Pressenævnets kendelse i sag 2009-6-0854 og 0863

Pressenævnets kendelse i sag 2009-6-0854 og 0863

Resumé

Klager – et selskab – klagede over artikler i Sjællandske og DAGBLADET, bl.a.

”[K] kører fra regningen”.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Efter det oplyste lægges det til grund, at L.R.K.

Import og export ApS (med binavnet Nordisk Ambulancetjeneste ApS) i 1994 blev tvangsopløst, og at Scannor ApS (med binavnet Nordisk Ambulancetjeneste ApS) blev erklæret konkurs i 2005, samt at [A] i 1999 overtog sidstnævnte firma.

Nævnet finder herefter, at artiklen af 11. juli 2009 fejlagtigt kan give indtryk af, at konkursdekretet blev afsagt tidligere end 2005.

Nævnet finder imidlertid ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af forholdet.

Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklerne den 1. og 11. juli 2009 vedrørende klagers påståede manglende betaling kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager og som derfor har skullet efterprøves inden offentliggørelse, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

Nævnet finder, at [A]s kommentarer til beskyldningerne bragt den 1. juli 2009 fremgår af artiklen ”Det er ikke min gæld længere”, og nævnet udtaler ikke sin kritik.

Pressenævnet finder, at Sjællandske og DAGBLADET burde have efterprøvet beskyldningerne i artiklen af 11. juli 2009, herunder ved forelæggelse for [A].

Dette gælder ikke mindst, når oplysningerne om manglende betaling kommer fra klagers kreditorer, der har en økonomisk interesse i sagen.

Da aviserne ikke efterprøvede oplysningerne og derved bragte en forkert oplysning om, [G] skulle have et tilgodehavende på 10.000 kroner, udtaler nævnet sin kritik.

Da DAGBLADET og Sjællandske henholdsvis den 13. og 14. juli 2009 berigtigede forholdet, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse i medfør af medieansvarsloven § 49.

Sådan som sagen foreligger påklaget finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af brugen af udsagnet ”selskabstømmer” eller i øvrigt.

Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at baggrunden for kommentaren fremgår af artiklerne.

[K] har ved indehaver [A] klaget til Pressenævnet over artikler i Sjællandske og DAGBLADET den 1., 11., 13. og 14. juli 2009, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Advokat Henrik Karl Nielsen er ved brev af 30. juli 2009 indtrådt som klagers repræsentant.

1 Sagsfremstilling

DAGBLADET bragte den 1. juli 2009 under overskriften ”[K] kører fra regningen” og underoverskriften ”SORØ

[A], der driver ambulance og taxavirksomhed fra Haverupvej, betaler ikke altid sine regninger.

Det fortæller fire forskellige lokale virksomheder” følgende artikel

”[K] og Taxa Sorø nyder ikke den største kreditværdighed i Sorø længere.

- Det er sgu’ da irriterende ikke at få de penge.

Det er ikke særlig smart fra hans side, men han er jo en stor mand med store armbevægelser, siger [B], der ejer C2 Reklame på Ringstedvej.

Det er [A], hun taler om.

Han skylder C2 Reklame 11.000 kroner for blandt andet fremstilling af logoer, aluskilte og visitkort til hans virksomhed [K], der driver ambulancekørsel.

Regningen skulle have været betalt i december 2008 og [B] har nærmest opgivet at få pengene, selvom hun har sendt sagen til advokat og har sendt rykkere ud.

Altid risiko

Hos Lysen Biler har man også søgt om advokathjælp.

- Jeg begærede ham konkurs, men det ville skifteretten ikke.

Nu ligger den i stedet hos fogedretten, siger [C], medindehaver af Lysen Biler.

Han ønsker ikke at offentliggøre, hvor stort et beløb, [A] skylder ham.

Men han fortæller, at [K] skulle have betalt ham for mere end et år siden for blandt andet at dekorere firmaets biler.

- Tredive år i forretningslivet har lært mig, at der er en vis risiko ved at levere varer, siger [C], der alligevel ærgrer sig og håber, at andre vil have held med at få erklæret [A] konkurs.

Ude at svømme

Hos Ford i Sorø har man også penge ude at svømme i ambulanceselskabet.

Det bekræfter selskabet, men er ellers ikke meget for at offentliggøre detaljer i sagen, da Sjællandske spørger, om man regner med at få sit tilgodehavende.

- Jeg vil ikke kommentere på, om vores forretningsforbindelser er solvente.

Det må komme via offentlige instanser, siger [D], direktør i Selandia Automobiler, som ejer Ford i Sorø.

Sjællandske er vidende om, at en fjerde lokal virksomhed ikke har fået betaling for arbejde lavet for [K].

Virksomhedens indehaver bekræfter overfor avisen, at det drejer sig om en regning, der er mere end et år gammel, men har ellers ikke lyst til at stå frem.”

I forlængelse af artiklen bragte avisen under overskriften ”Det er ikke min gæld længere” og underoverskriften ”SORØ

[A] har solgt [K] til en forsvunden person, der hedder næsten det samme som ham selv, for 30.000 kroner og har derefter stiftet [K] i stedet.

Han mener, at gælden derfor ikke er hans” følgende

”[A] har forskellige forklaringer til sine forskellige gældsposter.

- C2 Reklame?

Der var min mor da nede og betale kontant.

Jeg gav hende 11.000 kroner i hånden til at betale med, siger [A].

Kort efter samtalen ringer han tilbage.

- Jeg har lige talt med C2 reklame.

Det hele var en misforståelse, og der er ikke noget problem mellem os længere, siger [A] nu.

Det kræver et nyt opkald til [B] hos C2 Reklame for at høre, om den syv måneder gamle gæld virkelig er ude af verden.

- Han har lige ringet og sagt, at han vil betale, men jeg skal se det, før jeg tror det, siger [B].

[A] benægter pure, at han overhovedet skylder Ford penge, og gælden til Lysen Biler, mener han ikke, har noget med ham at gøre.

- Jeg solgte [K] til noget, der hedder Dansk Patientbefordring for godt et halvt år siden.

Jeg går ud fra, at når jeg sælger min virksomhed, så følger gælden også med, siger [A].

I CVR-registret kan man finde Dansk Patientbefordring.

Indehaveren skulle være en vis [E] i Greve.

Men der er ikke noget telefonnummer, selskabet har ingen hjemmeside, ligesom der ifølge oplysningen ikke findes nogen [E] på hele Sjælland.

Back in business

[A] siger også selv, at han har mistet kontakten til Dansk Patientbefordring, som angiveligt skylder ham 250.000 kroner.

- Han lagde 30.000 kontant, og så fik jeg en check, der viste sig ikke at være dækning for.

Han havde ellers papirer, der viste, at der var penge nok.

Han fik mit kundekartotek, mine køretøjer og overtog min gæld, forklarer [A].

Spøjst nok kører [A]s folk dog stadig rundt i de samme ambulancer, som ellers blev solgt.

Nu blot under firmanavnet ”[K]”.

- Jeg blev kontaktet af Ford Kredit, som sagde, at Dansk Patientbefordring ikke havde betalt nogen afdrag.

Så købte jeg dem tilbage for restgælden, fortæller [A].

Han fortæller endvidere, at han egentlig kun havde tænkt sig at køre Taxa i Sorø i sin nye virksomhed, Taxa Sorø, efter salget af [K].

Men så begyndte gamle kunder at ringe og bede ham om at køre ambulance igen.

Og sådan gik det til, at [A] igen kunne drive en ambulancevirksomhed med samme biler, samme kunder, næsten samme navn – men befriet for sin gæld.”

DAGBLADET bragte den 11. juli 2009 under overskriften ”[A] beskyldes for at være platugle og lystløgner” og underoverskriften ”[K] er [A]s tredje ambulanceselskab.

Flere gamle samarbejdspartnere er fortørnede over Henriksens måde at drive forretninger på” følgende artikel

”SORØ

Siden denne avis den 1. juli bragte en artikel, hvor fire lokale selskaber beskylder ambulanceselskabet [K] for ikke at betale sine regninger, har redaktionen modtaget et stort antal henvendelser.

Henvendelserne kommer fra folk, der mener at genkende et mønster fra dengang [A] drev Nordisk Ambulancetjeneste.

Mange vil helst ikke udtale sig til citat, men der er undtagelser: - - Han er en platugle af rang, og han skylder mig 348.000, siger [F] om [A].

[F] drev fra 1983 til 1999 Nordisk Ambulancetjeneste i København, hvor [A] i en periode var ansat.

I 1999 købte [A] firmaet.

Efter et par år gik det konkurs.

Straks efter åbnede [A] [K] i Sorø.

- Han kørte videre med samme biler, samme ansatte og samme kunder.

Hele dynen.

Og det er det samme nummer, han er ved at lave igen, siger [F].

Lystløgner

[A] har nemlig i marts solgt [K] til et mystisk selskab ved navn Dansk Patientbefordring.

Samtidig oprettede han [K], som også har delvis samme bilpark som [K].

- Jeg betragter ham som lystløgner.

Og det værste er, at han kan overbevise folk om, at det er dem selv, der er idioter, siger [G].

Han er chef for Brand og Redning i Brøndby.

Han har handlet med [K] og er én af dem, der har pengekrav mod [K] for at have leveret bil og personale til en opgave i Billund for tre år siden.

- De 10.000 kroner har jeg afskrevet.

Jeg har også en gang dekoreret en ambulance for ham.

Det tog mig halvandet år at få pengene, siger [G].

[F] kalder [A] selskabstømmer og mener, at Nordisk Ambulancetjeneste umuligt kan have været i så ringe forfatning blot to år efter, [A] havde overtaget det.

- Jeg drev det i 16 år.

Det var en god forretning, han overtog, med stationer i Esbjerg og på Lolland og mange faste kunder, siger [F].”

DAGBLADET bragte samme dag under overskriften ” Fakta i sagen” følgende

”I 1999 køber [A] Nordisk Ambulancetjeneste, som han tidligere var ansat i.

De første to år betaler han sine årlige afdrag til tidligere ejer [F].

Da han derefter holder op med at betale, bliver Nordisk Ambulancetjeneste erklæret konkurs.

Ifølge gældsbogen er det [A] selv, der har flest penge til gode i boet – godt 700.000 kroner.

[F] står til at have godt 220.000 kroner til gode.

Det beløb, mener han nu, er oppe på 348.000, når renter regnes med.

Også [A]s ven, komikeren [H], havde 110.000 kroner til gode i Nordisk Ambulancetjeneste.

Ifølge [F], fordi han og [A] ydede et lån til firmaet, kort før det gik konkurs.

Ifølge [A], fordi de begge havde købt anparter i firmaet.

Fra august 2002 til tidligere i år, drev [A] så [K] ApS i stedet.

Her ejede han 25 procent af anparterne.

De resterende var ejet af hans mor, [I].

I marts i år solgte han [K] til Dansk Patientbefordring ved [E].

[E] drev et vognmandsselskab i eget navn fra 1976 til 2001.

Derefter er han ingen steder registreret, før han købte [K] for fire måneder siden.

Samtidig har Dansk Patientbefordring ingen hjemmeside, intet telefonnummer og dukker ikke op nogen steder, når man søger efter det på internettet.

Straks efter salget opretter [A] [K], som kører videre med nogle af bilerne fra [K] ApS.

Han har kort forinden startet sit taxaselskab Taxa Sorø.

[A] ejer selv 75 procent af anparterne i det nye selskab.

Igen er [H] på banen som anpartshaver.

I maj og juni udvider [K] sin bilpark med en Volvo ambulance og en BMW beredskabsbil.

I juli fortæller fire Sorøfirmaer, at [A] og hans virksomheder er meget dårlig til at betale regningerne.

Det drejer sig om Lysen Biler, C2 Reklame, Ford i Sorø og et fjerde firma, som af særlige årsager ikke ønsker sit navn i spalterne.”

DAGBLADET bragte den 13. juli 2009 under overskriften ”Krav mod [A] er frafaldet” følgende

”SORØ

I en artikel i DAGBLADET lørdag den 11. juli om [A] og hans forskellige ambulance-selskaber, udtaler [G] fra firmaet Brand og Redning i Brøndby, at han har haft penge til gode hos [A].

[G] er i artiklen citeret for at sige

”De 10.000 kr. har jeg afskrevet”.

[A] har efterfølgende fremlagt skriftlig dokumentation for, at kravet om de 10.000 er frafaldet ifølge et brev fra [G]s advokat, som [A] modtog i 2008.”

Sjællandske, der ligesom DAGBLADET er ejet af Sjællandske Medier, har bragt identiske artikler (dog er artiklen ”Krav mod [A] er frafaldet” bragt den 14. juli 2009 i Sjællandske).

Af en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-register af 12. juli 2009 fremgår det, at sel­skabet L.R.K.

Import og export ApS (med binavnet Nordisk Ambulance ApS) blev opstartet i 1988, men blev tvangsopløst den 31. august 1994.

Scannor ApS (med binavnet Nordisk Ambulancetjeneste ApS) blev opstar­tet den 30. juni 1994 og opløst efter konkurs i 2005.

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

Advokat Henrik Karl Nielsen har navnlig anført, at beskyldningerne om, at [K] ikke betaler sine regninger og udsagnet ”selskabstømmer” ikke er blevet forelagt [A].

Af artiklen ”Fakta i sagen” fremgår det, at [F] skulle have et krav på 348.000 kroner mod Nordisk Ambulancetjeneste ApS.

I artiklen oplyses det videre, at ambulancetjenesten er blevet erklæret konkurs, da [A] ophørte med at betale den tidligere ejer, [F].

Oplysningen er hverken forelagt klager eller korrekt.

Selskabet blev taget under tvangsopløsning, da ledelsen var fratrådt.

[F]s oplysninger om, at der var ambulancestationer i Esbjerg og på Lolland er heller ikke korrekte.

I artiklen ”[A] beskyldes for at være platugle og lystløgner” anføres det, at [A] har solgt [K] til et ”mystisk selskab” ved navn Dansk Patientbefordring ApS.

Forholdet er det, at [A] har afhændet samtlige anparter i anpartsselskabet [K], der herefter har taget navneforandring til Dansk Patientbefordring ApS.

Oplysningen om, at [G] skulle have et krav mod [A] på 10.000 kroner er heller ikke blevet forelagt inden offentliggørelse.

Ved forelæggelse kunne avisen have fået forelagt dokumentation for, at [G]s advokat i 2008 har frafaldet kravet.

2.2 Sjællandske og DAGBLADETs synspunkter

Aviserne har anført, at en række kreditorer i artiklen den 1. juli 2009 stod frem og udtalte sig om manglende betaling.

En enkelt optræder anonymt, da vedkommende af [A] er politianmeldt for hærværk mod en taxa.

Efterfølgende henvendte flere af [A]s kreditorer sig.

Artiklerne er skrevet uden et personligt ærinde fra journalistens side.

Blandt de, der henvendte sig var [A]s tidligere arbejdsgiver, [F], der i 1999 solgte Nordisk Ambulancetjeneste til [A], og stadig mener at have et tilgodehavende herfor.

[A]s tidligere kollega i Nordisk Ambulancetjeneste, [J], har bekræftet, at ambulancetjenesten havde et køretøj i Stubbekøbing og to i Esbjerg.

[A] kommenterer i artiklerne kreditorernes udsagn om manglende betalingsevne.

Vedrørende [G]s påstand om et tilgodehavende, har aviserne efter fremsendelse af advokatkorrespondancen korrigeret den fejlagtige oplysning i aviserne.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Kaare R.

Skou og Marianne Druedahl.

Efter det oplyste lægges det til grund, at L.R.K.

Import og export ApS (med binavnet Nordisk Ambulancetjeneste ApS) i 1994 blev tvangsopløst, og at Scannor ApS (med binavnet Nordisk Ambulancetjeneste ApS) blev erklæret konkurs i 2005, samt at [A] i 1999 overtog sidstnævnte firma.

Nævnet finder herefter, at artiklen af 11. juli 2009 fejlagtigt kan give indtryk af, at konkursdekretet blev afsagt tidligere end 2005.

Nævnet finder imidlertid ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af forholdet.

Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklerne den 1. og 11. juli 2009 vedrørende klagers påståede manglende betaling kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager og som derfor har skullet efterprøves inden offentliggørelse, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

Nævnet finder, at [A]s kommentarer til beskyldningerne bragt den 1. juli 2009 fremgår af artiklen ”Det er ikke min gæld længere”, og nævnet udtaler ikke sin kritik.

Pressenævnet finder, at Sjællandske og DAGBLADET burde have efterprøvet beskyldningerne i artiklen af 11. juli 2009, herunder ved forelæggelse for [A].

Dette gælder ikke mindst, når oplysningerne om manglende betaling kommer fra klagers kreditorer, der har en økonomisk interesse i sagen.

Da aviserne ikke efterprøvede oplysningerne og derved bragte en forkert oplysning om, at [G] skulle have et tilgodehavende på 10.000 kroner, udtaler nævnet sin kritik.

Da DAGBLADET og Sjællandske henholdsvis den 13. og 14. juli 2009 berigtigede forholdet, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse i medfør af medieansvarsloven § 49.

Sådan som sagen foreligger påklaget finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af brugen af udsagnet ”selskabstømmer” eller i øvrigt.

Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at baggrunden for kommentaren fremgår af artiklerne.

Afgjort den 16. september 2009