EØS, medlemmet ønsker at være omfattet af begrebet Miethe person, bosat i Sverige, lønarbejde og selvstændig bibeskæftigelse i Danmark.

EØS, medlemmet ønsker at være omfattet af begrebet Miethe person, bosat i Sverige, lønarbejde og selvstændig bibeskæftigelse i Danmark.

Resumé

Medlemmet havde siden 1. december 1998 været medlem af a-kassen med anciennitet fra den 1. august 1993.

Medlemmet var i perioden den 13. februar 2006 til den 31. maj 2008 ansat hos et IT firma i København.

Medlemmet var ufaglært, men havde taget forskellige IT kurser.

Medlemmet havde siden efteråret 2007 været bosiddende i Sverige.

Medlemmet var flyttet til Sverige fra Vestsjælland, idet han var blevet skilt og da han var fra København, ville han gerne tilbage hertil.

Medlemmet havde en søn, som blev boende hos moderen.

Medlemmet havde alene familie og venner i Danmark, hvorfor han lejlighedsvis overnattede på flere lokationer.

Medlemmet havde aldrig arbejdet i andre lande end i Danmark.

Medlemmet havde bibeskæftigelse med selvstændig virksomhed beliggende i Danmark.

Der var tale om konsulentvirksomhed med blandt andet drift af IT netværk.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet ofte besøgte og overnattede hos familie og venner i Danmark, samt at medlemmet havde en søn, som boede i Danmark, og som han havde delt forældremyndighed over.

Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmet var født og opvokset i Danmark, og havde boet i Danmark i ca. 39 år.

Ankenævnet fandt på baggrund heraf, at medlemmet har mest personlig tilknytning til Danmark.

Med hensyn til den faglige tilknytning lagde ankenævnet vægt på, at medlemmet aldrig havde haft beskæftigelse i Sverige.

Ankenævnet fandt, at medlemmet havde en større faglig tilknytning til det danske arbejdsmarked end til det svenske arbejdsmarked.

Ankenævnet fandt således, at medlemmet samlet set havde opretholdt en sådan personlig og faglig tilknytning til Danmark, som var nødvendig for, at han kunne anses for at være en ”anden arbejdstager end grænsearbejder” i medfør af principperne i Miethe-dommen, og han havde således ret til at stille sig til rådighed for det danske arbejdsmarked, og modtage danske dagpenge, såfremt de øvrige betingelser herfor var opfyldte.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 28. maj 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De anses for at være omfattet af begrebet ”andre arbejdstagere end grænsearbejdere”.

De har derfor ret til at stille Dem til rådighed for det danske arbejdsmarked, samt ret til at få udbetalt danske dagpenge fra den 1. juni 2008, såfremt de øvrige betingelser er opfyldte.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 2. juli 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Ankenævnet har videre lagt til grund, at Arbejdsdirektoratet den 2. juli 2008 traf afgørelse om, at De ikke kunne anses for at være omfattet af begrebet ”anden arbejdstager end grænsearbejder”, og at De derfor ikke kunne stå til rådighed for det danske arbejdsmarked og modtage danske dagpenge, da De blev ledig den 1. juni 2008.

Det følger af reglerne (artikel 71 i Rådet forordning 1408/71), at et medlem som er ledig grænsearbejder skal stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet i det land, som medlemmet har valgt at bosætte sig i.

Ved Grænsearbejder i artikel 71's forstand forstås arbejdstagere, der er beskæftiget i ét EØS-land , men har bopæl i et andet EØS-land, hvortil personen som hovedregel vender tilbage mindst én gang om ugen.

Grænsearbejdere skal under beskæftigelsen være omfattet af lovgivningen - herunder være arbejdsløshedsforsikret - i beskæftigelseslandet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De arbejdede i Danmark og boede i Sverige, hvortil De vendte tilbage næsten dagligt.

De er derfor jf. ovenstående som udgangspunkt grænsearbejder.

