Legislator Case Law & Legislation
W20090985925 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0882

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 9859 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0882

KEN#LOKDOK23 2009 9859 Valid

Resumé

Klager – en person – klagede over artiklen ”AK81 rekrutterer på stadion” i B.T. og på bt.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler.

Nævnet bemærker imidlertid, at det påklagede link ikke længere er tilgængeligt.

I artiklen ”AK81 REKRUTTERER PÅ STADION” beskrives det generelt, hvordan det formodes, at AK81 har hvervet medlemmer fra voldelige fangrupperinger, herunder White Pride.

Billedet til artiklen er fra en fodboldkamp i 2007.

Der foreligger ikke oplysninger om, at der var nedlagt forbud mod fotograferingen under kampen.

Pressenævnet finder det beklageligt, at billedet kan give læseren en forventning om, at artiklen handler om de afbildede personer.

Det fremgår imidlertid af artiklen sammenholdt med teksten i persongalleriet, at klager er afbildet, idet han formodes at have en tilknytning til White Pride og ikke på grund af et eventuelt medlemskab af AK81.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det alene er [A], der er omtalt i artiklen, og at det alene er teksten indsat ved denne person, der nævner en tilknytning til AK81.

Da billedet ikke i sig selv er krænkende, udtaler nævnet ikke kritik af avisen for at bringe fotografiet fra en offentlig tilgængelig fodboldkamp.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Endvidere følger det, at en domfældt person bør forskånes for at få fremdraget ham en tidligere overgået straffedom.

Pressenævnet finder, at de omtalte grupperinger og personkredsen omkring disse har offentlig interesse, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af avisen for at omtale disse.

Efter det oplyste lægges det til grund, at [K] 17. marts 2009 blev dømt for i forening med tre andre personer at have planlagt og gennemført hærværk, hvor der bl.a. blev malet White Pride-symboler.

På baggrund af dommen og det af B.T. fremlagte billedmateriale finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere avisen for at sætte klager i forbindelse med White Pride uden at efterprøve oplysningen yderligere.

Pressenævnet finder, at anholdelsen, der på tidspunktet for omtalen i avisen havde ført til domfældelse, havde en begrænset offentlig interesse, men da forholdet kan være med til at påvise personer med forbindelse til de omtalte grupperingers aktiviteter, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for at omtale dommen i den forbindelse med klagers navn.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der er offentlighed i retsplejen, og at der var forløbet forholdsvis kort tid fra dommen til omtalen i avisen.

KEN#LOKDOK23 2009 9859 Valid

Advokat Trine Nytrup har på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over en artikel i B.T. og en identisk artikel på bt.dk den 21. juli 2009, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 2009-6-0883, [B] mod B.T. og bt.dk.

1 Sagsfremstilling

B.T. bragte den 21. juli 2009 en artikel under overskriften ” AK81 REKRUTTERER PÅ STADION ” og underoverskriften ” Folk fra det ultranationale miljø i Århus knytter bånd på tværs af grupperinger.

HAs kampgruppe, AK81, henter nye tropper fra den racistiske AGF-fangruppe White Pride.

” Artiklen omtalte generelt, hvordan avisens kilder anførte, at AK81 i de seneste år havde rekrutteret medlemmer fra voldelige fan­grup­per.

I den forbindelse var White Pride anført som eksempel.

[A] var nævnt ved navn i artiklen, og kilder vurderede, at han havde forbindelser til både White Pride og AK81.

Klager var ikke nævnt i artiklen.

Til artiklen var indsat et billede af tilskuere på en

udendørstribune.

Af billedteksten fremgik følgende

”AGF mødte Lyngby i oktober 2007.

Traditionen tro blev fansene fra White Pride mødt af folk fra den militante nazi-organisation Blood & Honour, der altid hilser på, når White Pride er i Lyngby.”

På billedet var fem ud af tolv personer markeret og oplistet i et persongalleri, hvoraf følgende bl.a. fremgik

”[K]

White Pride.

Bl.a. anholdt for at have overmalet et område i det indre Århus med nazistisk graffiti.

Har kontakter til flere grupper i det ekstremt højreorienterede miljø i Århus.

Var bl.a. officiel vagtmand, da Vederfølner holdt sommerfest i 2008”,

”[B]

Ledende person i White Pride.

Er bl.a. dømt for hærværk mod Enhedslistens lokaler i Århus.

Har modtaget flere fængselsdomme for vold, hærværk og besiddelse af narko”,

og

”[A]

21-årig med kontakter i flere grupper.

Bl.a.

AK81 og White Pride.

Har netop fået en ny fængselsstraf på 15 måneder.

Er straffet for vold, trusler og våbenbesiddelse.”

bt.dk bragte samme dag et billede af [K] (billedet var et udsnit af billedet fra fodboldtribunen) og gengav tekstboksen ” [K] ” under overskriften ”AK81 rekrutterer på stadion ”.

bt.dk havde den 17. marts 2009 bragt en artikel under overskriften ” Fire dømt for nazistisk hærværk ” og underoverskriften ” Hård straf for politisk begrundet hærværk i Århus, hvor fire yngre mænd blev dømt for at male hagekors m.v. forud for antiracistisk demonstration.

” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”Fire mænd i alderen 19 til 26 år og med tilknytning til White Pride blev i retten i Århus i dag dømt fængselsstraffe for i fællesskab at have udført nazistisk graffiti-hærværk i det indre Århus i oktober 2008.

…

De fire mænd blev fundet skyldige i at have planlagt graffiti på gader og husmure forud for en antiracistisk demonstration den 10. oktober.

Der blev bl.a. malet hagekors og White Pride-symboler og ”Kommunistfri by”.

Retten fandt det ikke bevist, at de fire havde lavet al den graffiti, som var omfattet af anklageskriftet, men domsmandsretten fandt det bevist, at hærværket var planlagt og gennemført i forening.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

Advokat Trine Nytrup har anført, at klager ikke vil afvise, at han er en del af det højreorienterede miljø, herunder den politiske forening Vederfølner.

Overskriften ”AK81 rekrutterer på stadion” sammenholdt med billedet, hvorpå [K] er markeret, giver indtryk af, at klager har et tilhørsforhold til AK81 og fanfraktionen White Pride.

Oplysningen er krænkende i sig selv og en krænkelse af klagers privatliv.

[K] har afvist at have et tilhørsforhold til AK81 og White Pride.

Klager har herudover anmodet om, at det offentliggjorte billede slettes.

Advokaten har endvidere anført, at det strider mod god presseskik, at nævne anholdelsen og anholdelsesgrundlaget fra retssagen.

Klager blev dømt for en lille del af det der var rejst tiltale for.

I forbindelse med avisens omtale af retssagen den 17. marts 2009 blev klagers navn ikke nævnt.

2.2 B.T. og bt.dk’s synspunkter

B.T. og bt.dk har afvist at have påstået, at [K] er rekrutteret til AK81.

[K] er imidlertid tilknyttet det højreorienterede miljø omkring White Pride.

Som dokumentation herfor har avisen fremlagt tre billeder, hvoraf klager på det ene billede ses iført en T-shirt med tallene ”4-6-4” til et fodboldstævne i 2008, hvor White Pride stillede med et hold.

Tallene henviser efter B.T.s opfattelse til bogstaverne ”D-F-D” i alfabetet og betyder ”Danmark for Danskerne”.

Billedet er White Prides slogan.

På det andet billede står klager ved side af et kendt medlem af White Pride, [B].

Det tredje billede er fra Vederfølners sommersolhvervs-fest i 2008, hvor klager bærer en Vederfølnerjakke.

Vederfølner er en højreorienteret bevægelse, der har optaget en række White Pride medlemmer.

Klager er dømt for politiskmotiveret vold og er tilknyttet bevægelsen Vederfølner.

Det bragte foto af klager er ikke krænkende, ligesom offentliggørelsen ligger indenfor avisens redaktionelle frihed.

Avisen har endelig anført, at linket til artiklen på bt.dk ikke længere findes.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jytte Scharling, Jan Kristensen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler.

Nævnet bemærker imidlertid, at det påklagede link ikke længere er tilgængeligt.

I artiklen ”AK81 REKRUTTERER PÅ STADION” beskrives det generelt, hvordan det formodes, at AK81 har hvervet medlemmer fra voldelige fangrupperinger, herunder White Pride.

Billedet til artiklen er fra en fodboldkamp i 2007.

Der foreligger ikke oplysninger om, at der var nedlagt forbud mod fotograferingen under kampen.

Pressenævnet finder det beklageligt, at billedet kan give læseren en forventning om, at artiklen handler om de afbildede personer.

Det fremgår imidlertid af artiklen sammenholdt med teksten i persongalleriet, at klager er afbildet, idet han formodes at have en tilknytning til White Pride og ikke på grund af et eventuelt medlemskab af AK81.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det alene er [A], der er omtalt i artiklen, og at det alene er teksten indsat ved denne person, der nævner en tilknytning til AK81.

Da billedet ikke i sig selv er krænkende, udtaler nævnet ikke kritik af avisen for at bringe fotografiet fra en offentlig tilgængelig fodboldkamp.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Endvidere følger det, at en domfældt person bør forskånes for at få fremdraget ham en tidligere overgået straffedom.

Pressenævnet finder, at de omtalte grupperinger og personkredsen omkring disse har offentlig interesse, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af avisen for at omtale disse.

Efter det oplyste lægges det til grund, at [K] 17. marts 2009 blev dømt for i forening med tre andre personer at have planlagt og gennemført hærværk, hvor der bl.a. blev malet White Pride-symboler.

På baggrund af dommen og det af B.T. fremlagte billedmateriale finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere avisen for at sætte klager i forbindelse med White Pride uden at efterprøve oplysningen yderligere.

Pressenævnet finder, at anholdelsen, der på tidspunktet for omtalen i avisen havde ført til domfældelse, havde en begrænset offentlig interesse, men da forholdet kan være med til at påvise personer med forbindelse til de omtalte grupperingers aktiviteter, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for at omtale dommen i den forbindelse med klagers navn.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der er offentlighed i retsplejen, og at der var forløbet forholdsvis kort tid fra dommen til omtalen i avisen.

Afgjort den 6. november 2009

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →