Legislator Case Law & Legislation
W20090982325 DK

Afslag på VEU-godtgørelse til medlem som ikke havde ledigmeldt sig til jobcenter

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 9823 Historic

Afslag på VEU-godtgørelse til medlem som ikke havde ledigmeldt sig til jobcenter

KEN#LOKDOK23 2009 9823 Historic

Resumé

Medlemmet, som var ledigmeldt med dagpenge, var på AMU-kursus fra den 13. oktober til fredag til 7. november 2008, men havde ikke i kursusperioden bekræftet sin tilmelding til jobcentret på www.jobnet.dk i overensstemmelse med reglerne om elektronisk bekræftelse hver 7. dag.

Medlemmet blev herefter først tilmeldt fra mandag den 10. november 2008.

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne få VEU-godtgørelse i perioden fra 21. oktober til 7. november 2008, hvor medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet klagede over a-kassens afgørelse og gjorde i den forbindelse gældende, at han var indlogeret på kurset, hvorfor han ikke kunne bekræfte sin tilmelding, da han ikke havde adgang til computer.

A-kassen havde til sagen oplyst, at medlemmet under et fremmøde i a-kassen oplyste, at han ikke havde adgang til computer under kurset.

Ifølge a-kassen stillede a-kassen sig dog tvivlende over for det forhold, at kursusstedet ikke skulle råde over en PC, som han kunne få adgang til.

A-kassen henviste ham derfor til at tage kontakt til jobcentret for at forhøre sig om han kunne blive fritaget for at bekræfte sin tilmelding på grund af særlige omstændigheder.

A-kassen havde hørt kursusstedet om medlemmets mulighed for adgang til computer.

Kursusstedet oplyste hertil, at der på kursusstedet forefindes netcafé med adgang til computer og internettet, som medlemmet ville kunne have benyttet sig af.

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til at få VEU-godtgørelse fra 21. oktober til 7. november 2008, idet medlemmet i denne periode ikke havde været tilmeldt jobcentret som ledig og stået til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet havde således ikke i den omhandlede periode tab af indtægt eller arbejdsmulighed, som kunne berettige til VEU-godtgørelsen.

Nævnet lagde ved afgørelsen ved afgørelsen til grund, at medlemmet forud for sin kursusdeltagelse vidste eller burde vide, at han fortsat skulle bekræfte sin tilmelding på job.net.dk under sin kursusdeltagelse, og at han ikke havde efterspurgt eller anvendt den PC-adgang, som uddannelsesstedet stillede til rådighed gennem sin netcafé.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet heller ikke havde kontaktet jobcentret med henblik på eventuel fritagelse for tilmelding via job.net.dk.

KEN#LOKDOK23 2009 9823 Historic

Til medlemmet XX

12. marts 2009

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 11. marts 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er ikke berettiget til VEU-godtgørelse i perioden 21. oktober til 7. november 2008, hvor De ikke har været tilmeldt jobcentret som ledig og derfor ikke kan anses for at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet.

De har således ikke i den omhandlede periode haft tab af indtægt eller arbejdsmulighed, som kan berettige Dem til VEU-godtgørelse.

Ankenævnet tiltræder således a-kassen afgørelse af den 13. november 2008.

B E G R U N D E L S E

Ledige dagpengeberettigede medlemmer med ret til selvvalgt uddannelse skal i perioder, hvori der udbetales godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed, være tilmeldt jobcenteret og stå til rådighed for arbejde formidlet af staten jobcentret eller a-kassen, medmindre staten i jobcenteret har fraveget kravet om rådighed.

Nævnet har lagt vægt på, at der er uoverensstemmende oplysninger mellem Dem og a-kassen.

Ifølge a-kassens oplysninger har De ved fremmøde i a-kassen forhørt Dem med hensyn til, hvorledes De skulle forholde Dem under kursusdeltagelsen på uddannelsesstedet, hvor De mente, der ikke var adgang til PC, men at a-kassen stillede sig tvivlende over for at kursusstedet ikke skulle have adgang til en PC, som De kunne låne, og at a-kassen tilrådede Dem i påkommende tilfælde at tage kontakt til jobcentret med henblik på eventuel fritagelse på grund af de særlige omstændigheder.

Ved fremmøde i Ankestyrelsen den 12. februar 2009 har De bestridt a-kassens oplysninger, idet De benægter, at De skulle have forhørt Dem i a-kassen vedrørende manglende tilgang til PC.

De har endvidere oplyst, at a-kassen ikke har vejledt Dem om, at De fortsat skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet under kurset og om konsekvenserne af en afmelding fra jobnet.

Forelagt Deres oplysninger har a-kassen i brev af 24. februar 2009 fastholdt sine oplysninger samt fremsendt tro- loveerklæring af 18. februar 2009 fra pågældende a-kassemedarbejder, som har oplyst, at hun kan stå inde for de afgivne oplysninger, og at De blev vejledt om, at De fortsat skulle stå til rådighed under kurset, og at De fik oplyst konsekvenserne af en afmelding.

Nævnet har ved sin afgørelse været opmærksom på, at De ikke mener at være vejledt korrekt af Deres a-kasse om fortsat tilmelding til jobnet.dk og konsekvenserne af en afmelding.

På baggrund af a-kassens detaljerede og konkrete oplysninger, bekræftet ved tro- og loveerklæring fra pågældende a-kassemedarbejder, finder nævnet det dog tilstrækkeligt sandsynliggjort, at De i tilstrækkeligt omfang har været vejledt af a-kassen om nødvendigheden af fortsat tilmelding på job.net.dk og konsekvenserne af en afmelding.

Nævnet har således lagt til grund, at De forud for Deres kursusdeltagelse enten vidste eller burde vide, at De fortsat skulle bekræfte Deres tilmelding på job.net.dk under kurset, og at De ikke har efterspurgt eller anvendt den PC- adgang, som uddannelsesstedet stillede til rådighed gennem sin netcafé.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at De heller ikke har kontaktet jobcentret med henblik på eventuel fritagelse for tilmelding via job.net.dk.

Såfremt De eventuelt mener, at De har lidt et økonomisk tab på grund af manglende vejledning fra a-kassens side, henvises De til at rette et civilretligt søgsmål mod a-kassen.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra a-kassen og Deres oplysninger ved fremmøde i ankestyrelsen den 13. februar 2009, a-kassens oplysninger i brev af 24. februar 2009 tillige med tro-og loveerklæring af 18. februar 2009 fra a-kassens medarbejder.

A-kassens oplysninger blev fremsendt Dem den 2. marts 2009 med anmodning om eventuelle bemærkninger inden den 7. marts 2009.

Nævnet har ikke hørt fra Dem inden nævnte frist.

På ankenævnets vegne

Sign.

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsløshedskassen

Regler.

Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 27. juni 2007

§ 1.

Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne, fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.

§ 2.

Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter

…

§ 3.

Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 8 nævnte forløb, udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

…

§ 15.

Ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, skal i perioder med godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter denne lov stå til rådighed for arbejde formidlet af staten i jobcenteret eller arbejdsløshedskassen.

…

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1, 2 og 3, herunder om, at staten i jobcenteret kan fravige kravet om rådighed i stk. 1.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1362 af 5. december 2007 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

§ 1.

Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2.

Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, er

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

…

§ 2.

Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er

…

§ 15.

Ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, skal i perioder, hvori der udbetales godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, være tilmeldt staten i jobcenteret og stå til rådighed for arbejde formidlet af staten i jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, medmindre staten i jobcenteret har fraveget kravet om rådighed, jf. stk. 2.

…

KEN#LOKDOK23 2009 9823 Historic

–

§ 2, stk. 1, nr. 3, § 3, stk. 1, nr. 1, § 15, stk. 1 og stk. 5, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 27. juni 2007, og

–

§ 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, § 2, stk. 1, nr. 3, § 15, stk. 1, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1362 af 5. december 2007 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

KEN#LOKDOK23 2009 9823 Historic

1)

beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

2)

selvstændige erhvervsdrivende

3)

ledige, der er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

4)

er fyldt 25 år, og som inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-8, dog højst i en periode på 6 uger, eller

KEN#LOKDOK23 2009 9823 Historic

1)

beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3,

2)

selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog § 3,

3)

ledige, som er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

4)

er fyldt 25 år, og som befinder sig inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed og efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-7, dog højst i en periode på 6 uger, eller

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →