Ansøgning om dispensation fra reglerne om fridøgn

Ansøgning om dispensation fra reglerne om fridøgn

Resumé

Ansøgning om dispensation fra reglerne om fridøgn

Virksomheden søgte tilladelse til at udføre arbejde i en turnus med 14 dages arbejde og 14 dage fri.

Virksomheden, der var hollandsk, skulle udføre borearbejde for en dansk virksomhed i perioden fra den 15. januar 2009 til den 15. september 2009.

Virksomheden oplyste, at man af sikkerhedsmæssige grunde ønskede at arbejde 14 dage i træk fulgt af 14 dages frihed med henvisning til, at borearbejdet af tekniske og sikkerhedsmæssige grunde ikke kunne stoppes, når den var sat i gang.

Virksomhedens ansatte var bosat i henholdsvis Holland og Rumænien.

De ansatte havde derved en rejsetid mellem hjem og arbejde på minimum 8 timer.

Virksomheden fandt, at korte friperioder ikke ville give de ansatte passende tid til hvile.

Virksomheden oplyste, at virksomheden havde 14 dages friperioder ved de fleste boreopgaver i Europa inklusive dansk offshore.

Virksomheden oplyste endvidere, at den ønskede turnus er tilladt i andre medlemsstater i EU.

Arbejdstilsynet havde givet afslag på virksomhedens ansøgning.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse og lagde vægt på,

- at transporten mellem bopæl og arbejdssted ikke var en del af arbejdstiden og derfor ikke omfattet af de regler, hvorefter der kunne gives dispensation

- at det var uden betydning for produktionen, at der er tale om arbejde i 14 dage ad gangen

- at der hverken var tale om arbejde af en kortere periode eller et ønske om en kortere overskridelse af de fastsatte regler for fridøgn.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. juni 2009 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 28. januar 2009.

I Arbejdstilsynets afgørelse har virksomheden fået afslag på, at borearbejde i [navn udeladt] og [navn udeladt] i perioden fra den 15. januar 2009 til den 15. september 2009 kan udføres i 14 dage i træk uden et ugentligt fridøgn.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at virksomheden ikke kan få tilladelse til at udføre borearbejde i [navn udeladt] og [navn udeladt] i perioden fra den 15. januar 2009 til den 15. september 2009 i 14 dage i træk uden et ugentligt fridøgn.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af den 28. januar 2009.

B E G R U N D E L S E

Virksomheden har den 10. december 2008 søgt tilladelse til at udføre arbejde i en turnus med 14 dages arbejde og 14 dage fri.

Virksomheden skal udføre borearbejde i [navn udeladt] og [navn udeladt] i perioden fra den 15. januar 2009 til den 15. september 2009.

Arbejdet skal udføre arbejdet for [virksomhedens navn udeladt].

Virksomheden oplyser, at man af sikkerhedsmæssige grunde ønsker at arbejde 14 dage i træk fulgt af 14 dages frihed.

Borearbejdet er en proces, som af tekniske og sikkerhedsmæssige grunde ikke kan stoppes, når den er sat i gang.

Virksomhedens ansatte er bosat i henholdsvis Holland og Rumænien.

De ansatte har derved en rejsetid mellem hjem og arbejde på minimum 8 timer.

Korte friperioder vil derfor ikke give de ansatte passende tid til hvile.

En turnus med 6 dages arbejde og 1 døgn fri eller 12 dages arbejde efterfulgt af 2 dage fri vil derfor ikke være en mulighed.

Turnus med 12 dages arbejde og 12 dage fri kunne være en mulighed, men det vil betyde, at vagterne skifter, så de ikke altid har to weekender med familien. 14-dages turnus er nemmere for de ansatte at planlægge og passer bedre med ferier og skolefridage.

Turnus med 7 dages arbejde og 7 dage fri kan være en mulighed, men indebærer forholdsvis meget rejsetid.

Den periode, hvor de ansatte reelt har fri, bliver reduceret med 2 dage på grund af rejsetiden.

Ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt finder virksomheden, at denne model betyder højere risiko på grund af mere transport og hyppigere skift af mandskab.

Virksomheden har oplyst, at modellen strider mod olieindustriens bestræbelser på at minimere risici og henviser til at det danske olieselskab af sikkerhedsmæssige årsager lægger pres på offshore virksomhederne for at minimere antallet af shuttle flyvninger.

Virksomheden oplyser, at virksomheden har 14 dages friperioder ved de fleste boreopgaver i Europa inklusive dansk offshore.

Virksomheden henviser til, at den ønskede 14-dages turnus vil indebære i alt 147 timers arbejde over 4 uger, hvor en typisk 5-dages-uge vil indebære 161 arbejdstimer pr. måned.

Virksomheden oplyser endvidere, at den ønskede turnus er tilladt i Tyskland efter den tyske lovgivning, og at virksomheden har fået tilladelser til at arbejde på denne måde både i Ungarn i 2008 og i Tyskland i 2007 i henhold til europæisk lovgivning.

Virksomheden oplyser endelig, at de ansatte har accepteret 14 dages turnus, og det er virksomhedens opfattelse, at ordningen giver mere sikkerhed og mere attraktive arbejdsvilkår for de ansatte end de øvrige muligheder.

Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 51, stk. 1 og § 4 i bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn m.v.

Loven giver mulighed for fravigelse af reglen i § 51, stk. 1 for fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt.

Det fremgår af lovens § 53, nr. 2.

I spørgsmålet om bl.a. det ugentlige fridøgn gælder endvidere reglerne i bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn m.v.

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører visse bestemmelser i Rådets direktiv nr. 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Direktivet indeholder minimumforskrifter og berører ikke medlemsstaternes adgang til at anvende eller indføre love og administrative bestemmelser, der er gunstigere med hensyn til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan inden for former for arbejde, tillade fravigelse af reglerne, hvis arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller hvis særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

Arbejdet skal være omfattet af bilag 1 i bekendtgørelsen.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 33.

Aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens arbejdssted og bopæl eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder, er omfattet af bilag 1, punkt 1.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at den aktivitet, der er tale om i bilag 1, punkt 1 skal være arbejde, idet bilaget omfatter ”former for arbejde”.

Arbejdsmiljøklagenævnet har forstået ansøgningen således, at transporten mellem bopæl og arbejdssted ikke er en del af arbejdstiden.

Ansøgningen er derfor ikke omfattet af bilagets punkt 1.

Aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, fx når der er tale om industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes, er omfattet af bilag 1, punkt 3 e.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at en turnus på 14 dages arbejde og 14 dage fri ikke forhindrer, at det ene holds ansatte afløser det andet, når borearbejdet er gået i gang.

Det er således uden betydning for produktionen, at der er tale om perioder på 14 dage ad gangen.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at der hverken er tale om arbejde af en kortere periode eller et ønske om en kortere overskridelse af de fastsatte regler for fridøgn.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

Arbejdsmiljøklagenævnet skal i øvrigt bemærke, at hverken hensynet til familiens trivsel, eller længden af den samlede arbejdstid, giver anledning til dispensation efter bekendtgørelsens bilag 1.

Hensynet til at ordningen med 14 dages turnus efter virksomhedens opfattelse giver mere sikkerhed og mere attraktive arbejdsvilkår for da ansatte finder nævnet ikke har betydning i forhold til reglerne om hviletid og fridøgn, idet disse forhold er beskyttet af andre af arbejdsmiljølovens regler.

Arbejdsmiljøklagenævnet kan i øvrigt henvise til mulighederne for at arbejdsgiverparten og løn­mod­tager­or­ga­ni­sa­tionen indgår aftale om at fastlægge en turnus.

I den forbindelse kan henvises til lovens § 55 og bekendtgørelsens kapitel 5.

På klagenævnets vegne

Kopi til

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter, Postboks 1228, 0900 København C.

J.nr.

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 9

Hvileperiode og fridøgn

§ 51.

Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.

Stk. 2.

Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.

Stk. 3.

Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 53.

For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om

§ 55.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50 og 51 kan fraviges ved aftale.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v.

Kapitel 2

Hvileperiode og fridøgn

§ 4.

Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.

Stk. 2.

…

Kapitel 5

Aftaler

§ 20.

Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at det ugentlige fridøgn kan omlægges.

Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn.

Fridøgnene bør endvidere så vidt muligt lægges i sammenhæng og således, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.

§ 21.

Vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan aftale, at reglerne om hvileperiode og fridøgn fraviges i videre omfang end nævnt i §§ 19 og 20.

Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet.

§ 23.

Arbejdsgiveren og de ansatte kan uanset reglerne i § 20 aftale en omlægning af det ugentlige fridøgn ved fastlæggelse af en arbejdstidsplan eller tilrettelæggelse af en konkret arbejdsopgave.

Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn.

Kapitel 7

Administrative bestemmelser

Bemyndigelser og dispensationer

§ 33.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, tillade fravigelse fra § 3 og § 4, når det er foreneligt med Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, og

Klageadgang

§ 34.

Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.

Bilag 1

Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra § 3 eller § 4

-

§ 51, stk. 1 og § 53, nr. 2 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

-

§ 4, § 33 og bilag 1, punkt 1 og punkt 3 e i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 611 af 25. juni 2003.

1)

den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og

2)

det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.

1)

arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller

2)

særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

1)

Aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens arbejdssted og bopæl eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder.

2)

Vagt-, overvågnings- og døgnaktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer, fx når der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber.

3)

Aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, fx når der er tale om

a)

modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller lignende institutioner, herunder aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse, døgninstitutioner og plejehjem samt fængsler,

b)

personale beskæftiget i havne eller lufthavne,

c)

presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvæsen og telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvæsen og civilbeskyttelse,

d)

gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og forbrændingsanlæg,

e)

industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes,

f)

forsknings- og udviklingsaktiviteter,

g)

landbrug, skovbrug og gartneri,

h)

arbejdstagere, der er beskæftiget med rutebefordring af passagerer i byer.

4)

Aktiviteter, hvor der opstår forudsigeligt ekstraarbejde, fx inden for

a)

landbrug, skovbrug og gartneri,

b)

turisterhverv,

c)

postvæsen.

5)

Følgende aktiviteter i jernbanetransportsektoren

a)

lejlighedsvise aktiviteter,

b)

aktiviteter, som udøves om bord på tog,

c)

aktiviteter, der er forbundet med jernbanernes faste transporttider, og som skal sikre en flydende og planmæssig jernbanetrafik.

6)

Aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i løbet af dagen, fx rengøringsarbejde.