Dispensation for manglende tilmelding til jobcenteret
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Dispensation for manglende tilmelding til jobcenteret
Resumé
Medlemmet blev tilmeldt som ledig søndag, den 2. marts 2008.
Medlemmet bekræftede sin tilmelding den 4. marts 2008.
På trods af bekræftelsen skrev jobcenteret til medlemmet den 10. marts 2008. at der var gået mere end 7 dage siden hun sidst havde bekræftet sin tilmelding.
Fristen for at bekræfte tilmeldingen var den 16. marts 2008.
Medlemmet oplyste, at hun ofte var inde på sit CV, at hun havde søgt mange jobs, og at ”knappen” til bekræftelse af tilmelding ikke var tilgængelig.
Hun havde derfor troet, at hendes besøg på siden med CV’et svarede til bekræftelse af tilmelding.
Medlemmet bekræftede ikke sin tilmelding.
Medlemmet foretog sig ikke yderligere, da hun ikke modtog brevet om, at hun var afmeldt fra den 17. marts 2008.
Medlemmet kontaktede a-kassen den 6. maj 2008, da hun ikke havde modtaget dagpenge, og blev straks tilmeldt som ledig igen.
Nævnet fandt, at medlemmet ikke havde fået korrekt varsel om, hvornår hun senest skulle bekræfte tilmelding som arbejdssøgende, og at hun derfor ikke burde have været afmeldt fra den 17. marts 2008.
Medlemmet fik derfor dispensation for den manglende tilmelding i perioden 17. marts – 5. maj 2008.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 2. april 2009.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De får dispensation for manglende tilmelding som ledig fra 17. marts 2008 til og med 5. maj 2008.
De har ret til dagpenge fra 17. marts 2008 til og med 5. maj 2008, hvis De opfylder de øvrige betingelser herfor.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 18. juli 2008.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Et ledigt medlem har kun ret til dagpenge, hvis medlemmet er tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende, og medlemmet mindst hver 7. dag bekræfter sin tilmelding.
Hvis en person ikke bekræfter sin tilmelding mindst hver 7. dag, vil den pågældende få en påmindelse fra jobcenteret med en ny frist på 7 dage regnet fra udløbet af den første 7- dages frist.
De blev tilmeldt som ledig den 2. marts 2008, og bekræftede Deres tilmelding den 4. marts 2008.
På denne baggrund kunne jobcenteret tidligst den 12. marts 2008 konstatere, hvorvidt De havde bekræftet Deres tilmelding højst 7 dage efter den 4. marts 2008, dvs. hvorvidt De havde bekræftet Deres tilmelding i perioden fra 5. marts til og med den 11. marts 2008.
På trods heraf sendte jobcenteret et brev til Dem den 10. marts 2008, hvoraf det (fejlagtigt) fremgik, at det var gået mere end en uge siden De sidst havde bekræftet Deres tilmelding.
Jobcenteret havde ikke hjemmel til den 10. marts 2008, at meddele Dem at det var mere end 7 dage siden, at De sidst havde bekræftet Deres tilmelding.
Da De ikke har fået korrekt varsel om, hvornår De senest skulle bekræfte Deres tilmelding som arbejdssøgende, finder nævnet ikke, at De burde have været afmeldt fra den 17. marts 2008.
Nævnet har lagt vægt på, at De havde bekræftet Deres tilmelding i løbet af de 7 dage forud for 10. marts 2008, og at De først skulle have en advarsel om manglende bekræftelse af tilmeldingen, når der er gået mere end 7 dage fra Deres seneste bekræftelse på tilmeldingen den 4. marts 2008, hvilket De ikke fik.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, samt jobcenterets bekræftelse af 24. marts 2008 om, at De ikke burde have haft brevet af 10. marts 2008, da De havde bekræftet Deres tilmelding den 4. marts 2008.
På ankenævnets vegne
(Sign.)
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsdirektoratet
A-kassen
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007
……
§ 57.
Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b.
Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af § 84, stk. 10.
…
Stk. 4.
Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.
Registreringen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med staten i jobcenteret i hele ledighedsperioden.
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til staten i jobcenteret, samt i hvilke tilfælde manglende registrering ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.
…
……
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 7. september 2007
……
§ 11.
En person kan registrere sig som arbejdssøgende hos staten i et jobcenter.
Stk. 2.
Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret på den første ledighedsdag.
Den ledige skal mindst én gang om ugen bekræfte registreringen som arbejdssøgende.
…
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om registrering efter stk. 1-3 samt om afmelding som arbejdssøgende.
……
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 1083 af 1. oktober 2007
……
§ 6.
Et medlem skal være registreret som arbejdssøgende hos jobcenteret for at kunne få dagpenge.
Medlemmet skal være registreret i hele den periode, medlemmet anmoder om dagpenge for.
Medlemmet anses for registreret, når registreringen er sket i det fælles datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen.
Medlemmet skal løbende bekræfte sin registrering efter regler fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats for at forblive registreret.
Et medlem kan ikke opfylde betingelsen om at være registreret ved kun at oprette et CV, jf. § 10, stk. 4.
…
……
Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 883 af 9. juli 2007
……
§ 7.
Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettiget til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, skal på den første ledighedsdag registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret som dagpengemodtagere.
Den ledige anses for registreret, når registreringen er foretaget i det fælles datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 2.
Hvis jobcenteret er lukket på den første ledighedsdag, og den ledige ikke har mulighed for at registrere sig digitalt, skal den ledige registrere sig den første dag, jobcenteret har åbent.
Stk. 3.
Den ledige skal senest hver 7. dag bekræfte registreringen som arbejdssøgende.
Bekræftelsen skal foretages af den ledige selv via Jobnet.
……
§ 22 a.
Hvis en person, der er registreret som arbejdssøgende, ikke bekræfter registreringen som arbejdssøgende, jf. §§ 7, 14 og 17, senest 7 dage efter registreringen eller efter seneste bekræftelse, vil personen få en skriftlig påmindelse fra staten i jobcenteret om at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende inden for en ny frist på 7 dage regnet fra udløbet af den første 7-dages-frist.
Tilsvarende vil personen få en skriftlig påmindelse og ny frist, hvis personen for anden gang inden for 12 måneder undlader at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende.
Hvis personen ikke bekræfter sin registrering inden for den nye frist, vil pågældende blive afmeldt umiddelbart efter fristens udløb.
Stk. 2.
Hvis personen igen inden for 12 måneder efter anden undladelse, jf. stk. 1, 2. pkt., undlader at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende, afmeldes pågældende uden påmindelse og frist.
Det samme vil gøre sig gældende i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem to undladelser.
Stk. 3.
Hvis personen er omfattet af et midlertidigt forhold, der kan have betydning for den lediges mulighed for at blive formidlet til et arbejde, eller blive indkaldt til jobsamtaler m.v. (periodisk forhold) den dag, bekræftelsen senest skulle finde sted, skal bekræftelsen foretages senest 7 dage efter det periodiske forholds ophør.
De i 1. punktum omtalte periodiske forhold er
Sygdom, ferie, 14 dages barsel (fædrebarsel), fritagelse for rådighed efter § 58, borgerligt ombud og midlertidigt arbejde under 14 dage.
Stk. 4.
Optællingen af 7 dage efter stk. 1 og 3, påbegyndes fra og med dagen efter
Stk. 5.
Perioder, hvor personen ikke er registreret som arbejdssøgende, afbryder ikke optællingen af de 12 måneder.
Skift mellem at være registreret som dagpengemodtager og start- og kontanthjælpsmodtager og omvendt samt mellem at være registreret uden ydelse og enten dagpengemodtager eller start- og kontanthjælpsmodtager eller omvendt afbryder optællingen.
Stk. 6.
Hvis fristen for at bekræfte registreringen som arbejdssøgende i henhold til §§ 7, 14 og 17 eller 22 a, stk. 1, falder i perioderne fra og med juleaftensdag til og med nytårsdag eller fra og med skærtorsdag til og med 2. påskedag udskydes fristen med 7 dage
……
–
De blev tilmeldt som arbejdssøgende den 2. marts 2008,
–
De bekræftede Deres tilmelding den 4. marts 2008,
–
jobcenteret den 10. marts 2008 oplyste, at De skulle bekræfte Deres tilmelding senest 16. marts 2008, og at De ville blive afmeldt, hvis De ikke overholdt fristen,
–
De var til samtale i a-kassen den 25. marts 2008,
–
De kontaktede a-kassen og jobcenteret den 6. maj 2008, og
–
De blev tilmeldt som arbejdssøgende igen den 6. maj 2008.
–
§ 57, stk. 4 og 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007,
–
§ 11, stk. 2 og 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 7. september 2007,
–
§ 6, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 1083 af 1. oktober 2007, og
–
§ 7, stk. 2 og § 22 a, stk. 1 og 4 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 883 af 9. juli 2007.
1)
registreringen som arbejdssøgende,
2)
seneste bekræftelse,
3)
personen skulle have bekræftet registreringen,
4)
slutdatoen for et periodisk forholds ophør.