Arbejde med isocyanat/epoxy
Statutory Text (5 Articles)
Arbejde med isocyanat/epoxy – krav om særskilte omklædningsrum
Resumé
Arbejdstilsynet besøgte XX den 14. januar 2008.
Arbejdstilsynet konstaterede, at der i virksomhedens EMR-værksted arbejdedes med isocyanat ved reetablering af isolering, i form af skum, på containere.
Det blev under besøget tillige oplyst, at der arbejdedes med epoxyharpiks, i form af maling, der påførtes reparerede containeroverflader.
Arbejdstilsynet fik under besøget udleveret datablade på anvendte produkter, der bekræftede, at der var tale om isocyanat og epoxyharpiks.
Ved besigtigelse af de ansattes omklædningsrum konstaterede Arbejdstilsynet, at der ikke var indrettet særskilte omklædningsrum, der var adskilt fra andre omklædningsrum, til de personer, der arbejdede med isocyanater og epoxyharpikser.
Arbejdstilsynet vurderede, at reglerne for arbejde med epoxyharpiks og isocyanat ikke var overholdt, fordi der ikke var indrettet særskilte omklædningsrum til ansatte, der arbejdede med disse stoffer og materialer.
Arbejdsmiljøklagenævnet tiltrådte Arbejdstilsynets afgørelse.
Det fremgår af bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer bilag III, “Arbejde med epoxyharpiks og isocyanater” pkt. 8.3, at personer der arbejder med stofferne eller materialerne skal have særskilte omklædningsrum.
Arbejdsmiljøklagenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at reglerne for arbejde med epoxyharpiks og isocyanat ikke var overholdt, da der ikke var indrettet særskilte omklædningsrum til de ansatte, der arbejdede med disse stoffer og materialer.
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. februar 2009 behandlet XX´s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 14. februar 2008 over påbud om at virksomheden skal indrette særskilte omklædningsrum, hvor gangtøj og arbejdstøj opbevares adskilt, til ansatte, der arbejder med epoxyharpiks og isocyanat.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at XX skal indrette særskilte omklædningsrum, hvor gangtøj og arbejdstøj opbevares adskilt, til ansatte, der arbejder med epoxyharpiks og isocyanat.
Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 4. maj 2009.
Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 11. maj 2009.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 14. februar 2008.
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at Arbejdstilsynet ved besøget den 14. januar 2008 konstaterede/fik oplyst følgende
Arbejdsmiljøklagenævnet har videre lagt til grund, at det i klagen er oplyst, at der i dag er etableret omklædningsrum til ca. 25-30 medarbejdere som alle arbejder med containerreparation.
Omklædningsrummet er indrettet med skabe til separering af gangtøj og arbejdstøj samt 6 brusere. 6 af disse medarbejdere arbejder med epoxy/isocyanater og yderligere 6 medarbejdere er i gang med epoxy/isocyanat udannelse.
Det fremgår af bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer bilag III, “Arbejde med epoxyharpiks og isocyanater” pkt. 8.3, at personer der arbejder med stofferne eller materialerne skal have særskilte omklædningsrum.
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at reglerne for arbejde med epoxyharpiks og isocyanat ikke er overholdt, da der ikke er indrettet særskilte omklædningsrum til de ansatte, der arbejder med disse stoffer og materialer.
Med hensyn til de i klagen anførte klagepunkter skal Arbejdsmiljøklagenævnet henvise til Arbejdstilsynets breve af henholdsvis den 19. maj 2008 og 12. august 2008, hvortil klagenævnet skal henholde sig.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
På klagenævnets vegne
…………………
Kopi til
…………………………
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
§ 48.
Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.
Stk. 2.
Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 49.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning.
Stk. 2 ……………
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2 ……………
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer
§ 5.
Arbejde med stoffer og materialer skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. § 4 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
Stk. 2.
Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, jf. §16 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
Stk. 3.
Arbejde med de i bilag I-IV nævnte stoffer og materialer skal ske i overensstemmelse med de særlige krav i bilagene.
Bilag III
Arbejde med epoxyharpikser og isocyanater
1.
Område
Bilaget gælder for arbejde for en arbejdsgiver med følgende stoffer og materialer, dog gælder punkterne 3.1, 3.3, 4, 6, 7.1, 8.1, 8.4.2 og 8.5 også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver
1.1.1…………….
8.
Anvendelse og velfærdsforanstaltninger
8.1 Arbejdet skal tilrettelægges og udføres således, at hudkontakt undgås.
8.2 På arbejdsstedet og så vidt muligt i selve arbejdslokalet, hvor der arbejdes med stofferne eller materialerne, skal der være uhindret adgang til håndvask med rindende, håndvarmt vand.
Vandhanerne må ikke være håndbetjente.
8.2.1 Der skal herudover være adgang til bruserum med varmt og koldt vand.
8.2.2 I forbindelse med vaskefaciliteter skal der være egnet rensemiddel, mild sæbe, bløde engangshåndklæder og egnede hudcremer til påsmøring efter vask, samt affaldsbeholder.
8.3 Personer, der arbejder med stofferne eller materialerne skal have særskilte omklædningsrum.
8.3.1 Gangtøj og arbejdstøj skal opbevares adskilt.
8.4 Brugerne skal gennemføre en omhyggelig personlig hygiejne, bl.a. ved at vaske hænder ved pauser i arbejdet, før toiletbesøg og måltider med videre, og om nødvendigt ved at bade straks efter arbejdets ophør.
8.4.1 Såfremt hænderne eller andre dele af kroppen har været i kontakt med stofferne eller materialerne, skal de straks rengøres med egnet rensemiddel.
Derefter skal de vaskes grundigt med sæbe og vand og indsmøres med egnede hudcremer.
8.4.2 Indtagelse af mad og drikke med videre samt rygning på arbejdsstedet må ikke finde sted.
8.4.3 Arbejdstøj, som anvendes ved arbejde med stofferne eller materialerne, må ikke bæres under indtagelse af måltider.
8.5 Spild, rester, tom emballage, kasseret arbejdstøj og brugte engangshåndklæder skal lægges i særlige affaldsbeholdere, der skal være tydeligt mærket med indholdet.
9.
Førstehjælpsudstyr mv.
9.1 Hvor der arbejdes med stofferne eller materialerne, skal der være tilstrækkeligt førstehjælpsudstyr, herunder øjenskylleflaske.
9.2 Hvis en person ved arbejde med stofferne eller materialerne har fået eksem, åndedrætsbesvær, ætse- eller øjenskader, skal der søges læge.
–
At der i virksomhedens EMR-værksted arbejdedes med isocyanat ved reetablering af isolering, i form af skum, på containere, containeroverflader,
–
at der arbejdedes med epoxyharpiks, i form af maling, der påførtes reparerede containeroverflader, og
–
at der ikke var indrettet særskilte omklædningsrum, der var adskilt fra andre omklædningsrum, til de personer, der arbejdede med isocyanater og epoxyharpikser.
–
§ 48, § 49, stk.1 og § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og
–
§ 5, stk. 3, jf. bilag III pkt. 8.3, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer.