Jobsøgning, kun varetage rengøringsjobs, sprogvanskeligheder, ikke dokumenteret sin rådighed, vanskelig at formidle arbejde
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
Jobsøgning, kun varetage rengøringsjobs, sprogvanskeligheder, ikke dokumenteret sin rådighed, vanskelig at formidle arbejde
Resumé
Medlemmet havde i perioden fra den 25. august 2007 til den 26. november 2007 søgt 10 uopfordrede stillinger hos venner og bekendte, og medlemmet havde med hjælp fra sin ægtefælle søgt yderligere 20 opslåede stillinger.
Alle de søgte stillinger var inden for rengøring.
Medlemmet havde haft rengøringsarbejde i perioden fra den 1. august 2002 til den 30. november 2004.
Der var på denne arbejdsplads kollegaer og ledere, som kunne tolke og tale hendes modersmål.
A-kassen havde vurderet, at medlemmet kun kunne varetage rengøringsjobs, da medlemmet kun havde arbejdserfaring inden for dette område, hvorfor medlemmet var blevet pålagt kun at søge rengøringsjobs.
Medlemmet kunne næsten ikke tale eller forstå dansk.
Det var medlemmets ægtefælle, der førte ordet ved samtalerne i a-kassen.
Medlemmet havde sammen med sin ægtefælle været til flere ansættelsessamtaler på baggrund af de søgte stillinger.
Ankenævnet fandt, at der ikke var et tilstrækkeligt grundlag for at kritisere medlemmets jobsøgning, da medlemmet set i forhold til a-kassens vejledning må anses for at have søgt et tilstrækkeligt antal stillinger.
Ankenævnet fandt ikke, at medlemmet via aktiv jobsøgning havde dokumenteret, at hun stod til rådighed for arbejdsmarkedet.
Ankenævnet lagde herved vægt på, at medlemmet på trods af, at hun havde gjort en indsats for at komme ud af ledigheden, ikke havde vist, at hun kunne få arbejde.
Det var samtidig ankenævnets vurdering, at det på grund af sprogvanskeligheder kunne være vanskeligt at formidle medlemmet arbejde.
Ankenævnet lagde i den forbindelse lagt vægt på, at medlemmet næsten ikke kunne tale eller forstå dansk.
Ankenævnet fandt ud fra en samlet vurdering, at medlemmet ikke kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, det kræves efter reglerne.
Ankenævnet tiltrådte således Arbejdsdirektoratets afgørelse.
XX 23. februar 2009
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 19. februar 2009.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsdirektoratets afgørelse om, at De ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
De har således ikke ret til dagpenge fra den 26. november 2007.
De kan få dagpenge igen, når De har haft ustøttet arbejde i mere end 300 timer på normale løn- og ansættelsesvilkår inden for en periode på 10 uger.
Ankenævnet tiltræder dermed Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 20. juni 2008.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Arbejdsdirektoratet har den 20. juni 2008 truffet afgørelse om, at De ikke har ret til dagpenge fra den 26. november 2007, idet De ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, og at De derfor skal opfylde et beskæftigelseskrav for igen at få ret til dagpenge.
Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Heri ligger bl.a. betingelserne om, at medlemmet skal være aktivt arbejdssøgende og kunne overtage rimeligt arbejde med dags varsel.
I kravet om, at et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde, ligger, at der ikke må være retlige eller faktiske hindringer for at kunne overtage arbejde.
Et medlem skal kunne overtage arbejde dagen efter, at arbejdet er formidlet af jobcenteret, a-kassen eller anden aktør.
Heri ligger bl.a. betingelsen om, at medlemmet skal stå til rådighed for formidlet arbejde.
Rådighedsvurderingen foretages ud fra en konkret og individuel vurdering af et medlems forhold.
I rådighedsvurderingen indgår de kriterier, som følger af lovreglerne, og der foretages her ud fra en samlet skønsmæssig vurdering af medlemmets forhold.
De har oplyst, at De uopfordret har søgt 10 stillinger hos venner og bekendte i perioden fra den 25. august 2007 til den 26. november 2007.
De har videre oplyst, at Deres ægtefælle har hjulpet Dem med at søge opslåede stillinger.
Det fremgår af jobsøgningsskemaerne, at De med hjælp fra Deres ægtefælle har søgt i alt 20 opslåede stillinger i perioden fra den 25. august 2007 til den 26. november 2007.
De har endvidere oplyst, at De på grund af sprogvanskeligheder er nødt til at få hjælp fra Deres ægtefælle, og at De af den grund også oftest søger stillinger hos mennesker, hvor sproget ikke er en barriere.
Deres ægtefælle har til a-kassen oplyst, at I sammen har været til flere ansættelsessamtaler i perioden fra den 25. august 2007 til den 26. november 2007.
Ankenævnet finder, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Deres jobsøgning i perioden fra den 25. august 2007 til den 26. november 2007, da De set i forhold til a-kassens vejledning må anses for at have søgt et tilstrækkeligt antal stillinger.
Selvom De i perioden fra den 25. august 2007 til den 26. november 2007 har søgt i alt 30 stillinger samt været til flere ansættelsessamtaler, er De ikke kommet i arbejde.
Ankenævnet finder ikke, at De via aktiv jobsøgning har dokumenteret, at De stod til rådighed for arbejdsmarkedet.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at De på trods af, at De har gjort en indsats for at komme ud af ledigheden, ikke har vist, at De kunne få arbejde.
Det fremgår af sagen, at De har været til flere samtaler i a-kassen, og at De har haft Deres ægtefælle med til disse samtaler.
Det fremgår endvidere af sagen, at det var Deres ægtefælle, der førte ordet til samtalerne.
A-kassen har oplyst, at a-kassen ved samtalerne har forsøgt at føre en samtale med Dem på dansk, men at De ikke forstod, hvad der blev sagt.
Deres ægtefælle har på a-kassens forespørgsel oplyst, at I flere gange har oplevet Deres manglende sprogkundskaber som en hindring i forbindelse med jobsøgning, og at nogle arbejdsgivere har undret sig over, at det var Deres ægtefælle, der førte ordet ved ansættelsessamtalerne.
Det fremgår af sagen, at a-kassen vurderede, at De kun stod til rådighed for rengøringsarbejde, da De ikke havde arbejdserfaring inden for andre fagområder, og De blev af den grund pålagt kun at søge rengøringsarbejde.
De havde rengøringsarbejde i perioden fra den 1. august 2002 til den 30. november 2004.
Der var på denne arbejdsplads kollegaer og ledere, som kunne tolke og tale Deres modersmål.
Det er samtidig ankenævnets vurdering, at det på grund af sprogvanskeligheder kan være vanskelig at formidle Dem arbejde.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at De næsten ikke taler og forstår dansk.
Ankenævnet finder ud fra en samlet vurdering, at De ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, det kræves efter rådighedsreglerne, og at De derfor ikke har ret til dagpenge fra den 26. november 2007.
Det forhold, at De er begyndt på danskundervisning, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat, idet nævnet skal vurdere Deres rådighed på tidspunktet omkring den 26. november 2007.
For så vidt angår det forhold, at De føler Dem diskrimineret, fordi De er udlænding, bemærker ankenævnet, at kravet om, at et ledigt medlem skal stå til rådighed og kunne overtage rimeligt arbejde, gælder for alle medlemmer, der anmoder om dagpenge, uanset etnisk oprindelse.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsdirektoratet
A-kassen
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007
§ 62.
Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
Stk. 2.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
Stk. 3.
Kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis et medlem, der modtager dagpenge, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.
Stk. 4.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, når myndigheden får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis
Stk. 5.
Arbejdsdirektoratet skal videregive underretninger, jf. stk. 3 og 4, til medlemmets arbejdsløshedskasse.
Stk. 6.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2.
Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed
–
De var til rådighedssamtale i a-kassen den 26. november 2007,
–
De mødte op i a-kassen den 5. december 2007 for at komme med bemærkninger til a-kassens høringsbrev af den 29. november 2007,
–
De selv uopfordret har søgt 10 stillinger hos venner og bekendte i perioden fra den 25. august 2007 til den 26. november 2007, og
–
det af jobsøgningsskemaerne fremgår, at De med hjælp fra Deres ægtefælle har søgt i alt 20 opslåede stillinger i perioden fra den 25. august 2007 til den 26. november 2007.
–
§ 62, stk. 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, og
–
§ 3, § 7, stk. 1, § 8, § 10, stk. 1 og § 24 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed.
1)
er aktivt arbejdssøgende,
2)
kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
3)
kan og vil deltage i formidlingssamtaler, samtaler om formidlingsrelevante oplysninger (cv-samtaler) efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og rådighedssamtaler,
4)
kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i jobsamtaler, og aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
5)
giver staten i jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
1)
som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
2)
som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
3)
som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,
4)
som forsørges på institution, eller
5)
som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
1)
medlemmet bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
a)
medlemmet er varetægtsfængslet,
b)
politiet eftersøger medlemmet med henblik på varetægtsfængsling eller
c)
der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller
2)
medlemmet bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
1)
de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,
2)
medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, staten i jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, samt
3)
tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.
Kapitel 2
Generelle rådighedsbetingelser
§ 3.
Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Overtagelse af arbejde
§ 7.
Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af jobcenteret, a-kassen eller anden aktør.
Stk. 2.
Kravet om varslet kan fraviges for et medlem, hvis jobcenteret eller a-kassen på forhånd har orienteret medlemmet herom.
Stk. 3.
Medlemmet skal kunne møde til jobsamtaler, formidlingssamtaler, CV-samtaler, rådighedssamtaler samt til aktiviteter og tilbud dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra jobcenteret, a-kassen eller anden aktør.
Stk. 4.
Stk. 3 gælder også for arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 8.
Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område.
For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.
Stk. 2.
Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage.
Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og medlemmet får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med formidlingen.
Jobsøgning og CV
§ 10.
Et medlem skal søge arbejde, jf. §§ 8 og 9, og deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.
Stk. 2.
Medlemmet skal også søge konkrete job efter pålæg af jobcenteret, a-kassen eller anden aktør.
Stk. 3.
Medlemmet skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende faglige område.
Medlemmet skal endvidere søge helårsarbejde med fuld sædvanlig arbejdstid.
Stk. 4.
Medlemmet skal senest 1 måned efter registreringen som arbejdssøgende oprette et CV og gøre det tilgængeligt på Jobnet.
Medlemmet skal herefter sikre sig, at oplysningerne i CV'et til enhver tid er korrekte og fyldestgørende.
Kapitel 9
Rådighedsvurdering
§ 24.
A-kassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
A-kassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for medlemmets ret til dagpenge, herunder underretninger fra jobcenteret og oplysninger, som medlemmet selv giver.
Stk. 3.
Bliver a-kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal a-kassen standse udbetalingen af dagpenge til medlemmet, så længe a-kassen undersøger forholdet.