Legislator Case Law & Legislation
W20090980625 DK

Ophør og vægring, selvforskyldt ledig, ikke indsendt ledighedserklæring rettidigt, sygemeldt pga. overgreb på arbejdet

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 9806 Historic

Ophør og vægring, selvforskyldt ledig, ikke indsendt ledighedserklæring rettidigt, sygemeldt pga. overgreb på arbejdet

KEN#LOKDOK23 2009 9806 Historic

Resumé

Medlemmet blev den 5. maj 2008 ansat som rengøringsassistent hos xx.

Medlemmet blev den 23. maj 2008 forulempet af en person på ansættelsesstedet, og medlemmet anmeldte dette forhold til politiet den 24. maj 2008.

Medlemmet blev den 26. maj 2008 sygemeldt i 5 uger.

Medlemmet sendte den 3. juni 2008 en kort redegørelse over hændelsesforløbet til arbejdsgiver.

Arbejdsgiver sendte den 22. juli 2008 indkaldelse til en statussamtale den 28. juli 2008.

Arbejdsgiver bad medlemmet medbringe en ny lægeerklæring, såfremt medlemmet ikke startede på arbejde den 29. juli 2008, idet den tidligere udløb den 28. juli 2008.

Medlemmet mødte ikke op til samtalen.

Arbejdsgiver sendte den 28. juli 2008 brev til medlemmet, hvori arbejdsgiver bad medlemmet om dokumentation for, at hun stadig var syg, hurtigst muligt og senest den 1. august 2008 kl. 12.00.

Arbejdsgiver oplyste, at fortsat fravær uden lægelig dokumentation ville blive betragtet som ulovlig udeblivelse, hvilket kunne medføre øjeblikkeligt ophør af ansættelsesforholdet.

Medlemmet indsendte ikke dokumentation for sygdom.

Arbejdsgiver sendte den 1. august 2008 høring til medlemmet, idet xx påtænkte at bortvise medlemmet, på baggrund af, at medlemmet havde været fraværende uden lægelig dokumentation siden den 28. juli 2008.

Medlemmet svarede ikke på arbejdsgivers henvendelse, og blev bortvist den 6. august 2008.

A-kassen traf den 8. oktober 2008 afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig i forbindelse med arbejdsophøret fra xx, idet a-kassen vurderede, at medlemmet selv var væsentligst skyld i afskedigelsen/bortvisningen, idet hun ikke havde overholdt arbejdsgivers krav om indsendelse af lægeerklæring rettidigt.

Medlemmet fik derfor en karantæne på 3 uger.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet ikke svarede på arbejdsgivers henvendelser, at medlemmet ikke indsendte lægeerklæring, og at medlemmet ikke mødte op til samtalen den 28. juli 2008.

Ankenævnet fandt, at medlemmets oplysninger om, at hun havde det så dårligt, at hun derfor ikke fik svaret på arbejdsgivers henvendelser ikke kunne føre til en ændret vurdering, idet medlemmet var oplyst, at manglende lægelig dokumentation kunne medføre bortvisning.

Ankenævnet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig, og at hun skulle have en karantæne på 3 uger.

KEN#LOKDOK23 2009 9806 Historic

Medlemmet

Ankenævnet har behandlet din klage på møde den 12. marts 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Du er selvforskyldt ledig, og du skal have en karantæne på 3 uger.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 28. november 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Arbejdsdirektoratet traf den 28. november 2008 afgørelse om, at du var selvforskyldt ledig, og at du derfor skulle have en karantæne på 3 uger med virkning fra den 2. august 2008.

Karantænen kunne først afvikles fra den 1. september 2008.

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Det beror på et samlet skøn, om en afskedigelse væsentligst skyldes medlemmets forhold.

I skønnet indgår blandt andet arbejdsgiverens begrundelse for afskedigelsen, og medlemmets forklaring om hændelsesforløbet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at du den 22. juli 2008 blev indkaldt til en samtale den 28. juli 2008.

Ankenævnet har videre lagt vægt på at du den 22. juli og den 28. juli 2008 blev bedt om lægelig dokumentation for, at du var syg.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at arbejdsgiver i brev af 28. juli 2008 oplyste, at konsekvensen af fravær uden lægelig dokumentation kunne blive øjeblikkeligt ophør af ansættelsesforholdet.

Ankenævnet har endeligt lagt vægt på, at arbejdsgiver den 1. august 2008 sendte høring til dig, hvoraf det fremgik, at man påtænkte at bortvise dig, idet du siden den 28. juli 2008 havde været fraværende uden lægelig dokumentation.

Du svarede på trods af ovenstående ikke på arbejdsgivers henvendelser, du fremsendte ikke lægeerklæring til arbejdsgiver, og du mødte ej heller op til samtalen den 28. juli 2008.

Du har oplyst, at du i begyndelsen forsøgte at svare på alle arbejdsgivers henvendelser, men at du på grund af overfaldet/hændelsen i maj 2008, ikke havde overskud og derfor ikke fik svaret på henvendelserne.

Du oplyser videre, at du havde været på skadestuen to gange efter overgrebet, idet du havde det dårligt.

Ankenævnet finder, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering, idet du var oplyst om, at manglende lægelig dokumentation ville kunne betyde bortvisning.

Du har oplyst, at du på ingen måder er skyld i fyringen, men at du blev overfaldet på arbejdspladsen og efterfølgende var meget nedbrudt og syg.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at det er det faktum, at du ikke indsendte lægeerklæringen rettidigt, der gør, at du anses for selvforskyldt ledig.

Årsagen til, at du anses for selvforskyldt ledig er ikke, at du var syg, men at du ikke dokumenterede den fortsatte sygemelding ved at indsende en ny lægeattest, da arbejdsgiver bad om det.

Ankenævnet finder herefter, at du er selvforskyldt ledig og skal have en karantæne på 3 uger, idet du er blevet afskediget af en grund, der væsentligst skyldes dig, idet du ikke rettidigt afleverede den af arbejdsgiver krævede lægeerklæring.

Det følger af reglerne, at en karantæne kun kan afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller anden ydelse fra a-kassen.

Du blev afskediget/bortvist pr. 2. august 2008, men var fortsat sygemeldt frem til 1. september 2008.

Hvis du 2 gange inden for de næste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig efter reglerne i ovennævnte bekendtgørelse, mister du rettet til dagpenge.

Se § 41 i bekendtgørelsen.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

X

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet,

Arbejdsløshedskassen

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007

§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

...

Stk. 4.

Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger.

Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed har fået en karantæne efter § 63 a, stk. 2, for at udeblive fra en samtale, eller er blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge, indtil

...

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 178 af 19. februar 2007 om selvforskyldt ledighed

§ 9.

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Dette gælder også, hvis

§ 38.

..

Stk. 2.

Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 3, jf. dog § 41.

§ 39.

En karantæne har virkning fra den dag, et medlem afslår et arbejde eller afslår eller udebliver fra en samtale, et tilbud eller en aktivitet, jf. dog stk. 4-6.

Stk. 2.

En karantæne har virkning fra dagen efter et ophør, jf. dog stk. 3-5 og stk. 7.

Stk. 3.

En karantæne får tidligst virkning efter udløbet af den periode, hvor der foretages fradrag i dagpengene, hvis et medlem i forbindelse med et ophør får en ydelse fra arbejdsgiveren, som medfører, at medlemmet ikke får udbetalt dagpenge på grund af reglerne om fradrag i dagpenge.

Stk. 4.

Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet deltager i et tilbud, og får medlemmet i perioden en ydelse, som ikke udbetales af a-kassen, får en karantæne tidligst virkning fra den dag, hvor medlemmet ophører med tilbudet.

Stk. 5.

Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet er på orlov efter lov om børnepasningsorlov eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter lov om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, får en karantæne tidligst virkning fra den dag, hvor medlemmet ophører med at få orlovsydelse, barseldagpenge, voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse, jf. dog stk. 6.

Stk. 6.

Afslår et medlem et formidlet arbejde, mens medlemmet får godtgørelse efter reglerne for ledige i lov om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, får karantænen virkning fra den dag, medlemmet afslår det formidlede arbejde.

Stk. 7.

Opsiger et medlem et arbejde uden en gyldig grund, men fortsætter i et ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren, får karantænen tidligst virkning, når medlemmet er endeligt fratrådt.

§ 40.

En karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler.

Stk. 2.

En karantæne er udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter den dag, hvor den får virkning, jf. § 39.

Hvis et medlem inden for 3 måneder efter den dag, hvor en karantæne har virkning, begynder at få voksenuddannelsesstøtte efter reglerne for ledige i lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter reglerne for ledige i lov om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, forlænges de 3 måneder, jf. 1. pkt., med den periode, medlemmet får voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse.

Stk. 3.

En karantæne er også udstået, hvis et medlem, fra den dag karantænen har virkning, jf. § 39, har haft arbejde i et omfang, der for fuldtidsforsikrede udgør mindst 185 timer.

For deltidsforsikrede er kravet 5 gange den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Arbejdstiden opgøres på grundlag af arbejdet i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats.

Stk. 4.

Er medlemmet selvforskyldt ledig efter § 10 eller § 11, anses karantænen for udstået, hvis den ikke er afviklet senest på det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Stk. 5.

Et medlem, der samtidig har fået flere karantæner, skal afvikle den karantæne først, som forældes først.

§ 41.

Et medlem kan ikke få dagpenge anden gang, medlemmet inden for de seneste 12 måneder handler på en måde, der ville udløse karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 38.

Stk. 2.

Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Stk. 3.

Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mindst 150 timers arbejde i en periode på 10 uger.

Stk. 4.

Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Medlemmet må ikke samtidig have modtaget offentligt tilskud til etablering og drift af selvstændig virksomhed.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde bestemme, at et medlem ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, hvis medlemmet ikke tidligere er blevet vejledt herom.

Hvis medlemmet ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, skal medlemmet have en karantæne efter § 38 for hver af de gange, medlemmet er blevet selvforskyldt ledig.

KEN#LOKDOK23 2009 9806 Historic

–

du den 5. maj 2008 blev ansat som rengøringsassistent hos xx,

–

du den 26. maj 2008 blev sygemeldt i 5 uger på grund af, at du den 23. maj 2008 var blevet udsat for et overgreb på dit arbejde,

–

du den 22. juli 2008 blev indkaldt til en statussamtale den 28. juli 2008,

–

du i brevet af 22. juli 2008 blev bedt om at medbringe en lægeerklæring til mødet den 28. juli 2008, såfremt du ikke mødte på arbejde den 29. juli 2008,

–

du på ny i arbejdsgivers brev af den 28. juli 2008 blev bedt om en lægeerklæring med frist til den 1. august 2008 kl. 12.00, og samtidig blev du oplyst, at fravær uden lægelig dokumentation ville blive betragtet som ulovlig udeblivelse, hvilket kunne få ansættelsesretlige konsekvenser i form af øjeblikkelig ophør af ansættelsesforholdet,

–

arbejdsgiver den 1. august 2008 sendte høringsbrev til dig, hvori du blev oplyst, at man påtænkte at bortvise dig, idet du siden den 28. juli 2008 havde været fraværende uden lægelig dokumentation, og

–

du den 6. august 2008 blev bortvist.

KEN#LOKDOK23 2009 9806 Historic

–

§ 63, stk. 1, nr. 3 samt stk. 4 og stk. 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, og

–

§ 9, § 38, stk. 2, § 39, § 40 og § 41 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 178 af 19. februar 2007 om selvforskyldt ledighed.

KEN#LOKDOK23 2009 9806 Historic

1)

at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af staten i jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2)

at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3)

at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet,

4)

at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen, eller

5)

at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

KEN#LOKDOK23 2009 9806 Historic

1)

et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,

2)

et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger eller

3)

et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

KEN#LOKDOK23 2009 9806 Historic

1)

medlemmet bliver afskediget fra et tilbud af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet,

2)

et uddannelsessted afbryder medlemmets tilbud om uddannelse af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet, eller

3)

medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet, mens medlemmet er på orlov efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller efter lov om børnepasningsorlov eller får godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →