis, kan komme på vingerne på kortest mulig tid, hvilket vil besværliggøres af afbrudte eller delte vagter.

–

Herudover skal ABV-vagten kunne fungere optimalt, uden at der i den givne situation skal tages hensyn til hviletidsreglerne.

–

Afgørelsen vil desuden betyde, at forsvaret kontinuerligt vil skulle søge AT om dispensationer til varetagelsen af de beredskabsmæssige opgaver og også de øvrige operative opgaver, idet opgaverne ifølge sagens natur ofte skal løses akut eller ikke kan defineres på forhånd.

–

FKO finder at AT i begge afgørelser har undladt at forholde sig til FKO’s høringssvar af 10. juli 2008, hvor man angiver en række nye centrale begrundelser for at ABV-vagten er omfattet af ”egentlig militærtjeneste”.

–

holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og

–

landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.