Legislator Case Law & Legislation
W20091011625 DK

Adgangsveje på byggeplads. Hjemvisning, da uklart om afgørelsen var truffet over for virksomheden som arbejdsgiver eller som ansvarlig for køre- og adgangsveje

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 10116 Valid

Adgangsveje på byggeplads. Hjemvisning, da uklart om afgørelsen var truffet over for virksomheden som arbejdsgiver eller som ansvarlig for køre- og adgangsveje

KEN#LOKDOK23 2009 10116 Valid

Resumé

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på en byggeplads.

Arbejdstilsynet konstaterede ved besøget, at personer brugte kørearealet som adgangsvej til og fra arbejdsområder på byggepladsen.

Endvidere blev det konstateret, at det var påkrævet at krydse kørearealet når man skulle fra skurby til bygningerne.

Der var ikke etableret en egnet adgangsvej, hvor personer kunne færdes sikkert og uden at skulle gå gennem et tykt lag opkørt jord.

Det var Arbejdstilsynets vurdering, at der på byggepladser skulle være indrettet egnede og bæredygtige køre- og adgangsveje, hvor personer kunne færdes farefrit og være afskærmet fra de kørende.

Endvidere var det Arbejdstilsynets vurdering, at køre- og adgangsveje skulle vedligeholdes til passende standard, eksempelvis være ryddet for mudder mv.

I sagen var der tvivl om, hvorvidt de personer, som fremgår af beskrivelsen var ansatte i virksomheden.

I beskrivelsen fremgik det, at virksomheden efter plan for sikkerhed og sundhed havde ansvaret for adgangsvejen i fællesområdet.

Da Arbejdstilsynets afgørelse var truffet efter reglerne for en arbejdsgiver, og da dette ikke var fuldt oplyst, hjemviste nævnet sagen.

KEN#LOKDOK23 2009 10116 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. august 2009 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 17. december 2008 over strakspåbud om at etablere egnede adgangsveje på byggepladsen herunder separering mellem gående og kørende.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser sagen til Arbejdstilsynet.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at Arbejdstilsynet den 17. december 2008 på et tilsynsbesøg på byggepladsen konstaterede/fik oplyst følgende

At personer brugte kørearealet som adgangsvej til og fra arbejdsområder på byggepladsen.

At det var påkrævet at krydse kørearealet når man skulle fra skurby til bygningerne.

At der ikke var etableret en egnet adgangsvej, hvor personer kunne færdes sikkert og uden at skulle gå gennem et tykt lag opkørt jord.

Efter inspektionen af byggepladsen blev der holdt et kort møde og en kort gennemlæsning af planen for sikkerhed og sundhed.

I planen er det anført, at >S < har ansvaret for køre- og adgangsveje, herunder etablering og vedligeholdelse af disse færdselsveje.

Arbejdstilsynet kan ifølge § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdsforholdene på arbejdsstedet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 42, jf. § 15, nr. 2.

Ifølge § 4 i bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder påhviler forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte.

Ifølge § 6, stk. 2 i samme bekendtgørelse skal den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen medvirke til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed på byggepladsen virker efter hensigten.

En byggeplads skal være indrettet med et tilstrækkeligt antal adgangsveje og transportveje af en sådan størrelse og beskaffenhed, således at færdslen kan foregå uden fare for sikkerhed eller sundhed.

Det fremgår af § 35, stk. 1 i bekendtgørelsen.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke sagen tilstrækkelig oplyst til at nævnet kan træffe afgørelse, idet det er uklart, hvorvidt afgørelsen er truffet over for virksomheden som arbejdsgiver for de personer som færdedes på byggepladsen, eller om afgørelsen er truffet fordi virksomheden ifølge planen for sikkerhed og sundhed havde ansvaret for køre- og adgangsveje.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at det af påbuddet alene fremgår, at ”personer” færdedes på kørearealet.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger desuden vægt på, at det af beskrivelsen fremgår, at virksomheden >S < ifølge planen for sikkerhed og sundhed havde ansvaret for køre- og adgangsveje, hvilket forhold er omfattet af § 6, stk. 2, jfr. § 4 i nævnte bekendtgørelse.

Til det i klage af 15. januar 2009 anførte, om at der ikke ses andet alternativ til læsning af jord end at lukke pladsen under arbejdets udførelse, skal nævnet henvise virksomheden til at få råd og vejledning fra Arbejdstilsynet.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

§ 42 og § 77 stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø, og

§ 4, § 6, stk. 2 og § 35 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

specialkonsulet

Kopi til

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter , Postboks 1228, 0900 København C J.nr.

>S<, Att.: de ansatte

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

1.

Regler

Bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø

…

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42.

Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 43.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

Stk. 2.

Det kan i reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.

….

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

….

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

….

Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder

….

§ 4.

Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte efter arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler, jf. lovens kapitel 4.

Kapitel 2

Planlægning og samarbejde

§ 5.

På byggepladser, hvor flere arbejdsgivere udfører arbejde på det samme arbejdssted, skal de enkelte arbejdsgivere samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede på arbejdsstedet.

Samarbejdet mellem arbejdsgiverne skal ske under hensyn til den planlægning, afgrænsning og koordinering, der gennemføres på byggepladsen, jf. bekendtgørelse om bygherrens pligter.

§ 6.

Den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen skal sørge for, at de foranstaltninger for fællesområderne, som er aftalt med bygherren eller de andre arbejdsgivere, jf. bekendtgørelse om bygherrens pligter efter lov om arbejdsmiljø, iværksættes og vedligeholdes, samt føre et effektivt tilsyn hermed.

Stk. 2.

Den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen skal medvirke til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed på byggepladsen virker efter hensigten.

….

Kapitel 6

Adgangs- og transportveje

§ 35.

Byggepladsen skal være indrettet med et tilstrækkeligt antal adgangsveje og transportveje af en sådan størrelse og beskaffenhed, at færdslen kan foregå uden fare for sikkerhed eller sundhed.

Adgangs-, transport- og færdselsarealer skal i fornødent omfang være indrettede, så egnede tekniske hjælpemidler kan anvendes.

Stk. 2.

Placeringen, antallet og dimensionerne af døre, porte, lemme, m.v. skal være forsvarlige under hensyn til arbejdets art og forholdene i øvrigt.

Døre m.v. skal bestå af egnede materialer og være udformet og indrettet således, at de let kan åbnes, lukkes og passeres uden risiko.

Stk. 3.

Det skal så vidt muligt tilstræbes, at adgangs- og transportvejene for kørende og gående trafik holdes adskilt, og at køreveje er ensrettede.

Hvor dette ikke er muligt, skal der etableres en passende sikkerhedsafstand mellem den kørende og gående trafik.

Stk. 4.

Det skal sikres,

KEN#LOKDOK23 2009 10116 Valid

1)

arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,

2)

velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole,

3)

udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

KEN#LOKDOK23 2009 10116 Valid

1)

at veje er bæredygtige, når de benyttes, uanset vejrliget,

2)

at adgangsveje fra offentlig vej og parkeringsplads til omklædningsrum og veje mellem skure kan befærdes i normalt fodtøj, og

3)

at adgangsveje fra omklædningsrum til arbejdspladser kan befærdes i arbejdsfodtøj.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →