Sikkerhedsorganisation ved arbejde for kirke/menighedsråd
Statutory Text (5 Articles)
Sikkerhedsorganisation ved arbejde for kirke/menighedsråd
Resumé
Ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg hos menighedsrådet ved en kirke blev det konstateret, at der var 21 ansatte, og at der ikke var valgt en sikkerhedsrepræsentant eller dannet sikkerhedsorganisation.
Menighedsrådet oplyste, at der var 21 ansatte, hvoraf de 18 var korister, en organist, en kordegn og en kirketjener.
Det blev endvidere oplyst, at de 18 korister øver en gang om ugen i 2 timer, og at de 9 af dem synger i kirken hver anden søndag.
Koristerne var ansat på almindelige vilkår med prøvetid, opsigelsesvarsel mv.
De var forpligtede til at møde til 2 øvetimer om ugen, hver anden søndag til gudstjeneste og til bryllupper og begravelser.
Menighedsrådet var af den opfattelse, at de 18 korister ikke skulle tælles med som ansatte, så det udløser krav om sikkerhedsrepræsentant/organisation.
Arbejdsmiljøklagenævnet var enig med Arbejdstilsynet i deres afgørelse om, at menighedsrådet skal danne en sikkerhedsorganisation, da der er over 10 ansatte.
Nævnet fandt, at også deltidsansatte skal tælles med ved opgørelse af antallet af ansatte i kirken.
Der henvises i den forbindelse til, at undtagelsesbestemmelsen i § 4 i bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde kun gælder ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker.
[adressat udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. september 2009 behandlet menighedsrådets klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 29. april 2008 over påbud om at danne en sikkerhedsorganisation.
De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at [navn udeladt] Menighedsråd skal danne en sikkerhedsorganisation, ved at menighedsrådet skal sørge for, at de ansatte vælger en sikkerhedsrepræsentant.
Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 28. januar 2010.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 29. april 2008.
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved sin afgørelse lagt følgende oplysninger til grund
I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.
Det fremgår af § 6, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø.
I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.
Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes.
Det fremgår af § 2, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.
Det fremgår af § 4 i samme bekendtgørelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at de ansatte ved [navn udeladt]s Menighedsråd er omfattet af kravet i lovens § 6 og bekendtgørelsens § 2, da der er 21 ansatte, hvoraf de 18 er korister, og derfor skal danne en sikkerhedsorganisation.
Nævnet finder ikke, at undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens § 4 kan finde anvendelse, da korsangere ikke udfører kontorarbejde eller andet administrativt arbejde.
Til det af menighedsrådet anførte om, at de opfatter det således, at der kun er tre egentlige medarbejdere på fuld tid, og at disse tre ikke har noget med maskiner at gøre, da der bruges et gartnerfirma og et rengøringsfirma, skal nævnet bemærke, at der i loven ikke skelnes mellem, om der er tale om fuldtidsarbejde eller arbejde på deltid eller hvilken form for arbejde, der bliver udført.
Undtagelsesreglen, som fremgår af bekendtgørelsen, kan kun finde anvendelse ved administrativt arbejde eller butiksarbejde.
Undtagelsesbestemmelsen gælder således ikke for de ansatte ved [navn udeladt]s Menighedsråd.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
På klagenævnets vegne
[navn udeladt]
fuldmægtig
Kopi til
Arbejdstilsynet
De ansatte
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jfr. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.
Sikkerhedsorganisation
§ 6.
I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.
Stk. 2.
.....
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2.
…
Bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
.....
Kapitel 2
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
§ 2.
I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.
Stk. 2.
Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.
§ 3.
.....
§ 4.
Ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.
§ 5.
.....
–
at Arbejdstilsynet den 23. april 2008 var på tilsyn hos [navn udeladt]s Menighedsråd
–
at der var 21 ansatte, heraf 18 korister
–
at de 18 korister øvede en gang om ugen i 2 timer, og at de 9 af dem synger i kirken hver anden søndag, og
–
at der ikke var valgt en sikkerhedsrepræsentant eller dannet sikkerhedsorganisation.
–
§ 6, stk. 1 og § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jfr. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 og
–
§ 2 og § 4 i bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.