Legislator Case Law & Legislation
W20090984525 DK

Rygeforbud når det samlede serveringsareal er over 40m

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 9845 Valid

Rygeforbud når det samlede serveringsareal er over 40m 2 . Billardrum tæller med til serveringsareal

KEN#LOKDOK23 2009 9845 Valid

Resumé

Rygeforbud da det samlede serveringsareal var over 40 m², samt spørgsmål om opsættende virkning.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at der i denne sag var tale om et samlet serveringsareal på over 40 m², og at undtagelsesbestemmelsen i § 22 i lov om røgfri miljøer derfor ikke fandt anvendelse.

Nævnet lagde vægt på, at der var tale om to sammenhængende lokaler på tilsammen over 40 m² og fandt det ikke afgørende, om der finder udskænkning sted i rummet eller det tilstødende lokale.

Nævnet fandt, at billardrummet er et lokale, hvor gæsterne opholder sig med deres drikkevarer, og at lokalet dermed må betragtes som en del af serveringsarealet.

Vedr. strakspåbud og opsættende virkning

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at der i arbejdsmiljøloven ikke er hjemmel til at tillægge en klage over et strakspåbud opsættende virkning.

KEN#LOKDOK23 2009 9845 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 31. marts 2009 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 2. juni 2008 om, at restaurant [navn udeladt] straks skal sikre, at der ikke ryges indendørs.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at [navn udeladt] skal sikre, at der ikke ryges indendørs.

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at påbudet skal efterkommes straks.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 2. juni 2008.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 29. maj 2008 på [navn udeladt] konstaterede/fik oplyst følgende

Hovedreglen efter loven er, at det ikke er tilladt at ryge indendørs i lokaliteter m.v., der er omfattet af loven.

Det følger af lovens § 4.

Loven omfatter bl.a. arbejdspladser og serveringssteder, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 6.

Til hovedreglen findes undtagelser både i § 6, stk. 2 og stk. 3 samt 21, stk. 3 og § 22, stk. 1.

Ifølge lovens § 21, stk. 1 er det ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder, jf. § 4.

Ifølge lovens § 22, stk. 1 kan det besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder,

Arbejdstilsynet har i begrundelsen for strakspåbudet af den 2. juni 2008 henvist til, at den konstaterede rygning er i strid med rygeloven, fordi der ryges indendørs.

Påbudet er videre begrundet med, at serveringsstedet ikke falder ind under den særlige bestemmelse i lovens § 22 vedrørende små værtshuse med et serveringsareal på under 40 m 2 , idet billardrummet skal medregnes i serveringsarealet, hvorved det samlede serveringsareal kommer op på ca. 60 m 2 .

Der er henvist til lovens § 6, jf. § 4.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at der må lægges vægt på, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget konstaterede, at der blev røget indendørs, og at der er tale om et værtshus med et samlet serveringsareal på over 40 m 2 , idet billardrummet må anses for en del af serveringsarealet.

Nævnet finder, at der må lægges vægt på, at billardrummet er et lokale, hvor gæsterne opholder sig med deres drikkevarer og at lokalet dermed må betragtes som en del af serveringsarealet.

Nævnet finder det ikke afgørende, om der finder udskænkning sted i rummet eller i det tilstødende lokale, fordi de to rum betragtes som et samlet serveringsareal.

Endelig finder nævnet, at der ved to sammenhængende lokaler med et areal på over 40 m² er mulighed for indretning af rygerum eller rygekabiner.

Nævnet finder, at rygning således ikke var tilladt efter lovens § 21, stk. 1.

Vedr. strakspåbud og opsættende virkning

Arbejdstilsynet varetager tilsynet med overholdelse af lov om røgfri miljøer.

Det fremgår af § 24 i lov om røgfri miljøer, hvor der henvises til arbejdsmiljølovens § 79 a.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 79 a, stk. 1.

Klage over de afgørelser, som Arbejdstilsynet træffer, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet og i den forbindelse gælder de regler, der er gældende for klager på arbejdsmiljølovens område.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 79, stk. 4.

De regler, som gælder for behandling af klager på arbejdsmiljølovens område, fremgår af arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1-5.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at der i arbejdsmiljøloven ikke er hjemmel til at tillægge en klage over et strakspåbud opsættende virkning.

Det er i loven fastsat, at klage over et strakspåbud ikke har opsættende virkning.

Det fremgår af sidste del af arbejdsmiljølovens § 81, stk. 3, som henviser til arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

fuldmægtig

Kopi til

Arbejdstilsynet,

Virksomheden

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer

Kapitel 1

Lovens formål, anvendelsesområde m.v.

§ 2.

Loven finder anvendelse på

Stk. 2.

…

Kapitel 2

Generelle bestemmelser

§ 4.

I lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.

…

Kapitel 3

Arbejdspladser, institutioner, skoler m.v.

Indendørs arbejdspladser

§ 6.

Det er ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, jf. § 4.

Stk. 2.

Det kan besluttes, at det er tilladt at ryge i arbejdslokaliteter, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen.

Stk. 3.

Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.

…

Kapitel 5

Serveringssteder

§ 21.

Det er ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder, jf. § 4.

Stk. 2.

Ved et serveringssted forstås en lokalitet med servering af mad eller drikkevarer til indtagelse på eller ved salgsstedet.

Stk. 3.

Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.

Stk. 4.

Der må ikke serveres eller medbringes mad eller drikkevarer i rygerum eller rygekabiner på serveringssteder.

Det enkelte serveringssted kan dog tillade, at gæsterne selv medbringer drikkevarer i rygerum og rygekabiner.

§ 22.

Det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder,

Stk. 2.

Små værtshuse og udskænkningssteder, der befinder sig under samme tag som et andet serveringssted, er omfattet af stk. 1, hvis der er selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og hvis det for publikum fremstår som et selvstændigt værtshus.

…

Kapitel 6

Tilsynsbestemmelser

§ 23.

Arbejdsgiveren, indehaveren, restauratøren, bestyreren og forpagteren skal sørge for, at rygning kun sker i overensstemmelse med reglerne i denne lov.

§ 24.

Tilsynet med overholdelsen af denne lov og de regler, der udstedes i medfør af denne lov, varetages af Arbejdstilsynet, jf. § 79 a i lov om arbejdsmiljø, Søfartsstyrelsen, jf. § 20 a i lov om sikkerhed til søs, og transport- og energiministeren, jf. § 150 f i lov om luftfart og § 66 a i offshoresikkerhedsloven.

…

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer

...

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

§ 79 a.

Arbejdstilsynet fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer.

Arbejdstilsynet kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2.

…

Stk. 3.

…

Stk. 4.

Klage over afgørelser, der træffes af Arbejdstilsynet efter stk. 1, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet. § 81, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 81.

…

Stk. 2.

…

Stk. 3.

Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet.

Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4.

…

KEN#LOKDOK23 2009 9845 Valid

–

at der blev røget indendørs

–

at adskillige kunder røg i værtshusets lokaler for udskænkning

–

at lokalet, der var indrettet med spillemaskiner, var sammenhængende med et andet lokale, hvor der var indrettet billardspil

–

at der ikke var servering af mad

–

at Arbejdstilsynet opmålte lokalerne til ca. 60 m², og

–

at der var en ansat på arbejde under besøget.

KEN#LOKDOK23 2009 9845 Valid

1)

der har alkoholbevilling,

2)

hvor der ikke serveres egentlig mad,

3)

hvor serveringsarealet er under 40 m 2 , og

4)

hvor der er borde og stole på serveringsarealet.

KEN#LOKDOK23 2009 9845 Valid

–

§ 2, stk. 1, nr. 6, § 4, § 6, § 21, stk. 1 og § 22, stk. 1 i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer, og

–

§ 77, stk. 1, § 79 a, stk. 1 og stk. 4 og § 81, stk. 3 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer.

KEN#LOKDOK23 2009 9845 Valid

1)

arbejdspladser, herunder offshoreanlæg,

2)

…

3)

…

4)

…

5)

…

6)

serveringssteder.

KEN#LOKDOK23 2009 9845 Valid

1)

der har alkoholbevilling,

2)

hvor der ikke serveres egentlig mad,

3)

hvor serveringsarealet er under 40 m2, og

4)

hvor der er borde og stole på serveringsarealet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →