Legislator Case Law & Legislation
W20090998525 DK

Rådighed, deltagelse i uddannelse, musikkonservatorium, undervisning ophørt, mangler debutkoncerten, tilmeldt uddannelse frem til debutkoncerten, debutkoncerten er den afsluttende eksamen.

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 9985 Historic

Rådighed, deltagelse i uddannelse, musikkonservatorium, undervisning ophørt, mangler debutkoncerten, tilmeldt uddannelse frem til debutkoncerten, debutkoncerten er den afsluttende eksamen.

KEN#LOKDOK23 2009 9985 Historic

Resumé

Medlemmet er indskrevet på F Musikkonservatoriums 2-årige solistuddannelse.

Studerende på solistuddannelsen modtager undervisning i 2 år, og solistuddannelsen afsluttes med en offentlig debutkoncert.

Medlemmet forventer at afslutte undervisningen den 18. juni 2009.

Medlemmet forventer debutkoncerten afholdt i 2010.

F Musikkonservatorium har til sagen oplyst, at studerende på solistuddannelsen er tilmeldt Musikkonservatoriet helt frem til debutkoncerten.

F Musikkonservatorium har videre oplyst, at konservatoriet i forløbet fra undervisningens sluttidspunkt og frem til debutkoncerten er i løbende kontakt med de studerende for blandt andet at følge op på forberedelserne til debutkoncerten.

F Musikkonservatorium har videre oplyst, at der er forskel på, hvor meget den studerende har brug for at øve sig frem til debutkoncerten.

F Musikkonservatorium har endvidere oplyst, at en faglærer, en ekstern censor samt en eksamens/prøveleder kommer med en udtalelse efter debutkoncerten.

Klager har i klagen gjort gældende, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet fra han afslutter sin undervisning og frem til debutkoncerten.

Ankenævnet fandt, at medlemmet måtte anses for at deltage i uddannelse helt frem til afholdelsen af debutkoncerten.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet er tilmeldt F Musikkonservatorium helt frem til afholdelsen af debutkoncerten.

Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmet først med afholdelsen af debutkoncerten afslutter uddannelsen, idet debutkoncerten er den afsluttende eksamen.

Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmet måtte forventes at skulle øve sig frem til afholdelsen af debutkoncerten.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet efter undervisningens ophør og frem til debutkoncerten, uanset omfanget heraf, forventes at være i kontakt med uddannelsesinstitutionen for så vidt angår afholdelsen af koncerten.

Uanset, at medlemmet ikke længere måtte deltage i undervisning efter den 18. juni 2009, var det ankenævnets opfattelse, at medlemmet efter undervisningens ophør og frem til afholdelsen af debutkoncerten måtte anses for at have en fortsat tilknytning til uddannelsesinstitutionen samt en række forpligtelser i forhold til færdiggørelsen af uddannelsen.

Ankenævnet fandt på denne baggrund ikke, at medlemmet kunne anses for at være til rådighed for arbejdsmarkedet, før han havde afholdt sin debutkoncert.

Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse.

KEN#LOKDOK23 2009 9985 Historic

Ankenævnet har behandlet XX’s klage på vegne af YY på møde den 25. juni 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

YY anses for at deltage i uddannelse.

YY har ret til dagpenge, når han har afholdt sin debutkoncert, hvis de øvrige betingelser for at modtage dagpenge er opfyldt.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 8. april 2009.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Arbejdsdirektoratet har den 8. april 2009 truffet afgørelse om, at YY ikke kan få dagpenge, så længe han er tilmeldt solistuddannelsen på F Musikkonservatorium.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.

Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen, og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.

Et medlem kan også bevare dagpengeretten ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.

Ankenævnet finder, at YY må anses for at deltage i uddannelse helt frem til afholdelsen af debutkoncerten.

Ankenævnet har lagt vægt på, at YY er tilmeldt F Musikkonservatorium helt frem til afholdelsen af debutkoncerten.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at YY først med afholdelsen af debutkoncerten afslutter uddannelsen, idet debutkoncerten er den afsluttende eksamen.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at YY må forventes at skulle øve sig frem til afholdelsen af debutkoncerten.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at YY efter undervisningens ophør og frem til debutkoncerten, uanset omfanget heraf, forventes at være i kontakt med uddannelsesinstitutionen for så vidt angår afholdelsen af koncerten.

