Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse omdannet til bibeskæftigelse på baggrund af lønmodtagerarbejde svarende til mindst 52 ugers fuldtidsarbejde forud for ledigmeldelse

Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse omdannet til bibeskæftigelse på baggrund af lønmodtagerarbejde svarende til mindst 52 ugers fuldtidsarbejde forud for ledigmeldelse

Resumé

Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse omdannet til bibeskæftigelse på baggrund af lønmodtagerarbejde svarende til mindst 52 ugers fuldtidsarbejde forud for ledigmeldelse.

Medlemmet havde i adskillige år drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Fra primo 2004 havde medlemmet imidlertid lønmodtagerarbejde 4 dage om ugen ved siden af.

Fra juli 2004 var der tale om fuldtidsarbejde.

Da medlemmet i februar 2008 meldte sig ledig fra lønmodtagerarbejdet, fandt direktoratet, at medlemmet fortsat skulle anses for at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og at han på denne baggrund ikke kunne få udbetalt dagpenge.

Direktoratet fandt ikke, at medlemmet forud for 21. februar 2008 kunne anses for at have omdannet hovedbeskæftigelsen til bibeskæftigelse ved at have haft fuldtidsarbejde svarende til 52 ugers lønmodtagerarbejde inden for 65 uger, jf. ophørsbekendtgørelsens § 20, stk. 2, nr. 1.

Ankenævnet fandt imidlertid, at medlemmet skulle anses for at have omdannet sin selvstændige virksomhed til bibeskæftigelse pr. en tidligere ledighedsdato den 22. oktober 2007.

Ankenævnet fandt, at medlemmet forud for denne ledigmeldelse havde haft mindst 52 ugers fuldtidsarbejde inden for 65 uger.

Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse, for så vidt angår vurderingen af omfanget af den selvstændige virksomhed.

Ankenævnet tog ikke stilling til, om medlemmet på det ændrede grundlag havde ret til dagpenge.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 22. januar 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Deres selvstændige virksomhed er i forbindelse med Deres ledighed den 22. oktober 2007 ændret fra hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 30. maj 2008.

Ankenævnet har ikke truffet afgørelse om, hvorvidt De på ovennævnte baggrund har ret til dagpenge fra 21. februar 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Et medlem betragtes som selvstændig erhvervsdrivende, når medlemmet er beskæftiget for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Medlemmet betragtes altid som selvstændig erhvervsdrivende, hvis medlemmet har ansatte.

Nævnet finder, at Deres virksomhed som Y-konsulent (cvr.-nummer xxxxxxxx) må betragtes som selvstændig virksomhed.

Nævnet har lagt vægt på, at De har været momsregistreret siden 1. februar 1990, virksomheden blev drevet for Deres regning og risiko med det formål at opnå økonomisk udbytte, og at De i et par år har haft en ansat i virksomheden.

En selvstændig virksomhed er medlemmets hovedbeskæftigelse, hvis driften af virksomheden har dannet grundlag for medlemmets optagelse i eller overflytning til en a-kasse som selvstændig erhvervsdrivende, eller medlemmet efter en konkret vurdering må anses for at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse.

Virksomheden må som udgangspunkt betragtes som Deres hovedbeskæftigelse.

Nævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at De har oplyst, at De blev overflyttet til X a-kasse på baggrund af virksomheden, at virksomheden i en periode har været Deres eneste indtægtsgrundlag, og Deres oplysninger om arbejdsindsatsen frem til 2003.

En selvstændig erhvervsdrivende, der driver virksomheden som hovedbeskæftigelse, kan få ret til dagpenge, hvis virksomheden er endeligt ophørt.

Da De fortsat driver virksomheden, må De fortsat betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

En selvstændig erhvervsdrivende, der driver virksomheden som hovedbeskæftigelse, kan ændre virksomheden til bibeskæftigelse, hvis medlemmet umiddelbart forud for ledigheden

De har oplyst, at De i 2002 mistede to store kunder.

Nævnet finder ikke, at dette forhold i sig selv gør, at der kan anses for at være tale om en væsentlig driftsomlægning.

Nedsættelse af aktivitetsniveauet i en virksomhed betragtes ikke som en væsentlig driftsomlægning.

A-kassen har beregnet, at De i de 65 uger forud for 21. februar 2008 ikke har haft arbejde svarende til 52 ugers fuldtidsarbejde.

Arbejde i ovennævnte periode kan således ikke danne grundlag for omdannelse af Deres selvstændige virksomhed fra hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse.

De har imidlertid været ledig den 22. oktober 2007.

De var tilmeldt jobcenteret som ledig, og De søgte om dagpenge.

A-kassen har beregnet, at De i de 65 uger forud for 22. oktober 2007 har haft arbejde svarende til mindst 52 ugers fuldtidsarbejde.

Nævnet finder derfor, at De i forbindelse med ledigheden den 22. oktober 2007 har ændret Deres selvstændige virksomhed som y-konsulent til Deres bibeskæftigelse.

Nævnet finder det uden betydning, at De af årsager, som ikke er begrundet i driften af den selvstændige virksomhed, besluttede at trække Deres ansøgning om dagpenge tilbage.

Nævnet har ikke truffet afgørelse om, hvorvidt De har ret til dagpenge fra 21. februar 2008, herunder om De skal anses for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

xxxxxxxxxxxx

xxxxxxx

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007

. . . . . . . . .

.

§ 57.

. .

.

Stk. 3.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

. .

.

. . . . . . . . .

.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed

. . . . . . . . .

.

§ 2.

Selvstændig virksomhed drives ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 2.

Beskæftigelsen anses altid for selvstændig virksomhed, hvis pågældende

. .

.

. . . . . . . . . .

.

§ 5.

Et medlem, som driver selvstændig virksomhed, jf. §§ 2-4, anses for at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse, hvis

. . . . . . . . .

.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse

. . . . . . . . .

.

§ 2.

Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 2.

Beskæftigelsen anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

Stk. 3.

Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

Stk. 4.

I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.

. . . . . . . . . .

.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om ophør med drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

. . . . . . . . . .

.

§ 2.

Det personlige arbejde anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i §§ 3-16.

Medlemmet skal være afmeldt offentlige registre som selvstændig erhvervsdrivende, medmindre det godtgøres, at registreringen ikke skyldes fortsat udøvelse af selvstændig virksomhed.

. . . . . . . . . .

.

§ 20.

Et medlem, der fortsætter med sit personlige arbejde i virksomheden efter at have påbegyndt lønarbejde, kan ikke anses for ledig, før betingelserne i kapitel 1 og 2 er opfyldt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ved ledighed fra lønarbejdet vurderes retten til dagpenge efter reglerne for medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, når medlemmet dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden enten

. .

.

. . . . . . . . . . .

.

–

De blev momsregistreret 1. februar 1990 (cvr-nummer xxx),

–

De i et par år havde en ansat i virksomheden,

–

De fra primo 2004 havde lønmodtagerarbejde 4 dage om ugen,

–

De blev lønmodtager på fuld tid fra 1. juli 2004,

–

De opsagde Deres faste fuldtidsarbejde,

–

De 22. oktober 2007 tilmeldte Dem som ledig,

–

De søgte om dagpenge hos X A-kasse, men efterfølgende meddelte a-kassen, at De alligevel ikke ønskede dagpenge udbetalt, idet

–

De fik arbejde igen fra 3. december 2007 – som vikar/afløser, og

–

De arbejdede som afløser/vikar til 21. februar 2008, hvor De meldte Dem ledig på ny.

–

har haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller

–

har haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning af driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.

–

§ 57, stk. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007,

–

§ 2, stk. 1 og 2, og § 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed,

–

§ 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse, og

–

§ 2 og § 20, stk. 1 og 2 i Arbejdsdirektoratet bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

1)

har ansat arbejdskraft,

2)

har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,

3)

har foretaget varelagernedskrivninger,

4)

har foretaget skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende,

5)

er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller

6)

er omfattet af mindst 2 af forholdene i stk. 3.

1)

driften af virksomheden har dannet grundlag for medlemmets optagelse i eller overflytning til en a-kasse som selvstændig erhvervsdrivende, jf. dog § 6, stk. 2, eller

2)

medlemmet efter en konkret vurdering må anses for at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse.

1)

har henlagt midler til investeringsfonds,

2)

har ansat arbejdskraft,

3)

har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,

4)

har foretaget varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende gældende regler,

5)

er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller

6)

er omfattet af mindst 2 af forholdene i stk. 3.

1)

eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,

2)

skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed,

3)

på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller

4)

er deltager i et interessentskab.

1)

at have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller

2)

at have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning af driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.