Afgørelse af klage - identilfikationsmærkning på animalsk fødevare

Afgørelse af klage – identifikationsmærkning på animalsk fødevare

Resumé

Fødevareregionen Syd, Kontrolafdeling Odense, havde påbudt en engrosvirksomhed at identifikationsmærke et proteinpulver, der skulle eksporteres.

Virksomheden mente, at proteinpulveret var et sammensat produkt, på grund af tilsatte vegetabilske ingredienser, og at produktet derfor ikke var omfattet af hygiejneforordningen for animalske fødevarer (forordning 853/2004).

Virksomheden mente således, at der var tale om en fødevare med både vegetabilske produkter og forarbejdede animalske produkter.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager stadfæstede

fødevareregionens afgørelse, da de tilsatte ingredienser var tilsat for at give produktet særlige egenskaber.

Produktet var derfor fortsat et animalsk produkt.

Lett AdvokatfirmaAtt. Susie Stærk EkstrandRådhuspladsen 41550 København V

Den 23. januar 2009

Sagsnr.: 44/12166

Ref.: KFAL

Tlf.: 33951411

Stadfæstelse og supplering af afgørelse vedrørende NN A/S, Deres j.nr.

228986-LIJ

NN A/S klagede ved brev af 30. december 2007 over afgørelse af 14. december 2007 fra Fødevareregion Syd, Kontrolafdeling Odense, om påbud om at udarbejde egenkontrolprocedurer for identifikationsmærkning.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og stadfæster samt supplerer afgørelsen.

Dette betyder, at NN A/S skal følge fødevareregionens afgørelse og udarbejde egenkontrolprocedurer for identifikationsmærkning.

Procedurerne skal være udarbejdede senest 4 uger fra dette brevs dato.

Der henvises til det neden for anførte om, at en embedsdyrlæge ikke må underskrive et certifikat, hvis denne er vidende om, at oplysningerne i certifikatet ikke er korrekte.

De kan læse mere om afgørelsen og begrundelsen for afgørelsen nedenfor.

Sagens omstændigheder

Det fremgik bl.a. af tilsynsrapporten for tilsynet den 8. november 2007 hos NN A/S, at virksomheden håndterede et animalsk produkt XX, indeholdende 80 pct. af produktet YY (spiseligt protein pulver).

XX var ikke identifikationsmærket.

Der var russisksprogede etiketter på produktet.

Det fremgik endvidere, at NN A/S ikke kunne fremvise egenkontrolprocedurer for korrekt mærkning.

Fødevareregionen påbød ved afgørelse af 14. december 2007 NN A/S at udarbejde egenkontrolprocedurer for identifikationsmærkning.

Fristen herfor blev fastsat til 7. januar 2008.

Fødevareregionen henviste til § 52 i fødevareloven

og art. 3 og 5 i kontrolforordningen for animalske fødevarer

.

Fødevareregionen korrigerede sidstnævnte forordningshenvisning til hygiejneforordningen for animalske fødevarer

.

Fødevareregionen henviste endvidere til § 28 i autorisationsbekendtgørelsen

.

Fødevareregionen begrundede afgørelsen med, at den ved tilsyn i virksomheden den 8. november 2007 havde konstateret, at virksomheden ikke havde identifikationsmærket et animalsk produkt »XX«, som NN A/S fremstiller og pakker.

Regionen konstaterede, at egenkontrolprogrammet ikke indeholder egenkontrolprocedurer for identifikationsmærkning og, at det fremgår af § 28 i autorisationsbekendtgørelsen, at virksomhederne skal udarbejde og følge et egenkontrolprogram, der sikrer og dokumenterer, at fødevarerne og virksomheden overholder fødevarelovgivningen.

NN A/S klagede over afgørelsen ved brev af 30. december 2007.

NN A/S oplyste bl.a. i brevet, at »XX« består af 80 pct. forarbejdet kødvare og 20 pct. af vegetabilsk oprindelse

ÆÆ, ØØ, ÅÅ og AA.

NN A/S mente derfor, at XX ikke er omfattet af forordning 853/2004, idet det er en fødevare, der indeholder både vegetabilsk produkter og forarbejdede animalske produkter.

Fødevareregionen fik forevist recepten under tilsynet.

NN A/S anførte endvidere, at de ikke markedsfører råvarer eller færdigvarer, men alene er lønproducent.

Mærkning af færdigproducerede varer bestemmes derfor af kunden.

Det fremgår af bilag D, der er vedlagt klagen, at etiketten udskrives af »kontoret« og følger ordren, som afleveres til produktionschefen, hvor produktet skal produceres.

NN A/S fastholder derfor, at mærkningen af færdigproducerede varer bestemmes af kunden.

NN A/S oplyste, at bilag D blev fremvist efter, at fødevareregionen havde forlangt at se egenkontrolprocedurer for identifikationsmærkning, og at dette forlangende derfor var blevet opfyldt.

NN A/S oplyste endvidere, at tilsynet den 8. november 2007 var begrundet, i at et vareparti blev afvist ved eksportkontrol i Odense på grund af mærkningsfejl.

Der er imidlertid tidligere eksporteret ca. 700 ton af samme produkt med samme mærkning via fødevareregionen i Vejle.

Eksportøren var derfor i god tro og havde ikke mulighed for at forudse afvisningen.

Fødevareregionen sendte klagesagen til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager ved e-mail af 12. februar 2008.

Det fremgik bl.a. af følgebrevet til fremsendelsen, at fødevareregionen havde genvurderet sagen på baggrund af klagen, men ikke havde fundet anledning til at ændre afgørelsen.

Fødevareregionen oplyste, at man fortsat var af den opfattelse, at XX er et animalsk produkt og, at ÆÆ, ØØ, ÅÅ og AA er tilsætningsstoffer, der ikke medfører, at produktet bliver sammensat animalsk og vegetabilsk produkt.

Fødevareregionen sammenlignede situationen med kødprodukter, der betragtes som rent animalske produkter, selvom der er tilsat tilsætningsstoffer.

Fødevareregionen mente endvidere, at det er produktionsvirksomheden, der har ansvaret for identifikationsmærkningen.

Fødevareregionen korrigerede endelig henvisningen til kontrolforordningen, idet den korrekte henvisning skulle være til hygiejneforordningen for animalske fødevarer.

NN A/S drøftede sagen med FødevareIndustrien og skrev bl.a. således til FødevareIndustrien (udateret e-mail)

»…indbyrdes uenighed mellem 2 kontrolgrupper i Region syd (Vejle og Odense) om nogle blandingsprodukter, der eksporteres til Rusland.

Eksportøren har for længst aftalt med Vejle kontrolafdeling om mærkning og papirgang mm.

da vi overtog blandingen i efteråret 2007, og eksporten overgik til kontrol i Odense, besluttede den lokale kontrolafdeling, at de anvendte mærkninger var forkerte

…

Produktet er en pulverblanding, der kun delvist er forarbejdet kødprodukt og ca. en femtedel er pulvere af vegetabilsk herkomst«.

FødevareIndustrien sendte ved e-mail af 27. marts 2008 følgende bemærkninger

»Produktet produceres af NN for en anden virksomhed, hvorfor NN ikke har ansvaret for markedsføringen af det færdige produkt.

Virksomheden, der har ansvaret for produktet, har hidtil kunnet gøre dette uden sundhedsmærkning ifølge aftale med kontrolafdelingen i Vejle.

Dette er sket som følge af forordning 853/2004, artikel 1, stk. 2, hvor produktet hidtil har været vurderet som et sammensat produkt.«

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager tillagde ved brev af 11. april 2008 klagen opsættende virkning.

De sendte ved brev af 16. april 2008 yderligere bemærkninger til klagen.

De anførte bl.a., at XX er sammensat af animalske og vegetabilske ingredienser.

De anførte videre, at vegetabilske ingredienser ikke opfylder betingelserne for at kunne defineres som tilsætningsstoffer efter § 2 i tilsætningsstofbekendtgørelsen

.

De konkluderede, at der er tale om et sammensat produkt og, at der ikke er hjemmel til at påbyde, at produktet skal identifikationsmærkes, og at der derved heller ikke er hjemmel til at fremsætte påbud om ændring af egenkontrolproceduren.

De anførte endvidere, at XX fremstilles i lønproduktion af NN, at NN derfor ikke markedsfører produktet, men alene fremstiller produktet på anvisning af ejeren af produktet.

NN kan allerede af denne grund ikke pålægges at identifikationsmærke produktet.

De anfører endelig, at produktet ikke afsættes i EU, men alene i tredjeland, hvorfor virksomheden ikke kan pålægges at identifikationsmærke produktet.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager indhentede ved e-mail af 12. november 2008 yderligere oplysninger og bemærkninger.

De fremsendte i forlængelse heraf brev af 28. november 2008 med bilag I.

De oplyste, at XX er sammensat af følgende ingredienser og har følgende funktioner

De oplyste, at der ikke sker forarbejdning af ingredienserne, men alene sigtning, formaling og blanding samt prøveudtagning, pakning og mærkning efter kundeinstruks.

ØØ og ÆÆ har et E-nummer, men anvendes ikke som tilsætningsstoffer i produktet.

Med hensyn til tidligere eksporter har De oplyst, at det ovale identifikationsmærke ikke tidligere har været anvendt på partier, der er eksporteret via kontrolafdelingen i Vejle.

Det fremgår af det vedhæftede bilag I, at blandingen indtil efteråret 2007 blev fremstillet af et firma i Tyskland.

Der henvises til et certifikat af 21. september 2007.

De anfører, at det fremgår af certifikatet, at embedsdyrlægen har skrevet i pkt. 4.8., at varerne er sundhedsmærkede.

De anfører videre, at partiet, der skulle afsendes 7. november 2007, blev stoppet, uanset at mærkning og eksportpapirer var udført som tidligere.

Fødevareregionen sendte ved e-mail af 4. december 2008 brevet af 28. november 2008 til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager og oplyste bl.a., at kontrolafdelingen i Vejle den 7. november 2007 havde forbudt omsætning af XX og begrundet dette med manglende identifikationsmærkning.

Fødevareregionen sendte ved e-mail af 9. december 2008 kopi af det certifikat nr. 1203514 på XX, som gav anledning til kontrolbesøg hos NN med efterfølgende udstedelse af påbud.

Ved brev af 9. december 2008 sendte Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager følgende akter til Dem med henblik på partshøring

De besvarede partshøringen ved e-mail af 16. januar 2009.

De anførte bl.a., at regionen ikke har vurderet formålet med tilsætningen af de vegetabilske ingredienser og blot lægger til grund, at der er tale om tilsætningsstoffer.

De fastholder, at der ikke er tale om tilsætningsstoffer, men om ingredienser.

De anførte endvidere, at dette ikke er afgørende, men at det afgørende er, at der er tale om et forarbejdet animalsk produkt.

De risici, der er i forbindelse med de videre håndtering af produktet, kan kontrolleres ved hjælp af almindelige hygiejneregler.

De medsendte Kommissionens seneste udkast til revision af Vejledning til hygiejnereglerne, der efter Deres vurdering tydeliggør formålet med de særlige hygiejneregler for animalske produkter og kravet til identifikationsmærket.

De medsendte endelig tre eksportcertifikater daterede mellem 12. februar og 29. juni 2007 vedrørende DD ApS og anførte, at der er foretaget en omfattende eksport via Vejle-afdelingen.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers bemærkninger

Identifikationsmærkning

Eksport til tredjelande af fødevarer reguleres bl.a. af art. 12 i fødevareforordningen

.

Det fremgår heraf, at fødevarer, der eksporteres med henblik på markedsføring i et tredjeland, skal overholde importlandets krav, hvis importlandet har fastsat sådanne krav.

Krav til animalske fødevarer, der markedsføres i Rusland, er fastsat i aftale mellem EU og Rusland, jf. eksportbekendtgørelsens § 15, jf. § 4, stk. 1

.

Aftalen er bl.a. udmøntet i modeller til de certifikater, der skal ledsage de enkelte eksporter.

I dette tilfælde certifikat LA 23,0 – 1749, Rusland (EU) 09-2006 (Færdige fødevarer).

Af certifikatmodellens pkt. 4.8. fremgår, at produkter, der eksporteres under ledsagelse af dette certifikat, skal være sundhedsmærkede (engelsk tekst: »official identification marks«).

Sundheds/identifikationsmærkning er ikke nærmere defineret i certifikatet, og nærmere krav til mærkningen udfyldes derfor af gældende regler i EU-lovgivningen.

Da fødevareregionens afgørelse af 14. december 2007 er udstedt på baggrund af ansøgning om eksport af produktet XX under ledsagelse af certifikat udarbejdet ud fra ovennævnte certifikatmodel, skal produkterne i partiet mærkes i overensstemmelse med gældende regler i EU-lovgivningen om sundheds/identifikationsmærkning.

Sundhedsmærket skal kun anbringes på fersk kød og er derfor ikke relevant for XX, jf. kontrolforordningen for animalske fødevarer, art. 5.

Animalske fødevarer skal ifølge art. 5, stk. 1, litra b, i hygiejneforordningen for animalske fødevarer forsynes med et identifikationsmærke før markedsføring, i overensstemmelse med afsnit I i bilag II.

Identifikationsmærket skal bl.a. udformes og anbringes i overensstemmelse med art. 5, jf. bilag II, Afsnit I, i hygiejneforordningen for animalske fødevarer.

Mærket skal bl.a. være ovalt, angive DK samt virksomhedens autorisationsnummer, jf. bilag II, Afsnit I, Pkt.

B.

Ifølge art. 5 skal den virksomhed, der håndterer og markedsfører et animalsk produkt, forsyne produktet med identifikationsmærkning.

Markedsføring er defineret i art. 3, nr. 8, i fødevareforordningen som

»besiddelse af fødevarer eller foder med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distribution og selve den overførsel, der sker på andre måder«.

Håndtering omfatter en hvilken som helst gerning med en fødevare, hvad enten det drejer sig om at flytte en fødevare eller forarbejde en råvare til en forarbejdet fødevare

.

Det fremgår bl.a. af bilag II Afsnit I, Pkt.

A.1., sammenholdt med art. 5, at mærket skal anbringes, inden produktet forlader den virksomhed, der håndterer produktet.

Dette betyder, at NN A/S håndterer og markedsfører XX og derfor skal anbringe identifikationsmærket på produkterne, før de forlader virksomheden.

Sammensatte fødevarer ctr. forarbejdede produkter

Med hensyn til definitionen af markedsføring af såkaldte sammensatte fødevarer inden for EU bemærkes følgende

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer gælder for animalske fødevarer.

Det fremgår af art. 1, stk. 2, i forordningen, at forordningen ikke gælder for fødevarer, der både indeholder vegetabilske produkter og forarbejdede animalske produkter.

»Forarbejdede produkter« er defineret i art. 2, stk. 1, litra o, i hygiejneforordningen

»…»forarbejdede produkter«

Fødevarer, der fremkommer ved forarbejdning af uforarbejdede produkter.

Disse produkter kan indeholde stoffer, der er nødvendige for fremstillingen eller for at give produkterne særlige egenskaber.«.

Definitionen skal også anvendes under hygiejneforordningen for animalske fødevarer, jf. forordningens art. 2, nr. 2.

Dette betyder, at fødevarer, der er omfattet af definitionen »forarbejdede produkter« i hygiejneforordningen også er »forarbejdede produkter« under hygiejneforordningen for animalske fødevarer.

Europa-Kommissionen har i bilag II i vejledning af 21. december 2005

som eksempler på fødevarer, der er forarbejdede animalske produkter med »stoffer, der er nødvendige for at give produkterne særlige egenskaber«, nævnt pølser med hvidløg, yoghurt med frugt og ost med urter.

Det er Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers opfattelse, at de oplyste fire ingredienser er tilsat for at give XX særlige egenskaber, jf. 2. punktum i definitionen oven for af »Forarbejdede produkter« og, at XX derfor fortsat er et forarbejdet animalsk produkt efter iblandingen af ingredienserne.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager mener således, at produktet ikke er en fødevare, der både indeholder vegetabilske produkter og forarbejdede animalske produkter.

Der henvises herved til det oplyste om, at ingredienserne er tilsat for at give viskositet, stabilisere m.v.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager mener derfor, at XX er et animalsk produkt, der er omfattet af hygiejneforordningen for animalske fødevarer.

Sekretariatet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at vurdere, om XX vil kunne eksporteres uden ledsagende certifikat.

Det bemærkes herved, at en embedsdyrlæge ikke må underskrive et certifikat, hvis denne er vidende om, at oplysningerne i certifikatet ikke er korrekte, jf. certifikatbekendtgørelsens

§§ 2-3 samt art. 30, stk. 2, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Med hensyn til det oplyste om formålet med at tilsætte yderligere ingredienser til proteinpulveret, finder sekretariatet, at formål som at sikre stabilitet og viskositet er teknologiske formål, og at de oplyste ingredienser derfor er tilsætningsstoffer, jf. § 2 i tilsætningsstofbekendtgørelsen.

Det er imidlertid ikke afgørende for vurderingen af, om XX skal identifikationsmærkes, jf. det oven for nævnte eksempel med yoghurt tilsat frugt.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har ikke vurderet, om tilsætningsstofreglerne i øvrigt er overholdt.

Tidligere eksporter

Med hensyn til det anførte om, at partier med tilsvarende mærkning tidligere er eksporteret via Kontrolafdeling Vejle har Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager ikke fundet grundlag for at antage, at kontrolafdelingen har været vidende om, at det oplyste i certifikatet om, at produkterne er sundheds/identitetsmærkede, ikke var korrekt.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har herved lagt vægt på følgende

Konklusion

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager er på denne baggrund enig med fødevareregionen i, at NN A/S skal udarbejde egenkontrolprocedurer for identifikationsmærkning, jf. § 28 i autorisationsbekendtgørelsen.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers afgørelse

På ovennævnte baggrund stadfæster samt supplerer Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager fødevareregionens afgørelse.

Dette betyder, at NN A/S skal følge fødevareregionens afgørelse og udarbejde egenkontrolprocedurer for identifikationsmærkning.

Procedurerne skal være udarbejdede senest 4 uger fra dette brevs dato.

Der henvises til det oven for anførte om, at en embedsdyrlæge ikke må underskrive et certifikat, hvis denne er vidende om, at oplysningerne i certifikatet ikke er korrekte.

Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Fødevareregion Syd, Kontrolafdeling Odense, modtager kopi af denne afgørelse.

Venlig hilsen

Kirsten Falkum

Fuldmægtig, cand.jur.

1)

Lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer med senere ændringer

2)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum, med senere ændringer

3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer med senere ændringer

4)

Bekendtgørelse nr. 771 af 6. juli 2006 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol (autorisationsbekendtgørelsen) med senere ændringer

5)

Bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 2005 om tilsætningsstoffer til fødevarer med senere ændringer

–

Forarbejdet produkt ZZ (spiseligt protein pulver fremstillet af svinekød) hhv. ca. 75 eller 80 pct.

–

ÆÆ, vegetabilsk (binder og stabiliserer proteinet i det færdige kødprodukt) ca. 11 pct.

–

AA (sikrer gelering som langsom proces) ca. 2 pct.

–

ÅÅ (sikrer gelering) ca. 7 pct.

–

ØØ, vegetabilsk (giver viskositet) ca. 6 eller 0 pct.

–

Fremsendelsesbrev af 12. februar 2008 fra fødevareregionen.

–

Fremsendelsesbrev af 3. december 2008 fra fødevareregionen (fremsendelsesbrevet var vedhæftet til e-mail af 4. december 2008, der yderligere indeholdt brev af 28. november 2008 fra Dem).

–

E-mail af 9. december 2008 fra fødevareregionen med udfyldt eksportcertifikat vedr.

XX.

6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed med senere ændringer

7)

Bekendtgørelse nr. 1282 af 6. november 2007 om eksport af fødevarer til tredjelande med senere ændringer

8)

Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne, kapitel 3

9)

Europa-Kommissionens vejledning af 21. december 2005 i gennemførelsen af visse bestemmelser i forordning (EF) Nr. 853/2004 om fødevarehygiejne for animalske fødevarer (findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside)

10)

Bekendtgørelse nr.121 af 12. februar 2007 om udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter

–

Kontrolafdelingen i Vejle forbød den 7. november 2007 omsætning af XX og begrundet dette med manglende identifikationsmærkning.

–

Eksportøren forelægger det udfyldte certifikat som en ansøgning om tilladelse til at eksporterer et konkret parti.

Eksportøren skal sikre, at de oplysninger, der er anført i certifikatet er korrekte. jf. § 4, stk. 2, i eksportbekendtgørelsen.

Det er således ikke kontrolafdelingen, men eksportøren, der – via certifikatmodellens standardtekst – oplyser om mærkningen.