Undersøgelse af den daglige løftemængde

Undersøgelse af den daglige løftemængde

Resumé

Undersøgelse af den daglige løftemængde

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud om at undersøge den samlede daglige løftemængde på et lager for frugt og grønt, på grund af manglende konkret mistanke.

Arbejdstilsynet havde ikke taget højde for, at byrder under 3 kg ikke tæller ved opgørelsen af den daglige løftemængde, og at 3 ansatte var syge på tidspunktet for tilsynsbesøget.

Endvidere havde Arbejdstilsynet lagt oplysninger, der var ændret før Arbejdstilsynets tilsyn, til grund for påbuddet.

[Adressat udeladt]

[Udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. september 2009 behandlet [navn udeladt] klage på vegne af [virksomhedens navn udeladt].

[Navn udeladt] har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af 24. oktober 2008, hvor Arbejdstilsynet har givet påbud om, at [virksomhedens navn udeladt] på lager for frugt og grønt skal undersøge den samlede daglige løftemængde.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke grundlag for Arbejdstilsynets påbud.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således Arbejdstilsynets afgørelse af 24. oktober 2008.

B E G R U N D E L S E

Arbejdstilsynet har den 4. september 2008 været på tilsynsbesøg i virksomhedens afdeling [adresse udeladt].

Arbejdstilsynet observerede løftearbejde i virksomhedens “Frugt- og grøntlageret” og konstaterede, at den ansatte ved påfyldning af en palle, svarende til 35 kolli, foretog 36 løft på ca. 5 minutter.

Det blev oplyst, at det observerede arbejde var repræsentativt for arbejdet på lageret, men fordi der manglede 3 mand på grund af sygdom og ferie, arbejdede den ansatte hurtigere end normalt.

Arbejdstilsynet fik desuden oplyst, at der er blevet ansat 3-4 mand ekstra til aftenholdet efter Arbejdstilsynets sidste besøg (18. maj 2006).

De ansatte arbejder 30 timer ugentligt og ca. 6 timer i snit dagligt, inkl. pauser.

Heraf plukkes og pakkes der i 4,5-5 timer og holdes pauser i ca. 5x5 min, fordelt over aftenen.

Resten af tiden bruges på oprydning og kørsel.

Der plukkes typisk frugt og grønt i 4 timer.

Derefter har de ansatte enten fri eller pakker kød eller brød.

Det blev desuden oplyst, at de ansatte hver især plukker ca. 7-8 ton dagligt.

I forhold til rækkeafstandene observerede Arbejdstilsynet

Af de 27 løft i ¾ arms afstand, var

Vægten på 31 af de kolli, der blev løftet, var mellem 3 kg og 10 kg. 4 kolli vejede under 3 kg.

I den forbindelse har Arbejdsmiljøklagenævnet lagt til grund, at 11,5 procent af den anslåede daglige løftemængde på 7-8 ton ikke skal medregnes, fordi byrderne vejer under 3 kg.

[Navn udeladt] finder Arbejdstilsynets påbud overflødigt af to årsager.

Dels kunne Arbejdstilsynet selv have undersøgt forholdene, dels har virksomheden allerede ændret en række for at nedbringe den daglige løftemængde.

[Navn udeladt] finder således, at Arbejdstilsynet ikke har gjort tilstrækkeligt for at få sagen oplyst og henviser til, at Arbejdstilsynet fx kunne have besøgt virksomheden over flere dage, eller kunne have ringet til virksomhedens ledelse for at få supplerende oplysninger.

[Navn udeladt] oplyser, at virksomheden ikke har afvist at komme med yderligere oplysninger, og at virksomheden har gjort en stor indsats med hjælp fra [rådgiverens navn udeladt] som følge af et tidligere påbud i samme afdeling om tunge løft.

Virksomheden har derfor en strategiplan om at følge den teknologiske udvikling for tekniske hjælpemidler til håndtering af frugt og grønt og søger at optimere de logistikmæssige tiltag med henblik på at reducere den daglige løftemængde, herunder reducere kollivægten på nogle varer.

Arbejdstilsynet har anerkendt, at virksomheden har reduceret kollivægten på en del varer, men fastholder, at det er oplyst, at ansatte i afdelingen løfter 7-8 ton dagligt og at Arbejdstilsynet observerede, at en del af disse blev udført i underarms afstand eller i ¾ arms afstand.

Endvidere oplyser Arbejdstilsynet, at virksomheden ikke har nægtet at give oplysninger om bl.a. emnernes vægt, men Arbejdstilsynet finder, at det er nødvendigt at foretage en nærmere observation og registrering, hvilket virksomheden ikke har gjort.

Desuden viste Arbejdstilsynets besøg, at virksomheden ikke havde fulgt op på rådgiverens bemærkninger, hverken ved at undersøge belastningerne eller med yderligere forebyggende foranstaltninger.

En daglig løftemængde på 7-8 ton er bekræftet i rapporten fra [rådgiverens navn udeladt] af 28. februar 2008.

Rapporten er udarbejdet efter, at virksomhedens arbejde med tunge løft er optimeret.

I brev af 28. januar 2009 oplyser [navn udeladt], at Arbejdstilsynet ikke har efterspurgt yderligere oplysninger fra virksomheden, som kunne medvirke til at vurdere den samlede daglige løftemængde.

[Navn udeladt] har i samme forbindelse angivet flere eksempler på, at virksomheden har arbejdet på at få nedbragt den samlede daglige løftemængde inden for de seneste 10 måneder

Arbejdsmiljøklagenævnet har partshørt virksomhedens ansatte over [navn udeladt] brev af 28. januar 2009.

Der er ikke fremkommet bemærkninger i den anledning.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 21.

Der skal foreligge en konkret begrundet mistanke om forhold, der ikke er arbejdsmiljømæssigt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, hvis en virksomhed skal have påbud efter lovens § 21.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det fremgår af lovens § 38, stk. 1 og § 4, § 7, stk. 1 og § 17 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Arbejdstilsynet har som offentlig myndighed pligt til at oplyse en sag i tilstrækkeligt og nødvendigt omfang, således at der kan tages stilling til, om der er grundlag for et påbud om at undersøge forholdene eller ej.

Arbejdstilsynets oplysninger skal således være omfattende nok til at etablere en konkret mistanke, og Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet i den forbindelse må tage hensyn til usædvanlige forhold.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at oplysningen om en daglig løftemængde på 7-8 ton ikke kan lægges til grund for afgørelsen.

Nævnet har lagt vægt på, at 11,5 procent af den daglige løftemængde ikke skal medregnes ved beregningen af belastningen, fordi kollivægten er under 3 kg.

Dertil kommer oplysningerne om ændringerne i forholdene, som nedsætter den daglige løftemængde for den enkelte.

I den forbindelse har nævnet lagt vægt på,

Det forhold, at der var 3 sygemeldte den dag, hvor Arbejdstilsynet var på tilsyn, betyder, at de observerede forhold ikke kan tages som udtryk for de generelle forhold.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder på den baggrund, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret en begrundet mistanke om et arbejdsmiljøproblem med den daglige løftemængde i virksomhedens frugt- og grøntlager.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, brev af 28. januar 2009 fra [navn udeladt] samt brev af den 30. januar 2009 til virksomhedens sikkerhedsrepræsentant/ansatte med partshøring over [navn udeladt] brev af 28. januar 2009.

På klagenævnets vegne

Kopi til

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

…

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

…

§ 21.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

…

Særlige krav

§ 17.

Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås.

Belastningen under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes.

Bilag 1

Generelle forebyggelsesprincipper

(Jf. artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet).

–

2 løft i underarmsafstand

–

27 løft i ¾ arms afstand eller mere.

–

2 i skulderhøjde eller derover

–

5 med vrid i ryggen

–

14 med foroverbøjning af ryggen.

1)

Den daglige løftemængde er fordelt på flere medarbejdere, hvorved løftemængden er formindsket pr. medarbejder.

2)

Der er indført rotationsprincip under arbejdet i form af oprydning og at trække paller frem.

Risikosituationer undgås, og det giver et afbræk fra plukkearbejdet og variation i arbejdet.

Samtidig nedsætter det belastningen for den enkelte medarbejder.

3)

Der er indført forskudt arbejdsplan så alle medarbejdere ikke møder samtidig, men mere fordelt.

Derved kan de udføre andre opgaver før og efter plukkearbejdet.

Igen mindskes den daglige belastning pr. medarbejder.

4)

Gulerødder leveres fast på düsseldorfer palle med 8 kasser/palle.

Denne artikel håndteres derfor ikke længere manuelt men kun pallevis.

Derved fjernes en manuel håndtering på 14 kg/kolli.

5)

Ved større aktioner af artikler har der været levering på prepakkede paller tilpasset butikkerne, så artiklerne ikke skulle håndteres manuelt på lageret.

6)

Lagerspejl er tilpasset.

Tunge kolli kommer først og danner dermed bund på pallen.

Det øger antal af negative pluk, dvs. varer der ikke manuelt skal håndteres.

–

at [rådgiverens navn udeladt] rapport er fra februar 2008,

–

at ændringer i den daglige løftemængde ifølge [navn udeladt] brev af 28. januar 2009 er foretaget inden for de sidste 10 måneder

–

at Arbejdstilsynets afgørelse blev truffet den 24. oktober 2008.

–

§ 21, § 38, stk. 1, § 39, stk. 2 og § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 og

–

§ 4, § 7, stk. 1 og § 17 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

–

[Adressat udeladt]

–

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter , Postboks 1228, 0900 København C. J.nr.

–

[Adressat udeladt]

1)

sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3)

opslag eller egnet markering.

1)

Forhindring af risici.

2)

Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.

3)

Bekæmpelse af risici ved kilden.

4)

Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.

5)

Hensyntagen til den tekniske udvikling.

6)

Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.

7)

Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.

8)

Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

9)

Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.