Engelsk korrespondent ansat i rejsebureau fandtes ikke at gøre brug af sin uddannelse. Arbejdsgiveren kunne således modtage refusion/VEU
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Engelsk korrespondent ansat i rejsebureau fandtes ikke at gøre brug af sin uddannelse. Arbejdsgiveren kunne således modtage refusion/VEU
Resumé
Medlemmet havde søgt om VEU-godtgørelse under deltagelse i et AMU-kursus.
Medlemmet havde på ansøgningen oplyst, at hun havde en engelsk korrespondentuddannelse.
Medlemmet arbejdede aktuelt i et rejsebureau, hvor hun solgte rejser og hvor hun alene anvendte engelsk i forbindelse med bestilling af serviceydelser for sine kunder i udlandet.
Arbejdsgiveren, som havde udbetalt hende løn under kursusdeltagelsen søgte om refusion.
A-kassen gav afslag på VEU-godtgørelse/refusion, da kassen fandt at hendes uddannelsesniveau var for højt (over erhvervsuddannelsesniveau) og hun havde anvendt sin uddannelse arbejdsmæssigt inden for de sidste 5 år.
Arbejdsgiveren påklagede afgørelsen til Arbejdsmarkedets Ankenævn og gjorde gældende at medlemmet aldrig havde arbejdet som korrespondent.
Nævnet indhentede yderligere oplysninger til sagen, hvoraf fremgik, at det officielle sprog i rejsebureaubranchen grundlæggende er engelsk på gymnasieniveau, og at medlemmet alene anvendte engelsk i forbindelse med at booke serviceydelser til sine kunder i udlandet.
Ankenævnet fandt modsat a-kassen, at medlemmet var omfattet af målgruppen for VEU-godtgørelse og arbejdsgiveren berettiget til at få refusion.
Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på at engelsk på korrespondentniveau generelt ikke kunne anses for en naturlig del af arbejdet som rejsebureaumedarbejder beskæftiget med salg af rejser.
Da hun således ikke havde anvendt sin korrespondentuddannelse arbejdsmæssig inden for de seneste 5 år fandtes hun at være omfattet af den personkreds som kunne få VEU-godtgørelse og arbejdsgiver kunne få refusion.
Til Arbejdsgiver YY
12. marts 2009
A F G Ø R E L S E
XX anses for at være omfattet af målgruppen for VEU-godtgørelse.
YY er derfor berettiget til refusion i forbindelse med XX’s deltagelse i AMU-kurset ”PUTAU” (personlig udvikling til arbejde og uddannelse) kode 45362, afholdt i perioden 6. oktober til 31. oktober 2008.
Ankenævnet ændrer således a-kassens afgørelse af den 12. november 2008.
B E G R U N D E L S E
Efter reglerne er det en betingelse for at opnå VEU-godtgørelse, at ansøgeren ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger niveauet for erhvervsuddannelser, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt inden for de sidste 5 år.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at XX er uddannet erhvervssproglig korrespondent i engelsk, som er en uddannelse, der overstiger niveauet for erhvervsuddannelse.
Hendes ret til VEU-godtgørelse er således betinget af, at hun ikke har anvendt sin uddannelse arbejdsmæssigt inden for de sidste 5 år.
Det fremgår af sagens oplysninger, at hun inden for de sidste 5 år har været beskæftiget som rejsebureaumedarbejder, hvor hendes arbejdsfunktion har været salg af rejser og hvor hun anvender engelsk i forbindelse med bestilling af serviceydelser for sine kunder i udlandet.
Ankenævnet finder ikke, at XX kan anses for at have anvendt sin korrespondentuddannelse arbejdsmæssigt inden for de sidste 5 år.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at engelsk på korrespondentniveau generelt ikke kan anses for en naturlig del af arbejdet som rejsebureaumedarbejder beskæftiget med salg af rejser.
YY er herefter berettiget til refusion, eftersom arbejdsgiverens ret til refusion af afholdte lønudgifter er en afledet ret af den ansattes ret til VEU-godtgørelse.
R E G L E R
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra a-kassen samt oplysninger fra XX vedrørende hendes arbejde indhentet under sagens behandling i Arbejdsmarkedets Ankenævn.
På ankenævnets vegne
Sign.
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Medlemmet
Arbejdsløshedskassen
Regler
Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 27. juni 2007
Kapitel 1
Formål og område
§ 1.
Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne, fortrinsvis kortuddannede, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.
§ 2.
Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter
…
§ 3.
Der kan opnås ydelser efter § 1, jf. dog § 5, ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet, dog undtaget de i nr. 8 nævnte forløb, udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
…
Kapitel 2
Godtgørelse
§ 4.
Under deltagelse i uddannelse, der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Der kan ikke opnås godtgørelse efter stk. 1 i følgende tilfælde
…
Stk. 6.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse.
…
§ 9.
For beskæftigede lønmodtagere kan godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen.
Beløbet svarer til den godtgørelse, som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5.
Beløbet kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en deltager under dennes uddannelse.
…
Bekendtgørelse nr. 1362 af 5. december 2007 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Kapitel 1
Uddannelser, hvortil der kan opnås godtgørelse
§ 1.
Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Stk. 2.
Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, er
…
Kapitel 2
Personkredsen
§ 2.
Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er
…
…
§ 4.
Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, at deltageren højst
Stk. 2.
Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 1, er uddannelser, der i niveau eller varighed maksimalt svarer til niveauet eller varigheden af erhvervsuddannelserne.
Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Stk. 3.
Personer med en uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse, kan opnå godtgørelse, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial uddannelse.
…
Kapitel 6
Refusion til arbejdsgiver
§ 14.
Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion.
Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4 og 5.
Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.
Stk. 2.
Hvis godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.
Stk. 3.
Arbejdsgivere, der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der ellers er deltidsbeskæftigede, har ret til refusion efter stk. 1 og 2.
…
–
§ 1, § 2, stk. 1, nr. 1-3, § 4, stk. 1 og stk. 2, nr. 1-2 og stk. 6 og § 9, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 27. juni 2007, og
–
§ 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, § 2, stk. 1, nr. 1, § 4 og § 14, i bekendtgørelse nr. 1362 af 5. december 2007 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
1)
beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,
2)
selvstændige erhvervsdrivende og
3)
ledige, der er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
1)
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
1)
Hvis der er ret til løn fra en arbejdsgiver under uddannelsen som følge af en uddannelsesaftale, indgået i henhold til lov.
2)
Hvis der er adgang til at opnå godtgørelse fra andre godtgørelsesordninger.
1)
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
1)
beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3,
1)
har en uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau,
2)
har en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser,
3)
har en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan sidestilles hermed, eller
4)
har en anden og højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.