Lov om røgfri miljøer. Værtshus med eller uden servering af mad eller egen indgang?
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Lov om røgfri miljøer. Værtshus med eller uden servering af mad eller egen indgang?
Resumé
Pubben lå i en arkade, der har ind- og udgang til et strøg.
Indehaveren havde tilladt rygning i pubben, der havde ansatte.
I pubben blev serveret drikkevarer.
Publikum havde adgang til pubben gennem døre til/fra arkaden, og pubben havde vinduer ud mod arkaden.
Indehaveren af pubben havde lejet arealet til pubben.
Arbejdstilsynet skønnede at pubbens areal var under 40 m².
Indehaveren havde også mulighed for at benytte en del af arkadens fællesareal, og på dette areal havde indehaveren af pubben opstillet borde og stole, hvor der blev serveret mad fra pubben.
Der var rygeforbud i arkaden.
Arbejdstilsynet vurderede, at etablissementet ikke var omfattet af undtagelsen for små værtshuse og udskænkningssteder under 40 m², fordi der blev serveret mad og fordi Arbejdstilsynet opfattede pubben og arkadeområdet som et samlet etablissement.
Arbejdstilsynet fandt også, at etablissementet ikke fremstod for publikum som to forskellige serveringssteder med hver en selvstændig indgang fra gaden eller fra den øvrige del af arkaden.
Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud, fordi nævnet fandt, at pubben opfyldte lovens betingelser om at kunne tillade rygning i værtshuse, der er for små til at kunne indrette rygerum eller rygekabine, og fordi pubben med egen facade og indgang fra arkaden måtte fremstå som et selvstændigt værtshus.
[Adressat udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. september 2009 behandlet Deres klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 19. februar 2009 med påbud om straks at sikre, at der ikke ryges indendørs.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enig i Arbejdstilsynets påbud om, at virksomheden straks skal sikre, at der ikke ryges indendørs.
Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således Arbejdstilsynets afgørelse af 19. februar 2009.
B E G R U N D E L S E
Arbejdstilsynet var den 16. februar 2009 på tilsynsbesøg i [virksomhedens navn udeladt].
Arbejdstilsynet konstaterede, at der blev røget i pubben.
Etablissementet ligger i [arkadens navn udeladt], der har ind- og udgang til strøget i [bynavn udeladt].
De har af ejeren af bygningen lejet et areal, hvor pubben er.
De har desuden mulighed for til at benytte en del af fællesarealet i arkaden (rotunden), hvor De har opstillet borde og stole.
Der er 3 ansatte i pubben.
Kun fra arkaden har publikum adgang til pubben.
Det sker gennem 2 døre, der ved Arbejdstilsynets besøg, stod åbne.
Fra pubben er der også vinduer ud mod arkaden.
Arbejdstilsynet skønner, at pubbens areal er under 40 m².
I pubben serveres drikkevarer, men ikke mad, og rygning er tilladt.
Flere af gæsterne røg ved besøget.
Serveringsområdet i arkaden er større end pubben.
På dette område serveres drikkevarer og smørrebrød.
Rygning er ikke tilladt.
Smørrebrødet bliver af personalet bragt ud fra pubben og serveret i fællesområdet.
Arbejdstilsynet vurderer, at etablissementet ikke er omfattet af undtagelsen for små værtshuse og udskænkningssteder under 40 m², fordi der serveres smørrebrød.
Arbejdstilsynet finder, at det i den forbindelse er uden betydning, at der ikke må ryges, hvor der spises, idet Arbejdstilsynet betragter pubben og arkadeområdet som et samlet etablissement.
Arbejdstilsynet har tilføjet, at pubben og pubbens serveringsareal ikke fremstår for publikum som to forskellige serveringssteder med hver en selvstændig indgang fra gaden eller fra den øvrige del af arkaden.
I klagen har indehaveren anført, at det ikke er korrekt, at pubben og rotunden er et samlet etablissement, bl.a. fordi pubben ikke har nogen særskilt råderet over rotunden i forhold til hvad de øvrige lejere i arkaden har.
Arealet i rotunden er ikke er en del af pubbens lejemål.
Rotunden er en del af arkadens fællesareal og ifølge aftale med den tidligere udlejer kan servering i rotunden kun finde sted med de øvrige lejeres billigelse.
Ligesom de øvrige lejere i arkaden, som f.eks. tøjbutikkerne, kan udstille deres varer/tøjstativer i rotunden og i arkadens øvrige fællesarealer.
Hovedreglen er, at det ikke er tilladt at ryge indendørs på et serveringssted.
Det fremgår af § 21, stk. 1 i lov om røgfri miljøer.
Et serveringssted er en lokalitet med servering af mad eller drikkevarer til indtagelse på eller ved salgsstedet.
Det fremgår af lovens § 21, stk. 2.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at pubben er et indendørs serveringssted.
Reglen i § 21, stk. 1 kan fraviges, hvis betingelserne for dette er opfyldt.
Reglerne for at fravige hovedreglen findes i lovens § 22, stk. 1 og betingelserne er,
Formålet med reglen om små værtshuse er at skabe mulighed for, at man fortsat kan opretholde små værtshuse, der ikke har mulighed for at indrette rygerum og rygekabiner.
Små værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, er omfattet af rygeforbud, medmindre der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og værtshuset for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus.
Det fremgår af lovens § 22, stk. 2.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at pubben opfylder betingelserne i § 22, stk. 1 og stk. 2.
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at pubbens areal er 20-30 m².
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke serveres mad i pubben.
I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at der serveres mad i rotunden, som er en del af arkaden.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at arkaden må betragtes som en overdækket gade, hvor der gælder andre regler efter lov om røgfri miljøer.
Pubbens egen facade ud mod arkaden har indgangsdør og et vinduesparti.
Pubben fremstår dermed som et selvstændigt værtshus for det publikum, der færdes i arkaden.
For de opstillede borde og stole, hvor der serveres mad, finder nævnet at indgangen er arkadens indgang.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, Deres brev af 7. april 2009 og brev af 2. januar 1989 fra [navn udeladt] til [navn udeladt].
På klagenævnets vegne
Kopi til
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Regler
Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer
…
Kapitel 1
Lovens formål, anvendelsesområde m.v.
…
§ 2.
Loven finder anvendelse på
Stk. 2.
…
…
Kapitel 2
Generelle bestemmelser
§ 4.
I lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.
…
Kapitel 5
Serveringssteder
§ 21.
Det er ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder, jf. § 4.
Stk. 2.
Ved et serveringssted forstås en lokalitet med servering af mad eller drikkevarer til indtagelse på eller ved salgsstedet.
Stk. 3.
Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.
Stk. 4.
Der må ikke serveres eller medbringes mad eller drikkevarer i rygerum eller rygekabiner på serveringssteder.
Det enkelte serveringssted kan dog tillade, at gæsterne selv medbringer drikkevarer i rygerum og rygekabiner.
§ 22.
Det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder,
Stk. 2.
Små værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, er omfattet af stk. 1, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus.
…
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer
…
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
…
§ 79 a.
Arbejdstilsynet fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer.
Arbejdstilsynet kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
Stk. 2.
§ 76 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.
Stk. 4.
Klage over afgørelser, der træffes af Arbejdstilsynet efter stk. 1, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet. § 81, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse.
1)
at stedet har alkoholbevilling,
2)
at der ikke serveres egentlig mad,
3)
at serveringsarealet er under 40 m²
4)
at der er borde og stole på serveringsarealet.
–
§ 2, stk. 1, nr. 6, § 4, § 21, stk. 1 og stk. 2 og § 22 i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer
–
§ 79 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer.
–
Arbejdstilsynet, Tilsynscenter , Postboks 1228, 0900 København C.
–
J.nr.
–
[Adressat udeladt]
1)
arbejdspladser, herunder offshoreanlæg,
2)
institutioner og skoler for børn og unge,
3)
øvrige uddannelsesinstitutioner,
4)
indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang,
5)
kollektive transportmidler og taxaer samt
6)
serveringssteder.
1)
der har alkoholbevilling,
2)
hvor der ikke serveres egentlig mad,
3)
hvor serveringsarealet er under 40 m2, og
4)
hvor der er borde og stole på serveringsarealet.