Legislator Case Law & Legislation
W20090999025 DK

Selvstændig bibeskæftigelse med eller uden ret til dagpenge

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 9990 Historic

Selvstændig bibeskæftigelse med eller uden ret til dagpenge

KEN#LOKDOK23 2009 9990 Historic

Resumé

Selvstændig bibeskæftigelse med eller uden ret til dagpenge.

Et medlem ansøgte om dagpenge fra midt i juli 2007, idet firmaet hvor han havde været ansat var gået konkurs.

Han oplyste i forbindelse med sin ansøgning om dagpenge, at han pr. 1. april samme år var momsregistreret og startet med at arbejde som selvstændig murer.

Arbejdet var og ville fortsat blive udført i weekenden og ca. ½ time om ugen.

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet drev selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med ret til dagpenge i en begrænset periode.

Arbejdsdirektoratet ændrede a-kassens afgørelse, idet de fandt at medlemmet drev selvstændig virksomhed uden ret til dagpenge.

Direktoratet begrundede afgørelsen med, at medlemmet ikke fandtes at kunne drive sin murervirksomhed udelukkende uden for normal arbejdstid.

Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt, at medlemmet måtte anses for at drive selvstændig virksomhed som murermester som bibeskæftigelse med ret til dagpenge, idet ankenævnet fandt det sandsynliggjort, at medlemmet fra 1. april 2007 til enhver tid har kunnet udføre sit arbejde som murer uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at medlemmet fra starttidspunktet havde planlagt, at han ville drive virksomheden som weekendarbejde og i meget begrænset omfang, at han i tre måneder drev virksomheden samtidig med, at han var i arbejde som lønmodtager, samt at det ikke var meningen, hverken fra starten eller senere, at han ville arbejde i et større omfang eller på andre tidspunkter.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på medlemmets forklaring om, at han kunne kontakte kunder uden for normal arbejdstid, og at han kunne købe materialer i byggemarkeder og flisecentre i weekenden.

Nævnet fandt således, at medlemmets arbejde i virksomheden i det beskrevne omfang ikke vil hindre ham i at påtage sig et arbejde på fuld tid som lønmodtager.

KEN#LOKDOK23 2009 9990 Historic

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 2. juli 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De anses for at drive selvstændig virksomhed som murermester som bibeskæftigelse med ret til dagpenge.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har ikke taget stilling til, om De har ret til dagpenge, mens De er selvbygger.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 30. juli 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Endvidere har Ankenævnet lagt Deres oplysninger til grund om, at

Direktoratet traf afgørelse om, at De måtte anses for at drive selvstændig virksomhed som murermester som bibeskæftigelse uden ret til dagpenge.

Ifølge lov om arbejdsløshedsforsikring § 57, stk. 1, 1. pkt. kan dagpenge kun udbetales til et medlem, der er ledig.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt, jfr. § 57, stk. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring.

I visse tilfælde kan der ske udbetaling af dagpenge til et medlem, der driver selvstændig virksomhed, som sin bibeskæftigelse.

I denne situation skal a-kassen ud fra medlemmets oplysninger godkende, dels at der er tale om selvstændig bibeskæftigelse, dels at medlemmet har ret til dagpenge.

Det er her en betingelse, at medlemmet over for a-kassen kan sandsynliggøre, at arbejdet i virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Dette fremgår af § 8, stk. 1-2, i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at det er sandsynliggjort, at De fra 1. april 2007 til enhver tid har kunnet udføre deres arbejde som murer uden for normal arbejdstid.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De, ifølge Deres forklaring, fra starttidspunktet havde planlagt, at De ville drive Deres virksomhed som weekendarbejde og i meget begrænset omfang, at De i tre måneder drev virksomheden samtidig med, at De var i arbejde som lønmodtager, samt at det ikke var meningen, hverken fra starten eller senere, at De ville arbejde i et større omfang eller på andre tidspunkter.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på Deres forklaring om, at De kunne kontakte kunder uden for normal arbejdstid, og at De kunne købe materialer i byggemarkeder og flisecentre i weekenden.

Nævnet finder således, at Deres arbejde i virksomheden i det beskrevne omfang ikke vil hindre Dem i at påtage Dem et arbejde på fuld tid som lønmodtager.

Nævnet har ikke taget stilling til spørgsmålet, om De har ret til dagpenge, mens De er selvbygger.

Nævnet skal gøre opmærksom på, at Deres a-kasse kan vejlede Dem om, hvilken betydning det vil få for Deres rettigheder, hvis der sker ændringer i driften af Deres virksomhed, herunder omfanget af Deres arbejde i virksomheden.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, samt brev af den 6. oktober 2008 fra A-kassen.

På ankenævnets vegne

[navn udeladt]

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

Arbejdsløshedskassen

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005.

§ 57.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b...

Stk. 2.

……

Stk. 3.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 4.

……

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.

§ 8.

Retten til dagpenge for et medlem, som driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, jf. § 6, er betinget af, at medlemmet kan sandsynliggøre, at bibeskæftigelsen til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Medlemmet skal bl.a. oplyse a-kassen om

Stk. 2.

Vurderingen efter stk. 1 skal ske på grundlag af alt arbejdet i virksomheden.

Det gælder dog ikke, hvis en del af arbejdet udføres af ansat arbejdskraft, ægtefælle eller medejere, og der er aftalt fast deling af arbejdet.

Stk. 3.

……

KEN#LOKDOK23 2009 9990 Historic

-

De den 19. juli 2007 søgte om dagpenge

-

De har været ansat som murer fra den 18. september 2006 til 29. juni 2007

-

De selv havde sagt op på grund af manglende lønudbetaling og feriepenge

-

dette skyldes virksomhedens konkurs

-

De var momsregistreret pr. 1. april 2007 som murermester

-

De begyndte at arbejde i egen virksomhed den 1. april 2007

-

De arbejdede og fremover ville arbejde ½ time om ugen i egen virksomhed

-

arbejdet ville blive udført i weekenden

-

De fra 1. juli 2007 var selvbygger

-

De ville opføre en garage i forbindelse med sit eget hus, og

-

byggeriet krævede byggetilladelse.

KEN#LOKDOK23 2009 9990 Historic

-

virksomheden kunne drives uden for normal arbejdstid og samtidig med et arbejde som lønmodtager

-

De kunne købe materialer i byggemarkeder og flisecentre i weekenden

-

De havde kontakt med kunder i weekenden og om aftenen.

-

De startede Deres virksomhed, medens De stadig var lønmodtager

-

De på dette tidspunkt ikke havde planer om at stoppe som lønmodtager, og

-

årsagen til at De ophørte som lønmodtager var, at virksomheden, hvor De var ansat, gik konkurs.

KEN#LOKDOK23 2009 9990 Historic

-

§ 57, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005.

-

§ 8, stk. 1 og 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.

KEN#LOKDOK23 2009 9990 Historic

1)

Arten og omfanget af virksomheden.

2)

Ansat arbejdskraft.

3)

Egen og eventuel ægtefælles eller medejers arbejdsindsats.

Herunder om der er aftale om fast deling af arbejdet mellem ægtefæller eller medejere.

4)

Virksomhedens omsætning og indtjening.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →