Medlem opfyldte ikke anciennitetskravene til at få efterløn med fuldtidssats

Medlem opfyldte ikke anciennitetskravene til at få efterløn med fuldtidssats – a-kassen havde ikke tilsidesat sin vejledningspligt i forbindelse dels med lovændring dels med medlemmets skift til deltidsforsikring

Resumé

Medlemmet er født den 9. november 1948 og fyldte 60 år den 9. november 2008.

Hun var deltidsforsikret frem til den 11. september 2001, hvor hun overgår til at være fuldtidsforsikret.

Hun kan ikke opfylde kravet om at have været fuldtidsforsikret i mindst 10 år inden for de sidste 15 år eller særreglen for medlemmer født før 1. juli 1949 om at have været fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn.

Disse regler blev vedtaget den 27. april 1999 og trådte i kraft 1. juli 1999.

Medlemmet skiftede den 11. marts 1994 fra fuld- til deltidsforsikring på grund af overgang til deltidsansættelse.

Nævnet fandt, at lovgivningen ikke pålagde a-kassen at vejlede om lovændringen ligesom a-kassen ved skiftet til deltidsforsikring ikke havde haft pligt til at vejlede om konsekvenserne for efterløn.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 30. april 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ikke ret til efterløn som fuldtidsforsikret på Deres 60-års-dag.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 25. august 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Direktoratet traf den 25. august 2008 afgørelse om, at De ikke har ret til efterløn som fuldtidsforsikret på Deres 60-års-dag.

Efter reglerne har et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ret til efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet.

Et medlem, der er født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i mindst 10 år inden for de sidste 15 år, hvis vedkommende har været fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn.

Medlemmet skal dog mindst have været fuldtidsforsikret i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn.

De kan ikke opfylde nogen af disse regler, fordi De ikke har været fuldtidsforsikret i mindst 10 år umiddelbart før overgang til efterløn og fordi De ikke har været fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn.

Der er efter arbejdsløshedsforsikringsloven ingen hjemmel til at dispensere fra de nævnte regler.

A – K A S S E N S V E J L E D N I N G

Kravet om at et medlem skal have været fuldtidsforsikret i mindst 10 år inden for de sidste 15 år eller særreglen for medlemmer født før 1. juli 1949 om at have været fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn, indførtes i arbejdsløshedsforsikringsloven ved lov nr. 276 af 12. maj 1999 og trådte i kraft 1. juli 1999.

Loven blev vedtaget den 27. april 1999.

A-kassen har ikke haft pligt til konkret at informere medlemmerne om disse ændringer.

De var på dette tidspunkt 50 år gammel og a-kassen ville derfor først når De nærmede Dem Deres 60-års-dag have en forpligtelse til at vejlede Dem om efterløn/efterlønsbevis.

Spørgsmålet er herefter, om a-kassen ved Deres skift fra fuld- til deltidsforsikring den 11. marts 1994 på grund af Deres overgang til deltidsansættelse burde have haft øje for de mulige konsekvenser for Deres senere efterløn.

Selv om der efter den dagældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (§ 75 e i lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994) ligesom i dag sondredes mellem efterløn efter fuldtidsforsikring og efter deltidsforsikring, findes a-kassen ikke så lang tid før efterløn for Dem ville blive aktuelt at have haft pligt til at give vejledning om betydningen af deltidsforsikring i relation til Deres overgang til efterløn.

Der har heller ikke været en anledning for a-kassen til at vejlede på et senere tidspunkt end forud for Deres skift til fuldtidsforsikring i 2001.

Nævnet kan på baggrund af ovenstående ikke give Dem medhold i, at a-kassen har tilsidesat sin vejledningspligt.

Nævnet har noteret, at De i Deres klage har oplyst, at De ved personlig henvendelse i a-kassen i X klagede over a-kassens afgørelse af 16. august 2004.

Nævnet har endvidere noteret, at Direktoratet i sin afgørelse har lagt vægt på, at De ikke klagede over denne afgørelse samt at direktoratet ikke har taget stilling til oplysningen i Deres klage om at De klagede over a-kassens afgørelse af 16. august 2004.

Nævnet bemærker hertil, at denne nye oplysning ikke findes at kunne ændre på Deres stilling i relation til Deres efterløns størrelse, da klagen over a-kassens afgørelse af 16. august 2004 efter nævnets opfattelse ikke vil kunne tages til følge.

Der henvises i den forbindelse til de ovenfor angivne begrundelser.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

F F

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet,

Y Arbejdsløshedskasse

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

………

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

……………….

Efterløn

§ 75 a.

Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer, der forlader arbejdslivet før det 67. år, hvad enten tilbagetrædelsen sker fra beskæftigelse, overgangsydelse eller ledighed.

……………

§ 75 d.

Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt efter § 51, stk. 5.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

………….

§ 75 e.

Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5.

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008

§ 74 l.

Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og § 75.

Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

Medlemmer, der er født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn.

Stk. 3.

Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og § 75.

Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 70, jf. dog stk. 5.

…

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn

§ 19.

Beregning af efterløn og fastsættelsen af efterlønssats efter reglerne for fuldtids- eller deltidsforsikrede medlemmer sker efter lovens § 74 l samt reglerne for opgørelse af beregningsgrundlag for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende.

Beregning af efterløn for et kombinationsforsikret medlem sker efter reglerne om beregning af dagpengesats i bekendtgørelse om kombinationsforsikring.

………..

Bekendtgørelse nr. 869 af 12. november 1993 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt

§ 1.

En arbejdsløshedskasse har pligt til aktivt at informere sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kap. 7 - 16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Arbejdsløshedskassen skal herudover ved personlig kontakt vejlede det enkelte medlem, når medlemmet har behov herfor.

Stk. 2.

Informationsforpligtelsen kan, hvor intet andet er bestemt, opfyldes ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.

…………………….

Bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Generel vejledningspligt

§ 1.

En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

…………

Efterlønsbevis

§ 5.

A-kassen skal vejlede et medlem i god tid forud for det 60. år om,

…………………

–

De er født den 9. november 1948,

–

De fyldte 60 år den 9. november 2008,

–

De den 11. marts 1994 skiftede til at være deltidsforsikret og

–

De den 11. september 2001 overgik til at være fuldtidsforsikret.

–

§ 65 og § 75 e i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 11. januar 1994,

–

§ 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008,

–

§ 19 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn,

–

§ 1 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 869 af 12. november 1993 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt og

–

§ 1 og § 5 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

1)

hvordan medlemmet får udstedt et efterlønsbevis,

2)

hvad beviset garanterer, og

3)

om de rettigheder, der er forbundet med beviset.