Kontrolanordning på procesudsugning ved æltekar i bageri, i form af alarm der med lyd, lys eller anden signalgivning angiver utilstrækkelig funktion. Nævnet fandt at ophør af en lyd ikke kan sidestilles med en kontrolanodning

Kontrolanordning på procesudsugning ved æltekar i bageri, i form af alarm der med lyd, lys eller anden signalgivning angiver utilstrækkelig funktion. Nævnet fandt at ophør af en lyd ikke kan sidestilles med en kontrolanodning

Resumé

Arbejdstilsynet havde under tilsynsbesøg hos virksomheden, konstateret at der i virksomhedens bageri var et æltekar, hvor der var etableret procesudsugning.

Der var ikke en kontrolanordning, men det blev oplyst anlægget fungerede sådan at der var konstant luftstøj, når anlægget sugede.

Efter bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning § 35, stk. 1, skal der etableres mekanisk udsugning, hvor der ved en arbejdsproces sker en form for luftforurening og efter § 35, stk. 10 skal ventilationsanlæg, som er nævnt i stk. 1 være forsynet med en kontrolanordning.

Det var nævnets vurdering, at det ikke fuldstændig kan forhindres, at der trænger melstøv ud fra æltekarret som er sundhedsskadeligt for de ansatte, og derfor er virksomheden omfattet af pligten til at etablere mekanisk udsugning, som skal have en kontrolanordning.

Med hensyn til kontrolanordningen, fremgår det af bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning, at hvor der under arbejdet kan opstå fare, skal signalgivning anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Kontrolanordningen skal herefter udløse en signalgivning i form af et lys - eller lydsignal.

Nævnet fandt i øvrigt at ophøret af en lyd ikke kunne sidestilles med en kontrolanordning.

Nævnet tiltrådte Arbejdstilsynets afgørelse.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. februar 2009 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 3. januar 2008 over påbud om at virksomheden skal etablere kontrolanordning på procesudsugning ved æltekar i bageri.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal forsyne procesventilationsanlægget med en kontrolanordning, så forholdene altid er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 3. januar 2008.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 26. maj 2009.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 3. juni 2009.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 20. december 2007 konstaterede at procesudsugningsanlægget ved æltekarret i virksomhedens bageri, ikke var forsynet med en kontrolanordning, der angav, hvis udsugningsanlæggets funktion var utilstrækkelig.

Det fremgår af § 35, stk. 1, i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, at hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 35, stk. 10, at de i stk. 1 nævnte ventilationsanlæg, skal være forsynet med kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig ventilation.

Det fremgår af §§ 3 og 4 i bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning, at hvor der under arbejdet kan opstå fare, skal kontrolanordningen forsynes med en alarm.

Det er Arbejdsmiljøklagenævnets vurdering, at det ved det system og den arbejdsproces, som virksomheden har beskrevet, ikke fuldstændigt kan forhindres, at melstøv trænger ud fra æltekarret med sundhedsskadelig påvirkning af de ansatte til følge.

Det må lægges til grund, at der er risiko for melstøv i bageriet.

Virksomheden er derfor omfattet af pligten til at etablere en mekanisk udsugning, jf. bekendtgørelsens § 35, stk. 1.

Klagenævnet finder, at kontrolanordningen skal være udstyret med en alarm, der med lyd, lys eller anden signalgivning angiver utilstrækkelig funktion.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder således ikke, at ophør af en lyd kan sidestilles med en kontrolanordning eller alarm med etablering med en lyd.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at det må forudsættes, at advarsel af de ansatte ved et lydsignal ikke blot sker ved ophøret af lyden fra udsugningsanlægget, men at der må stilles krav om et lydsignal, der styres af overvågningen af udsugningen.

Arbejdsmiljøklagenævnet har desuden lagt vægt på, at lydsignalet skal være klart højere end den omgivende støj, således at signalet kan høres af de personer, der befinder sig i området.

Det er nævnets vurdering, at denne betingelse ikke er opfyldt, hvor udsugningsanlægget afgiver en konstant luftstøj, men ikke maskinstøj.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endelig lagt vægt på, at lydsignalet skal være let genkendeligt og klart forskelligt fra dels andet lydsignal, dels andre lyde i omgivelserne, således at signalet kan høres af de ansatte, der befinder sig i området.

B E M Æ R K N I N G E R

Til virksomhedens klagepunkter, skal Arbejdsmiljøklagenævnet henvise til arbejdstilsynets udtalelse af 12. september 2008, idet nævnet er enig heri.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

Fuldmægtig

Kopi til

Arbejdstilsynet, , Postboks 1228, 0900 København C J.nr.

Virksomheden, Att.

De ansatte

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

1.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

§ 42.

Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

………

§ 43.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

………

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

………

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, med de ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006

§ 35.

Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles.

Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.

Stk. 2 ……………….

……………..

Stk. 10.

De i stk. 1 og 2 nævnte ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion.

Ventilationsanlæg, omfattet af undtagelsen i stk. 4, stk. 5 og stk. 6, skal endvidere være konstrueret således, at recirkulation automatisk frakobles eller produktionen stoppes, hvis rensningen er utilstrækkelig.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning

Anvendelse, udformning og vedligeholdelse m.m. af sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning

§ 3.

Hvor der under arbejdet kan opstå fare, som ikke kan imødegås tilstrækkeligt effektivt ved tekniske foranstaltninger eller andre foranstaltninger, skal signalgivning anvendes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

………

§ 4.

Ved anvendelse af signalgivning skal de generelle forskrifter følges for signalgivning, som er anført i bilag 2.

Stk. 2.

Desuden skal de særlige forskrifter følges for udformning, anvendelse og vedligeholdelse m.m. for

……….

………

Bilag 2

Generelle forskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet

1.

Indledende bemærkninger

1.1.

Når signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed kræves i henhold til § 3, skal den være i overensstemmelse med de specifikke krav i bilag 3 til 10.

1.2.

I dette bilag introduceres disse specifikke krav, de forskellige former for anvendelse af signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed beskrives, og de generelle regler om alternativ og supplerende anvendelse nævnes.

1.3.

Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed må kun anvendes til at give den besked eller oplysning, der er specificeret i bekendtgørelsen.

2.

Signalgivningens forskellige former

2.1.

Permanent signalgivning

2.1.1.

I forbindelse med forbud, advarsler og påbud samt placering og identificering af rednings- og førstehjælpsudstyr skal der anvendes permanent signalgivning i form af sikkerhedsskilte.

2.1.2.

Til at vise, hvor der findes brandslukningsudstyr, og hvilken slags udstyr, der er tale om, skal der anvendes permanente sikkerhedsskilte og/eller afmærkning med sikkerhedsfarve.

2.1.3.

Mærkningen på beholdere og rør skal foretages, som fastsat i bilag 8.

2.1.4.

Signalgivningen ved forhindringer, som man kan støde imod, og signalgivningen på steder, hvor der er risiko for, at man kan styrte ned, skal være en permanent signalgivning i form af sikkerhedsskilte og/eller afmærkning med sikkerhedsfarve.

2.1.5.

Afmærkning af færdselsveje skal være permanent og skal foretages ved hjælp af en sikkerhedsfarve.

2.2.

Lejlighedsvis signalgivning

2.2.1.

Signalering af akutte farer, tilkaldelse af personer til udførelse af særlige opgaver samt evakuering af personer er en form for lejlighedsvis signalgivning, til hvilken der skal anvendes lyssignaler, lydsignaler og/eller mundtlige anvisninger, og der skal tages højde for alternativ og supplerende anvendelse som omhandlet i punkt 3.

2.2.2.

Dirigeringen af personer, der udfører manøvrer, som kan indebære en risiko eller fare, er en form for lejlighedsvis signalgivning, der skal udføres ved hjælp af tegngivning og/eller mundtlige anvisninger.

3.

Alternativ og supplerende anvendelse af signalgivning

3.1.

Hvis virkningen er den samme, kan der frit vælges mellem

3.2.

Nogle former for signalgivning kan anvendes samtidig, nemlig

4.

Angivelserne i nedenstående skema gælder for alle former for signalgivning, i hvilke indgår en sikkerhedsfarve.

………

4.1.

De af Dansk Standard fastsatte standarder for farver til mærkning skal anvendes.

Farverne har betegnelsen rød, nr. 5 DS 735, gul, nr. 25 DS 735, grøn, nr. 40 DS 735, blå, nr. 52 DS 735, hvid, nr. 65 DS 735 og sort, nr. 70 DS 735.

5.

Virkningen af en given form for signalgivning må ikke forringes på grund af

5.1. tilstedeværelsen af et andet signal eller en anden lys- eller lydkilde af samme art, som kan virke forstyrrende for øjnene eller hørelsen, hvilket navnlig betyder

5.1.1. at man skal undgå at placere for mange skilte i umiddelbar nærhed af hinanden,

5.1.2. at der ikke samtidig må anvendes to lyssignaler, som kan forveksles,

5.1.3. at der ikke må anvendes et lyssignal i nærheden af en anden lignende lyskilde,

5.1.4. at der ikke samtidig må anvendes to lydsignaler, og

5.1.5. at der ikke må anvendes et lydsignal, hvis baggrundsstøjen er for kraftig.

5.2.

Midler eller anordninger til signalgivning i en dårlig udformning, i et utilstrækkeligt antal, med en dårlig placering, i en dårlig tilstand eller med en ukorrekt funktion.

6.

Midler og anordninger til signalgivning skal efter omstændighederne regelmæssigt rengøres, vedligeholdes, afprøves, repareres og eventuelt udskiftes, således at de bevarer deres særlige egenskaber og hele tiden er i funktionsdygtig stand.

7.

Antallet og placeringen af de midler eller anordninger til signalgivning, der tages i anvendelse, skal afpasses efter omfanget af de pågældende mulige farer eller af det berørte område.

8.

Signalgivning, der kræver energitilførsel, skal være tilsluttet en anden energikilde i tilfælde af, at den normale energitilførsel afbrydes, medmindre risikoen forsvinder samtidig med, at energitilførslen afbrydes.

9.

Når et lys- og/eller lydsignal angiver, at der ved igangsætningen påbegyndes en planlagt aktion, skal signalets varighed svare til aktionens varighed.

9.1.

Lys- eller lydsignaler skal tilkobles igen umiddelbart efter hver brug.

10.

Lys- og lydsignaler skal inden ibrugtagningen underkastes kontrol med henblik på at konstatere, om de er i funktionsdygtig stand og virker efter hensigten.

Disse anordninger skal derefter i fornødent omfang afprøves med regelmæssige mellemrum.

11.

I de tilfælde, hvor berørte arbejdstagere har forringede muligheder for at høre eller se, f. eks. under brug af personlige værnemidler, skal der træffes passende foranstaltninger for at supplere eller erstatte det omhandlede signal.

12.

Områder, rum eller aflukker, der anvendes til oplagring af store mængder farlige stoffer eller præparater, skal være angivet med et passende advarselsskilt, der vælges blandt skiltene i bilag 3, punkt 3.2, eller være afmærket i overensstemmelse med bilag 8, punkt 1, medmindre etiketterne på selve emballagerne eller beholderne er tilstrækkelige i dette øjemed.

Bilag 4

Forskrifter for lydsignaler

1.

Væsentlige krav

1.1.

Et lydsignal skal

1.2.

Hvis et anlæg kan udsende et lydsignal med varierende og ensartet frekvens, skal den varierende frekvens anvendes til i forhold til den ensartede frekvens at angive et højere fareniveau eller en større nødvendighed af den indgriben eller handling, der anmodes om eller kræves.

2.

Koder

2.1.

Evakueringslydsignaler skal være uafbrudte.

Bilag 5

Forskrifter for lyssignaler

1.

Væsentlige krav

1.1.

Det lys, der udsendes af et signal, skal under hensyntagen til betingelserne for benyttelse heraf danne en passende kontrast til omgivelserne uden at blænde på grund af for stor lystæthed og uden at være vanskeligt synligt på grund af utilstrækkelig lystæthed.

1.2.

Den lysende overflade, hvorfra der udsendes et signal, kan være ensfarvet eller forsynet med et piktogram på en bestemt baggrundsfarve.

1.3.

Den ensfarvede bund skal være i overensstemmelse med listen over farvernes betydning, som anført i bilag 2, punkt 4, dog kan der i stedet for farven gul som advarselsfarve vælges orange.

1.4.

Hvis et signal er forsynet med et piktogram, skal dette være i overensstemmelse med de regler, der gælder for det pågældende sikkerhedsskilt, som anført i bilag 3, jf. dog pkt. 1.3.

2.

Særlige regler for anvendelse

2.1.

Hvis en anordning kan udsende et konstant og et blinkende lyssignal, skal det blinkende lyssignal i forhold til det konstante lyssignal angive en højere grad af fare, eller at det i højere grad haster med at gribe ind.

2.1.1.

I et blinkende lyssignal skal hvert blink vare så længe, og blinkene komme med en sådan hyppighed

2.2.

Hvis der anvendes et blinkende lyssignal i stedet for eller sammen med et lydsignal, skal der anvendes en identisk signalkode.

2.3.

Hvor der er tale om lyssignaler til angivelse af kritiske faresituationer, skal disse gøres til genstand for en særlig kontrol eller udstyres med en reservelampe.

2.

AT-anvisninger, AT-meddelelser m.v.

Arbejdstilsynets vejledning A.1.1, om ventilation på faste arbejdssteder.

–

§ 42, stk. 1, § 43, stk. 1, og § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005,

–

§ 35, stk. 1 og stk. 10, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, med de ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006, og

–

§ 3, stk. 1 og § 4, stk. 1 og stk. 2, nr. 2) og nr. 3) samt bilag 2, 4 og 5, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.

1)

arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,

2)

Lydsignaler, som anført i bilag 4.

3)

Lyssignaler, som anført i bilag 5.

1)

Sikkerhedsfarve eller sikkerhedsskilt til at angive risici i forbindelse med ujævnheder eller højdeforskelle.

2)

Lyssignaler, lydsignaler og mundtlige anvisninger.

3)

Tegngivning og mundtlige anvisninger.

1)

Lyssignaler og lydsignaler.

2)

Lyssignaler og mundtlige anvisninger.

3)

Tegngivning og mundtlige anvisninger.

1)

være klart højere end den omgivende støj, således at det kan høres, men det må ikke være unødvendigt højt eller smertefuldt,

2)

bl.a. med hensyn til impulslængde, adskillelse mellem impulser og impulsserier være let genkendeligt og klart forskelligt fra dels et andet lydsignal, dels andre lyde i omgivelserne.

1)

at meddelelsen forstås fuldt ud, og

2)

enhver forveksling med andre lyssignaler eller med et konstant lyssignal undgås.