Uanset, at YY ikke længere måtte deltage i undervisning efter den 18. juni 2009, er det ankenævnets opfattelse, at YY efter undervisningens ophør og frem til afholdelsen af debutkoncerten må anses for at have en fortsat tilknytning til uddannelsesinstitutionen samt en række forpligtelser i forhold til færdiggørelsen af uddannelsen.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at YY kan anses for at være til rådighed for arbejdsmarkedet, før han har afholdt sin debutkoncert.

Ankenævnet finder heller ikke, at YY er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, idet uddannelsen er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte som heltidsuddannelse, og idet der hverken er tale om deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau, eller om undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.

YY har dermed først ret til dagpenge, når han har afholdt sin debutkoncert, hvis de øvrige betingelser for at modtage dagpenge er opfyldt.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

XX har i klagen henvist til afgørelsen i ARVID af den 31. oktober 2001.

Ankenævnet skal i den forbindelse bemærke, at der i ovennævnte sag var tale om et medlem, som havde afleveret sin afsluttende eksamensopgave, og at medlemmet således kun afventede bedømmelsen af opgaven.

Medlemmet havde således afsluttet uddannelsen ved afleveringen af opgaven, og medlemmet var ikke længere studieaktiv.

Selvom YY efter det oplyste ikke har mulighed for at deltage i yderligere undervisning efter den 18. juni 2009, så skal ankenævnet bemærke, at han stadig mangler den afsluttende eksamen, som er debutkoncerten.

YY afslutter først sin uddannelse med afholdelsen af debutkoncerten.

I modsætning til ovennævnte praksissag har YY stadig en række forpligtelser i forhold til færdiggørelsen af uddannelsen, som gør, at han anses for at deltage i uddannelse frem til afholdelsen af debutkoncerten.

Der henvises her til denne afgørelses begrundelse.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

XX kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

A-kassen

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008

§ 62 a.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.

Stk. 2.

Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.

Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.

Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3.

Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette staten i jobcenteret om deltagelse i undervisningen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed

Kapitel 7

Uddannelse

§ 19.

Et medlem, som deltager i uddannelse, kan ikke få dagpenge, jf. dog stk. 2 og § 20.

Stk. 2.

Et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan bevare retten til dagpenge ved deltagelse i

Stk. 3.

Et medlem kan ikke få dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

KEN#LOKDOK23 2009 9985 Historic

-

YY er tilmeldt solistuddannelsen på F Musikkonservatorium,

-

YY er tilmeldt F Musikkonservatorium frem til afholdelsen af debutkoncerten,

-

YY forventer at afslutte undervisningen den 18. juni 2009,

-

YY forventer at afholde sin debutkoncert i 2010,

-

debutkoncerten er den afsluttende eksamen, og at en faglærer, en ekstern censor samt en eksamens/prøveleder kommer med en udtalelse efter debutkoncerten, og

-

den 2-årige solistuddannelse er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte som heltidsuddannelse.

KEN#LOKDOK23 2009 9985 Historic

-

§ 62 a, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, og

-

§ 19, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed.

KEN#LOKDOK23 2009 9985 Historic

1)

Uddannelse under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke giver ret til støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.

2)

Enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau under 20 timer om ugen.

3)

Undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.

4)

Aftenskoleundervisning, hvortil der ydes støtte i henhold til folkeoplysningsloven.

Et medlem kan endvidere bevare retten til dagpenge under ligestillede kurser af op til 2 ugers varighed, der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse.

5)

Undervisning i op til 2 uger, hvis medlemmets faglige organisation, a-kasse, jobcenteret eller anden aktør arrangerer undervisningen med det formål at styrke medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

6)

Uddannelse under lov om åben uddannelse og lov om universiteter, hvis medlemmet har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

Dette gælder dog kun, indtil medlemmets ret og pligt til tilbud indtræder.

Undervisningen må ikke kunne være led i en ny uddannelse for medlemmet.

Undervisningens varighed må højst udgøre 6 timer om ugen eller svare til 1/3 studenterårsværk.

Ved undervisning på mere end 6 timer om ugen skal medlemmet dokumentere, at undervisningen pr. uge højst svarer til 1/3 studenterårsværk.

7)

Højskole- eller daghøjskoleforløb inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis medlemmet er under 25 år.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →