Legislator Case Law & Legislation
W20090987725 DK

Optjening af feriepenge, efterløn, ikke afholdt ferie, feriekort ikke attesteret

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 9877 Historic

Optjening af feriepenge, efterløn, ikke afholdt ferie, feriekort ikke attesteret

KEN#LOKDOK23 2009 9877 Historic

Resumé

Lønmodtageren anmodede i brev modtaget den 13. november 2008 Arbejdsdirektoratet om at få udbetalt de feriepenge, som stod på hans feriebevis for optjeningsåret 2006, svarende til 25 feriedage.

Lønmodtageren var på ferietidspunktet efterlønsmodtager, men blev folkepensionist den 12. september 2007.

Han havde både som efterlønsmodtager og folkepensionist haft arbejde som freelancetolk ved siden af.

Han havde på sine efterlønskort oplyst, at han holdt ferie i perioden 26. maj 2007 til 30. juli 2007, hvor han havde været udrejst af EØS-området.

A-kassen havde ikke attesteret feriekortet.

Lønmodtageren havde modtaget efterløn/folkepension i hele ferieåret uden fradrag for ferie

Direktoratet fandt, at lønmodtageren ikke kunne få udbetalt feriegodtgørelse fra optjeningsåret 2006, da han ikke havde holdt ferie inden ferieårets udløb.

Ankenævnet fandt, at lønmodtageren kunne få udbetalt feriegodtgørelse fra optjeningsåret 2006.

Ankenævnet havde lagt vægt på, at lønmodtageren inden 3 år efter ferieårets udløb havde anmodet om udbetaling af feriegodtgørelse.

Endvidere havde ankenævnet lagt vægt på, at han havde fremsendt dokumentation for, at han havde afholdt ferie i ferieåret 1. maj 2007 til 30. april 2008.

KEN#LOKDOK23 2009 9877 Historic

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan få udbetalt feriegodtgørelse fra optjeningsåret 2006.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 22. januar 2009.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Arbejdsdirektoratet traf den 22. januar 2009 afgørelse om, at De ikke kunne få udbetalt feriegodtgørelse for 25 dage fra optjeningsåret 2006.

Det følger af § 36, stk. 2 i lov om ferie, at feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som ikke udbetales efter §§ 34 a eller 34 b, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog §§ 19 og 40.

Efter § 41, stk. 2 fastsætter Direktøren for Arbejdsdirektoratet regler om udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er omfattet af §§ 36 og 38.

Muligheden for udbetaling fortabes, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb, jf. dog § 34 b, stk. 5, retter henvendelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Endvidere følger det af § 34 i bekendtgørelse om ferie, at en lønmodtager, som har holdt ferie uden at hæve de dertil hørende feriepenge, har ret til at få dem udbetalt i indtil 3 år efter udløbet af det ferieår, hvor lønmodtageren har holdt ferien.

Lønmodtageren skal sende en anmodning herom til Arbejdsdirektoratet.

Ankenævnet finder, at De kan få udbetalt feriegodtgørelse fra optjeningsåret 2006.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De inden 3 år efter ferieårets udløb har anmodet om udbetaling af feriegodtgørelse.

Endvidere har ankenævnet lagt vægt på, at De har fremsendt dokumentation for, at De har afholdt ferie i ferieåret 1. maj 2007 til 30. april 2008.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

Regler

Ferielov, lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004

§ 35.

Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis det ikke rejses over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter ferieårets udløb.

Stk. 2.

Hvis arbejdsgiveren ikke efterkommer kravet, forældes det, medmindre lønmodtageren senest den 30. november efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, ved fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved at rette henvendelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet.

§ 36.

Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er forældet efter § 35, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 2.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som ikke udbetales efter §§ 34 a eller 34 b, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog §§ 19 og 40.

Stk. 3.

Inden for områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, jf. § 31, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet tillade, at den andel af uhævede eller ikke udbetalte beløb, der efter stk. 2 skal tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedet anvendes til andet ferieformål.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler for og føre tilsyn med anvendelsen af sådanne midler.

§ 41.

…..

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er omfattet af §§ 36 og 38.

Muligheden for udbetaling fortabes, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb, jf. dog § 34 b, stk. 5, retter henvendelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie

Anden udbetaling efter ferieårets udløb

§ 34.

En lønmodtager, som har holdt ferie uden at hæve de dertil hørende feriepenge, har ret til at få dem udbetalt i indtil 3 år efter udløbet af det ferieår, hvor lønmodtageren har holdt ferien.

Lønmodtageren skal sende en anmodning herom til Arbejdsdirektoratet.

Stk. 2.

Lønmodtageren kan kun få udbetalt feriepenge efter stk. 1, hvis feriepengene ikke er forældet efter lovens § 35.

Stk. 3.

Arbejdsdirektoratet kan i helt særlige tilfælde tillade, at en lønmodtager kan få udbetalt uhævede feriepenge, som er forældet efter lovens § 35.

KEN#LOKDOK23 2009 9877 Historic

–

De har uhævet ferigodtgørelse fra optjeningsåret 2006 svarende 25 feriedage,

–

De i brev modtaget den 13. november 2008 søgte Arbejdsdirektoratet om at få beløbet udbetalt,

–

a-kassen den 22. december 2008 oplyste, at De på Deres efterlønskort havde oplyst, at De havde været udrejst af EØS-området i perioden 26. maj 2007 til 30. juli 2007, men a-kassen havde ikke attesteret feriekort for Dem for denne periode,

–

a-kassen den 19. januar 2009 oplyste, at De ikke havde meldt ferie fra a-kassen i forbindelse med udrejse.

De havde modtaget fuld efterløn hele ferieåret, så ferien var ikke holdt fra a-kassen, og

–

De den 23. februar 2009 har fremsendt en skrivelse fra XXX, hvoraf det fremgår, at De ikke har haft XX opgaver for kommunen i perioden 28. maj 2007 til 31. juli 2007.

De fremsendte endvidere kopi af flybillet.

KEN#LOKDOK23 2009 9877 Historic

–

§§ 35, 36 og 41, stk. 2 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, og

–

§ 34 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →