Projektering af arbejde med nedtagning af loftsplader og arbejde i krybekældre

Projektering af arbejde med nedtagning af loftsplader og arbejde i krybekældre

Resumé

Projektering af arbejde med nedtagning af loftsplader og arbejde i krybekældre

I forlængelse af Arbejdstilsynets besøg på en byggeplads udbad Arbejdstilsynet sig projekt- og udbudsmaterialet fra den projekterende virksomhed vedr. renovering af badeværelseslofter og arbejde i krybekældre, fordi entreprenørernes beskrivelse af arbejdet og besigtigelse af forholdene havde givet Arbejdstilsynet anledning til at vejlede om nedtagning af badeværelseslofter og arbejde i krybekældre.

Arbejdstilsynet havde alene vejledt virksomhederne, fordi arbejdet endnu ikke var sat i gang.

Ved besøget fik Arbejdstilsynet oplyst, at man ved nedbrydning af de over 500 badeværelser i bebyggelsen ville nedtage lofterne i ét stykke, da de indeholdt asbest.

Efterfølgende ville man manuelt bære lofterne ned ad trappen, for at anbringe dem i container.

Repræsentanten mente, at et loft vejede ca.70 kg.

Der er 4 etager i byggeriet.

Ved besigtigelse af krybekælder konstaterede Arbejdstilsynet, at der var op til 48 meter mellem adgangsvejene og i et konkret tilfælde var over halvdelen af åbningen i adgangsvejen blokeret af et tværgående fjernvarmerør, hvilket medførte, at det ikke kunne anvendes som adgangs-/flugtvej under arbejdet.

Det fremgik ikke af projektmaterialet, hvordan loftspladerne skulle transporteres ned fra etagerne, dog var det anført, at det ikke var tilladt at benytte vinduerne til materialetransport, hverken ved nedbrydning eller opførelse.

Angående krybekældre var anført, at entreprenøren skulle planlægge arbejdet i krybekælderen i henhold til Arbejdstilsynets regler.

Det fremgik ikke af udbudsmaterialet, at der ville blive etableret flere adgangs-/flugtveje til krybekældrene, for at kunne overholde Arbejdstilsynets krav til adgangs- og flugtveje.

Arbejdstilsynet gav påbud om at den projekterende virksomhed skulle bringe bygge- og anlægsprojektet i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven.

I klagen var bl.a. gjort gældende, at Arbejdstilsynets påbud var rettet til den forkerte, idet rette adressat for påbuddet måtte være bygherre og udførende entreprenører og at der ikke var hjemmel til at påbyde den projekterende at rette projektmaterialet, fordi virksomheden var bygherres rådgiver og projektmaterialet indgik i en færdigforhandlet og underskrevet aftale mellem to private parter.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at Arbejdstilsynets påbud skulle fastholdes for så vidt angik spørgsmålet om transport af loftsplader.

Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke havde taget højde for anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler ved fjernelse af loftsplader.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste spørgsmålet om krybekældre, fordi der var fremført nye væsentlige oplysninger, som Arbejdstilsynet skulle have inddraget.

[Adressat udeladt]

Deres ref

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. august 2009 behandlet Deres klage på vegne af [virksomhedens navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2008 med påbud om, at [virksomhedens navn udeladt] skal bringe bygge- og anlægsprojektet vedrørende [adresse udeladt] i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at [virksomhedens navn udeladt] skal bringe projektet vedrørende [adresse udeladt] i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven dog alene for så vidt angår spørgsmålet om transport af loftsplader på trapper.

Nævnets har efter omstændighederne ikke fastsat en ny efterkommelsesfrist.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder imidlertid, at Arbejdstilsynet på ny skal tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt [virksomhedens navn udeladt] skal bringe projektet vedrørende [adresse udeladt] i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven for så vidt angår spørgsmålet om krybekældre.

Arbejdsmiljøklagenævnet ændrer således Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2008, idet nævnet fastholder afgørelsen for så vidt angår spørgsmålet om transport af loftsplader på trapper, og hjemviser for så vidt angår spørgsmålet om krybekældre.

B E G R U N D E L S E

I forlængelse af Arbejdstilsynets besøg på byggepladsen [adresse udeladt] den 24. oktober 2007 og den 10. januar 2008 udbad Arbejdstilsynet sig projekt- og udbudsmaterialet fra [virksomhedens navn udeladt] vedr. renovering af badeværelseslofter og arbejde i krybekældre, fordi forholdene havde givet Arbejdstilsynet anledning til at vejlede om nedtagning af badeværelseslofter samt arbejde i krybekældre.

Arbejdet var endnu ikke sat i gang.

Ved besøget oplyste en repræsentant for et nedrivningsfirma, at man ved nedbrydning af de over 500 badeværelser i bebyggelsen ville nedtage lofterne i ét stykke, da de indeholdt asbest.

Efterfølgende ville man manuelt bære lofterne ned ad trappen, for at anbringe dem i container.

Repræsentanten mente, at et loft vejede ca. 70 kg.

Der er 4 etager i byggeriet.

Ved besigtigelse af krybekælderen mellem [adresse udeladt] og [adresse udeladt] sammen med repræsentanter fra bl.a. [virksomhedens navn udeladt], bygherre og VVS-entreprenør konstaterede Arbejdstilsynet, at der var op til 48 meter mellem adgangsvejene.

I det tilstødende boilerrum ud for opgang 35 blev adgangsvejen forevist.

Over halvdelen af åbningen i adgangsvejen var blokeret af et tværgående fjernvarmerør, hvilket medførte, at det ikke kunne anvendes som adgangs/flugtvej under arbejdet.

[Virksomhedens navn udeladt] har i brev af 10. april 2008 henvist til, at det af byggesagsbeskrivelsen fremgår, at entreprenøren i sin detailtidsplan skal indregne sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af arbejdet, og at bl.a. arbejde i krybekældre med en højde på ca. 1,20 m skal tilses.

Det fremgår også at hovedentreprenøren udarbejder en plan for byggepladsens indretning, hvoraf bl.a. adgangsveje og brandveje skal fremgå.

Endvidere har [virksomhedens navn udeladt] henvist til

Af [virksomhedens navn udeladt] brev af 10. april 2008 fremgår i øvrigt,

Arbejdstilsynet traf afgørelse den 24. april 2008 efter at have vurderet, at det i projektmaterialet ikke er tilstrækkeligt belyst, hvordan de nedtagne badeværelseslofter, indeholdende asbest, skal kunne transporteres ned fra etagerne uden fare for de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, da det efter arbejdsmiljølovgivningen ikke er tilladt at løfte og bære byrder på ca. 70 kg manuelt, herunder ned ad trapper.

Arbejdstilsynet har endvidere vurderet, at det i projektmaterialet ikke er tilstrækkeligt belyst, hvordan de beskæftigede skal kunne færdes og arbejde i krybekældrene, når det ifølge Arbejdstilsynets regler og praksis ikke er tilladt, at der er mere end 30 meter mellem adgangsvejene, fordi det kan medføre sundhedsskadelige belastninger for de beskæftigede ved transport af materiale, værktøj mm., samt besværliggøre redningsarbejdet ved evt. ulykker i kældrene grundet den lange transportvej.

I brev af 9. maj 2008 har [virksomhedens navn udeladt] oplyst, at arbejdet med lofter i badeværelser er en sandwichkonstruktion, der deles ved skæring af x-finer over samlinger i loftplader.

Kanten på loftplader sikres med tape inden deling og pladestykkerne transporteres hen til og ned ad trappe.

Hvis pladerne er for tunge til at blive båret ned skal der anvendes trappeeskalator og vogn.

[Virksomhedens navn udeladt] har i brevet af 9. maj 2008 endvidere oplyst, at der ved et fælles planlægningsmøde den 8. februar 2008 mellem bygherre, [virksomhedens navn udeladt] og hovedentreprenøren er fastlagt, hvordan der etableres adgangsveje til krybekældre, herunder hvordan åbningerne i detaljer skal udføres mod have henholdsvis i dæk ved indgange.

[Virksomhedens navn udeladt] har i brevet til Arbejdstilsynet vedlagt tegninger.

De har, som advokat for [virksomhedens navn udeladt], gjort gældende

Visse bestemmelser i arbejdsmiljøloven omfatter arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Det gælder bl.a. lovens § 33.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 3, nr. 1.

Den, der leverer et projekt til et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse.

Dette fremgår af lovens § 33.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Det fremgår af lovens § 77, stk. 1.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet har hjemmel til at påbyde [virksomhedens navn udeladt] at ændre forholdene inden for arbejdsmiljølovgivningens rammer.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at [virksomhedens navn udeladt] har projekteret et bygge- og anlægsarbejde og derved har ansvaret for, at der i projektet er taget hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at Arbejdstilsynet kan give påbud, hvis der er forhold, der strider mod loven.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal i den forbindelse bemærke, at arbejdsmiljølovens hensyn i dette tilfælde ikke kan tilsidesættes af en aftale mellem to private parter.

Kravene til den projekterende virksomhed fritager dog hverken bygherre eller entreprenør for ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de i bl.a. § 33 omhandlede forhold.

Det fremgår af lovens § 35.

Der er således hjemmel til at fastsætte nærmere regler inden for rammerne af § 33, hvilket er gjort i bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter arbejdsmiljøloven.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Det fremgår af lovens § 38.

Den projekterende af et bygge- og anlægsarbejde har pligt til med sine angivelser i projektet at sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse.

Det fremgår af § 6, stk. 1 i ovennævnte bekendtgørelse.

Den projekterende skal med sine angivelser i projektet sørge for, at egnede tekniske hjælpemidler kan bruges i forbindelse med håndtering af byrder under projektets gennemførelse, hvis en manuel håndtering af byrderne indebærer fare for sikkerhed og sundhed.

Det fremgår af § 7, stk. 1 i bekendtgørelsen.

Nævnet finder det ikke tilstrækkeligt, at et projekt angiver hvilke særlige risici og andre særlige forhold der er forbundet med det konkrete projekt, når det af bekendtgørelsen fremgår,

Krybekældre

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at [virksomhedens navn udeladt] i brev af 9. maj 2008 har fremført nye væsentlige oplysninger om, at projektets indhold om krybekældre blev ændret den 8. februar 2008.

En sag skal genoptages, hvis der fx er kommet nye, væsentlige faktiske oplysninger.

Oplysning om, at der var foretaget ændringer i projekteringen den 8. februar 2008 skulle have medført, at Arbejdstilsynet enten genoptog afgørelsen af 24. april 2008, eller inddrog oplysningerne ved genvurderingen i forbindelse med behandlingen af klagen.

Dette med henblik på at vurdere, hvorvidt projektet efter den 8. februar 2008 fortsat var i strid med arbejdsmiljølovgivningens regler.

Da Arbejdstilsynet hverken har genoptaget sagen, eller inddraget oplysningerne i forbindelse med behandlingen af klagen, hjemvises spørgsmålet om krybekældre til ny behandling og afgørelse i Arbejdstilsynet.

Ergonomiske forhold

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at [virksomhedens navn udeladt] i projektet ikke har taget højde for anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler ved fjernelse af badeværelseslofter.

Nævnet har lagt vægt på, at der er tale om fjernelse af 500 lofter i en bygning på 4 etager.

Der er trapper mellem etagerne.

Det er i projektet forudsat, at hvert loft blev fjernet i et helt stykke, og at lofterne ikke måtte fjernes fra bygningen gennem vinduerne.

Hvert loft anslås at veje mellem 70 og 75 kg.

Arbejdsmiljøklagenævnet har bemærket, at også denne del af projektet er ændret, jf. [virksomhedens navn udeladt] brev af 9. maj 2008.

Imidlertid er projektet først ændret efter Arbejdstilsynets påbud, og Arbejdsmiljøklagenævnet har derfor opfattet oplysningen, som [virksomhedens navn udeladt] tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, at påbuddet er efterkommet.

Af den grund har Arbejdsmiljøklagenævnet ikke fastsat en ny frist for efterkommelse.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt Deres brev af 7. maj 2009.

På klagenævnets vegne

Kopi til

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 1

Formål og område

...

§ 2.

Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Undtaget er

Stk. 3.

Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2

Kapitel 4

Almindelige pligter

…

Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.

…

§ 33.

Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v.

Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold.

…

§ 35.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 30-34 omhandlede forhold.

Stk. 2.

Reglerne i §§ 30-34 fritager ikke brugeren for forpligtelser efter loven.

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø

…

Kapitel 1

Område og definitioner

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter ethvert projekt, der udgør det direkte grundlag for

§ 2.

Bekendtgørelsen omfatter tillige rådgivning om et konkret forhold, der har betydning for arbejdsmiljøet inden for de i § 1 nævnte områder.

Stk. 2.

Ved rådgivning forstås i bekendtgørelsen, en udtalelse eller erklæring om forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed, afgivet på opfordring og mod vederlag.

§ 3.

Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler den, der leverer et projekt, der udgør det direkte grundlag for gennemførelse af de i § 1, nævnte projekter.

Stk. 2.

Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler tillige den, der rådgiver om forhold af betydning for arbejdsmiljøet.

§ 4.

Hvis flere projekterende leverer et projekt, er hver ansvarlig for sin del af projektet.

Stk. 2.

En projekterende, der lader dele af et projekt projektere hos andre, skal sørge for, at det samlede projekt opfylder bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Stk. 3.

En projekterende, der i sit projekt lader indgå genstande som nævnt i arbejdsmiljølovens § 30, stk. 1, eller systemer eller dele, der allerede er projekteret, skal sørge for, at indpasningen af genstandene, systemerne eller delene i det samlede projekt sker under opfyldelsen af §§ 6-13.

§ 5.

Hvor bekendtgørelsen nævner »den projekterende« gælder det også for rådgivere.

Hvor bekendtgørelsen nævner »projekt« gælder det også for rådgivning.

Kapitel 2

Den projekterendes pligter

§ 6.

Den projekterende af et bygge- og anlægsarbejde skal med sine angivelser i projektet sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse.

Stk. 2.

…

§ 7.

Den projekterende skal med sine angivelser i projektet sørge for, at egnede tekniske hjælpemidler kan bruges i forbindelse med håndtering af byrder under projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse, hvis en manuel håndtering af byrderne indebærer fare for sikkerhed og sundhed.

…

§ 10.

Den projekterende skal i projektmaterialet angive, hvilke særlige risici og andre særlige forhold der er forbundet med det konkrete projekt, og som har betydning for sikkerheden og sundheden i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse, jf. bilag 1.

Stk. 2.

Den projekterende skal desuden i projektet angive, hvis der er særlige forhold i et bygge- og anlægsarbejdes omgivelser, der kan udgøre en særlig risiko for sundhedsskadelige påvirkninger i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse, jf. bilag 1.

…

Bilag 1

Liste over særlige risici og andre særlige forhold

Særlige risici

Andre særlige forhold

a)

Arbejdstilsynet har fra [virksomhedens navn udeladt] modtaget projektmateriale, hvoraf Arbejdstilsynet har fremhævet følgende

I Tømrerbeskrivelsen s. 21 er anført

“Der er asbestholdigt materiale i badekabinernes loft, som består af en 5 mm malet asbestoluxplade, monteret på en 22 mm fenolex spånplade.

Loftspladerne nedtages som et sammenhængende element”

Det fremgår ikke af projektmaterialet, hvordan loftspladerne skal transporteres ned fra etagerne.

Derimod står i byggesagsbeskrivelsen s. 82 at

“Det er ikke tilladt at benytte vinduerne til materialetransport, hverken ved nedbrydning eller opførelse.”

Loftspladens vægt kendes ikke, men ifølge de tilsendte plantegninger er et baderumsloft ca. 4 m2, og ifølge leverandør vejer en 22 mm spånplade 14 kg pr. m2.

Samlet vægt inkl. asbestoluxplade anslås derfor at være min. 75 kg.

b)

I VVS-beskrivelsen s. 6 står

“Rumhøjde i krybekældre er ca. 120 cm.

Adgang sker via lem i gulv i depotrum i portgennemgange samt i adgangslemme langs facader, som vist på oversigtstegning.”

Samt på side 4

“Før tilbudsgivning er entreprenøren selv ansvarlig for nødvendig besigtigelse af bygningen, idet der ikke vil blive ydet ekstrabetaling for forhold, som en besigtigelse vil kunne have afklaret:”

Endvidere fremgår det af byggesagsbeskrivelsen s. 61 at “Entreprenøren skal planlægge arbejdet i krybekælderen i henhold til Arbejdstilsynets regler.”

Ved gennemgang af tegningsmateriale - Beliggenhedsplan Vest - fremgår at der fx i blok 15 mellem opgang 163 og 171 er ca. 78 meter mellem adgangsvejene, ligesom der flere steder er henholdsvis 62 meter, 64 meter og 70 meter mellem adgangsvejene til krybekældrene.

Det fremgår ikke af udbudsmaterialet, at der vil blive etableret flere adgangs/flugtveje til krybekældrene, for at kunne overholde Arbejdstilsynets krav til adgangs- og flugtveje.

–

VVS-beskrivelsen, hvori der er henvist til Branchevejledning april 2004, om arbejde i eksisterende krybekældre, og at anvisninger m.v., der er gjort gældende for arbejdet, skal betragtes som krav.

–

Rettelsesblad nr. 1, hvoraf det fremgår, at

“Entreprenøren har set krybekælderen ved besigtigelsen og adgangsforhold er beskrevet i udbudsmaterialet.

Det vurderes, at dette er tilstrækkelig grundlag for entreprenørens tilbudsgivning, idet Arbejdstilsynets krav vil afhænge af den arbejdsproces entreprenøren vælger.

