Medlem var ansat hos fond, som imidlertid ophørte på et tidspunkt efter hendes fratræden og inden nævnet afgjorde sagen. Nævnet fastslog at fonden var forpligtet til at betale g-dage, idet det forhold at den var ophørt ikke var hjemlet som bortfaldsgrund på linie med konkurs eller betalingsstandsning

Medlem var ansat hos fond, som imidlertid ophørte på et tidspunkt efter hendes fratræden og inden nævnet afgjorde sagen. Nævnet fastslog at fonden var forpligtet til at betale g-dage, idet det forhold at den var ophørt ikke var hjemlet som bortfaldsgrund på linie med konkurs eller betalingsstandsning

Resumé

M var fra den 1. maj til den 7. august 2008 ansat som pædagogisk leder hos Fonden A.

Det fremgik af sagen, at medlemmets arbejdsophør skyldtes, at A af økonomiske årsager stoppede projektet med at starte et opholdssted.

Det fremgik endvidere, at Fonden A ifølge CVR’s hjemmeside var ophørt den 8. oktober 2008.

Nævnet finder, at Fonden A var forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag i forbindelse med M’s fratræden som pædagogisk leder den 7. august 2008.

Nævnet lagde vægt på, at der efter de foreliggende oplysninger i sagen ikke forelå bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen, hvorfor det måtte pålægges A at betale de krævede dagpengegodtgørelser.

Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det af CVR’s hjemmeside fremgik, at Fonden A var ophørt den 10. oktober 2008.

X Arbejdsløshedskasse har ved brev af 6. november 2008 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt Fonden A er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag i forbindelse med M’s arbejdsophør.

Sagen blev behandlet på møde den 5. marts 2009.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder, at Fonden A er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag i forbindelse med M’s fratræden som pædagogisk leder den 7. august 2008.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at forpligtelsen til at betale dagpengegodtgørelse er indtrådt ved fratrædelsen, da M ifølge det oplyste inden for de sidste 4 uger forud herfor har været beskæftiget hos arbejdsgiver mindst svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der efter de foreliggende oplysninger i sagen ikke foreligger bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag.

Det bemærkes i den forbindelse, at arbejdsgiver ikke har efterkommet sekretariatets anmodning om at oplyse sagen.

Det bemærkes endvidere, at det af CVR’s hjemmeside fremgår, at Fonden A ophørte den 10. oktober 2008.

Det er oplyst, at a-kassen har udlagt for de krævede dagpengegodtgørelser til M.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007 om arbejdsløshedsforsikring m.v. med de ændringer der følger af lov nr. 482 af 17. juni 2008 og lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008 om arbejdsløshedsforsikring m.v. med de ændringer der følger af lov nr. 1336 af 19. december 2008 samt §§ 1, 6, stk. 1 og 11 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 628 af 25. juni 2008 om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag.

Dagpengegodtgørelsen for den 8., 11. og 12. august 2008 udgør i alt kr. 2109,00, som skal indbetales af Fonden A (CVR-nr. aaaaaaaa) til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

På ankenævnets vegne

FF

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

M

Arbejdsdirektoratet, kontor Y 4

Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at M fra den 1. maj til den 7. august 2008 var ansat som pædagogisk leder hos Fonden A.

Det fremgår videre, at hendes arbejdsophør skyldtes, at arbejdsgiver af økonomiske årsager stoppede projektet med at starte et opholdssted.

Efter sin fratræden rettede M henvendelse til X Arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag ved arbejdsophøret den 7. august 2008.

A-kassen har ved brev af 4. september 2008 anmodet arbejdsgiver om at udbetale 3 hele g-dage til medlemmet.

A-kassen har i brevet endvidere understreget, at medlemmet ved arbejdsophøret den 7. august 2008 opfyldte betingelserne for at få udbetalt g-dage fra arbejdsgiver.

Arbejdsgiver har ikke svaret a-kassen i sagen.

Herefter har a-kassen ved brev af 6. november 2008 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiver er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag.

Brevet var blandt andet vedlagt ledighedserklæring, hvoraf fremgår, at medlemmets arbejdsophør skyldtes, at arbejdsgiver af økonomiske årsager stoppede projektet med at starte et opholdssted.

Det fremgår af sagen, at a-kassen har lagt ud for den manglende betaling af de krævede dagpengegodtgørelser til medlemmet.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiver vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema.

Arbejdsgiver har ikke reageret herpå.

Sekretariatet har den 26. februar 2008 på CVR’s hjemmeside konstateret, at der ikke er oplysning om arbejdsgivers konkurs eller betalingsstandsning.

Det fremgår endvidere af CVR’s hjemmeside, at Fonden A ophørte den 10. oktober 2008.

1.

Regler

Lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007 om arbejdsløshedsforsikring m.v. med de ændringer der følger af lov nr. 482 af 17. juni 2008 og lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008 om arbejdsløshedsforsikring m.v. med de ændringer der følger af lov nr. 1336 af 19. december 2008

§ 84.

Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag.

Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb.

Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

Stk. 4.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5.

Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.

Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt.

Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6.

Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen.

Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage.

Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7.

Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8.

Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Arbejdsdirektoratet inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

Stk. 8.

Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 9.

Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 628 af 25. juni 2008 om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

§ 1.

Ved ”G-dage” forstås i denne bekendtgørelse 1., 2. og 3. ledighedsdag.

Én ”G-dag” er en ledighedsdag.

Stk. 2.

En arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag til et medlem af en a-kasse, hvis medlemmet

Stk. 3.

Ved arbejdsophør forstås i denne bekendtgørelse, at arbejdsgiver ikke længere har pligt til at betale løn, og medlemmet ikke længere har pligt til at udføre arbejde for arbejdsgiver.

Der foreligger også et arbejdsophør, hvis arbejdsgiver og medlem er frigjort fra ansættelsesforholdet i en periode, hvorefter ansættelsesforholdet genoptages.

Stk. 4.

En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 5.

Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 4, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær fx på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 6.

En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår.

Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 7.

Betaling for en G-dag er A-indkomst.

Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2.

Et medlems G-dage er de 3 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen.

Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

……………….

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6.

En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

Stk. 2.

{…}

………………..

Manglende betaling

§ 11.

Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

Stk. 2.

A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.

Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3.

Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen.

Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Arbejdsdirektoratet og a-kassen.

Stk. 4.

Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5.

Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og restanceinddrivelsesmyndighedens omkostninger ved inddrivelsen.

1)

hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2)

hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3)

hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4)

hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

1)

har været ansat som lønmodtager, og

2)

medlemmet hjemsendes eller har et arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgavebestemt ansættelse, ophør af tidsbestemt ansættelse, vikaransættelse og lignende.

1)

medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2)

arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3)

afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

4)

arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5)

arbejdsophøret skyldes force majeure,

6)

medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7)

medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

8)

medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9)

medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

10)

medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

1)

arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2)

medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

3)

a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.