Ved projektering skal der tages hensyn til arbejdsmiljømæssige forhold

Ved projektering skal der tages hensyn til arbejdsmiljømæssige forhold

Resumé

Ved projektering skal der tages hensyn til arbejdsmiljømæssige forhold

Virksomheden byggede parcelhuse i et plan.

Virksomheden projekterede de huse, som blev opført dels af virksomhedens egen murere, og dels af murere ansat i andre virksomheder.

Projekteringen indebar, at husets tagkonstruktion, der havde et udhæng på 65 cm, skulle gøres færdigt inden det udvendige murerarbejde kunne afsluttes.

Det betød, at de sidste 3-6 skifter samt det afsluttende rulleskifte, afhængig af murerens højde, skulle udføres med armene over skulderhøjde.

Arbejdstilsynet havde givet påbud om, at ændre projektet i forbindelse med opmuring under tagudhæng.

Arbejdsmiljøklagenævnet ændrede påbudet til, at virksomheden skulle sikre, at arbejdet med opmuring under tagudhæng kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, fordi nævnet fandt, at der var en arbejdsmiljømæssig risiko forbundet med arbejde, hvor armene er over skulderhøjde, og at det var muligt at projektere arbejdet således, at det risikobetonede arbejde undgås.

Virksomheden skulle dog have frihed til selv at vælge metoden til at undgå det belastende arbejde.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. juni 2009 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. juli 2008, hvor virksomheden har fået påbud om at ændre projektet (opførelse af huse) i forbindelse med opmuring under udhæng.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at virksomheden ved projektering af huse skal sikre, at arbejdet med opmuring under tagudhæng kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 7. juni 2010.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 14. juni 2010.

Arbejdsmiljøklagenævnet ændrer således Arbejdstilsynets afgørelse af 8. juni 2008.

B E G R U N D E L S E

Virksomheden bygger parcelhuse i et plan.

Virksomheden har projekteret de huse, som opføres dels af virksomhedens egen murere, og dels af murere ansat i andre virksomheder.

Projekteringen indebærer, at husets tagkonstruktion, der har et udhæng på 65 cm, gøres færdigt inden det udvendige murerarbejde kan afsluttes.

Det betyder, at de sidste 3-6 skifter samt det afsluttende rulleskifte, afhængig af murerens højde, skal udføres med armene over skulderhøjde.

Virksomheden opførte i 2007 ca. 4-500 huse og forventede i 2008 at opføre ca. 300 huse.

Den samlede murerentreprise på et hus er på 2-2½ uges arbejde svarende til 176 timer.

Virksomheden har oplyst, at der på hvert hus er gennemsnitligt 70 løbende meter murværk.

Tidsforbruget for 3 skifter + rulleskiftet er 1 time pr. 10 løbende meter murværk, hvilket svarer til ca. 4 procent af den samlede murerentreprise.

Hvis virksomheden skal ændre projekteringen, således at taget først kommer på huset efter at arbejdet med skalmuren er afsluttet, vil det betyde, at byggeperioden forlænges med ca. 14 dage.

Virksomheden har i klagen oplyst, at murerne udfører andre arbejdsopgaver på byggeriet, og at disse andre arbejdsopgave medvirker til afveksling.

Således fortager murerne

Virksomheden oplyser, at de nævnte aktiviteter udføres sideløbende med, at mureren er i gang med den udvendige skalmuringen, dels af hensyn til nødvendig afhærdningsperiode/udtørringsperiode p å vådrumsbehandlingen og efterreparationerne, og dels af hensyn til de efterfølgende håndværkere, som er afhængige af, at mureren har udført disse forannævnte aktiviteter.

Mureren har derved mulighed for at tilrettelægge sine aktiviteter med varierende arbejde.

Virksomheden finder, at løsningen på problemet kan være at planlægge og udarbejde en procedure for den forholdsvis lille del at det samlede murerarbejde, som foregår over skulderhøjde således, at murerne er bevidste om nødvendigheden af variation i arbejdsopgaverne, når de murer over skulderhøjde.

Virksomheden finder, at den eksisterende projektering af husene har flere fordele

Den, der leverer et bygge- eller anlægsprojekt, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved bl.a. arbejdets udførelse.

Det fremgår af § 33 i lov om arbejdsmiljø.

Den projekterende skal med sine angivelser sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse.

Det fremgår af § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø.

Den projekterende skal bl.a. sikre, at de regler, der fremgår af bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, kan overholdes.

Arbejde skal planlægges og tilrettelægges under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet bilag 1 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Der må ikke forudsættes anvendt arbejdsmetoder, der kan forringe sikkerhed eller sundhed, og det skal sikres, at de samlede påvirkninger ikke kan forringe de ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller langt sigt.

Det fremgår af § 4 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af bl.a. de ergonomiske forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på sundheden.

Det fremgår af § 7, stk. 1 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås.

Belastningen under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes.

Det fremgår af § 17 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at der er en arbejdsmiljømæssig risiko forbundet med arbejde, hvor armene er over skulderhøjde, og det vil være muligt at projektere arbejdet således, at det risikobetonede arbejde undgås.

Nogle af de forhold, som virksomheden finder, at det nuværende projekt tilgodeser, medvirker bl.a. til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø.

Disse forhold finder Arbejdsmiljøklagenævnet fortsat kan tilgodeses ved en efterkommelse af påbudet.

Nævnet finder, at Arbejdstilsynets påbud er udformet som et metodepåbud, således at virksomheden pålægges snævre rammer for efterkommelse af påbudet.

Formuleringen af påbudet er derfor ændret, idet virksomheden har metodefrihed.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og virksomhedens brev af den 13. februar 2009.

B E M Æ R K N I N G E R I Ø V R I G T

Arbejdsmiljøklagenævnet skal bemærke, at spørgsmålet om, hvorvidt branchevejledningen tager hensyn til forholdene i den del af branchen, som virksomheden tilhører, ligger uden for Arbejdsmiljøklagenævnets kompetence.

På klagenævnets vegne

Kopi til

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 4

Almindelige pligter

Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.

§ 33.

Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v.

Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø

Kapitel 1

Område og definitioner

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter ethvert projekt, der udgør det direkte grundlag for

1) Opførelse, udvidelse, nedrivning, forandring, reparation eller vedligeholdelse af et bygge- og anlægsarbejde.

2) …

§ 3.

Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler den, der leverer et projekt, der udgør det direkte grundlag for gennemførelse af de i § 1, nævnte projekter.

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler tillige virksomheder, der til eget brug, leverer et projekt, der udgør det direkte grundlag for de i § 1, nævnte projekter eller rådgiver om forhold af betydning for arbejdsmiljøet.

Kapitel 2

Den projekterendes pligter

§ 6.

Den projekterende af et bygge- og anlægsarbejde skal med sine angivelser i projektet sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse.

Stk. 2.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

…

Særlige krav

§ 17.

Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås.

Belastningen under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes.

Bilag 1

Generelle forebyggelsesprincipper

(Jf. artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet).

-

udkastning, udlægning og pudsning af udvendig sokkelpuds

-

reparationer (pudsarbejde) omkring indvendige vinduer og døre

-

reparationer på indvendige helvægselementer (huller og resalitter)

-

vådrumsbehandling før opsætning og udlægning af indvendige keramiske fliser/klinker

-

opsætning vægfliser og udlægning af gulvklinker

-

fugning og afvaskning af vægfliser og gulvklinker

-

oprydning efter færdiggørelse af eget arbejde.

-

Tørt byggeri.

Ved at rejse tagstolen inden murerarbejdet opføres, forhindres udefrakommende unødig tilgang af fugt til huset.

Herved sikres et sundere hus til slutbrugeren og mindre omkostninger til udtørring af boligen under og efter opførelsen af boligen (mindre CO2 udslip).

-

Mindre risiko for skimmelsvampedannelser på grund af tørt byggeri.

-

Mureren kan stå i tørvejr og stort set finde ly og læ i hele opmuringsperioden.

-

Mureren kan stort set arbejde alle årets dage, idet der er mulighed for ophængning af presenninger i tagrender til beskyttelse mod regn og slud, herunder opsætninger af varmekanoner i perioder med frost.

Ved hård frost kan huset isoleres udefra og monteres en presenning som midlertidig klimaskærm, hvorpå de indvendige arbejder i boligen kan fortsætte uhindret.

-

Slutresultatet på murværket vil fremstå pænere, idet mureren har et fixpunkt i top (tagudhæng) og i bund (fundament), og derved har lettere ved at fordele liggefugerne ligeligt og afslutte pænt op mod underbeklædningen på tagudhænget.

-

Det er en fordel for de efterfølgende håndværkere, at de også arbejder i ly og læ for regn og vind, og stort set kan arbejde i huset uafhængigt af, om det udvendige murværk er afsluttet.

-

Boligerne opføres hurtigere, hvorved slutbrugeren har mindre udgifter til finansieringsomkostninger.

-

§ 33 og § 77, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

-

§ 1, nr. 1, § 3, stk. 1 og stk. 3 og § 6, stk. 1 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø

-

§ 4, § 7, stk. 1 og § 17 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

-

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter , Postboks 1228, 0900 København C.J.nr.

-

[Adressat udeladt]

1)

Forhindring af risici.

2)

Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.

3)

Bekæmpelse af risici ved kilden.

4)

Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.

5)

Hensyntagen til den tekniske udvikling.

6)

Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.

7)

Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.

8)

Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

9)

Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.