Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0893
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0893
Resumé
Klager – en person – klagede over artiklerne ”Udlændinge malker skattesystemet” og ”Statskassen et tag-selv-bord for udlændinge” i Børsen.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt, at man har en generel interesse i det emne, der er behandlet.
Da [K] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt, har klageren ikke en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen.
Det forhold, at han selv er udenlandsk statsborger i Danmark, kan ikke føre til et andet resultat.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Børsen den 23. september 2009, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Børsen bragte den 23. september 2009 forsideoverskriften ”Udlændinge malker skattesystemet”.
Samme dag inde i avisen bragte Børsen artiklerne ”Statskassen et tag-selv-bord for udlændinge”, ”Skat
Der skal være penge at hente” og ”Partier vil have skattebonanza kulegravet” .
Artiklerne beskrev, hvordan Skat manglede ressourcer til at kontrollere og inddrive udenlandske statsborgeres, navnlig østeuropæeres, skat i Danmark.
[K] har til støtte for klagen bl.a. anført, at han som islandsk statsborger, og samtidig en af tusindvis af sagesløse udenlandske statsborgere i Danmark, føler sig dybt krænket over at blive hængt ud i avisen på baggrund af et anonymt brev.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt, at man har en generel interesse i det emne, der er behandlet.
Da [K] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt, har klageren ikke en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen.
Det forhold, at han selv er udenlandsk statsborger i Danmark, kan ikke føre til et andet resultat.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 12. oktober 2009