Refusion, AL § 86, stk. 4, skønsmæssig afgørelse, Ankenævnet ikke kompetent

Refusion, AL § 86, stk. 4, skønsmæssig afgørelse, Ankenævnet ikke kompetent

Resumé

A-kassen klagede over manglende ret til refusion,

Arbejdsdirektoratet havde truffet afgørelse herom, og fandt at a-kassen ikke havde ret til refusion, idet a-kassen ikke fandtes at have skønnet korrekt.

Ankenævnet traf den 2. juli 2009 afgørelse om, at medlemmet stod til rådighed den 26. juni 2007.

Ankenævnet ændrede hermed Arbejdsdirektoratets afgørelse.

På baggrund af ankenævnets afgørelse vedr. rådighed, fandt ankenævnet samtidig, at man ikke var kompetente til at behandle spørgsmålet vedr. refusion, idet ydelserne nu var udbetalt med rette, men a-kassen havde begået fejl i sagsbehandlingen.

Ankenævnet oversendte herefter a-kassens klage vedr. refusion til Beskæftigelsesministeriet.

Sagen skal ses i sammenhæng med xxxx om rådighed.

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 2. juli 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet har ikke kompetence til at behandlespørgsmålet om refusion.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet traf på møde den 2. juli 2009 afgørelse om, at medlemmet stod til rådighed for arbejdsmarkedet den 26. juni 2007.

Dagpengene udbetalt fra den 26. juni 2007 er derfor udbetalt med rette.

I sager om refusion, hvor dagpenge er udbetalt med rette, men a-kassen har begået fejl i sagsbehandlingen er det Beskæftigelsesministeriet, som er den rette klageinstans.

Dette skyldes, at spørgsmålet om refusion ikke direkte vedrører et medlems rettigheder og pligter.

Efter § 99 kan klager vedrørende refusion efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt. og stk. 5 dog alligevel indbringes for ankenævnet, men disse bestemmelser omfatter alene ydelser udbetalt med urette.

Ankenævnet har derfor videresendt a-kassens klage vedrørende refusionen til Beskæftigelsesministeriet.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

X

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Medlemmet

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008

Refusion

§ 79.

Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 2, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3.

Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.

Tilbagebetaling og sanktioner

§ 86.

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 14, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb.

Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7.

Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb.

Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet.

Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8.

Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen.

Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen.

Direktøren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11.

Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en kasse, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig.

Ved restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 12.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i samråd med skatteministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 11, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og om straf af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

Stk. 13.

For overtrædelser efter stk. 12 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 14.

Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 m, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette.

Stk. 3-13 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.

§ 99.

Klage over direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.

Stk. 2.

Klagen sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny.

Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til ankenævnet, og klageren underrettes samtidig herom.

Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Arbejdsdirektoratet i henhold til denne lov, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4.

Klagen sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der vurderer sagen på ny.

Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesministeriet, og klageren underrettes samtidig herom.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Ankenævnet og beskæftigelsesministeren kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og 3, når der er særlig grund hertil.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser

Ydelser udbetalt med rette

§ 2.

En a-kasse har ret til refusion fra staten for ydelser, der er udbetalt med rette, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Hvis en a-kasse har begået fejl i sagsbehandlingen og Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn som følge heraf træffer afgørelse om, at medlemmet har ret til en ydelse, falder a-kassens ret til refusion væk.

Refusionen falder væk for perioden indtil tidspunktet for direktoratets eller ankenævnets afgørelse.

Hvis direktoratets eller ankenævnets afgørelse skyldes a-kassens forkerte vejledning af medlemmet (real­ud­lig­nings­prin­cip­pet), har a-kassen dog ret til refusion for ydelser, der udbetales for perioder efter det tidspunkt, hvor fejlen bliver konstateret.

-

§§ 79, stk. 5, 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., samt stk. 5 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008 og § 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.