Forebyggende sigte med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Forebyggende sigte med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver
Resumé
Virksomheden havde fået påbud om straks at sikre medarbejderne mod fugt og svampevækst i lokaler, der blev benyttet af virksomheden som lager og et påbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver i den forbindelse.
Virksomheden havde løst arbejdsmiljøproblemet ved at flytte lageret til andre lokaler og klagede derfor over Arbejdstilsynets påbud om at skulle bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets påbud om at virksomheden skulle bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Nævnet fandt, at de anvendte bestemmelser i bekendtgørelse om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver lå inden for rammerne af lovens bemyndigelse og at der er et forebyggende sigte med reglerne.
[Adressat udeladt]
Deres j.nr.
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. september 2009 behandlet Deres klage på vegne af [virksomhedens navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 13. februar 2009.
De har klaget over, at virksomheden har fået påbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med et strakspåbud om at sikre medarbejdere mod fugt og svampevækst.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 25. januar 2010.
Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 1. februar 2010.
Arbejdstilsynet skal senest den 14. december 2009 have modtaget meddelelse om, at virksomheden har indgået aftale om rådgivning.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 13. februar 2009.
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at virksomheden ved Arbejdstilsynets afgørelse af 13. februar 2009 har fået påbud om straks at sikre medarbejderne mod fugt og svampevækst i lokalerne [adresse udeladt].
Påbuddet er fastholdt ved Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse i j.nr. 5900104-09.
Begrundelsen for at give ovennævnte påbud er, at der i arbejdsrum var en tydelig kælderagtig lugt af fugt, afskallet puds, tydelige tegn på, at der var løbet vand ned ad vægge, og flere m² med sorte vækster på lofter og vægge.
Desuden var der klager fra de ansatte over symptomer, der kan stamme fra dårligt indeklima.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
Det fremgår af § 77 a, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø.
Der er givet bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor.
Det fremgår af lovens § 77 a, stk. 2.
Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet træffer afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen om et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed.
Arbejdsmiljøproblemet skal være angivet i bekendtgørelsens kapitel 3.
Overtrædelserne skal fx være konstateret ved et enkeltstående tilsyn og ved tilsyn med arbejde tilknyttet én produktionsenhed.
Det fremgår af § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem er et indeklimaproblem som følge af fugtproblemer og svampevækst ved synlig fugt over et areal på i alt minimum 0,25 m 2 i arbejdsrum.
Det er også et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, når ansatte har symptomer på indeklimagener, og der er en tydelig jordslået eller kælderagtig lugt.
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at der er givet strakspåbud om at sikre medarbejdere mod fugt og svampevækst, fordi der i arbejdsrum var en tydelig kælderagtig lugt af fugt, samt klager fra de ansatte over symptomer, der kan stamme fra dårligt indeklima.
Endvidere var der flere m² med sorte vækster på lofter og vægge.
Påbuddet er givet i forbindelse med tilsyn med arbejde i en produktionsvirksomhed.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de nævnte bestemmelser i bekendtgørelsen ligger inden for rammerne af bemyndigelsen i lovens § 77 a, stk. 2, idet reglerne også har et forebyggende sigte.
Der er således grundlag for at give påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, selv om det materielle problem er løst ved, at virksomheden er fraflyttet lokalerne.
Arbejdstilsynet skal undlade at give påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres.
Det fremgår af § 6, stk. 2 i bekendtgørelsen.
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund for afgørelsen at, virksomheden inden for det seneste år ikke har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, idet fugtproblemet har eksisteret i en længere periode i de beskrevne lokaler.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt Deres brev af 1. juli 2009.
På klagenævnets vegne
Kopi til
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008
…
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77 a.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor.
…
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere
…
Kapitel 1
Formål og område
§ 1.
Påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af arbejdsmiljøproblemer har til formål at sikre, at virksomheden bliver i stand til at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer og til at styrke virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.
Påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til undersøgelse af forhold i det psykiske arbejdsmiljø har til formål at sikre, at undersøgelsen udføres af rådgivere med særlig arbejdsmiljøviden og erfaring inden for området.
Kapitel 2
Påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere
…
§ 6.
Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed og som angivet i kapitel 3, når overtrædelserne er
Stk. 2.
Der afgives ikke påbud efter stk. 1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres.
…
Kapitel 3
Komplekse og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen
…
Det biologiske område
…
§ 14.
Indeklimaproblemer som følge af fugtproblemer og svampevækst ved
…
–
§ 77 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008
–
§ 6 og § 14, nr. 2 og nr. 4 (kapitel 3) i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.
–
[Adressat udeladt]
–
Arbejdstilsynet, Tilsynscenter , Postboks 1228, 0900 København C. J.nr.
1)
konstateret ved et enkeltstående tilsyn eller ved et tilsynsforløb bestående af screening og et deraf efterfølgende tilsyn, og
2)
konstateret ved tilsyn med arbejde tilknyttet én produktionsenhed.
1)
vand fra en ikke akut vandskade, hvor der dannes blankt vandspejl på vandrette flader,
2)
synlig fugt over et areal på i alt minimum 0,25 m 2 i arbejdsrum,
3)
synlig fugt over et areal på i alt minimum 3 m 2 i et tilstødende rum,
4)
symptomer på indeklimagener hos ansatte, samt tydelig jordslået eller kælderagtig lugt,
5)
kondensering på kolde ydervægge i et omfang, der medfører, at større arealer vægbeklædning kan løsnes.
Ved større arealer forstås i arbejdsrum et areal på i alt minimum 0,25 m 2 og i tilstødende rum minimum 3 m 2 over et samlet areal, eller
6)
tidligere svampevækst i arbejdsrum over et areal, som mindst svarer til de i nummer 2 eller 5 angivne, og som ikke er blevet fjernet i forbindelse med elimineringen af fugtkilden.