Legislator Case Law & Legislation
W20090998125 DK

Efterløn, fradrag for ferie, ferielovens § 34 b, udbetalt dagpenge i ferieåret

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 9981 Historic

Efterløn, fradrag for ferie, ferielovens § 34 b, udbetalt dagpenge i ferieåret

KEN#LOKDOK23 2009 9981 Historic

Resumé

Medlemmet havde været på dagpenge i 95 dage i ferieåret 2003/2004 inden overgangen til efterløn den 6. oktober

A-kassen havde foretaget fradrag i efterlønnen, da medlemmet fik udbetalt feriepengene.

Medlemmet bad senere om, at blive stillet som om han havde fået feriepengene udbetalt ved ferieårets slutning, dvs. uden fradrag i efterlønnen.

Nævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at medlemmet var vejledt om, at konsekvenserne for feriepengene, hvis medlemmet bad om at få feriepengene udbetalt ved ferieårets slutning

Medlemmet ville ikke have ret til udbetaling af feriepenge, da de 95 dage med dagpenge skulle modregnes i maksimalt 25 dage med feriepenge.

Nævnet fandt, at medlemmet havde ret til selv at vælge om han ville holde ferien mod fradrag i efterlønnen, og dermed få udbetalt feriepengene, eller om han ville have feriepengene udbetalt ved ferieårets slutning med modregning af dage med dagpenge udbetalt i ferieåret, men uden modregning i efterlønnen.

Medlemmet blev derfor henvist til at få vejledning fra a-kassen om valgenes betydning for medlemmet.

KEN#LOKDOK23 2009 9981 Historic

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 28. maj 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ikke modtaget tilstrækkelig vejledning.

De har ret til at holde ferie med optjente feriepenge mod fradrag i efterlønnen, eller at undlade at holde ferie og få feriepengene udbetalt uden fradrag i efterlønnen, men med fradrag for de arbejdsløshedsdagpenge, som De har fået udbetalt i ferieåret.

De bedes rette henvendelse til a-kassen med henblik på at modtage vejledning om hvilket af disse valg, De ønsker at foretage.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 31. oktober 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Arbejdsdirektoratet har den 31. oktober 2008 truffet afgørelse om, at der skal ske fradrag i Deres efterløn for ferie afholdt i perioden 29. marts 2003 – 11. april 2003.

Efter det oplyste har De modtaget dagpenge i 95 dage i ferieåret 2003/2004.

Ønsker De udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets slutning, skal de 95 dages dagpenge fratrækkes det antal dage med feriegodtgørelse, der skal udbetales ved ferieårets slutning.

Nævnet finder ikke, at De er vejledt tilstrækkeligt.

Nævnet har lagt vægt på, at det ikke af det indsendte materiale fremgår, at De er blevet vejledt om, at ved udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets slutning uden afholdelse af ferie, skal dage med arbejdsløshedsdagpenge fratrækkes antallet af dage med feriegodtgørelse.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

[Sign]

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet,

A-kassen

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

§ 74 h. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden skal have for efterlønnens størrelse.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn

§ 34 ....

Stk. 2.

Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes.

For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge.

Der afrundes til hele eller halve feriedage.

Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, skal ganges med 5/6.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

§ 1.

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004

§ 34 b.

Feriegodtgørelse for ferie, som er holdt, men hvor beløbet ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og hvor beløbet er mindre end 3.000 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog § 34 a.

Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at ferien er holdt i et ansættelsesforhold.

Stk. 2.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4.

Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt.

Stk. 3.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, og som ikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4.

Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9 ½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, som ikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40.

Stk. 4.

Har lønmodtageren fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, kan udbetaling efter stk. 2 og 3 kun ske efter direktøren for Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse.

Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til.

Hvis der herefter resterer et antal feriedage, meddeler direktøren for Arbejdsdirektoratet arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, for hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren.

Stk. 5.

Muligheden for udbetaling efter stk. 1-3 fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, om udbetaling efter disse regler.

Muligheden for udbetaling efter godkendelse, jf. stk. 4, fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder direktøren for Arbejdsdirektoratet om udbetaling efter disse regler.

KEN#LOKDOK23 2009 9981 Historic

-

De modtog dagpenge i 95 dage fra 26. maj 2003 til 5. oktober 2003,

-

De overgik til efterløn den 6. oktober 2003,

-

De holdt ferie fra 29. marts 2004 til og med 11. april 2004, i alt 10 dage,

-

ifølge ferieloven § 34 b, stk. 2 vil feriepenge, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, under visse betingelser kunne udbetales til lønmodtageren.

Ifølge § 34 b, stk. 4 kan feriepengene, hvis lønmodtageren har fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, kun udbetales efter godkendelse af direktøren for Arbejdsdirektoratet, og antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til, og

-

direktoratet i sit nyhedsbrev nr. 2/2006 om ferieloven har oplyst, at det er rigtigt, at modtagere af efterløn har 2 muligheder.

Medlemmet kan enten holde ferie med optjente feriepenge mod fradrag i efterlønnen, eller medlemmet kan undlade at holde ferie og få feriepengene udbetalt efter ferieårets udløb i henhold til ferielovens § 34 b uden fradrag.

KEN#LOKDOK23 2009 9981 Historic

-

§ 65 og § 74 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

-

§ 34, stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn,

-

§ 1, stk. 1 og § 5, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv. , og

-

§ 34 b i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →