Efterløn, 400-timersreglen, a-kassens ret til refusion

Efterløn, 400-timersreglen, a-kassens ret til refusion

Resumé

Medlemmet havde siden den 1. oktober 1988 drevet selvstændig virksomhed med skadedyrsbekæmpelse som bibeskæftigelse.

Den 11. januar 2008 gav a-kassen medlemmet tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn fra den 1. december 2007.

Arbejdsdirektoratet ophævede a-kassens tilladelse af 11. januar 2008.

Direktoratet traf endvidere afgørelse om, at medlemmet havde modtaget efterløn med urette fra den 1. december 2007 til og med den 28. maj 2008, men at han ikke skulle tilbagebetale efterlønnen.

Direktoratet traf desuden afgørelse om, at a-kassen ikke havde ret til refusion.

Ankenævnet henviste i afgørelsen til, at et medlem efter tilladelse fra a-kassen kan drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer, og virksomhedens indtægt ikke overstiger 63.667 kr. pr. år (2008-niveau).

Nævnet fandt ikke, at medlemmet havde sandsynliggjort, at indtægten i virksomheden til enhver tid kunne holdes under 63.667 kr. om året.

Nævnet fandt det således ikke dokumenteret, at der var sket en varig indskrænkning af medlemmets virksomhed.

Medlemmet opfyldte derfor ikke betingelserne for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn pr. 1. december 2007, hvorfor medlemmet havde modtaget efterløn med urette i perioden fra den 1. december 2007 til og med den 28. maj 2008.

Det forhold, at medlemmet pr. 1. juli 2007 bortforpagtede en del af virksomheden i form af arbejdet som rottebekæmper for X Kommune, kunne ikke føre til en anden vurdering af sagen.

Nævnet lagde i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgik af aftalen af 13. december 2007 om ændring af ramme- og forpagtningsaftale, at medlemmet fortsat var beskæftiget i den del af virksomheden, som medlemmet havde bortforpagtet, og at virksomheden ikke kunne anses for varigt nedbragt i efterlønsperioden, når forpagtningsaftalen kunne opsiges af forpagter.

Ankenævnet fandt ikke anledning til at tilsidesætte Arbejdsdirektoratets vurdering af, at medlemmet ikke skulle tilbagebetale den efterløn, som medlemmet med urette havde modtaget i perioden fra den 1. december 2007 til og med den 28. maj 2008.

Nævnet fandt endvidere ikke, at a-kassen havde ret til refusion for den fejludbetalte efterløn, idet a-kassen ikke havde sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet ikke kunne anses for forsvarligt.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 23. april 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De opfyldte ikke betingelserne for at drive selvstændig virksomhed med skadedyrsbekæmpelse som bibeskæftigelse samtidig med efterløn pr. 1. december 2007.

De har derfor modtaget efterløn med urette i perioden fra den 1. december 2007 til og med den 28. maj 2008.

De skal ikke tilbagebetale efterlønnen.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 31. oktober 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Direktoratet traf den 31. oktober 2008 afgørelse om, at De har modtaget efterløn med urette fra den 1. december 2007 til og med den 28. maj 2008, da De ikke opfyldte betingelserne for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn.

Direktoratet fandt ikke, at De skulle tilbagebetale efterlønnen.

Det fremgår af § 74 g, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring, at et medlem efter tilladelse fra a-kassen kan drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer, og virksomhedens indtægt ikke overstiger 61.873 kr. pr. år (2007-niveau).

Begge betingelser skal være opfyldt.

Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og var i 2008 63.667 kr.

Har virksomheden tidligere været drevet i større omfang end tilladt efter 400-timersreglen, skal medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden og dækningsbidrag 1 kan holdes inden for de ovennævnte grænser, jf. § 18, stk. 6, i bekendtgørelsen om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Medlemmet kan sandsynliggøre, at grænserne overholdes ved at fremlægge dokumentation for, at der er sket en varig indskrænkning af virksomheden.

Medlemmet kan f.eks. fremlægge dokumentation for, at der er sket salg eller bortforpagtning af en del af virksomheden, indskrænkning i åbningstider eller driftsomlægning.

Nævnet finder ikke, at De har sandsynliggjort, at indtægten i virksomheden til enhver tid kan holdes under 63.667 kr. om året.

Nævnet finder det således ikke dokumenteret, at der er sket en varig indskrænkning af Deres virksomhed.

De opfyldte derfor ikke betingelserne for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn pr. 1. december 2007, hvorfor De har modtaget efterløn med urette i perioden fra den 1. december 2007 til og med den 28. maj 2008.

Det forhold, at De pr. 1. juli 2007 bortforpagtede en del af virksomheden i form af arbejdet som rottebekæmper for X Kommune, kan ikke føre til en anden vurdering af sagen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af aftalen af 13. december 2007 om ændring af ramme- og forpagtningsaftale, at De fortsat er beskæftiget i den del af virksomheden, som De har bortforpagtet, og at virksomheden ikke kan anses for varigt nedbragt i efterlønsperioden, når forpagtningsaftalen kan opsiges af forpagter.

Ankenævnet har ikke fundet anledning til at tilsidesætte Arbejdsdirektoratets vurdering af, at De ikke skal tilbagebetale den efterløn, som De med urette har modtaget i perioden fra den 1. december 2007 til og med den 28. maj 2008.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

…

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007

§ 74 g.

Et medlem kan efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år.

Virksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873 kr. pr. år (2007-niveau).

Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.

…

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om definition af indtægt og om, at der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i et kalenderår.

