Skift af a-kasse, kontingentslettelse fra tidligere a-kasse, optaget uden anciennitet i ny a-kasse, den nye a-kasse havde udbetalt dagpenge, medlem ikke oplyst ny a-kasse om slettelsen, tilbagebetaling, handlet uagtsomt men ikke pålægges sanktion

Skift af a-kasse, kontingentslettelse fra tidligere a-kasse, optaget uden anciennitet i ny a-kasse, den nye a-kasse havde udbetalt dagpenge, medlem ikke oplyst ny a-kasse om slettelsen, tilbagebetaling, handlet uagtsomt men ikke pålægges sanktion

Resumé

Medlemmet anmodede ultimo maj 2007 a-kassen A om at blive overflyttet fra a-kassen B til a-kassen A.

Medlemmet indbetalte ikke kontingent til a-kassen B for juni måned 2006.

A-kassen B sendte medlemmet en rykkerskrivelse den 11. juli 2007.

A-kassen B sendte medlemmet et slettebrev den 9. august 2007.

Medlemmet blev slettet med virkning fra den 1. juni 2007.

Medlemmet oplyste ikke a-kasse A om kontingentslettelsen.

A-kasse A blev opmærksom herpå, da a-kasse B oplyste a-kasse A om slettelsen den 2. oktober 2007.

Medlemmet havde af a-kasse A fået udbetalt dagpenge i perioden fra den 2. juli 2007 til den 5. august 2007.

Medlemmet blev på grund af kontingentslettelsen optaget i a-kasse A med virkning fra den 1. juni 2007, og medlemmet blev på grund af slettelsen optaget uden anciennitet fra den tidligere a-kasse.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke havde ret til dagpenge i perioden fra den 2. juli 2007 til den 5. august 2007, idet medlemmet på grund af kontingentslettelsen ifølge reglerne tidligst kunne være berettiget til dagpenge fra den 1. juni 2008.

Ankenævnet fandt videre, at medlemmet burde have reageret på rykkerskrivelsen og slettebrevet.

Ankenævnet fandt endvidere, at medlemmet burde have indset, at han ved slettebrevet var blevet slettet som medlem, og at slettelsen havde betydning for retten til ydelser efter arbejdsløshedsforsikringen.

Ankenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at medlemmet af begge a-kasser var blevet vejledt om slettelse og om retsvirkningerne heraf.

Det var ankenævnets opfattelse, at medlemmet ikke skulle pålægges en effektiv karantæne for uagtsomhed, idet Arbejdsdirektoratet havde truffet afgørelse om, at medlemmet ikke havde handlet uagtsomt, og idet ankenævnet ikke havde mulighed for at skærpe direktoratets afgørelse.

Ankenævnet tiltrådte således Arbejdsdirektoratets afgørelse.

XX

20. marts 2009

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 19. marts 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De havde ikke ret til dagpenge i perioden fra den 2. juli 2007 til den 5. august 2007.

De skal tilbagebetale 16.392 kr. (før skat og renter).

De skal ikke have en effektiv karantæne for uagtsomhed.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 12. september 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Arbejdsdirektoratet har den 12. september 2007 truffet afgørelse om, at De skal tilbagebetale 16.392 kr., fordi De har modtaget dagpenge med urette, og at De ikke skal have en effektiv karantæne for uagtsomhed.

Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 962 timer.

Et medlem, der har handlet uagtsomt, skal have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 37 timer.

Det fremgår af sagen, at De har modtaget dagpenge fra a-kasse A i perioden fra den 2. juli 2007 til den 5. august 2007.

De blev med virkning fra den 1. juni 2007 slettet som medlem af a-kasse B på grund af kontingentrestance.

Det fremgår af sagen, at Deres medlemskab først skulle overflyttes fra a-kasse B til a-kasse A per den 1. juli 2007, men at De på grund af kontingentslettelsen blev optaget som nyt medlem i a-kasse A med virkning fra den 1. juni 2007.

De blev på grund af kontingentslettelsen optaget i a-kasse A uden anciennitet fra den tidligere arbejdsløshedskasse.

Ankenævnet finder, at De ikke havde ret til dagpenge i perioden fra den 2. juli 2007 til den 5. august 2007.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De ifølge reglerne tidligst kunne være berettiget til dagpenge fra den 1. juni 2008.

De blev i rykkerbrevet af den 11. juli 2007 oplyst om, at De ville blive slettet som medlem fra den dato, hvortil De havde betalt kontingent, hvis ikke De betalte inden fristens udløb.

De blev endvidere oplyst om, at De ved sletning ville miste rettigheder i arbejdsløshedsforsikringen, og at De ville blive omfattet af de nye regler om dagpengeforsikring, såfremt De efter sletningen søgte om nyoptagelse.

Det fremgår af sagen, at a-kasse A den 21. juni 2007 kontaktede Dem, fordi De ikke havde betalt Deres kontingent hos a-kasse B for juni måned 2007.

De blev i den forbindelse oplyst om, at De skulle betale kontingent i a-kasse B til og med den 30. juni 2007.

A-kasse A har til sagen oplyst, at De efter almindelig procedure i a-kasse A i telefonsamtalen den 21. juni 2007 også er blevet oplyst om, at De ville miste Deres anciennitet, såfremt De ikke indbetalte kontingent til a-kasse B til og med den 30. juni 2007.

De havde ikke nogen bemærkninger hertil.

De har oplyst, at De havde aftalt med a-kasse B, at a-kasse B skulle modregne kontingenttilgodehavendet i den dagpengeudbetaling, som De havde til gode, og at De derfor regnede med, at De havde ”betalt”, og at kontingentsagen dermed var afklaret.

Det fremgår af sagen, at De hverken oplyste a-kasse A om rykkerskrivelsen eller om slettebrevet.

A-kasse A blev først den 2. oktober 2007 opmærksom på, at De var blevet slettet som medlem, da a-kasse B orienterede a-kasse A herom.

Uanset, at De måtte have været af den opfattelse, at a-kasse B ville modregne kontingenttilgodehavendet i Deres dagpengeudbetaling, er det ankenævnets opfattelse, at De alligevel burde have reageret på rykkerskrivelsen og slettebrevet.

Ankenævnet finder, at De burde have indset, at De ved slettebrevet af den 9. august 2007 var blevet slettet som medlem, og at slettelsen havde betydning for Deres ret til ydelser efter arbejdsløshedsforsikringen.

Uanset, at De måtte have ment, at De var berettiget til en efterbetaling af dagpenge, er det ankenævnets opfattelse, at De ved slettebrevet af den 9. august 2007 burde have indset, at De i kraft af slettelsen ikke havde været berettiget til dagpenge fra a-kassen A i perioden fra den 2. juli 2007 til den 5. august 2007.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De af begge a-kasser var blevet vejledt om slettelse og om retsvirkningerne heraf.

Da Arbejdsdirektoratet har truffet afgørelse om, at De ikke har handlet uagtsomt, og da ankenævnet ikke har mulighed for at skærpe direktoratets afgørelse, skal De ikke pålægges en effektiv karantæne for uagtsomhed.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

B E M Æ R K N I N G E R T I L D E R E S K L A G E

De har i Deres klage anført, at a-kassen B uberettiget har slettet Dem som medlem med tilbagevirkende kraft, og at a-kasse A ikke skal rette sig efter en slettelse med tilbagevirkende kraft.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at det følger af § 78, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, slettes som medlem af a-kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag.

De slettes ifølge reglerne med virkning fra den 1. juni 2007, da De har betalt medlemsbidrag frem til denne dato.

De har i Deres klage videre anført, at De har klaget over a-kasse B’s handlinger til a-kasse B, men at klagen er blevet afvist.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at a-kasse B har oplyst, at De ikke har klaget over kontingentslettelsen inden for fristen på 4 uger.

Det forhold, at a-kasse A i oktober 2007 skulle have oplyst Dem om, at De ved optagelse fra den 1. juni 2007 ikke ville miste Deres fremtidige dagpengeret på trods af a-kasse B’s handlinger, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af et telefonnotat fra a-kasse A fremgår, at a-kassen den 11. oktober 2007 til Deres samlever oplyste, at De kunne blive indmeldt i a-kasse A med virkning fra den 1. juni 2007 men uden anciennitet fra den tidligere a-kasse, og at udbetalingen af dagpenge fra a-kasse A for perioden den 2. juli 2007 til den 5. august 2007 derfor ikke var berettiget.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, sekretariatets kontorrapport af den 25. februar 2009, sekretariatets høringsbrev af den 26. februar 2009 og Deres høringssvar af den 9. marts 2009.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

A-kasse A

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 1384 af 21. december 2005 og ændringsbekendtgørelse nr. 1540 af 20. december 2006

Kapitel 10

Ret til dagpenge og aktiveringsydelse

§ 53.

Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2.

Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

Stk. 3.

Ved opgørelsen af arbejdsperioderne i stk. 2 og 6 medregnes tidsrum, hvori medlemmet

Stk. 4.

Kun arbejde m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6.

Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke.

Stk. 5.

Retten til dagpenge ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, dog 67 år for medlemmer født før den 1. juli 1939.

Stk. 6.

For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at perioderne efter § 55, stk. 1 og 3, er udløbet, er generhvervelsen af retten til dagpenge betinget af,

Stk. 7.

De i stk. 2 og 6 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet.

Kapitel 13

Tilbagebetaling og sanktioner

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.

Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5.

Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet.

Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

Et tilbagebetalingsbeløb, der er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes efter lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 14, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb.

Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7.

Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb.

Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet.

Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8.

Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen.

Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen.

Direktøren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11.

Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en kasse, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig.

Ved restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 12.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i samråd med skatteministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 11, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og om straf af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

Stk. 13.

For overtrædelser efter stk. 12 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 14.

Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 m, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette.

Stk. 3-13 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer.

Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen.

Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4.

Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1.

Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5.

Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

Svig

§ 5.

Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 962 timer.

Stk. 2.

Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer.

Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet.

Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer.

Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 3.

Et medlem, der har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 37 timer.

Stk. 4.

Et medlem, der har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv karantæne på 962 timer.

Stk. 5.

Hvis der er objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende omstændigheder, skal en karantæne efter stk. 1-4 sættes ned med 1/3.

Den nedsatte karantæne rundes op til nærmeste hele tal.

Det er en betingelse, at medlemmet har betalt gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig om at betale gælden tilbage.

Uagtsomhed

§ 7.

Ved uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 37 timer.

Stk. 2.

Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3.

Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.

–

De ultimo maj 2007 anmodede a-kassen A om at blive overflyttet fra a-kasse B til a-kassen A,

–

a-kasse A den 21. juni 2007 oplyste Dem om, at De skulle indbetale kontingent til a-kasse B til og med den 30. juni 2007,

–

a-kasse B den 11. juli 2007 sendte Dem en rykkerskrivelse,

–

a-kasse B den 9. august 2007 sendte Dem et slettebrev,

–

De blev slettet som medlem med virkning fra den 1. juni 2007,

–

a-kasse B har oplyst, at De ikke rettidigt har klaget over afgørelsen om kontingentslettelse, og

–

a-kasse B den 2. oktober 2007 meddelte a-kasse A, at De var blevet slettet som medlem på grund af kontingentrestance.

–

§ 53, stk. 1, § 86, stk. 1 og stk. 10, og § 87, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 1384 af 21. december 2005 og ændringsbekendtgørelse nr. 1540 af 20. december 2006, og

–

§ 5 og § 7 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

a)

at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b)

at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.

a)

har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret,

b)

har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art,

c)

har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.

a)

at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,

b)

at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år.

1)

Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,

2)

perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

3)

perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

4)

perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet,

5)

perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., eller

6)

perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.