Forseelser, tilbagebetaling, svig, manglende oplysning om arbejde, frigørelsesattest

Forseelser, tilbagebetaling, svig, manglende oplysning om arbejde, frigørelsesattest

Resumé

Medlemmet modtog den 14. december 2007 vejledningsmateriale fra a-kassen i form af ”Generel information i forbindelse med ledighed” og ”Pjece om jobsøgning”.

Han var også til CV og vejledningssamtale i a-kassen den 4. januar 2008.

Den 6. marts 2008 tiltrådte Medlemmet arbejde som DJ/ansvarshavende.

Han var timelønnet.

Vagtplanen blev tilrettelagt én måned af gangen.

Der forventedes min. 2 vagter pr. måned.

Den 13. marts 2008 var han til 3 måneders samtale i a-kassen.

I perioderne 26. marts til 27. marts 2008 og 1. og 2. april 2008 arbejdede han for et transportfirma.

På dagpengekortene for perioden 3. marts til 20. april 2008 oplyste medlemmet om arbejdet ved transportfirmaet, men han oplyste ikke og arbejdet som DJ.

Medlemmet havde ifølge oplysninger fra arbejdsgiveren arbejde 7 timer i uge 10, 4 timer i uge 14, 4 timer i uge 15 og 6,5 timer i uge 16.

Han havde også 2 timer i uge 18, men på dette tidspunkt er der stoppet for dagpengeudbetalingen.

Medlemmet har anført, at årsagen til, at han ikke havde oplyst om sine arbejdstimer som DJ var, at der var tale om få timer, at der tale om en fritidsinteresse, samt at indkomsten var b-indkomst.

Medlemmet anførte endvidere, at der var tale om et meget lille beløb, samt at han selv oplyste om arbejdet som DJ ved rådighedssamtale i a-kassen.

Ankenævnet fandt, at medlemmet med urette har modtaget dagpenge i perioden 6. marts til 20. april 2008.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet i ugerne 10 og 14-16 ikke havde oplyst om sit arbejde som DJ.

Det fremgår af ansættelsesaftalen, at han havde opsigelsesvarsel over for arbejdsgiveren.

Der skulle således have foreligget en frigørelsesattest for, at han havde ret til at modtage supplerende dagpenge.

Ankenævnet fandt herefter, at medlemmet skulle tilbagebetale dagpenge, der er udbetalt fra han blev ansat som DJ den 6. marts 2008 til og med uge 16 i 2008.

Ankenævnet fandt endvidere, at der var tale om svig.

Ankenævnet havde lagt vægt på, at han ved indsendelsen af dagpengekortene på tro og love bl.a. skrev under på, at han havde læst vejledningen til dagpengekortene, hvoraf det bl.a. fremgår, at alt arbejde skal påføres, herunder ulønnet arbejde – uanset hvornår det er udført.

Det fremgår også, at man skal huske altid, at udfylde lørdage og søndage.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet på de dage, hvor han arbejdede som DJ havde undladt at skrive timer vedrørende dette arbejde på dagpengekortene.

Endelig havde ankenævnet lagt vægt på, at medlemmet måtte vide, at han ikke kunne modtage både løn og dagpenge for samme periode.

Det var nævnets opfattelse, at der for hele tilbagebetalingsbeløbet er tale om svig, fordi han i den omhandlede periode har undladt at oplyse om sine arbejdstimer på dagpengekortene.

Det var nævnets vurdering at fejludbetalingerne udspringer af det samme forhold nemlig hans manglende oplysninger om de faktiske omstændigheder.

Denne undladelse medførte den samlede fejludbetaling.

Ankenævnet fandt imidlertid, at a-kassen burde have vejledt medlemmet om frigørelsesattest, da a-kassen modtog oplysning om hans arbejde som DJ.

Ankenævnet fandt herefter, at a-kassen ikke fra dette tidspunkt har opfyldt sin vejledningsforpligtelse over for ham.

Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet skulle stilles som om, han havde indleveret frigørelsesattest den 19. maj 2008, således at karantænen ville kunne afvikles fra dette tidspunkt.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at De har modtaget dagpenge med urette i perioden fra 6. marts 2008 til 20. april 2008, hvor a-kassen stoppede for udbetalingen af dagpenge.

De med urette modtagne dagpenge skal tilbagebetales af Dem.

Ankenævnet finder, at De har handlet svigagtigt over for a-kassen.

Ankenævnet finder, at De skal stilles som om De havde indsendt frigørelsesattest den 19. maj 2008, således at karantænen vil kunne afvikles fra dette tidspunkt.

Ankenævnet ændrer således delvist Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 18. november 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Tilbagebetaling

Efter reglerne medfører arbejde fradrag i dagpengene.

Fradraget sker med det faktiske antal timer, De har arbejdet.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Ankenævnet finder, at De med urette har modtaget dagpenge i perioden 6. marts til 20. april 2008.

A-kassen stoppede udbetalingen af dagpenge med udgangen af uge 16 i 2008 (20. april 2008).

Ankenævnet har lagt vægt på, at De i ugerne 10 og 14-16 ikke har oplyst om Deres arbejde for XXX.

Det fremgår af ansættelsesaftalen, at De havde opsigelsesvarsel over for Deres arbejdsgiver.

Når et medlem, der arbejder på nedsat tid og arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der kun udbetales supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

Der skulle således have foreligget en frigørelsesattest for, at De havde ret til at modtage supplerende dagpenge.

Ankenævnet finder herefter, at De skal tilbagebetale dagpenge, der er udbetalt fra De blev ansat som DJ den 6. marts 2008 til og med uge 16 i 2008.

Sanktion

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for a-kassen kan der pålægges en effektiv karantæne på højst 962 timer.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Ankenævnet finder, at der er tale om svig.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De ved indsendelsen af dagpengekortene på tro og love bl.a. skrev under på, at De havde læst vejledningen til dagpengekortene.

Det fremgår bl.a. af vejledningen, at alt arbejde skal påføres, herunder ulønnet arbejde – uanset hvornår det er udført.

Det fremgår også, at man skal huske altid, at udfylde lørdage og søndage.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at De på de dage, hvor De arbejdede som DJ for XXX har undladt at skrive timer vedrørende dette arbejde på dagpengekortene.

Endelig har ankenævnet lagt vægt på, at De måtte vide, at De ikke kunne modtage både løn og dagpenge for samme periode.

Det er nævnets opfattelse, at der for hele tilbagebetalingsbeløbet er tale om svig, fordi De i den omhandlede periode har undladt at oplyse om Deres arbejdstimer på dagpengekortene.

Det er nævnets vurdering at fejludbetalingerne udspringer af det samme forhold nemlig Deres manglende oplysninger om de faktiske omstændigheder.

Denne undladelse medførte den samlede fejludbetaling.

Ankenævnet skal gøre opmærksom på, at et medlem slettes for svig, hvis medlemmet tidligere er blevet pålagt en sanktion for svig og på ny gør sig skyldig i svig.

Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra den første afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det senere forhold.

Frigørelsesattest

Det følger af reglerne, at når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem arbejder på nedsat tid, skal den straks vejlede medlemmet om betingelserne for at få supplerende dagpenge, herunder om fristen for at indsende dokumentation for, at arbejde kan overtages med dags varsel.

Ankenævnet finder, at a-kassen burde have vejledt Dem om frigørelsesattest, da a-kassen modtog oplysning om Deres arbejde som DJ.

Ankenævnet finder herefter, at a-kassen ikke fra dette tidspunkt har opfyldt sin vejledningsforpligtelse over for Dem.

Ankenævnet har ud fra sagens omstændigheder vurderet, at De må antages hurtigst muligt at ville have fremsendt en frigørelsesattest, såfremt De havde modtaget denne vejledning.

Ankenævnet finder derfor, at De skal stilles som om, De havde indleveret frigørelsesattest den 19. maj 2008, således at karantænen vil kunne afvikles fra dette tidspunkt.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E

De har i Deres klage anført, at De fra a-kassen har fået oplyst, at ankenævnet tidligere har truffet afgørelse om, at manglende frigørelsesattest alene er et uagtsomt forhold.

Hertil skal ankenævnet bemærke, at nævnet tidligere har haft den praksis, at manglende frigørelsesattest alene er et uagtsomt forhold i tilfælde som dette, men at denne praksis i de senere år er blevet skærpet, idet det er nævnets vurdering, at fejludbetalingerne som følge af manglende frigørelsesattest udspringer af det samme forhold, nemlig den manglende oplysning om arbejdet.

Denne undladelse af at oplyse om arbejdet medfører den samlede fejludbetaling.

Ved at undlade at oplyse om Deres arbejdstimer fratog De a-kassen muligheden for at vurdere Deres ret til ydelser.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

XX

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007

§ 57.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b.

Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af § 84, stk. 10.

……..

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

…..

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Tilbagebetaling og sanktioner

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.

Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5.

Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet.

Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

…….

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer.

Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen.

Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4.

Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1.

Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5.

Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

§ 1.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge

Stk. 2.

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Stk. 3.

Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 4.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen.

Tidsmæssig begrænsning i retten til supplerende dagpenge

§ 5.

Når et fuldtidsforsikret medlem, der har arbejde med et opsigelsesvarsel, har fået supplerende dagpenge i alt 52 uger inden for de sidste 70 uger, falder retten til supplerende dagpenge bort.

Det gælder, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Tidsbegrænsningen gælder også medlemmer, der arbejder i turnus eller efter vagtplan.

For disse medlemmer tæller alle uger med i perioden på 52 uger.

Stk. 2.

Når et deltidsforsikret medlem har fået supplerende dagpenge i alt 52 uger inden for de sidste 70 uger, falder retten til supplerende dagpenge bort.

Det gælder, indtil medlemmet inden for 12 måneder har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Det gælder også medlemmer, der arbejder i turnus eller efter vagtplan.

For disse medlemmer tæller alle uger med i perioden på 52 uger.

Stk. 3.

Med virkning fra den 1. april 2001 gælder stk. 1 og 2 også medlemmer, der er ansat i servicejob efter lov om servicejob.

Stk. 4.

A-kassen skal orientere medlemmerne, før de mister retten til supplerende dagpenge efter stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Et medlem, der har mistet retten til supplerende dagpenge, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdet i ugen ikke er omfattet af stk. 1.

§ 7.

Et medlems dagpengekort for en uge belægges med det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen, jf. dog §§ 4 og 8.

Stk. 2.

Når et medlem for en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk har arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer.

Stk. 3.

Udbetaling af løn (løntimer), der kan henføres til andre perioder med arbejde, er ikke omfattet af stk. 2.

Stk. 4.

Direktoratet kan give en a-kasse tilladelse til, at den inden for bestemte faglige områder kan belægge dagpengekort med løntimer (løntimebelægning).

Det gælder, hvis følgende betingelser er opfyldt

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed med de ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007

Supplerende dagpenge og frigørelsesattest

§ 15.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2.

Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

Stk. 3.

En arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale.

Stk. 4.

Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt.

De 10 hverdage, eksklusive lørdage, beregnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel.

Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog erklæringen

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede

Supplerende dagpenge

§ 14.

Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt medlem arbejder på nedsat tid, skal den straks vejlede medlemmet om betingelserne for at få supplerende dagpenge, herunder om fristen for at indsende dokumentation for, at arbejde kan overtages med dags varsel.

Stk. 2.

A-kassen skal også vejlede et medlem, der modtager supplerende dagpenge, om, at medlemmet skal søge arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret.

Stk. 3.

Hvis et medlem, jf. stk. 2, har kvalifikationer inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft, skal a-kassen endvidere vejlede om, at medlemmet inden for en frist på højst 4 uger skal dokumentere, at medlemmet søger arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret inden for dette område.

Stk. 4.

A-kassen skal i god tid, før den begrænsede periode med ret til supplerende dagpenge udløber, informere medlemmet herom.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Fradrag i ydelser

§ 1.

Arbejde og indtægter medfører fradrag i følgende ydelser

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse med de ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 301 af 26. april 2005

Svig

§ 5.

Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 962 timer.

Stk. 2.

Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer.

Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet.

Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 74 timer.

Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 3.

Et medlem, der har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 74 timer.

Stk. 4.

Et medlem, der har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv karantæne på 962 timer.

Stk. 5.

Hvis der er objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende omstændigheder, skal en karantæne efter stk. 1-4 sættes ned med 1/3.

Den nedsatte karantæne rundes op til nærmeste hele tal.

Det er en betingelse, at medlemmet har betalt gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig om at betale gælden tilbage.

Gentagelsestilfælde

§ 6.

Et medlem skal slettes for svig, hvis medlemmet tidligere er blevet pålagt en sanktion for svig og på ny gør sig skyldig i svig.

Det gælder dog kun, hvis der ikke er gået mere end 5 år fra den første afgørelse om svig til forseelsestidspunktet for det senere forhold.

–

De den 6. marts 2008 påbegyndte arbejde som DJ for XXX,

–

De ifølge oplysninger fra XXX arbejdede 7 timer i uge 10, 4 timer i uge 14, 4 timer i uge 15, 6,5 timer i uge 16, samt 2 timer i uge 18,

–

De har oplyst 0 på dagpengekortene for ugerne 10, 14-16 og 18 i 2008 for så vidt angår De timer, hvor De har arbejdet for XXX,

–

-kassen den 14. december 2007 udleverede pjecen ”Generel information i forbindelse med ledighed” til Dem, hvori det bl.a. anføres, at eventuelle arbejdstimer skal påføres og at alle dage (også lørdage/søndage) på dagpengekortet skal udfyldes,

–

det fremgår af forsiden på dagpengekortene, at De skal læse vejledningen før De udfylder dagpengekortene.

Det fremgår bl.a. af vejledningen til dagpengekortene, at alt arbejde skal påføres, herunder ulønnet arbejde – uanset hvornår det er udført.

Det fremgår også, at man skal huske også altid, at udfylde lørdage og søndage.

Det fremgår ligeledes af dagpengekortet, at De når De trykker på knappen ”godkend og afsend” svarer det til, at De på tro og love skriver under på, at De har læst vejledningen til dagpengekortet, og

–

a-kassen har oplyst, at a-kassen stoppede udbetalingen af dagpenge fra konstateringstidspunktet.

A-kassen stoppede således udbetalingen af dagpenge med udgangen af uge 16 i 2008.

–

§§ 57, 65, 86 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007,

–

§§ 1, 5 og 7 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge,

–

§ 15 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007,

–

§ 14 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede,

–

§ 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v., og

–

§§ 5 og 6 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse med de ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 301 af 26. april 2005.

1)

Arbejdet er på fast nedsat tid efter en skriftlig ansættelseskontrakt, hvor perioden for ansættelsen som udgangspunkt skal være aftalt på forhånd,

2)

der er tale om arbejde efter overenskomst, og

3)

lønnen udbetales med et fast beløb hver måned eller uge i lige store portioner

1)

hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

2)

hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.

1)

Dagpenge og aktiveringsydelse, der udbetales efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2)

Uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse, der udbetales efter de hidtil gældende regler.

3)

Orlovsydelse til uddannelse, der udbetales efter den tidligere lov om orlov.

4)

Orlovsydelse til børnepasning, der udbetales efter lov om børnepasningsorlov.