Entreprenøren skal selv i tilbudsfasen gøre sig bekendt med Arbejdstilsynets holdning til arbejde i krybekældre .”

–

at [virksomhedens navn udeladt] alene handler på bygherrens fuldmagt og derfor ikke er rette adressat for påbuddet

–

at der er enighed mellem bygherre og den udførende entreprenør om de forhold, som Arbejdstilsynets stiller krav om i bilag 2 under overskriften ”Påbud”

–

at der ikke er hjemmel til at pålægge [virksomhedens navn udeladt] at ændre projektet

–

at der er opstået tvist mellem [virksomhedens navn udeladt] og den udførende entreprenør om, hvem der skal betale for omkostningerne ved ekstraarbejdet (4-5 mio. kr.) i krybekældre.

[Virksomhedens navn udeladt] finder, at Arbejdstilsynet ikke har hjemmel til at træffe afgørelser, der har en afgørende indvirkning på udfaldet af en civilretlig tvist.

1)

At påbuddet er rettet til den forkerte, idet rette adressat for påbuddet er bygherren og udførende entreprenører, mens [virksomhedens navn udeladt] alene er bygherrens befuldmægtigede.

2)

At der ikke er hjemmel til at påbyde [virksomhedens navn udeladt] at rette projektmaterialet, idet [virksomhedens navn udeladt] alene er bygherres rådgiver og fordi projektmaterialet indgår i en færdigforhandlet og underskrevet aftale mellem to private parter.

3)

At bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter arbejdsmiljøloven ikke indeholder hjemmel til at give påbud.

4)

At § 10 i bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter arbejdsmiljøloven er overholdt, idet projektmaterialet fuldt ud angiver de særlige risici og andre forhold, der er forbundet med det konkrete projekt, og at angivelserne i tilstrækkeligt omfang sikrer, at arbejdsmiljølovgivningens regler skal og kan følges.

–

at den projekterende med sine angivelser i projektet skal sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse

–

at projektet skal tage højde for anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler ved manuel håndtering af byrder, der indebærer fare for sikkerhed og sundhed.

–

§ 2, stk. 3, nr. 1, § 33, § 38 og § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 og

–

§ 6, stk. 1, § 7 og § 10 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø

–

[Adressat udeladt]

–

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter , Postboks 1228, 0900 København C. J.nr.

–

[Adressat udeladt]

1)

arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2)

arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59,

3)

arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

1)

§ 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,

2)

§§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder, samt § 41,

3)

§§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,

4)

kapitel 8 om stoffer og materialer,

5)

§ 58 om vejtransport.

1)

Opførelse, udvidelse, nedrivning, forandring, reparation eller vedligeholdelse af et bygge- og anlægsarbejde.

2)

Opførelse, udvidelse, forandring, reparation, vedligeholdelse og nedrivning af et produktionsanlæg.

3)

Indretning, udvidelse, demontering, forandring, reparation eller vedligeholdelse af et teknisk hjælpemiddel.

4)

Fremstilling, anvendelse eller ændring af stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, eller en proces, hvorved der som biprodukt opstår eller kan opstå sådanne stoffer og materialer.

1)

Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser.

2)

Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, eller hvor der er risiko for udslip heraf eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol.

3)

Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for ioniserende stråling, og som gør det nødvendigt at udpege kontrollerede og overvågede områder, som defineret i artikel 20 i Rådets direktiv 80/836/Euratom.

4)

Arbejde i nærheden af højspændingsledninger.

5)

Arbejde, der indebærer fare for drukning.

6)

Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde.

7)

Arbejde i øvrigt under forhold, hvor der er risiko for kvælning.

8)

Arbejde under vand, til hvilket der anvendes dykkerudstyr.

9)

Arbejde i trykkammer.

10)

Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer.

11)

Arbejde under forhold, hvor der er risiko for eksplosion i øvrigt.

12)

Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer.

13)

Produktionsanlæg, hvori der anvendes eller kan udvikles stoffer og materialer, der kan indebære en brand- eller eksplosionsfare.

14)

Produktionsanlæg, hvori der anvendes eller kan udvikles stoffer og materialer, der er sundhedsfarlige.

1)

Arbejde i snævre rum eller under særligt snævre pladsforhold i øvrigt.

2)

Arbejde i svært tilgængelige rum og lokaliteter.

3)

Arbejde under forhold, der kan medføre særlig udsættelse for støv, støj eller vibrationer.

4)

Arbejde under særligt uhygiejniske forhold.

5)

Arbejde under forhold, der kan medføre udsættelse for farlige mængder af statisk elektricitet.