Det fremgår samtidig af Miethe-dommen, EF domstolens dom af 27. februar 1986 sag 1/85, at hvis personen har opretholdt en personlig og faglig tilknytning af en sådan art, der gør at medlemmet har større mulighed for at opnå beskæftigelse i den tidligere beskæftigelsesstat end bopælslandet, skal medlemmet anses for at høre ind under kategorien andre arbejdstagere end grænsearbejdere.

Med hensyn til den personlige tilknytning har ankenævnet lagt vægt på, at De ofte besøger familie og venner som bor i Danmark, at De i den forbindelse overnatter i Danmark, samt at De har en søn, som bor i Danmark, og som De har delt forældremyndighed over.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De er født og opvokset i Danmark, og har boet i Danmark i ca. 39 år.

Ankenævnet finder, at De har mest personlig tilknytning til Danmark, idet der lægges vægt på den familiemæssige tilknytning og bopæl i Danmark i mange år, og at De alene har boet i Sverige siden efteråret 2007.

Med hensyn til den faglige tilknytning har ankenævnet lagt vægt på, at De aldrig har haft beskæftigelse i Sverige.

De har ikke en formel IT uddannelse, men er selvlært, og har taget enkelte IT kurser, og De finder på baggrund heraf at Deres muligheder for at få et job primært vil være i kraft af Deres tidligere beskæftigelser.

Deres selvstændige virksomhed (bibeskæftigelse) er beliggende i x på Sjælland.

De oplyser videre i mail af 21. juli 2008, at De har fået arbejde i Danmark.

Ankenævnet finder, at der ikke er noget der taler for, at De ved ledighedens indtræden havde større mulighed for at opnå beskæftigelse i Sverige end i Danmark.

Ankenævnet finder, at De, idet De alene har arbejdet i Danmark og i øvrigt driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i Danmark, har en større faglig tilknytning til det danske arbejdsmarked end til det svenske arbejdsmarked.

Det er videre ankenævnets vurdering, at De har større mulighed for at opnå beskæftigelse i Danmark, idet det alt andet lige må være større mulighed for opnå beskæftigelse gennem personlige bekendtskaber (tidligere beskæftigelser), hvilket i Deres tilfælde alle er danske.

Ankenævnet finder således, at De har større faglig tilknytning til Danmark, og at De derfor har større muligheder for at opnå beskæftigelse i Danmark.

Ankenævnet finder således, at De samlet set har opretholdt en sådan personlig og faglig tilknytning til Danmark, som er nødvendig for, at De kan anses for at være en ”anden arbejdstager end grænsearbejder” i medfør af principperne i Miethe-dommen.

De har således ret til at stille Dem til rådighed for det danske arbejdsmarked, og De kan modtage danske dagpenge fra den 1. juni 2008, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldte.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

Arbejdsløshedskasse

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007

§ 62.

Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet….

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed

§ 3.

Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 4.

Et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark.

Jf. dog forordning (EØF) nr. 1408/71, artikel 71 a, i, og 71 b, ii.

Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres medlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning

[…]

b) betyder udtrykket "grænsearbejder" enhver arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som udøver sin erhvervsmæssige virksomhed på en medlemsstats område, men er bosat på en anden medlemsstats område, hvortil han som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen; en grænsearbejder, som af det foretagende, til hvilket han normalt er knyttet, udsendes til den samme medlemsstats eller til en anden medlemsstats område, eller som præsterer en tjenesteydelse på samme medlemsstats eller på en anden medlemsstats område, anses dog fortsat som grænsearbejder i et tidsrum af højst fire måneder, selv om han i denne periode ikke hver dag eller mindst én gang om ugen kan vende tilbage til sit bopælssted

AFSNIT III

SÆRLIGE BESTEMMELSER OM DE ENKELTE ARTER AF YDELSER

KAPITEL 6

ARBEJDSLØSHED

Afdeling 3

Arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat

Artikel 71

a)i) grænsearbejdere, der er delvis eller periodisk arbejdsløse i den virksomhed, hvor de er beskæftiget, modtager ydelser efter lovgivningen i den kompetente stat, som om de var bosat på denne stats område; disse ydelser udbetales af den kompetente institution

ii) grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, modtager ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, som om de under deres seneste beskæftigelse havde været omfattet af denne lovgivning; disse ydelser udbetales af bopælsstedets institution for denne institutions regning

b)i) andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er delvis, periodisk eller helt arbejdsløse, og som fortsat står til rådighed for deres arbejdsgiver eller for arbejdsformidlingen på den kompetente stats område, modtager ydelser efter lovgivningen i denne stat, som om de var bosat på dens område; disse ydelser udbetales af de kompetente institution

ii) andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, og som stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen i den medlemsstat, på hvis område de er bosat, eller som vender tilbage til denne stats område, modtager ydelser efter denne stats lovgivning, som om de senest havde været beskæftiget dér; disse ydelser udbetales af bopælsstedets institution for denne institutions regning; hvis den pågældende arbejdstager allerede har fået tilkendt ydelser for den kompetente institutions regning i den medlemsstat, af hvis lovgivning han senest har været omfattet, skal han dog modtage ydelser i overensstemmelse med reglerne i artikel 69; udbetaling af ydelser efter lovgivningen i den stat, hvor den arbejdsløse er bosat, stilles i bero i det tidsrum, hvor han i medfør af artikel 69 kan gøre krav på ydelser efter den lovgivning, hvoraf han senest har været omfattet.

Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, som flytter inden for Fællesskabet

KAPITEL 6

YDELSER VED ARBEJDSLØSHED

Gennemførelse af forordningens artikel 71

Artikel 84

Arbejdsløse arbejdstagere, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat

Anvendelsen af bestemmelserne i forordningens artikel 71, stk. 1, litra b), nr. ii), er betinget af, at den arbejdsløse arbejdstager - foruden den i gennemførelsesforordningens artikel 80 omhandlede attest - for institutionen på sit bopælssted fremlægger attest fra institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning han senest har været omfattet, om, at han ikke har ret til ydelser efter forordningens artikel 69.

EF-Domstolens dom af den 12. juni 1986 i sag 1/85, Horst Miethe mod Bundesanstalt für Arbeit, Samlingen 1986, side 1837-1852 (Miethe-dommen)

Miethe var tysk statsborger, uddannet i Tyskland og havde udelukkende arbejdet og boet i Tyskland.

Miethe var fra november 1975 ansat som handelsagent for et tysk firma.

Under ansættelsen flyttede han i november 1976 fra Tyskland til Belgien.

Han vendte tilbage til Belgien hver dag.

Flytningen skyldtes alene, at hans børn, der gik på en belgisk kostskole, herefter dagligt kunne nå til kostskolen fra forældrenes bolig.

Miethe havde et kontor hos sin svigermor i Tyskland, hvor han også kunne overnatte.

Det benyttede han sig af regelmæssigt en til to gange om ugen - også efter at han var blevet arbejdsløs i slutningen af september 1979.

Miethe meldte sig ledig på arbejdsformidlingen i Tyskland og ansøgte der om arbejdsløshedsunderstøttelse, hvilket blev afslået af de tyske myndigheder.

Domstolen fastslog, at artikel 71, stk. 1, litra a), ii) i forordning (EØF) nr. 1408/71, skal fortolkes således, at en grænsearbejder, der er helt arbejdsløs, og som er omfattet af denne bestemmelse, kun har krav på ydelser fra bopælsstaten, selv om pågældende opfylder betingelserne for ret til ydelser i den tidligere beskæftigelsesstat.

En grænsearbejder, der er helt arbejdsløs, men som har opretholdt en personlig og faglig tilknytning til den tidligere beskæftigelsesstat af en sådan art, der gør, at pågældende må antages at have størst mulighed for på ny at få beskæftigelse dér, skal anses for omfattet af begrebet “andre arbejdstagere end grænsearbejdere” (atypisk grænsearbejder).

Ifølge dommen tilkommer det den nationale retsinstans at afgøre, om en grænsearbejder er en atypisk grænsearbejder.

Dommens vigtigste præmisser gengives nedenfor

Ifølge præmis 16 i Miethe-dommen er formålet med bestemmelserne i artikel 71 i forordning (EØF) nr. 1408/71 at sikre, ”at vandrende arbejdstagere kan opnå arbejdsløshedsydelser på sådanne betingelser, at de bedst muligt sættes i stand til at søge nyt arbejde.

Begrebet ydelser i denne forbindelse omfatter ikke alene pengeydelser, men også den bistand i forbindelse med faglig genindslusning, som arbejdsformidlingen yder de tilmeldte arbejdstagere.”

Præmis 17

”Det må herefter antages, at reglen i artikel 71, stk. 1, litra a, ii, hvorefter en grænsearbejder, der er omfattet af definitionen heraf i artikel 1, litra b, og som er helt arbejdsløs, kun har krav på ydelser fra bopælsstaten, hviler på en uudtalt formodning om, at en sådan arbejdstager i denne medlemsstat har størst mulighed for på ny at finde beskæftigelse.”

Præmis 18

”Formålet med artikel 71, stk. 1, litra a, ii, i forordning nr. 1408/71 kan imidlertid ikke opfyldes, når en arbejdstager, der er helt arbejdsløs, og som er omfattet af definitionen i forordningens artikel 1, litra b, undtagelsesvis i den medlemsstat, hvori han senest har været beskæftiget, har opretholdt en personlig og faglig tilknytning af en sådan art, at han i denne medlemsstat må antages at have størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse.

En sådan arbejdstager må under disse omstændigheder anses for omfattet af begrebet ”andre arbejdstagere end grænsearbejdere” i artikel 71 og er derfor omfattet af denne bestemmelses stk. 1, litra b.”

Præmis 19

”Når et sådant problem opstår, tilkommer det den nationale retsinstans at afgøre, om en arbejdstager, der er bosat i en anden medlemsstat end beskæftigelsesstaten alligevel fortsat i sidstnævnte medlemsstat må antages at have størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse, i hvilket tilfælde han således er omfattet af artikel 71, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1408/71.”

-

De er dansk statsborger,

-

De siden den 1. november 1998 har drevet selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse beliggende i x, Danmark,

-

De siden efteråret 2007 har boet i Sverige, men før det ellers kun har boet i Danmark (ca. 39 år),

-

De i perioden 13. februar 2006 til 31. maj 2008 var ansat hos xx i København,

-

De aldrig har arbejdet i Sverige,

-

Deres venner, familie og søn, som De har delt forældremyndighed over, alle bor i Danmark, og

-

De besøger og overnatter hos Deres venner og Deres familie.

-

Artikel 1, litra b samt artikel 71, stk. 1, litra a, ii) og litra b, i) og ii), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet,

-

Artikel 84, i Forordning (EØF) nr. 574/72 af den 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, som flytter inden for Fællesskabet (Gennemførelsesforordningen),

-

EF-Domstolens dom af den 12. juni 1986 i sag 1/85, Horst Miethe mod Bundesanstalt für Arbeit, samlingen 1986, side 1837-1852 (Miethe-dommen), særligt præmisserne 16-19,

-

§ 62, 1. punktum i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, og

-

§ 3, og § 4, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed.

1.

Arbejdsløse arbejdstagere, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, modtager ydelser efter følgende regler

2.

Så længe en arbejdsløs har ret til ydelser i medfør af stk. 1, litra a), nr. i) kan han ikke gøre krav på ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område han er bosat.

1.

I de i forordningens artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii) og b), nr. ii), første punktum, omhandlede tilfælde anses bopælsstedets institution for den kompetente institution, for så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne i gennemførelsesforordningens artikel 80.

3.

Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i forordningens artikel 71, stk. 2, afkræver bopælsstedets institution den kompetente institution alle oplysninger vedrørende den arbejdsløse arbejdstagers rettigheder over for den sidstnævnte institution.