Legislator Case Law & Legislation
W20090997225 DK

Fejlagtig vejledning

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 9972 Historic

Fejlagtig vejledning – rettigheder som dimittend – realudligning

KEN#LOKDOK23 2009 9972 Historic

Resumé

Medlemmet havde i perioden september 2004 til 31. august 2007 gennemført uddannelsen Kontor med Administration som speciale på YY Handelsskole.

Medlemmet var på revalidering under uddannelsesforløbet.

A-kassen havde i brev af 18. juli 2007 til medlemmet oplyst, at hun ved uddannelsens afslutning kunne vælge mellem at være dimittend eller fortsætte på almindelige betingelser.

Den 27. juli 2007 modtog a-kassen medlemmets valg om, at hun ønskede at fortsætte på almindelige betingelser.

Medlemmet meldte sig ledig den 18. oktober 2007, idet hun var blevet afskediget fra sit job som kontorassistent, hvor hun havde været ansat i perioden 1. september 2007 til 17. oktober 2007.

A-kassen traf den 1. april 2008 afgørelse om at medlemmet ikke var berettiget til udbetaling af dagpenge, da hun ikke opfyldte kravet om 52 ugers beskæftigelse (1924 timer) som lønmodtager inden for de sidste 3 år.

Medlemmet har oplyst, at da hun modtog a-kassens brev af 18. juli 2007 kontaktede hun a-kassen telefonisk og bad om at tale med den medarbejder, som havde underskrevet brevet.

Baggrunden for henvendelsen var, at hun ikke rigtig forstod, hvad hun skulle vælge.

Medlemmet har videre oplyst, at hun fik at vide, at pågældende medarbejder ikke var til stede.

Medlemmet talte herefter med en anden medarbejder.

Medlemmet har oplyst, at hun blev vejledt om at hun skulle vælge at krydse af ved »fortsætte med almindelige betingelser«, idet hun havde arbejde efter endt uddannelse.

A-kassen har ikke kunnet identificere den medarbejder, som medlemmet har talt med.

Der findes heller ikke et notat om samtalen.

Arbejdsdirektoratet fandt ikke, at medlemmet havde ret til dagpenge den 18. oktober 2007.

Arbejdsdirektoratet fandt samtidig, at det ikke var dokumenteret, at medlemmet havde modtaget en fejlagtig vejledning.

Medlemmet havde i forbindelse med klagen over direktoratets afgørelse fremsendt en udskrift af opkaldsliste fra TDC, som viste at hun den 25. juli 2007 kl. 11.06 var i kontakt med a-kassens nummer i 5,13 minutter.

Ankenævnet ændrede direktoratets afgørelse.

Ankenævnet fandt, at medlemmet var blevet fejlvejledt, da hun telefonisk talte med a-kassen den 25. juli 2007.

Ankenævnet fandt, at det havde formodningen for sig, at medlemmet overfor a-kassen den 25. juli 2007 oplyste, at hun var i tvivl om hvilken forsikringskategori hun skulle vælge.

Ankenævnet fandt således, at medlemmet skulle stilles, som om hun var behørigt vejledt om konsekvenserne, og som om hun som en følge heraf havde valgt at ændre status til dimittend.

KEN#LOKDOK23 2009 9972 Historic

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 28. maj 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at De blev fejlvejledt i forbindelse med Deres telefoniske henvendelse til a-kassen den 25. juli 2007, og at De skal stilles som om, at De blev vejledt korrekt.

Ankenævnet finder derfor, at De har forsikringsstatus som dimittend.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 24. april 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Det følger af reglerne, at personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har ret til optagelse som medlem, når kassen modtager en skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Medlemmer som er optaget i henhold til ovenstående opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Det følger videre af reglerne, at en a-kasse skal vejlede medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Endvidere skal a-kassen altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Det fremgår af opkaldslisten, at De den 25. juli 2007 havde telefonisk kontakt med a-kassen i 5,13 minutter.

Det findes således for godtgjort, at De inden a-kassen modtog Deres valg om forsikringsstatus var i telefonisk kontakt med a-kassen.

Ankenævnet finder, at det har formodningen for sig, at De overfor a-kassen den 25. juli 2007 oplyste, at De var i tvivl om hvilken forsikringskategori De skulle vælge.

Ankenævnet finder på ovennævnte baggrund ikke, at De skal bære risikoen for, at De valgte kategorien ”fortsætte med almindelige betingelser” i stedet for ”dimittend”.

De skal således stilles, som om De var behørigt vejledt om konsekvenserne, og som om De som en følge heraf havde valgt at ændre status til dimittend.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

………….

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

…….

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007

§ 41.

Ret til optagelse som medlem har personer,

…

…

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

…

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

…

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1469 af 21. december 2005 om optagelse som lønmodtager m.fl., selvstændig erhvervsdrivende og nyuddannet i en a-kasse

§ 2.

Personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders eller 3 halvårlige semestres varighed kan blive optaget, hvis a-kassen har modtaget en ansøgning om optagelse senest 2 uger efter, at uddannelsen er gennemført, jf. stk. 3.

...

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

§ 1.

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

…

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2.

Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

…

KEN#LOKDOK23 2009 9972 Historic

–

De i perioden september 2004 til 31. august 2007 gennemførte uddannelsen Kontor med Administration som speciale på YY Handelsskole, og at De var på revalidering under uddannelsesforløbet,

–

De var medlem af en a-kasse under hele uddannelsen, og at De pr. 1. juli 2006 blev overflyttet fra ZZ til ÆÆ,

–

a-kassen (ÆÆ) i brev af 18. juli 2007 oplyste Dem om, at De ved uddannelsens afslutning kunne vælge mellem at være dimittend eller fortsætte på almindelige betingelser,

–

De med a-kassens brev kort blev vejledt om hvilken betydning det havde for udbetaling af dagpenge om De valgte at være dimittend eller om De valgte at fortsætte på almindelige betingelser,

–

De i brev modtaget i a-kassen den 27. juli 2007 meddelte, at De ønskede at fortsætte på almindelige betingelser,

–

De meldte Dem ledig den 18. oktober 2007, idet De var blevet afskediget fra Deres job som kontorassistent ved …………..,

–

De har oplyst, at De efter at have modtaget a-kassens brev af 18. juli 2007 kontaktede a-kassen telefonisk og bad om at tale med den medarbejder, som havde underskrevet brevet.

Baggrunden for Deres henvendelse var, at De ikke rigtig forstod, hvad De skulle vælge,

–

De videre har oplyst, at De fik at vide, at pågældende medarbejder ikke var til stede, hvorfor De talte med en anden medarbejder i a-kassen, som vejledte Dem.

De fik at vide, at De skulle vælge at krydse af ved ”fortsætte med almindelige betingelser”, idet De havde arbejde efter endt uddannelse,

–

a-kassen ikke har kunnet identificere den medarbejder, som De havde talt med,

–

a-kassen har oplyst, at det ikke kan udelukkes, at De har modtaget en mangelfuld vejledning, og

–

De i forbindelse med klagen over direktoratets afgørelse har fremsendt en udskrift af opkaldsliste fra TDC, som viser, at De den 25. juli 2007 kl. 11.06 var i kontakt med a-kassens nummer i 5,13 minutter.

KEN#LOKDOK23 2009 9972 Historic

–

§ 41, stk. 1, nr. 3 b, § 65, stk. 1 og stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007,

–

§ 2, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1469 af 21. december 2005 om optagelse som lønmodtager m.fl., selvstændig erhvervsdrivende og nyuddannet i en a-kasse, og

–

§ 1, og § 5, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

KEN#LOKDOK23 2009 9972 Historic

3)

som enten

b)

har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning,

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →