Efterløn, ukontrollabel arbejdstid, skattefri præmie, taxi-chauffør

Efterløn, ukontrollabel arbejdstid, skattefri præmie, taxi-chauffør

Resumé

Da medlemmet fik udstedt sit efterlønsbevis i januar 2003, var medlemmet ansat med fast løn.

Medlemmet skiftede siden arbejde og blev taxi-chauffør, hvor der i lønnen indgik provision ifølge overenskomsten.

Selv om medlemmet kørte en del ture, der var kendt på forhånd, fandt nævnet ikke at arbejdsgiveren kunne kontrollere medlemmets arbejdstid.

Nævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren var afhængig af medlemmets oplysninger for at vurdere arbejdstiden, at den samme tur kan variere tidsmæssigt, og at arbejdsgiveren ikke kunne kontrollere medlemmets arbejdstid ved GPS, da en sådan blev anvendt.

Medlemmet opfyldte ikke de øvrige muligheder for at beskæftigelsen kunne betragtes som kontrollabel.

Medmindre arbejdsgiveren kan kontrollere arbejdstiden, er det en betingelse for at arbejdstiden kan betragtes som kontrollabel, at lønnen er fast.

Da løn, hvori der indgår provision, i henhold til reglerne ikke kan betragtes som fast løn, opfyldte medlemmet ikke betingelserne for kontrollabelt arbejde.

Medlemmets beskæftigelse blev derfor betragtet som ukontrollabelt.

På baggrund af omregning af indtægten til timer, havde a-kassen beregnet at medlemmet havde ret til 7 portioner skattefri præmie.

Nævnet lagde a-kassens beregning til grund.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 19. februar 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ret til syv skattefri præmieportioner.

Deres arbejdstid som taxi-chauffør er ukontrollabel.

Deres klage over datoen for efterlønsbeviset vil ikke blive behandlet.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 28. maj 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Arbejdsdirektoratet har den 28. maj 2008 truffet afgørelse om, at Arbejdsdirektoratet ikke vil behandle Deres klage over datoen for efterlønsbeviset, at Deres arbejdstid er ukontrollabel, at De har ret til syv skattefri præmieportioner, og at a-kassen har vejledt dem tilstrækkeligt.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer, ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år.

Når 2 års reglen er opfyldt, har et medlem efterfølgende mulighed for at optjene én skattefri præmieportion for hver gang medlemmet har arbejdet 481 timer.

Der kan i alt optjenes 12 skattefrie præmieportioner.

Deres efterlønsbevis havde virkning fra 2. januar 2003.

A-kassen har beregnet, at De opfyldte 2 års kravet den 18. august 2005.

De kan fra denne dato påbegynde optjeningen af skattefri præmie.

Arbejdet skal gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet.

Timerne opgøres som udgangspunkt på baggrund af løntimer.

Er arbejdstiden ukontrollabel, skal arbejdstiden dog beregnes ud fra indtægten.

Er arbejdstiden ukontrollabel, skal nettoindtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Arbejdstiden anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Arbejdstiden kan også anses som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Medlemmets arbejdstid er også kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Endelig kan medlemmets arbejdstid være kontrollabel selv om medlemmet ikke opfylder ovennævnte betingelser, hvis medlemmet har en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen.

Desuden skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt

Der er ikke tale om fast løn, hvis der i lønnen indgår provision.

A-kassen skal vejlede sine medlemmer om rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og efter arbejdsmarkedslovgivningen i øvrigt.

De har oplyst, at De hentede og afleverede bilen hos arbejdsgiveren hver dag, at De primært kørte ture med skoleelever, institutionsbørn og patienter, og at De, når der var tid tilovers, også havde almindelige ture.

Deres arbejdsgiver kunne dog ikke følge bilen via GPS.

Nævnet finder ikke, at Deres arbejdsgiver kan kontrollere Deres arbejdstid.

Nævnet har herved lagt vægt på, at arbejdsgiveren havde brug for Deres oplysninger for at vurdere, hvornår en opgave var afsluttet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at selvom tidsforbruget for en vis strækning kan estimeres, kan det præcise tidsforbrug ikke forudsiges, og at arbejdsgiveren ikke ved egne registreringer kunne konstatere, hvornår en opgave var afsluttet.

Nævnet har lagt vægt på Deres oplysning om, at arbejdsgiveren ikke kunne kontrollere Deres arbejdstid ved hjælp af GPS-udstyr.

Nævnet finder, at Deres arbejdstid ikke kan betragtes som kontrollabel.

Nævnet har lagt vægt på, at Deres arbejdsgiver ikke kan kontrollere Deres arbejdstid, og at De ikke er fast lønnet, da De fik provisionsløn.

Deres a-kasse har regnet Deres løn om til arbejdstimer ved hjælp af omregningsfaktorerne i de relevante år.

A-kassen er kommet frem til, at De fra 18. august 2003 til og med 7. december 2007 har haft 3.689,65 arbejdstimer.

De optjener én skattefri præmieportion hver gang De har arbejdet i 481 timer.

De 3.689,65 arbejdstimer svarer således til 7 skattefri præmieportioner.

Det forhold, at Deres nuværende a-kasse muligvis har haft anledning til at vejlede Dem om ukontrollabel arbejdstid, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet har lagt vægt på, at det ikke er sandsynliggjort, at a-kassen havde anledning til at vejlede Dem om ukontrollabel arbejdstid, og at De - uanset a-kassens mulige vejledning – ikke kan få en bedre ret end reglerne hjemler.

De er blevet vejledt tilstrækkeligt i forbindelse med udstedelsen af efterlønsbeviset.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af Deres lønsedler for slutningen af 2002 og begyndelsen af 2003, at De på tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset fik fast løn, og at Deres daværende a-kasse derfor ikke havde anledning til at vejlede Dem særskilt om reglerne om ukontrollabel arbejdstid.

Ankenævnet har ikke taget stilling til datoen for efterlønsbeviset.

Nævnet har lagt vægt på, at Arbejdsdirektoratets afgørelse om, at klagen over datoen for efterlønsbeviset er indgivet for sent, ikke kan indbringes for Ankenævnet.

De har i Deres klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 28. maj 2008 tilkendegivet, at De accepterer Arbejdsdirektoratets afgørelse om, at Arbejdsdirektoratet ikke behandler spørgsmålet om datoen for efterlønsbeviset.

Hvis De mener, at De på grund af a-kassens vejledning eller mangel herpå har lidt et tab, skal ankenævnet henvise Dem til at anlægge et civilt søgsmål mod a-kassen ved domstolene.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

(Sign.)

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

A-kassen

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

. . . . . . . . .

.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

. .

.

. . . . . . . . .

.

§ 74 k.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden.

Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

. .

.

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 9, og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.

. . . . . . . . .

.

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

. . . . . . . . .

.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

. .

.

. . . . . . . . .

.

§ 74 k.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden.

Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

. .

.

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 9, og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.

. . . . . . . . .

.

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 med de ændringer der følger af ændringslov nr. 1540 af 20. december 2006

. . . . . . . . .

.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

. .

.

. . . . . . . . .

.

§ 74 m.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmets ret til efterløn ophører, jf. § 75 a.

Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

. .

.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.

. . . . . . . . .

.

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007

. . . . . . . . .

.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

. .

.

. . . . . . . . .

.

§ 74 m.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmets ret til efterløn ophører, jf. § 75 a.

Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

. .

.

Stk. 9.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-3, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 j, stk. 9, og § 74 l, stk. 5, og om udbetaling af præmien.

. . . . . . . . .

.

§ 98.

Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny.

Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Nærmere regler udarbejdes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil.

Direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

. . . . . . . . .

.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn

. . . . . . . . .

.

§ 11.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet, og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til

. .

.

§ 12.

Et medlem, der opfylder 2-års-reglen i § 11, kan ved at arbejde herudover optjene timer til en skattefri præmie.

Timer til den skattefri præmie kan optjenes indtil den dag, hvor medlemmet fylder 65 år.

Arbejdet skal udføres her i riget eller i et andet EØS-land, og medlemmet skal have bopæl her i riget eller i et andet EØS-land, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Arbejdet gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 4-7.

Alle arbejdstimer kan medregnes.

Det gælder også timer før overgangen til efterløn, forudsat at der er udstedt et efterlønsbevis.

Stk. 3.

Præmien optjenes for hver 481 timers arbejde.

Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie, kan højst udgøre 5.772 timer (12 kvartaler a 481 timer).

Det gælder, uanset om medlemmet er fuldtids- eller deltids forsikret.

. .

.

. . . . . . . . .

.

Ændringsbekendtgørelse nr. 1208 af 18. december 2002

§ 1.

I bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende ændringer

. .

.

. .

.

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn

. . . . . . . . .

.

§ 11.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet, og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til

. .

.

§ 12.

Et medlem, der opfylder 2-års-reglen i § 11, kan ved at arbejde herudover optjene timer til en skattefri præmie.

Timer til den skattefri præmie kan optjenes indtil den dag, hvor medlemmet fylder 65 år.

Arbejdet skal udføres her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, og medlemmet skal have bopæl her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Arbejdet gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 4-7.

Drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregnes med 37 timer pr. uge.

Herudover kan alle timer fra lønarbejde, der udføres sideløbende med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, medregnes.

Kombinationsforsikrede kan medregne 15 timer pr. uge fra den selvstændige virksomhed, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Herudover kan kombinationsforsikrede medregne alle løntimer.

Timer før overgangen til efterløn kan medregnes, forudsat at der er udstedt et efterlønsbevis.

Stk. 3.

Præmien optjenes for hver 481 timers arbejde.

Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie, kan højst udgøre 5.772 timer (12 kvartaler a 481 timer).

Det gælder, uanset om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret.

. .

.

. . . . . . . . .

.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 601 af 15. juni 2006 om fleksibel efterløn

. . . . . . . . .

.

§ 10.

Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet, og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til

. .

.

§ 11.

Et medlem, der opfylder 2-års-reglen i § 10, kan ved at arbejde herudover optjene timer til en skattefri præmie.

Timer til den skattefri præmie kan optjenes indtil den dag, hvor medlemmet fylder 65 år.

Arbejdet skal udføres her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, og medlemmet skal have bopæl her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Arbejdet gøres op og dokumenteres efter reglerne om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 4-7.

Drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregnes med 37 timer pr. uge.

Herudover kan alle timer fra lønarbejde, der udføres sideløbende med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, medregnes.

Kombinationsforsikrede kan medregne 15 timer pr. uge fra den selvstændige virksomhed, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Herudover kan kombinationsforsikrede medregne alle løntimer.

Timer før overgangen til efterløn kan medregnes, forudsat at der er udstedt et efterlønsbevis.

Stk. 3.

Præmien optjenes for hver 481 timers arbejde.

Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie, kan højst udgøre 5.772 timer (12 kvartaler a 481 timer).

Det gælder, uanset om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret.

. .

.

. . . . . . . . .

.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2002 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 1193 af 18. december 2002

. . . . . . . . .

.

§ 2.

Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 2-8 og § 4.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor arbejdstiden anses for ukontrollabel, jf. bekendtgørelse om supplerende dagpenge, lægges det timetal, der er beregnet på grundlag af indtægten, til grund ved opgørelsen af beskæftigelsen.

. .

.

. . . . . . . . .

.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 790 af 15. september 2003

. . . . . . . . .

.

§ 2.

Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 2-8 og § 4.

Alle løntimer kan medregnes, jf. dog § 5, stk. 5.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor arbejdstiden anses for ukontrollabel, jf. bekendtgørelse om supplerende dagpenge, lægges det timetal, der er beregnet på grundlag af indtægten, til grund ved opgørelsen af beskæftigelsen.

. .

.

. . . . . . . . .

.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

. . . . . . . . .

.

§ 3.

Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Stk. 2.

Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis et medlem er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Stk. 4.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1-3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen.

Desuden skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt

Virksomheden har procedurer for registrering af arbejdstiden, og hvordan arbejdet skal udføres.

Aftalen indeholder regler om overarbejde og betaling herfor.

Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode.

Medlemmets løn svarer til den normale løn på området.

Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i aftalen.

Stk. 5.

Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2-4, hvis der indgår provision i lønnen.

§ 4.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (netto) med omregningssatsen.

Stk. 2.

Medlemmets nettoløn ved omregning er lønnen i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fradrages indtægten før beregning af skat.

. .

.

. . . . . . . . .

.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1.

En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

En a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.

. . . . . . . . .

.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1.

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, medlemmet har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

. . . . . . . . .

.

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

. .

.

. . . . . . . . .

.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2006 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1.

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

. . . . . . . . .

.

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

. .

.

. . . . . . . . .

.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1.

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

. . . . . . . . .

.

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

. .

.

. . . . . . . . .

.

–

De fyldte 60 år den 8. december 2002,

–

De fik udstedt efterlønsbevis med virkning fra 2. januar 2003,

–

De opfyldte 2 års kravet den 18. august 2005,

–

De var lønmodtager,

–

De fik provisionsløn, og

–

De var fuldtidsforsikret.

–

Virksomheden har procedurer for registrering af arbejdstiden, og hvordan arbejdet skal udføres.

–

Aftalen indeholder regler om overarbejde og betaling herfor.

–

Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

–

Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode.

–

Medlemmets løn svarer til den normale løn på området.

–

Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i aftalen.

–

§ 65, stk. 1 og § 74 k, stk. 1 og stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002,

–

§ 65, stk. 1 og § 74 k, stk. 1 og stk. 8 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

–

§ 65, stk. 1 og § 74 m, stk. 1 og stk. 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 med de ændringer der følger af ændringslov nr. 1540 af 20. december 2006,

–

§ 65, stk. 1, § 74 m, stk. 1 og stk. 8, og § 98, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007,

–

§ 12, stk. 1 - 3 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel efterløn med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 1208 af 18. december 2002,

–

§ 12, stk. 1 - 3 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn,

–

§ 11, stk. 1 - 3 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 601 af 15. juni 2006 om fleksibel efterløn,

–

§ 2, stk. 1 og 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2002 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 1193 af 18. december 2002,

–

§ 2, stk. 1 og 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 790 af 15. september 2003,

–

§ 3 og § 4, stk. 1 og 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge,

–

§ 1 i direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.,

–

§ 1 og § 5, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.,

–

§ 1 og § 5, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2006 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.,

–

§ 1 og § 5, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 177 af 19. februar 2007 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.,

–

at få efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen i efterlønsbeviset,

–

at få fradrag for pension m.v. i efterlønnen udelukkende efter § 22, og

–

at optjene en skattefri præmie efter § 12.

2. I § 11, stk. 2, 1. punktum, ændres »bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode« til: »bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode«.

3. I § 12, stk. 2, 1. punktum, ændres »bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode« til: »bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode«.

–

at få efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen i efterlønsbeviset,

–

at få fradrag for pension m.v. i efterlønnen udelukkende efter § 22, og

–

at optjene en skattefri præmie efter § 12.

–

at få efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen i efterlønsbeviset,

–

at få fradrag for pension m.v. i efterlønnen udelukkende efter § 21, og

–

at optjene en skattefri præmie efter § 11.