Der fastsættes endvidere regler om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1618 af 13. december 2006 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

§ 18.

A-kassen kan tillade drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med efterløn, jf. § 74 g, i loven.

Stk. 2.

Medlemmet skal sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 4.

Stk. 3.

Virksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873 kr. pr. regnskabsår (2007-niveau), jf. dog § 19, stk. 2.

Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

For interessentskaber skal medlemmet sandsynliggøre, at medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. stk. 2.

Indtægten, jf. stk. 3, ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle andel af interessentskabet.

Medlemmets virksomhed udgør alene medlemmets ideelle andel af det samlede interessentskab.

Stk. 5.

Et medlem, der søger om tilladelse til at videreføre en eksisterende bibeskæftigelse, skal oplyse virksomhedens indtægt for hele regnskabsåret før overgang til efterløn.

Oplysningerne skal være attesteret af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor, eller en særligt sagkyndig, jf. § 31 i bekendtgørelse nr. 1200 af 9. december 2005 om støtteordning for yngre jordbrugere.

Der skal fremlægges en attesteret specifikation af den attesterede indtægt, hvis a-kassen eller direktøren for Arbejdsdirektoratet beder herom.

For interessentskaber skal indtægten af medlemmets ideelle andel af virksomheden attesteres, jf. stk. 4.

Stk. 6.

Har virksomheden tidligere været drevet i større omfang end nævnt i stk. 2, 3 og 4, herunder som hovedbeskæftigelse, skal medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden varigt er nedsat til højst 400 timer, og at indtægten varigt er nedsat til højst 61.873 kr. pr. regnskabsår (2007-niveau).

Stk. 7.

Et medlem, der søger om tilladelse til at påbegynde eller videreføre en virksomhed, skal blandt andet oplyse om virksomhedens art, omfang, kundegrundlag, tilrettelæggelse af arbejdet, forventet tidsforbrug samt forventet indtægt.

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 23. april 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen har udbetalt efterløn med urette i perioden fra den 1. december 2007 til og med den 19. oktober 2008.

A-kassen har ikke ret til refusion.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 31. oktober 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis a-kassen med urette har udbetalt ydelser.

Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen dog ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

Ankenævnet finder ikke, at a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og at skønnet kan anses for forsvarligt.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at a-kassen ikke med rette på det foreliggende grundlag vurderede, at medlemmet opfyldte betingelserne for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn.

Vedrørende den nærmere begrundelse for, at medlemmet ikke kan anses for varigt at have nedbragt aktiviteterne i virksomheden, således at driften kan holdes inden for de i reglerne opstillede økonomiske og tidsmæssige rammer, henvises til ankenævnets afgørelse af dags dato til medlemmet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at a-kassen ved afgørelsen af 11. januar 2008 ikke vurderede betydningen af medlemmets fortsatte beskæftigelse i den del af virksomheden, som han havde bortforpagtet.

Ankenævnet finder således ikke, at a-kassen har ret til refusion for den fejludbetalte efterløn.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

Der kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

…

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 14, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb.

Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

…

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser

§ 3.

En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser.

Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.

Stk. 2.

A-kassen har dog ret til refusion i de i §§ 4-7 anførte tilfælde.

§ 5.

Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

–

De siden 1. oktober 1988 har drevet selvstændig virksomhed med skadedyrsbekæmpelse som bibeskæftigelse,

–

Arbejdsdirektoratet den 24. oktober 2007 traf afgørelse om, at De ikke kunne få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn,

–

direktoratet ved afgørelsen lagde vægt på, at den aftale, der var indgået mellem Dem og X, ikke opfyldte betingelserne for bortforpagtning, da De fortsat arbejdede i den del af virksomheden, som De havde bortforpagtet,

–

direktoratet endvidere lagde vægt på, at X ikke var autoriseret af Miljøstyrelsen til udlægning af gift, hvorfor han på dette område arbejdede under Deres instruks, ansvar og ansvarsforsikring,

–

De ikke påklagede direktoratets afgørelse,

–

afgørelsen af 24. oktober 2007 således er endelig,

–

De den 6. december 2007 på ny ansøgte om tilladelse til at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn pr. 1. december 2007,

–

det fremgår af Deres ansøgning, at De udfører skadedyrsbekæmpelse for firmaer, institutioner, andre bekæmpelsesfirmaer og X Kommune (for kommunen udfører De dog kun andre opgaver end rottebekæmpelse),

–

det endvidere fremgår af Deres ansøgning, at virksomhedens omsætning og dækningsbidrag 1 var 158.485 kr. i 2004, 162.905 kr. i 2005 og 175.391 kr. i 2006, og

–

det desuden fremgår, at den forventede omsætning i 2007 var 100.000 kr. mens det forventede dækningsbidrag 1 var 98.000 kr., og

–

De har oplyst, at De forventer, at virksomhedens fremtidige årlige omsætning vil være mellem 10.000 og 20.000 kr., at dækningsbidrag 1 vil være mellem 8.000 og 10.000 kr., og at Deres gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i virksomheden vil være 3 timer.

–

§ 74 g, stk. 1, og stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, og

–

§ 18 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1618 af 13. december 2006 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

–

a-kassen den 11. januar 2008 gav medlemmet tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn pr. 1. december 2007,

–

a-kassen udbetalte efterløn til medlemmet i perioden fra den 1. december 2007 til og med den 19. oktober 2008, og

–

ankenævnet på møde den 23. april 2008 har truffet afgørelse om, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn pr. 1. december 2007.

–

§ 84, stk. 4, og stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, og

–

§ 5, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.