Legislator Case Law & Legislation
W20090976425 DK

Kørsel med varebiler i hal

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 9764 Valid

Kørsel med varebiler i hal – udsættelse for unødig påvirkning fra dieselos – manglende ventilation

KEN#LOKDOK23 2009 9764 Valid

Resumé

Arbejdstilsynet besøgte virksomheden XX den 13. marts 2008.

Ved besøget blev det konstateret, at der kørtes med gaffeltrucks med forbrændingsmotorer og dielseldrevne varebiler i lagerområdet (hal 1).

Det blev oplyst, at der var ca. 20 kunder (primært i varebiler), der kom og afhentede varer i løbet af en dag.

Varebilerne kørtes ind i hallen, hvor kunden så afhentede varerne.

Det blev oplyst, at mange kunder ikke slukkede for motoren ved afhentning af varerne.

Endvidere blev det oplyst, at mange af disse varebiler var dieseldrevne.

Ansatte færdedes i lagerhallerne primært ved kørsel i truck.

Arbejdstilsynet traf afgørelse om at virksomheden XX skulle sikre at de ansatte ikke blev udsat for unødig påvirkning fra udstødningsgasser fra trucks og varebiler i hal 1.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt det godtgjort, at virksomhedens ansatte blev udsat for unødig påvirkning fra dieselos i hal 1, når de færdedes i hallen.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at der i løbet af en dag kom ca. 20 biler - primært dieseldrevne varebiler ind i hallen for at afhente varer, og at mange af kunderne ikke slukkede for motoren ved afhentning af varerne.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde videre vægt på, at dieselos indeholdt sundhedsskadelige gasser og partikler.

Klagenævnet bemærkede, at nævnet på det foreliggende grundlag ikke kunne vurdere hvilken betydning det havde, at virksomheden havde forsynet alle trucks med tre-vejs-katalysatorer.

Det var dog nævnets vurdering, at de ansatte var udsat for sundhedsskadelige udstødningsgasser fra dieselos, hvorfor der alene af den grund var grundlag for at opretholde påbudet.

KEN#LOKDOK23 2009 9764 Valid

XXX

XXX

XXX j.nr.

Vedr.: ………………………

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. februar 2009 behandlet XX´s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 6. maj 2008 om at XX skal sikre at de ansatte ikke udsættes for unødig påvirkning fra udstødningsgasser fra trucks og varebiler i hal 1.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at XX skal sikre at de ansatte ikke udsættes for unødig påvirkning fra udstødningsgasser i hal 1.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 13. juli 2009.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 20. juli 2009.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 6. maj 2008.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at Arbejdstilsynet den 13. marts 2008 besøgte XX og at Arbejdstilsynet konstaterede/fik oplyst følgende

Arbejdstilsynet har i begrundelsen for afgørelsen bl.a. anført at kørsel med forbrændingsmotorer indendørs – herunder dieseltrucks og gastrucks – kun må forekomme, hvis rummet er godt ventileret, så ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger fra udstødningsgasser.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.

Af § 16 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse fremgår, at unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås og at en sådan påvirkning derfor skal nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder det godtgjort, at virksomhedens ansatte udsættes for unødig påvirkning fra dieselos i hal 1, når de færdes i hallen.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at der i løbet af en dag kommer ca. 20 biler - primært dieseldrevne varebiler ind i hallen for at afhente varer, og at mange af kunderne ikke slukker for motoren ved afhentning af varerne.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger videre vægt på, at dieselos indeholder sundhedsskadelige gasser og partikler.

Det anføres i klagen, at der er tilstrækkeligt med naturlig ventilation som følge af, at porten til det udendørs område står åben.

Klagenævnet skal hertil bemærke, at åbenstående porte, hverken er egnet eller tilstrækkelig til at sikre at de ansatte og andre personer ikke udsættes for de sundhedsskadelige udstødningsgasser fra dieselos, idet dels åbenstående porte i praksis kan give anledning til kulde og træk, dels at kørsel med varebiler i hallen har et så væsentligt omfang, at arbejdsmiljøproblemet er omfattet af § 16 i bekendtgørelsen om arbejdets udførsel, og at Arbejdsmiljøklagenævnet herved finder det rimeligt at nedbringe påvirkningen fra dieselos ved f.eks. mekanisk ventilation.

Det anføres videre i klagen, at virksomheden har forsynet alle trucks med tre-vejs-katalysatorer, og at udledningen af kulilte, kulbrinte og kvælstof derfor er nedbragt til et minimum.

Klagenævnet skal hertil bemærke, at nævnet på det foreliggende grundlag ikke kan vurdere hvilken betydning det har, at virksomheden har forsynet alle trucks med tre-vejs-katalysatorer.

Det er dog nævnets vurdering, at de ansatte er udsat for sundhedsskadelige udstødningsgasser fra dieselos, hvorfor der alene af den grund er grundlag for at opretholde påbudet.

Det anføres i brev af 14. januar 2009 til klagenævnet, at målingen den 27. november 2008 af udstødningsgasser i hal 1 kun var på 5,6 ppm.

Klagenævnet skal hertil bemærke, at selvom at målingen kun viste 5,6 ppm, så er det klagenævnets vurdering at de ansatte er udsat for en unødig påvirkning af sundhedsskadelige gasser og partikler fra dieselos.

Klagenævnet finder det derfor rimeligt, at nedbringe påvirkningen fra dieselos ved f.eks. mekanisk ventilation.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og brev af 14. januar 2009 fra XX (vedlagt brev af 22. december 2008 fra ……….).

På klagenævnets vegne

………………….

Kopi til

…………………..

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

…

KEN#LOKDOK23 2009 9764 Valid

–

At der i hal 1 blev kørt med gaffeltrucks og biler (primært varebiler), når der kom kunder for at afhente varer,

–

der ikke var etableret rumventilation i hallen, men at porten til hallen normalt var åben inden for normal åbningstid,

–

at der i løbet af en dag kom ca. 20 biler - primært dieseldrevne varebiler ind i hallen for at afhente varer, og at mange af kunderne ikke slukkede for motoren ved afhentning af varerne,

–

at de ansatte arbejdede og færdedes i hallen, primært ved kørsel med truck og at den daglige kørsel med truck i hallen svarede til, at der i gennemsnit var én truck i drift i hallen i sammenlagt ca. 2 timer pr. dag, og

–

at hal 1 er ca. 40 meter lang og ca. 35 meter bred med ca. 5 meter til loftet i siderne og ca. 10 meter til kip.

Som indgang til hallen er der en enkelt port, der giver en åbning til det fri på ca. 4 gange 5 meter, når porten står åben.

KEN#LOKDOK23 2009 9764 Valid

–

§ 38, stk. 1 og § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

–

§ 16 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

KEN#LOKDOK23 2009 9764 Valid

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2 ………………….

Arbejdstilsynets bekendtgørelse 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

KEN#LOKDOK23 2009 9764 Valid

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Særlige krav

…

§ 16.

Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås.

Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes.

…

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →