Legislator Case Law & Legislation
W20090999325 DK

Rådighed, medlemmet søgt 8 stillinger på 1/2 år, a-kassen fandt medlemmet var til rådighed, mens Arbejdsdirektoratet ikke gjorde, er behandlet sammen med xxx om refusion

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 9993 Valid

Rådighed, medlemmet søgt 8 stillinger på 1/2 år, a-kassen fandt medlemmet var til rådighed, mens Arbejdsdirektoratet ikke gjorde, er behandlet sammen med xxx om refusion

KEN#LOKDOK23 2009 9993 Valid

Resumé

Medlemmet fik den 9. november 2006 brev fra a-kassen, hvoraf det fremgik, at medlemmet havde ret til dagpenge fra den 20. oktober 2006.

Medlemmet fik samtidig tilsendt pjecen ”Ledig”, hvori medlemmet blev vejledt omkring det at stå til rådighed og jobsøgning.

Medlemmet arbejdede deltid med 28,5 timer pr. uge i gennemsnit hos XXX.

Medlemmet var den 26. juni 2007 til samtale i a-kassen, hvor a-kassen fandt, at medlemmet var fuldt ud til rådighed.

Medlemmet havde i en 6 måneders periode søgt i alt 8 stillinger.

Som led i Arbejdsdirektoratets undersøgelse af a-kassens rådighedssamtale efter 6 måneders sammenlagt ledighed, fandt Arbejdsdirektoratet den 17. juni 2008, at den oplyste jobsøgning skabte tvivl om medlemmets rådighed.

A-kassen fastholdt tidligere afgørelse, da a-kassen fandt, at medlemmet havde søgt job, og at der derfor alene kunne være tale om at pålægge medlemmet en frist til jobsøgning.

A-kassen oplyste videre, at medlemmet havde været deltidsansat i perioden med et gennemsnit på 28,5 timer pr. uge, samt at medlemmet den 24. august 2007 var startet på fuldtidsarbejde.

A-kassen fandt derfor, at det ikke gav mening, at give medlemmet en frist.

A-kassen oplyste den 19. august 2007, at medlemmet var blevet vejledt den 9. november 2006 i forbindelse med tilsendelsen af godkendelsesbrev om dagpenge.

Den 7. januar 2009 oplyste medlemmet til a-kassen, at hun udover de 8 oplyste stillinger (opslåede) havde søgt et ukendt antal uopfordrede, som ikke indgik i antallet tidligere oplyst til a-kassen.

Arbejdsdirektoratet traf den 6. februar 2009 afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til ydelser fra a-kassen fra den 26. juni 2007, idet medlemmet ikke havde søgt stillinger nok.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke kunne anses for fyldestgørende vejledt af sin a-kasse om betingelserne for at stå til rådighed, herunder pligten til at være aktivt arbejdssøgende som forudsætning for ret til dagpenge.

Nævnet lagde vægt på, at medlemmet ikke blev tilstrækkeligt vejledt om rådighedsforpligtelsen, herunder forventningerne til omfanget af arbejdssøgningen, samt hvilke konsekvenser det havde, hvis hun ikke havde søgt et tilstrækkeligt antal stillinger, ikke søgt tilstrækkeligt bredt mm.

Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet stod til rådighed den 26. juni 2007.

Sagen skal ses i sammenhæng med refusionssagen xxx.

KEN#LOKDOK23 2009 9993 Valid

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 2. juli 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Medlemmet stod til rådighed for arbejdsmarkedet den 26. juni 2007.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 6. februar 2009.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Arbejdsdirektoratet traf den 6. februar 2009 afgørelse om, at medlemmet ikke havde ret til ydelser fra a-kassen fra den 26. juni 2007, samt at medlemmet kunne få ydelser igen, når hun havde haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer på normale løn- og ansættelsesvilkår inden for en periode på 10 uger.

Medlemmet skulle ikke tilbagebetale de ydelser, som hun havde modtaget fra a-kassen fra den 26. juni 2007.

Det fremgår af reglerne, at der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende.

Hvis et medlem ikke anses for at stå til rådighed, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Det fremgår endvidere af reglerne, at a-kassen ved ledighedens indtræden skal informere medlemmet om dennes rettigheder og pligter, herunder pligten til at stå til rådighed.

A-kassen skal desuden give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

På baggrund af oplysningerne i sagen finder ankenævnet ikke, at medlemmet kan anses for fyldestgørende vejledt af sin a-kasse om betingelserne for at stå til rådighed, herunder pligten til at være aktivt arbejdssøgende som forudsætning for ret til dagpenge.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at medlemmet ikke blev tilstrækkeligt vejledt om rådighedsforpligtelsen, herunder forventningerne til omfanget af arbejdssøgningen, samt hvilke konsekvenser det havde, hvis hun ikke havde søgt et tilstrækkeligt antal stillinger, ikke søgt tilstrækkeligt bredt mm.

Ankenævnet finder derfor ikke, at ovennævnte forløb udgør et tilstrækkeligt grundlag for at anse medlemmet for ikke at være til rådighed for arbejdsmarkedet den 26. juni 2007.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

B E M Æ R K N I N G E R T I L A-KASSENS K L A G E

A-kassen henviser i klagen til Rigsrevisionens rapport fra februar 2008 om a-kassernes rådighedsvurderinger og anfører, at ankenævnets praksis, ifølge rapporten, er, at jobsøgning på bare ét enkelt job ville udelukke en afgørelse om manglende rådighed, mens en lav jobsøgningsaktivitet ville medføre en frist til intensiveret jobsøgning.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at der er tale om, som det også fremgår af rapportens ordlyd, direktoratets udlægning af ankenævnets praksis.

Ankenævnet skal alene bemærke, at ankenævnet træffer afgørelse ud fra omstændighederne i de enkelte sager, og at der altid er tale om en konkret vurdering.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

X

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Medlemmet

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 62.

Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

Stk. 2.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.

Bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

§ 3.

Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 8.

Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område.

For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.

Stk. 2.

Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage.

Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og medlemmet får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med formidlingen.

§ 9.

Et medlem skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler.

Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal medlemmet kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler.

Stk. 2.

Et medlem skal i særlige situationer kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler.

Stk. 3.

Et medlem, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft.

Stk. 4.

Hvis et medlem bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid.

§ 10.

Et medlem skal søge arbejde, jf. §§ 8 og 9, og deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.

Stk. 3.

Medlemmet skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende faglige område.

Medlemmet skal endvidere søge helårsarbejde med fuld sædvanlig arbejdstid.

§ 11.

Stk. 2.

A-kassen kan ud fra en konkret rådighedsvurdering, jf. § 24, træffe afgørelse om, at medlemmet skal opfylde et arbejdskrav, jf. § 32, for igen at kunne få dagpenge.

§ 24.

A-kassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet.

§ 32.

Hvis et medlem efter § 17 og §§ 24-28 ikke anses for at stå til rådighed, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Stk. 2.

Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Generelle pligter

§ 1.

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 2.

Når et medlem bliver ledigt, skal a-kassen informere medlemmet om rådighedsforpligtelsen.

A-kassen skal herunder informere om, at et medlem for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet skal

Stk. 2.

A-kassen skal informere medlemmet om de særlige frister, der gælder efter stk. 1, nr. 2 og 7.

Stk. 3.

A-kassen skal også informere medlemmet om kontaktforløbet, jobformidling og arbejdsmarkedsrettede tilbud samt om mulighederne for selvvalgt uddannelse.

Stk. 4.

A-kassen skal informere medlemmet om, hvilke konsekvenser det har for retten til dagpenge ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

A-kassen skal herudover informere om selvforskyldt ledighed og de sanktioner, der knytter sig hertil.

Stk. 5.

Informationen skal gives skriftligt, fx ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2.

Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

KEN#LOKDOK23 2009 9993 Valid

-

medlemmet blev ledig i oktober 2006,

-

a-kassen den 9. november 2006 sendte brev samt vejledningspjecen ”Ledig” til medlemmet,

-

det hverken af brevet eller pjecen ”Ledig” fremgik hvilke forventninger, der var til medlemmets jobsøgning,

-

medlemmet den 26. juni 2007 var til rådighedssamtale i a-kassen,

-

det af referatet af rådighedssamtalen den 26. juni 2007 fremgår, at medlemmet havde søgt kontinuerligt samt både opslåede og uopfordrede stillinger, i alt 8 stillinger,

-

medlemmet i januar 2009 har oplyst, at hun har søgt flere uopfordrede stillinger end oplyst til rådighedssamtalen, og

-

a-kassen har oplyst, at medlemmet ikke, udover den skriftlige vejledning, som hun modtog med a-kassens brev af 9. november 2006, har modtaget personlig og individuel vejledning.

KEN#LOKDOK23 2009 9993 Valid

-

§§ 62 og 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

-

§§ 3, 9, 10, 11 og 24 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, og

-

§§ 1, 2 og 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

KEN#LOKDOK23 2009 9993 Valid

1)

er aktivt arbejdssøgende,

2)

kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

3)

kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

4)

giver arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

KEN#LOKDOK23 2009 9993 Valid

1)

som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2)

som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

3)

som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

4)

som forsørges på institution, eller

5)

som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

KEN#LOKDOK23 2009 9993 Valid

1)

de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2)

medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt

3)

tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

KEN#LOKDOK23 2009 9993 Valid

1)

tilmelde sig arbejdsformidlingen (AF),

2)

lægge sit CV ind i AF’s Job- og CV-bank; »Jobnet.dk«,

3)

opretholde kontakten til AF, a-kassen og andre aktører gennem hele ledighedsforløbet,

4)

være aktivt arbejdssøgende fra 1. ledighedsdag, herunder under deltagelse i tilbud,

5)

kunne formidles rimeligt arbejde med dags varsel fra 1. ledighedsdag,

6)

deltage i tilbud, der skal bidrage til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og

7)

indsende en frigørelsesattest til a-kassen, hvis medlemmet har eller får arbejde på nedsat tid med et opsigelsesvarsel og skal have supplerende dagpenge.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →