Legislator Case Law & Legislation
W20090984125 DK

Beregning af efterløn

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 9841 Historic

Beregning af efterløn – fradrag for feriepenge – skattefri præmie – afrunding til hele og halve feriedage

KEN#LOKDOK23 2009 9841 Historic

Resumé

Et medlem anmodede sin a-kasse om at få udbetalt efterløn for de feriedage, som ikke var blevet medregnet ved beregningen af hendes skattefri præmie.

A-kassen foretog herefter en beregning af efterlønnen, som viste at medlemmet skulle have efterbetalt, hvad svarede til 203,5 timer.

Arbejdsdirektoratet fandt efter en kontrolberegning af efterlønnen, at der var en difference på 2,26 timer, som a-kassen skulle efterbetale medlemmet inklusive renter af beløbet.

Efter a-kassens opfattelse skulle der ikke efterbetales.

A-kassen henviste til, at kassen ved beregningen af efterlønnen havde anvendt afrundet til hele/halve feriedage, hvilket var i overensstemmelse med afrundingsreglen i § 36, stk. 2 i bekendtgørelsen om fleksibel efterløn mv.

Arbejdsdirektoratet traf i november 2008 afgørelse om, at a-kassen skulle efterbetale 2,26 timers efterløn inkl. renter.

Direktoratet henviste i denne forbindelse til direktoratets rundskrivelse nr. 13/08 af 3. april 2008, hvorefter der i en sådan situation, hvor medlemmet have brugt nogle af ferietimerne til optjening af den skattefri præmie, skulle ske efterbetaling pr. time og ikke dage.

A-kassen ankede i december 2008 direktoratets afgørelse til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf 6. april 2009 afgørelse at a-kassen ikke skulle efterbetale efterløn, idet man var enig med a-kassen i, at medlemmets efterløn skulle beregnes i overensstemmelse med reglen i § 36, stk. 2 i bekendtgørelsen om fleksibel efterløn, hvorefter der skulle foretages en afrunding til hele eller halve feriedage.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at indholdet af direktoratets rundskrivelse ville have en afledende bebyrdende konsekvens ved beregning af skattefri præmie, hvorfor denne regelfastsættelse burde være sket på bekendtgørelsesniveau.

KEN#LOKDOK23 2009 9841 Historic

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 2. april 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen skal ikke efterbetale XX 2,26 timers efterløn inklusive renter.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 20. november 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Ankenævnet finder at beregning skal foretages i overensstemmelse med bestemmelsen i § 36, stk. 2 i bekendtgørelsen om fleksibel efterløn, hvorefter der skal foretages afrunding til hele eller halve feriedage.

A-kassen skal således ikke efterbetale efterløn, svarende til 2,26 timer.

Nævnet har ved denne afgørelse lagt vægt på, at indholdet af direktoratets rundskrivelse nr. 13/08 af 3. april 2008 vil have en afledende bebyrdende konsekvens ved beregning af skattefri præmie, hvorfor denne regelfastsættelse burde være sket på bekendtgørelsesniveau.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

Sign.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Medlemmet

Arbejdsdirektoratet

Regler

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn

………

§ 36.

…….

Stk. 2.

Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes.

For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 1/5 del af efterlønnen for en uge.

Der afrundes til hele eller halve feriedage.

………

KEN#LOKDOK23 2009 9841 Historic

–

XX den 6. juni 2008 anmodede om at få udbetalt efterløn for de feriedage, som ikke var medregnet til hendes skattefrie præmie,

–

Arbejdsdirektoratet den 16. oktober 2008 meddelte arbejdsløshedskassen Y at en kontrolberegning af XX efterløn havde vist, at der efter direktoratets opfattelse skulle efterbetales efterløn svarende til 205,76 timer, men at a-kassen alene havde efterbetalt for 203,5 timer, hvorfor der var en difference på 2,26 timer,

–

a-kassen herefter i brev af 19. november 2008 til direktoratet om beregningen oplyste

”Hvis de i sagen omhandlede 205,76 timer, som ikke er brugt til skattefri præmie, var blevet afholdt som feriedage, ville medlemmet kunne afholde 27,81 feriedage i timer, men kun i hele eller halve dage.

Medlemmet kan derfor kun få udbetalt 27,5 x 7,4 = 203,50 timer.

Medlemmet kan således ikke få efterbetalt resterende 2,26 timer (205,76 – 203,50)”,

–

a-kassen har endvidere henvist til Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse i en ferieefterlønssag, hvor et medlem skulle stilles som medlemmet var korrekt vejledt forud for sin ferie,

–

det er a-kassens opfattelse, at var medlemmet blevet korrekt vejledt, skulle der i overensstemmelse med § 36, stk. 2 i bekendtgørelsen om fleksibel efterløn foretages en afrunding til hele eller halve dage, hvilket ville have medført, at medlemmet ikke skulle have udbetalt de 2,26 timer,

–

Arbejdsdirektoratet den 20. november 2008 traf afgørelse om, at a-kassen skulle efterbetale 2,26 timers efterløn til medlemmet inkl. renter, Arbejdsdirektoratet i sin afgørelse har henvist til direktoratets rundskrivelse nr. 13/08 af 3. april 2008, hvorefter efterbetalingen skal ske pr. time og ikke dage i de situationer, hvor et medlem har brugt nogle af ferietimerne til optjening af skattefri præmie,

–

a-kassen den 16. december 2008 ankede direktoratets afgørelse og henviste til, at det fortsat var kassens opfattelse at en afrunding var det mest korrekte, når henses til Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse i ferieefterlønssagen, hvor medlemmet skulle stilles som medlemmet havde modtaget korrekt vejledning i forbindelse med sin ferie.

KEN#LOKDOK23 2009 9841 Historic

–

§ 36, stk. 2, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →