Fremkommet nye væsentlige oplysninger efter sagens oversendelse til ankenævnet, ankenævnet realitetsbehandler sagen, medlemmet har givet rigtige oplysninger på dagpengekortet, ej tilbagebetaling, ej sanktion

Fremkommet nye væsentlige oplysninger efter sagens oversendelse til ankenævnet, ankenævnet realitetsbehandler sagen, medlemmet har givet rigtige oplysninger på dagpengekortet, ej tilbagebetaling, ej sanktion

Resumé

Medlemmet havde på sit dagpengekort oplyst, at han havde arbejdet i alt 22 timer i uge 23 år 2007 fra onsdag den 6. juni 2007 til fredag den 9. juni 2007, og at han havde arbejdet i alt 37 timer i uge 24 år 2007 fra mandag den 11. juni 2007 til fredag den 15. juni 2007.

Det fremgik af medlemmets lønseddel, at medlemmet den 22. juni 2007 fik udbetalt løn for 74 arbejdstimer for perioden den 4. juni 2007 til den 15. juni 2007.

Af medlemmets lønseddel af den 15. januar 2008 fremgik det, at han ved en fejl havde fået udbetalt løn for 15 timer mere, end han havde arbejdet i perioden fra den 4. juni 2007 til den 15. juni 2007, som han skulle tilbagebetale.

Arbejdsgiver har til sagen oplyst, at medlemmet kun arbejdede i alt 22 timer i uge 23 år 2007, fordi han i den uge kun arbejdede fra onsdag til fredag.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke havde modtaget dagpenge med urette, idet ankenævnet fandt, at medlemmet havde givet a-kassen korrekte oplysninger på dagpengekortet om sit arbejde i uge 23 år 2007.

Ankenævnet lagde vægt på medlemmets samt arbejdsgivers oplysning om, at medlemmet i uge 23 år 2007 kun havde arbejdet 22 timer.

Ankenævnet ændrede således Arbejdsdirektoratets afgørelse.

XX

23. april 2009

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 23. april 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ikke modtaget dagpenge med urette.

De skal derfor ikke betale dagpenge tilbage til a-kassen, og De skal heller ikke have en karantæne for svig.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 11. september 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Arbejdsdirektoratet har den 11. september 2008 truffet afgørelse om, at De havde modtaget dagpenge med urette, som De skulle betale tilbage til a-kassen, og at De skulle have en effektiv karantæne på 74 timer for svig.

Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som er ledigt.

Har medlemmet arbejde, skal arbejdet medføre fradrag i dagpengene.

Et medlem, der uberettiget har modtaget dagpenge fra a-kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet a-kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Ankenævnet finder ikke, at De har modtaget dagpenge fra a-kassen med urette.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De på Deres dagpengekort har oplyst, at De i uge 23 år 2007 kun arbejdede fra onsdag til fredag, og at De i alt arbejdede 22 timer i den uge.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at arbejdsgiver har bekræftet, at De kun arbejdede 22 timer i uge 23 år 2007.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at De har givet a-kassen korrekte oplysninger om Deres arbejde i uge 23 år 2007.

De skal derfor ikke betale dagpenge tilbage til a-kassen, og De skal heller ikke have en karantæne for svig.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, lønsedlen af den 15. januar 2008, samt sekretariatets kontorrapport af den 16. april 2009.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet,

A-kassen

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 58.

Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

Kapitel 13

Tilbagebetaling og sanktioner

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.

Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5.

Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet.

Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb.

Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7.

Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb.

Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet.

Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8.

Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen.

Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen.

Direktøren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11.

Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig.

Ved restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 12.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i samråd med skatteministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 11, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og om straf af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

Stk. 13.

For overtrædelser efter stk. 12 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 14.

Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 k eller § 75 c, stk. 10-13 og 15, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette.

Stk. 3-13 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer.

Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen.

Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4.

Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1.

Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5.

Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Kapitel 1

Fradrag i ydelser

§ 1.

Arbejde og indtægter medfører fradrag i følgende ydelser

Kapitel 2

Arbejde

§ 2.

Ved arbejde forstås i denne bekendtgørelse aktiviteter, som enten medfører indtægt eller efter sin art normalt medfører indtægt.

Stk. 2.

Arbejde, der udføres af et medlem i en periode, hvor medlemmet modtager en ydelse efter § 1, medfører fradrag.

Dette gælder også arbejde uden for normal arbejdstid og på helligdage samt arbejde, der udføres uden for medlemmets normale faglige område.

Ulønnet arbejde medfører også fradrag, jf. dog §§ 4 og 16.

Stk. 3.

Fradraget sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

Belægning af dagpengekort

§ 7.

Et medlems dagpengekort for en uge belægges med det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen, jf. dog §§ 4 og 8.

Stk. 2.

Når et medlem for en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk har arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer.

Stk. 3.

Udbetaling af løn (løntimer), der kan henføres til andre perioder med arbejde, er ikke omfattet af stk. 2.

Stk. 4.

Direktoratet kan give en a-kasse tilladelse til, at den inden for bestemte faglige områder kan belægge dagpengekort med løntimer (løntimebelægning).

Det gælder, hvis følgende betingelser er opfyldt

–

De på Deres dagpengekort har oplyst, at De har arbejdet i alt 22 timer i uge 23 år 2007 fra onsdag den 6. juni 2007 til fredag den 9. juni 2007, og at De har arbejdet i alt 37 timer i uge 24 år 2007 fra mandag den 11. juni 2007 til fredag den 15. juni 2007,

–

De den 22. juni 2007 fik udbetalt løn for 74 arbejdstimer for perioden den 4. juni 2007 til den 15. juni 2007,

–

det af Deres lønseddel af den 15. januar 2008 fremgår, at De ved en fejl havde fået udbetalt løn for 15 timer mere, end De havde arbejdet i perioden fra den 4. juni 2007 til den 15. juni 2007, som De skulle tilbagebetale, og

–

arbejdsgiver til sagen har oplyst, at De kun arbejdede i alt 22 timer i uge 23 år 2007, fordi De i den uge kun arbejdede fra onsdag til fredag.

–

§ 58, stk. 1, nr. 3, litra a, § 86, stk. 1, 1. pkt., og § 87, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

–

§ 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v., og

–

§ 7, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

1)

udbetaling af dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage,

2)

retten til dagpenge for et medlem,

a)

som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b)

som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

3)

hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a)

dagpenge eller aktiveringsydelse, der udbetales efter § 52 a eller § 55,

b)

overgangsydelse, der udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

c)

ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

1)

Dagpenge og aktiveringsydelse, der udbetales efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2)

Uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse, der udbetales efter de hidtil gældende regler.

3)

Orlovsydelse til uddannelse, der udbetales efter den tidligere lov om orlov.

4)

Orlovsydelse til børnepasning, der udbetales efter lov om børnepasningsorlov.

1)

Arbejdet er på fast nedsat tid efter en skriftlig ansættelseskontrakt, hvor perioden for ansættelsen som udgangspunkt skal være aftalt på forhånd,

2)

der er tale om arbejde efter overenskomst, og

3)

lønnen udbetales med et fast beløb hver måned eller uge i lige store portioner.