DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0902
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0902
Resumé
To klagere – to personer – klagede over tegneserien ”Wulffmorgenthaler” i Politiken
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt, at man har en generel interesse i det emne, der er behandlet.
Da [K1] og [K2] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt, har klagerne ikke en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[K1] og [K2] har klaget til Pressenævnet over tegneserien ”Wulffmorgenthaler” i Politiken den 27. september 2009, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Politiken bragte den 27. september 2009 tegneserien ”Wulffmorgenthaler” med undertitlen ”Effektivt scoretrick blandt jødiske mænd”.
Af tegneserien fremgik taleboblen ”Vil du ikke med ind!?
Fem millioner af mit folk døde under Anden Verdenskrig – det mindste, du kan gøre, er da at give mig et blowjob!”
Klagerne har til støtte for klagen bl.a. anført, at overskriften indeholder en kollektiv racistisk bemærkning, og en association mellem Holocaust og sex er krænkende og uetisk.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt, at man har en generel interesse i det emne, der er behandlet.
Da [K1] og [K2] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt, har klagerne ikke en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 26. oktober 2009