Efterløn, skattefri præmie, selvstændig virksomhed, beskæftigelseskravet, lav omsætning
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Efterløn, skattefri præmie, selvstændig virksomhed, beskæftigelseskravet, lav omsætning
Resumé
Den 3. marts 2005 opfyldte medlemmet 2-års-reglen.
I perioden fra den 1. december 2005 til den 17. april 2007 drev medlemmet selvstændig virksomhed som sin hovedbeskæftigelse.
Ankenævnet henviste i afgørelsen til, at et medlem, der opfylder 2-års-reglen, ved arbejde herudover i mindst 481 timer kan optjene ret til en skattefri præmie frem til medlemmet fylder 65 år.
Ankenævnet henviste endvidere til, at selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang.
Nævnet fandt ikke, at medlemmet kunne anses for at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i perioden fra den 1. december 2005 til den 17. april 2007.
Nævnet lagde vægt på virksomhedens forholdsvis lave omsætning på henholdsvis 38.700 kr. i 2005, 79.950 kr. i 2006 og 20.550 kr. i 2007.
Nævnet bemærkede, at nævnet ikke havde fundet anledning til at betvivle medlemmets oplysninger om, at hans gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i virksomheden var minimum 37 timer.
Nævnet bemærkede endvidere, at nævnet således var opmærksom på, at en del af medlemmets arbejdsopgaver og arbejdstid i virksomheden ikke direkte skabte omsætning.
De ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner ville imidlertid kun kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i det omfang, de stod i rimeligt forhold til de indtægtsgivende arbejdsfunktioner.
Nævnet fandt ikke, at der i medlemmets tilfælde var et sådan rimeligt forhold mellem de indtægtsgivende og de ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner, uanset at der accepteredes en vis aktivitet, som ikke havde været indtægtsgivende.
Ankenævnet har behandlet din klage på møde den 5. marts 2009.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Du har ikke optjent ret til skattefri præmie ved drift af selvstændig virksomhed i perioden fra den 1. december 2005 til den 17. april 2007.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 19. december 2008.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Arbejdsdirektoratet traf den 19. december 2008 afgørelse om, at du ikke har optjent ret til skattefri præmier ved beskæftigelse med din selvstændige virksomhed fra den 1. december 2005 til den 17. april 2007.
Anmodning om foretræde for ankenævnet
Du har anmodet om at få foretræde for ankenævnet.
Ankenævnet finder, at din sag er fuldt oplyst, og at sagen således kan afgøres på det foreliggende grundlag.
På den baggrund har ankenævnet ikke fundet anledning til at imødekomme din anmodning om at få foretræde for nævnet.
Skattefri præmie
Ifølge reglerne kan et medlem, der opfylder 2-års-reglen, ved arbejde herudover i mindst 481 timer optjene ret til en skattefri præmie frem til medlemmet fylder 65 år.
Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang.
Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
Væsentligt omfang vurderes ud fra virksomhedens art, branche, medlemmets personlige arbejdsopgaver og arbejdstid samt virksomhedens omsætning.
I vurderingen kan også indgå virksomhedens placering, åbningstid, antallet af ansatte, deres arbejdsopgaver og arbejdstid.
Udgangspunktet er en forudsætning om, at arbejdstiden i en virksomhed afspejler sig i virksomhedens omsætning.
Omsætningen antages således at være en væsentlig indikator for aktivitetsniveauet i virksomheden.
De ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner vil typisk kun kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i det omfang, de står i rimeligt forhold til de indtægtsgivende arbejdsfunktioner.
Du har ved brev af 4. februar 2009 til nævnet gjort gældende, at du på tro og love har oplyst om en betydelig beskæftigelse i virksomhedens opstartsfase, at den megen aktivitet ikke i alle tilfælde har givet sig udtryk i et salg og dermed omsætning, at der i din sag alene er blevet lagt vægt på virksomhedens omsætning, mens det af lovgivningen fremgår, at der ved vurderingen af, om en virksomhed har været drevet i væsentligt omfang, også skal inddrages andre hensyn.
På et møde den 20. februar 2009 med ankenævnets sekretariat har du anført, at man som iværksætter ikke tjener penge fra dag ét.
Du henviste i den forbindelse til et udateret brev fra beskæftigelsesministeren til et folketingsmedlem, hvoraf det fremgår, at ministeren har fuld forståelse for, at en nystartet virksomhed ikke kan give et betydeligt overskud fra dag ét.
Det fremgår endvidere af brevet, at dette ikke ændrer ministerens opfattelse af, at reglerne om beskæftigelseskravet for selvstændige fungerer tilfredsstillende.
Du henviste endvidere til brev af 16. januar 2009 fra ankenævnets formand, hvoraf det fremgår, at en klage over en af direktoratet truffet afgørelse kan indbringes for ankenævnet, at klagen skal sendes til direktoratet, der vurderer sagen på ny, og at såfremt direktoratet fastholder sin afgørelse helt eller delvist, sendes klagen til ankenævnet.
Det var din opfattelse, at disse to breve giver udtryk for, at der er mulighed for en afvejning mellem omsætningen i din virksomhed og antallet af arbejdstimer.
På mødet gjorde du endvidere gældende, at du på tro og love har skrevet under på, at den af dig oplyste ugentlige arbejdstid er korrekt, men at der i din sag alene er blevet lagt vægt på omsætningen i din virksomhed, og at der således ikke er blevet foretaget en afvejning mellem omsætningen og antallet af arbejdstimer.
Ankenævnet finder ikke, at du kan anses for at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i perioden fra den 1. december 2005 til den 17. april 2007.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på virksomhedens forholdsvis lave omsætning på henholdsvis 38.700 kr. i 2005, 79.950 kr. i 2006 og 20.550 kr. i 2007.
Nævnet skal bemærke, at nævnet ikke har fundet anledning til at betvivle dine oplysninger om, at din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i virksomheden var minimum 37 timer.
Nævnet skal endvidere bemærke, at nævnet således er opmærksom på, at en del af dine arbejdsopgaver og arbejdstid i virksomheden ikke direkte skabte omsætning.
De ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner vil imidlertid som nævnt kun kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i det omfang, de står i rimeligt forhold til de indtægtsgivende arbejdsfunktioner.
Nævnet finder ikke, at der i dit tilfælde er et sådan rimeligt forhold mellem de indtægtsgivende og de ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner, uanset at der accepteres en vis aktivitet, som ikke har været indtægtsgivende.
Det forhold, at beskæftigelsesministeren i ovennævnte brev til et folketingsmedlem giver udtryk for, at han har fuld forståelse for, at en nystartet virksomhed ikke kan give et betydeligt overskud fra dag ét, men at dette ikke ændrer ministerens opfattelse af, at reglerne om beskæftigelseskravet for selvstændige fungerer tilfredsstillende, kan ikke føre til et ændret resultat.
For så vidt angår nævnsformandens brev af 16. januar 2009, skal nævnet bemærke, at brevet alene har karakter af en generel orientering om den formelle fremgangsmåde ved indgivelse af en klage over en af direktoratet truffet afgørelse.
Der er således ikke ved brevet af 16. januar 2009 taget konkret stilling til din sag, herunder muligheden for en afvejning mellem omsætningen i din virksomhed og antallet af arbejdstimer.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, dine breve af 4. februar 2009, 16. februar 2009 og 27. februar 2009 til ankenævnet, samt kontorrapport af 20. februar 2009 vedrørende dit møde med ankenævnets sekretariat.
På ankenævnets vegne
…
Du kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007
§ 74 m.
Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmets ret til efterløn ophører, jf. § 75 a.
Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.
Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.
…
Stk. 9.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-3, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 j, stk. 9, og § 74 l, stk. 5, og om udbetaling af præmien.
L ov nr. 108 af 26. februar 2008 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende ændringer
1.
I § 74 m, stk. 1, 1. pkt., ændres »når medlemmets ret til efterløn ophører, jf. § 75 a« til: »når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden«.
…
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn
§ 10.
Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet, og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed og lønarbejde som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til
…
§ 11.
Et medlem, der opfylder 2-års-reglen i § 10, kan ved at arbejde herudover optjene timer til en skattefri præmie.
Timer til den skattefri præmie kan optjenes indtil den dag, hvor medlemmet fylder 65 år.
Arbejdet skal udføres her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, og medlemmet skal have bopæl her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
Arbejdet gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 4-7.
Drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregnes med 37 timer pr. uge.
Herudover kan alle timer fra lønarbejde, der udføres sideløbende med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, medregnes.
Kombinationsforsikrede kan medregne 15 timer pr. uge fra den selvstændige virksomhed, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.
Herudover kan kombinationsforsikrede medregne alle løntimer.
…
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed
§ 7.
Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang, jf. lovens § 53, stk. 2, litra a, og stk. 6, litra a.
Stk. 2.
Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
Væsentligt omfang vurderes ud fra virksomhedens art, branche, medlemmets personlige arbejdsopgaver og arbejdstid samt virksomhedens omsætning.
I vurderingen kan også indgå virksomhedens placering, åbningstid, antallet af ansatte, deres arbejdsopgaver og arbejdstid.
…
Bekendtgørelse nr. 794 af 26. juni 2007 om ændring af bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed foretages efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende ændringer
…
2.
I § 7, stk. 1, ændres »§ 53, stk. 2, litra a, og stk. 6, litra a« til: »§ 53, stk. 2, litra a, stk. 6, litra a, stk. 7 og stk. 8.
Forlængelse af perioden, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, foretages efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.«
…
–
du påbegyndte selvstændig virksomhed i form af rådgivningsvirksomheden X pr. 1. maj 2002,
–
du opfyldte 2-års-reglen den 3. marts 2005,
–
du drev selvstændig virksomhed som din hovedbeskæftigelse i perioden fra den 1. december 2005 til den 17. april 2007,
–
virksomheden rådgav andre virksomheder i forhold til sourcing og supply, afdækning af kompetencer, forretningsudvikling, salg/marketing og produktudvikling,
–
der var tale om en enkeltmandsvirksomhed,
–
dine personlige arbejdsopgaver i virksomheden bl.a. bestod af salg, marketing, tilbud, telefonpasning, udførelse af kundeopgaver, rapportering, fakturering og bogføring,
–
din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var minimum 37 timer,
–
virksomheden blev drevet fra din bopælsadresse,
–
virksomhedens sædvanlige åbningstid var fra kl. 7.00 til kl. 18.00,
–
omsætningen i virksomheden i hele 2005 var 38.700 kr.,
–
omsætningen i 2006 var 79.950 kr., og
–
omsætningen i perioden fra den 1. januar 2007 til den 17. april 2007 var 20.550 kr.
–
§ 74 m, stk. 1, og stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007 med de ændringer, der følger af lov nr. 108 af 26. februar 2008,
–
§ 10, stk. 1, nr. 3 og § 11, stk. 1, og stk. 2, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn, og
–
§ 7, stk. 1, og stk. 2, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 794 af 26. juni 2007.
1)
at få efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen beregnet efter § 3, stk. 2,
2)
at få fradrag for pension mv. i efterlønnen udelukkende efter § 21, og
3)
at optjene en skattefri præmie efter § 11.